|
|
| 13. aug 2008 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Thomas Ladegaard sammenligner amerikansk valgkamp med dansk og konkluderer: Ingen burde ønske sig "danske tilstande".
|
| Af Thomas Ladegaard |
| |
Udtrykket "amerikanske tilstande" er her i landet ingen æresbevisning. Den slags er som regel ikke noget, vi vil have her i Dannevang.
I politik er "amerikanske tilstande" ofte en betegnelse for poppet og overfladisk politisk debat, hvor politiske modstandere sviner hinanden til i stadigt mere ubehagelige tv-reklamer finansieret af stenrige lobbyister.
Men efter at have fulgt med i den amerikanske valgkamp op til præsidentvalget i november, begynder man lige så stille at drømme om amerikanske tilstande i den politiske debat.
For nok er der ubehagelige reklamespots. Og nok spiller pengene en stor rolle. Men det er forbløffende at bemærke, hvor stor en rolle god gammeldags offentlig debat om væsentlige politiske emner får lov at spille.
Den amerikanske debat har siden de første primærvalg handlet om emner som Irak-krig, global opvarmning og forskellige syn på den økonomiske politik. Ikke ligefrem pop og spin. Og i forhold til i Danmark er det slående, at der faktisk diskuteres politik i en valgkamp.
En dansk valgkamp foregår over tre hektiske uger, mens denne amerikanske kamp om præsidentposten kommer til at forløbe over mere end halvandet år. Det giver en valgkamp, hvor der efter personligt spilfægteri er plads til egentlig politisk debat. Og med Obama og McCain som kandidaterne kan vi se frem til en afslutning, der tegner til at blive den mest interessante i årevis.
Begge kandidater har erklæret, at de vil holde sig for gode til personangreb. Det vil mange gerne se, før de tror det. Men selvom der nok skal komme ubehageligheder undervejs, har vi to kandidater med forskellige profiler, der ønsker at udfordre hinanden på det politiske indhold. Det er befriende.
En sådan valgkamp står i skarp kontrast til den seneste danske valgkamp, hvor en stor del af valgkampen gik på at spørge Naser Khader, hvordan han ville bruge sine mange fiktive mandater. Her var ikke meget politisk indhold, og Villy Søvndal kunne fordoble sit partis mandater ved helt uvant for en SF'er at fortælle er par vittigheder. Mere skal der ikke til i Danmark.
Imens blev spørgsmål om krig, global konkurrenceevne og reformer af det danske samfund stort set ignoreret. Et symptom på den grå konsensus i vort socialdemokratiske paradis, hvor der tilsyneladende ikke er mere at tale om. Den konsensus eksisterer ikke i USA, og derfor er der også meget mere substans i valgkampene og i valgdækningen.
Det er ydermere interessant at opleve den (selv)refleksion over mediernes rolle, som også er en naturlig del af den politiske kamp i USA. I de amerikanske medier er skåltalerne om en neutral og uafhængig presse sjældne. Derovre kan man lykkeligvis ikke opleve en Ralf Pittelkow give den i rollen som neutral kommentator. I stedet får man den ægte vare i form af Bill O'Reilly eller Keith Olbermann. Man er for længst forbi illusionen om de neutrale kommentatorer og studieværter. Også det er befriende. Man spiller klart ud, og resultatet er engagerende og underholdende. Det er ikke for stilfærdige gentlemen med lange sætningskonstruktioner. Men det er ærligt og direkte.
Samtidig er amerikanerne lysår foran de danske politikere, når det gælder anvendelsen af internettet i kampagnen og i inddragelsen af borgere og vælgere. Obama har for nylig til Rolling Stone direkte erklæret, at han som præsident vil bruge nettet aktivt til at komme tættere på borgerne.
Det bliver spændende at følge præsidentvalgkampen her i efteråret. Hvis de to kandidater lever op til de fine målsætninger, kan de gøre begrebet "amerikanske tilstande" til et ærefuldt synonymt for en ny politisk debatkultur, hvor alle medier inddrages i en diskussion af væsentlige politiske spørgsmål.
Thomas Ladegaard er forfatter og partner i LADEGAARD A/S.
Han har skrevet bøgerne Mordet på JFK 40 år efter
og Bolsjedrenge og jernhårde ladies
og blogger på thomasladegaard.dk
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 13. aug 22:38 af Rasmus Jarlov (K) |
| Som en af deltagerne i seneste valgkamp, må jeg desværre give dig helt ret. Det er frustrerende så lidt de danske medier magter at komme til bunds i politikken. Analyserne er overfladiske og handler konsekvent mere om form end indhold. |
| |
| 13. aug 22:40 af Jakob Greve |
| Make sure your tires are properly inflated, Britney Bitch |
| |
| 13. aug 22:52 af Thomas Danielsen |
Så vidt jeg husker sidste valgkamp handlede omkring halvdelen om de forkætrede irakiske asylbørn! Tænk engang, en hel valgkamp, der kredser om en gruppe mennesker, hvis antal ikke overstiger det samlede elevtal på en mellemstor provinsskole. Og når det ikke var asylbørnene, det handlede om, kunne Thorning-Schmidt rejse rundt med sit latterlige slogan om velfærd eller skattelettelser. Ingen journalister kunne få sig selv til at spørge hende om, hvor alle de ekstra hænder skulle komme fra i en situation med desperat mangel på arbejdskraft. Fra VK var der heller ikke meget hjælp at hente. De hoppede med på asylbørne-vognen, og i stedet for at angribe S for overbud, turede Fogh rundt med sit defensive slogan om, at vi skal gøre det endnu bedre. Det var på alle måder en trist forestilling at opleve. Der var stort set ingen debat, kun lidt pindehuggeri om hvem der nu var bedst til at bruge løs af borgernes penge.
Og gud hjælpe mig om så ikke medierne efterfølgende var enige om, at Helle Thorning havde ført en god valgkamp! Gu' havde hun da ej! Jo bevares, kritisere ku' hun, op ad stolper og ned ad vægge, men hvor var de konstruktive forslag, hvor var løsningerne? Dem var der ingen af, og medierne spurgte heller ikke efter dem. Og sådan kunne hun rende rundt i 3 uger og skyde floskler af uden at få stillet kritiske spørgsmål. Det var pinligt at opleve. |
| |
| 13. aug 23:09 af nicolai |
| Thomas Danielsen: Retfærdigvis skal det jo siges at det er svært at være visionært når ens nærmeste modstander har kopieret hele ens vision :) |
| |
| 14. aug 01:23 af Allan |
@ Thomas
Er ikke helt enig... Vil godt give dig ret i at det kunne være en fordel med en længere valgkamp i Dk. Men er det ikke også fordi at der er to kandidater der opstiller vil debatere og føre en nogenlunde sober valgkamp?
Valgkampen for 4 år siden, husker jeg mere som mudder kastning end reel debat. Nu var det vel også kun Kerry som var i stand til at formulere en sætning og Rowe er på pension...
Hvis du (eller andre) kunne kommer med kommentarer i forskellen på denne valgkamp og tidligere ville det være prisværdigt.
Mht. O'Reilly er hans debater mere råben og skrigen end reel debat. Han er god til at gøre det hele sort/hvidt. Hvis du (eller andre) har link må du gerne smide den her....
|
| |
| 14. aug 07:56 af Eskil Garner |
Tja det synes at din kritik i højere grad rammer Den danske presse end de danske politikere og der kan jeg kun give dig ganske ret det er ynkeligt at se den mangel på initiativ og evne til at tænke selv der vælder ud af danske medier...skyldes de ringe journalister eller total uduelige redaktører? det er ustyrligt længe siden jeg har hørt/set spørgsmålet hvis Ivil/gør sådan har det jo osse den og den konsekvens hvordan forholder I jer så til det..
|
| |
| 14. aug 08:22 af Jesper B |
Som Eskild siger, er det den danske presse som er ynkelig. Sammenhøringsgraden (eller copy/paste) er at føle over det meste (undtagen kvalitetsmedier som 180grader naturligvis /fedte ;)
Når dansk journalisme handler om at kopiere ritzau/reuters bureaus nyheder, Britney nyheder, statistikker og lidt polemik fra en dansk politiker eller to, står det virkeligt sørgeligt til.
At politik i tv handler om rød mod blå via Helle mod Fogh, kan man virkelig tale om sort/hvid tilgang til tingene. Og hvorfor skal der diskuteres om hvilke partier der får hvor mange pladser, i stedet for at påpege hvilke personer har hvilke holdninger? |
| |
| 14. aug 10:13 af Jonas G |
Der er jo mange elementer ved amerikanske tilstande, og nogen er ganske rigtig positive, indholdsdebatter eksempelvis, men selv her skrædersyes indholdet til de enkelte stater og venues.
Og det udelukker bestemt ikke, at der også er mange formdiskussioner der ovre og at der ikke er mange personspørgsmål. En hver præsidentkandidat der forsøger ikke at være kristen, kan glemme alt om det hvide hus. Har du ikke et godt ægteskab kan du glemme det. du bliver dømt på din fortid som intet andet sted.
Der er uhyre meget karakterpolitik i USA, og det er FORM.
På selve indholdssiden er der også meget form i debatten. På godt gammelt amerikansk hedder det "Bullshit politics". Harry G. Frnakfurt, der er professor ved Princeton Universitetet i USA har skrevet en aldeles fremragende bog om det op til sidste valg: "On Bullshit". Maks 50 sider og aldeles fremragende. Han er ikke helt så enig og indholdsniveauet i den amerikanske debat!
Der ud over er debatten bare langt mere indgroet i USA (og det er godt) de debattere som del af deres uddannelse fra folkeskole til highschool og college med. de lærer det på en helt anden måde og så lærer man også at se forskel på gode og dårlige debatter.
1,5 års valgkamp er da heller ikke at ønske sig. Men jeg kan godt følge at det er surt at høre en nytotalitær Pittelkow få lov at udtale sig som "politisk kommentator". Til gengæld sker der i USA det, at folk kun ser de TV stationer de er enige med.
Og alt dette er uden at nævne det væsentligste formspørgsmål der dumper USA's valgsystem fuldstændig: to kandidater. Må vi aldrig miste vores partisystem her hjemme. Her ligger kernen i beskrivelsen af vores overgang til amerikanske tilstande. At vi i et smukt partisystem som Danmark tillader en valg kamp mellem Helle og Anders. Forrykt!
|
| |
| 14. aug 13:00 af David |
@Jonas G
To kandidater? Øh, har der ikke ved de seneste valg været en galning ved navn Ralph Nader der har stillet op til præsidentvalget udover den demokratiske og republikanske kandidat? USA har skam også et partisystem.
Bliver præsidentkanditaterne i de store partier ikke valgt af partiets egne vælger frem for af en lille hovedbestyrelse eller ved noget så arbitrært som et formandsskab? I USA er de to store partier næsten så bredt favnende som det danske folketing (ikke at det siger ret meget), så der er altså masser af muligheder for vælgerne til at vælge den kandidat de er mest enige med. I demokraternes general election f.eks. var der langt større uenigheder mellem Obama og Clinton end der var mellem Thuning og Fogh ved FV 2007.
Selvfølgelig skræddersyes indholdet af debatterne da efter den stat den foregår i. Vælgerne i Massachusetts er da ligeglade med hvad der interesserer folk i Texas. Afstandsmæssigt er det jo som mellem Danmark og Nordafrika. Det er der altså ikke noget mærkeligt i. Desuden holdes der jo også nationale TV-transmitterede debatter.
At en kandidat i USA skal være religiøs (ikke nødvendigvis kristen) er da ikke så mærkeligt. Det er vælgerne jo over en bred kam, og det er altså svært at blive valgt til noget som helst hvis vælgerne ikke kan identificere sig med én. Derfor ville det nok også være svært, for ikke at sige umuligt, for en dybt religiøs statsministerkandidat at vinde valget i Danmark. Vi er simpelthen ikke ret religiøse.
|
| |
| 14. aug 16:01 af Jonas G |
@ David
Du har vel sådan set ret i alle dine pointer. Klummens tema er at han hellere vil have, hvad han selv og nu du beskriver, min er det vil jeg IKKE. Så mener du at de ting du beskriver give klummeskriveren ret i, at amerikanske tilstande er bedre end danske?
Ralph Nader var vel næppe en seriøs kandidat (men bestemt ikke tosse, han var den mest fornuftige). Du er velkommen til at konkludere at han kostede Al Gore valget i 2001, og det har du vel ret i på en eller anden måde, men valget stod mellem to personer. Ud over det har der været mange mange flere kandidater end Ralph Nader der er stillet op, men hvis man kun følger den populære danske presse kan man nok få billedet af der kun var ham. Mener også han var den eneste der stillede op i alle 50 stater. Men efter det amerikanske system skal man jo opstilles statsvis, så hver enkelt stat plejer at have hver deres lille gruppe af præsidentkandidater.
Naturligvis er det også sådan at man skal tilpasse sine debatter efter tilhørerne, men når en kandidat tilrettlægger ikke bare debatter, men også politik efter stater så er den i min bog gal.
Og en kandidat i USA skal være kristen!!! Det er ikke til diskussion. Du kan hverken være jøde eller muslim, selv om en jødisk vicepræsident kan være fint (vi er stadig nogen der håber på Joe Lieberman til McCain!!!)
|
| |
| 14. aug 16:17 af Anders |
Det ville være passende hvis I ville begynde at bruge de dersens hyperlinks i denne internetavis.
Hvad er dog pointen i at jeg skal klippe og kopiere thomasladegaard.dk for at kunne læse den blog, som henvises til?
Hvis I lavede links i denne og andre artikler, ville det være nemmere (og vel også mere naturligt for mediet?) |
| |
| 14. aug 16:30 af David |
@Jonas G
Hmmm.. Ok. Hvis du vil ahve det på den danske måde må jeg jo bøje mig for det.
Men kan du slet ikke se værdien i at vælge senatet, repræsentanternes hus og regeringen, ved delvist adskilte valg? Jeg synes det er et kæmpe, dog noget overset, plus ved den amerikanske model. Det er f.eks. ikke unormalt at vælgerne stemmer på den blå præsidentkandidat og den røde senatskandidat. Det er dødssygt at hele menageriet kan sidde og lumre i henved fire år i Danmark uden de behøver at gøre noget. Den anden model holder altså på en eller anden måde politikerne lidt på stikkerne.
Du kan så godt lide Nader.. Jeg synes han er et tågehorn, og alligevel knuselsker jeg ham for hver gang at stjæle demokratiske vælgere. Jeg tror dog ikke han tager så mange den her gang, da Obama er en noget venstredrejet demokrat.
Man kan da sagtens have forskellige erklærede politikker for forskellige stater. Så længe det kun omhandler den stat.. Du kan for øvrigt være helt sikker på at CNN er over McCain som en tiger hvis han blander føderal politik ind i et populistisk forsøg på at kapre vælger i en stat, og du kan være ligeså forvisset om at FOX ville gøre det samme ved Obama. På den måde virker den amerikanske presse noget bedre end den danske.
Den eneste anke man kan have ved det amerikanske system efter min mening er valgdeltagelsen. Men den er nok alligevel ret godt på niveau med den danske ditto i EU-parlamentsvalgene. Jeg tror mange amerikanere føler den samme distance til staten som vi gør til EU - så det er i sig selv ikke så mærkeligt.
Jeg er ret sikker på en jødisk præsidentkandidat, eller en hinduistisk eller buddhistisk, sagtens kunne blive valgt til præsident lige nu.. Men det er naturligvis kun gætværk da der ingen kandidater er. |
| |
| 14. aug 16:55 af Superman |
Fin klumme, og enig i det meste.
Men;
"Derovre kan man lykkeligvis ikke opleve en Ralf Pittelkow give den i rollen som neutral kommentator.... Man spiller klart ud, og resultatet er engagerende og underholdende"
Pittelkow's har aldrig lagt skjul på sit forhold til Jespersen, den sag er kendt for enhver.
Pittelkows analyser kan derefter læses med dette udgangspunkt, og til hans ros, skal det siges at han er en af de politiske kommentatorer herhjemme der er bedst til klart at lægge præmisser for kommentaren frem.
Jeg forstår ikke behovet for dette forsøg på at hænge Pittelkow ud. Det er da langt værre med andre folk, f.eks. Peter Mogensen, hvis udgangspunkt er langt mindre kendt i offentligheden. Der kan man da tale om hykleri... |
| |
| 14. aug 19:03 af Poul Erik Andersen |
Kære Thomas Ladegaard,
Rigtig god klumme. Herligt med et forfriskende pust midt i alt det gængse og rituelt og negative "vi skal ikke have amerikanske tilstande".
Som du påviser, ville det nok være en god ide, når man ser på, hvordan en dansk "valgkamp" normalt forløber. Og især den sidste var da gebrækkelig. Men det skyldes måske, at der ret besæt ikke er ret meget at føre valgkamp om i Danmark bortset fra dels irakiske asylbørn, som vi så det under den sidste valgkamp, og så konkurrencer om, hvem der vil hælde flest penge i sundhedsvæsenet.
Til gengæld forstår jeg i lighed med Superman og Jan Madsen ikke dine udfald mod Pittelkow. Hans velunderbyggede analyser plejer at holde stik, og hans baggrund er da alment kendt.
Det er iøvrigt underligt med holdningerne til Pittelkow. Det er somom, der klistrer sådan et slags DF-syndrom til ham sådan at forstå, at han i lighed med DF figurerer på den politisk korrekte hadeliste.
Med venlig hilsen,
Poul Erik |
| |
| 14. aug 19:15 af Jonas G |
@ David
Jeg kan langt bedre lide den danske parlamentariske model. Det USA har gjort (i lighed med flere europæiske lande, men langt mere udtalt) er at tage konsekvensen af politikkens treenighed. Dvs. at adskille valget til den udøvende magt (præsidenten) og den lovgivende mangt (Kongressen). Det kan der naturligvis være noget smukt over, men jeg synes ikke det fungerer. Så den med de to uafhængige valg, den er jeg ikke meget for. Jeg synes det fungere bedre med vores parlamentariske model, da den a posteriori har vist sig at give et fungerende flerpartisystem, som jeg er stor fortaler for. Man kunne i teorien sagtens forestille sig et flerpartisystem i kongressen, men tror kun der tilsammen er en håndfuld eller to "uafhængige" fordi det er nødvendigt at associerer sig med præsidenten. Og at have den udøvende magt i én person (præsidenten) vil bare medføre at dennes parti idoliseres og dermed skabes topartisystemet. Jeg synes heller ikke det ville være logisk her hjemme at have ét valg til regering og ét valg til folketing.
Jeg har ingen problemer med fox news eller CNN og jeg synes (som jeg også har skrevet) at det er fint, at politiske kommentatorer melder rent ud (til Superman: vend den lige 180 grader? Pittelkow har da intet og skjule i forhold til Karen Jespersen, det er da hende der taler med hans tunge. Hvilket så til gengæld er ligegyldigt her. Pointen i denne sag er, at han ikke er neutral). Jeg synes også deres debatkultur er fin. Jeg har skrevet at jeg kan se flere gode ting ved den måde tingene kører på. Men jeg anerkender udtrykket amerikanske tilstande som noget negativt, for alt i alt ville jeg hellere have en dansk valgkamp end en amerikansk. Deres er fyldt med mindst lige så meget bullshit som den dansk og så bare et topartisystem oven i.
Jeg har for så vidt heller ikke noget imod den lave valgdeltagelse. Jeg er helt enig med din observation om EU valget. Jeg boede i Seattle under sidste valg. Washington state havde samme dag, samme sted og samme tidspunkt valg til Guvernør og præsident. Valgdeltagelsen var henholdsvis ca. 80 og ca. 50 pct. SAMME VALG. Det var et bevidst valg ikke at engagere sig i federal politik. Og det respekterer jeg.
Men alt det sagt. Overordnet og helt generelt så synes jeg at det er negativt at danske valgkampe bliver mere amerikanske, her særligt dyrkelsen af Helle og Anders aka blå og rød. - se ikke en gang farverne kan de få rigtige ;-)
|
| |
| 14. aug 22:20 af David |
@Jonas G
Hvis partierne herhjemme tillod samme handlefrihed for kandidater som de amerikanske var et flerpartisystem da klart at ønske.. Men det gør de ikke. Tværtimod synes jeg de små ukurrante størrelser vores partier har fået gør partierne langt mere ensrettede og topstyrede. Hvilket borgerligt parti ville for eksempel opstille Ron Paul, selv i den mindste valgkreds på Læssøe? Hvilket parti ville have opstillet to kandidater der spænder så vidt som Ron Paul og Mike Huckabee?
Fra mit synspunkt er Danmark blevet et et-partisystem af socialdemokratier i forskellige afskygninger. Det kan altså ikke nytte noget at bryste sig af et flerparti-system der blot tilbyder afskygninger af det samme.
Derfor foretrækker jeg to bredde partier, MEN med en meget skarpt optrukket grænse mellem partiernes politik. Jeg føler i hvert fald der er en del mere at vælge i mellem i USA end jeg havde i November... |
| |
| 15. aug 01:19 af Mig |
Det morsomme ved denne klumme og den efterfølgende debat, er naturligvis at det hele er ansporet af en gut der koger SF´s succés ned til at Søvndal fortalte et par jokes.
Virkelig skarp politisk analyse der, at CNN ikke for længst har hapset dette orakel til deres videre dækning af præsidentvalget må klart være en fejl ;) |
| |
| 15. aug 09:11 af Jonas G |
@ Dvaid
Det er jo sjovt som sandheden kan være subjektiv ;-) Det du kalder det danske étpartisystem i Danmark kalder jeg et topartisytem. Der er jo noget at vælge imellem: rød eller blå, men for de to sider gælder det om kun at give køb på så lidt, at de kan få minimum 51 pct. af stemmerne. Jeg giver dig ret i, at de danske valg er ved at blive mere og mere flade og forskellene udvaskede, men for mig er det netop amerikanske tilstande. For mig er det netop hvorfor amerikanske tilstande er negativt ladet, fordi det er fokus væk fra visioner og hen mod, hvilken kandidat kan hente de 51 pct. af stemmerne og hvor skal der klippes tæer og files hæle.
Jeg giver dig delvist ret i, at partierne her hjemme ud over de begyndende amerikanske tilstande også er for dårlige til at tage interne debatter og give plads til uenighed. Men der er fejl ved alt. jeg ser stadig flerpartisystemet som fordelagtigt over topertisystemet. og jeg mener faktisk sagtens der kunne være plads til interne debatter. SF var succesfulde i det omkring EU for nogle år tilbage. Jeg tror sagtens et flerpartisystem kan indeholde interne debatter, hvis politikerne tør og pressen går væk fra deres konfliktsøgende autopilot.
At den amerikanske valgkamp så ud over det er fyldt med så meget bullshit og kandidatdyrkelse (som jeg også ser mere og mere på vej ind i den danske valgkamp) gør bare at amerikanske tilstande i min optik bliver endnu mere negativt.
Se på Swift boat veterans for truth fra sidste valgkamp i USA, der nu er blevet et helt almindeligt udtryk for en valgkampsstrategi: "to swift boat someone".
|
| |
| 15. aug 12:40 af A |
| Ihh jeg davner også herhjemmea en enorm fokus på politikernes privatliv og den deraf følgende en personlige mudderkasning. Jeg er glad for danske tilstande, det er ganske glædeligt at det ikke er vigtigt i vores valg hvem politkerne har sex med og hvad de måske har røget i ders ungdom |
| |
| 25. aug 20:47 af Kenneth Jakobsen |
At dette præsidentvalg bliver bedre end vores sidste valg, hænger mere sammen med de to kandidater end noget andet.
Deres kommentatorer er bestemt ikke neurale, ligesom vores heller ikke er det. Hverken deres eller vores medier er neutrale heller.
Deres forrige valgkamp var bestemt ikke opløftende. Det var nærmest ren mudderkastning. Længere valgkampe, tror jeg ikke nødvendigvis, ville forbedre klimaet herhjemme.
Konsensussen er vist mest grundet, i den store gruppe af folk, på overførselsindkomst med stemmeret. |
| |
| 2. sep 12:39 af Thomas Ladegaard |
Siden sidst er der lidt udvikling på sagen her:
http://www.thomasladegaard.dk/2008/09/01/da-bill-oreilly-fremstod-som -den-moderate-tv-v%c3%a6rt/ |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
