|
|
| 21. nov 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Karsten Skawbo-Jensen skriver om en værdikamp, som også trænger til at blive kæmpet - den om skat, frihed og ansvar.
|
| Af Karsten Skawbo-Jensen |
| |
Man kan som borgerlig tilhænger af skattelettelser jamre over, at danskerne tilsyneladende elsker at være et mulehår fra at have verdens højeste skattetryk. Men man kan måske også se nærmere på, hvordan man selv som borgerlig argumenterer for den lavere skat. Argumenterer man rigtigt, og argumenterer man godt? Eller glemmer man det vigtigste og mest udfordrende?
Faktum er, at skattedebatten forekommer at være amputeret - det gælder skatteargumenterne fra både venstre og højre side.
For venstreorienterede svarer de borgerliges ønske om lavere skat til at stille sig op på en stol under et møde i Greenpeace og råbe: "Dræb hvalerne!" Ønsket om moderat skat er lig med ondskab, egoisme og grådighed. Selv om lavtlønnede, der hver dag cykler af sted i morgenmørket på vej til job, er hårdt ramt af skattetrykket, ligger lavere skat uden for de venstreorienteredes forestillingsverden.
Fra borgerlig side argumenterer man primært med lav skat, fordi det tilskynder til et større arbejdsudbud - flere varme hænder, som det hedder. Argumentet støttes af stort set alle økonomer, men lavere skat er mere end flere i arbejde og mere velfærd; moderat skat er mere forpligtende end som så.
I virkeligheden handler moderat skat om en værdikamp og et valg mellem to scenarier: Skal vi have et samfund båret af frihed, personligt ansvar og ansvar for hinanden, eller skal vi leve som statister i et lommepengesamfund, hvor den enkeltes handlefrihed er begrænset og styret af bureaukratiske omfordelingssystemer?
Jeg advokerer ikke for, at tilhængerne af lavere skat skal til at argumentere som en slags moraliserende Oxfordbevægelse, men det må ikke forties, at et samfund med moderat skat - f.eks. lavere end 50 pct. af den sidst tjente krone - kun kan fungere ordentligt, hvis vi som borgere tager ansvaret på os: ansvaret for vores liv, ansvaret for vores families og vores venners liv, en hjælpende hånd og frivilligt arbejde. Det er dér, værdikampen finder sted. Vinderne af en eventuel lavere skat vil få ekstra forpligtelser for sig selv og andre, hvis staten bliver mindre, og der ikke er spændt et fintmasket sikkerhedsnet ud under alle i enhver situation.
Skal vi gå længere end små skattelettelser og deres dynamiske effekter, er der først en seriøs værdidiskussion, som må tages. Hvor meget kræver vi af os selv? Hvordan ønsker vi at være over for os selv og over for andre? Skal det personlige ansvar være institutionaliseret og lagt i statsligt og kommunalt regi, eller vil vi tage det på os?
Dét er en konservativ diskussion.
Karsten Skawbo-Jensen er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 21. nov 23:13 af Kjeld Flarup |
Det er ikke nok at stille frihed op overfor lommepenge. Det er faktisk at klynge sig op ad den traditionelle venstrefløjs billede af borgerlige i kampen mellem rig og fattig.
Nej, kampen skal over på modstanderens banehalvdel. Vi skal angribe de højere mål der findes med skatten, om at den sikrer de svage og udligner fra rig til fattig.
Sandheden er jo den at hele velfærdsdebatten går på at give de rige mere velfærd. Flere kræftoperationer og sund skolemad, er ikke just det man forbinder med fattigdomsbekæmpelse, vel?
|
| |
| 22. nov 02:58 af Kristine T |
Jeg synes i den tråd, at der er behov for, at vi bliver bedre til også at forklare alternativet til alle de offentlige løsninger, og således fremhæve fordelene ved at forsikre sig... ved at privatisere og udlicitere.
Det er min fornemmelse, at mange venstreorienterede tror, at der absolut ville være "ingenting"... ingen behandling af syge og ingen uddannelse til "alle de fattige", hvis ikke det offentlige tog hånd om opgaven.... Det ville være en god måde, at aflive myten om de meget onde individer, vi siges at være.
|
| |
| 22. nov 07:19 af Christian Lindhardt-Larsen |
| Nu vil VK imødekommen socialisterne i NA og de radikale ved at hæve det som betegnes 'ulandsbinstand' - Penge som staten tager fra borgerne. Hvor blev kulturkampen af ??? |
| |
| 22. nov 08:42 af Lars Engelbrektsen |
Rigtig at benævne det en værdikamp. Faktisk med streg under kamp. Der skal kæmpes. Der er en naiv forestilling om - blandt mange partier og politikere - at bare flere penge hives op af borgernes lommer og køres en tur rundt i de offentlige pengekasser, så får vi mere velfærd. Med andre ord, at skattestigninger er den sikre vej mod mere velfærd. Dermed eksisterer en opfattelse af, at den sidste og yderligere krone der tilflyder et allerede tilgodeset offentligt projekt, er lige så god som den første krone. Det er den sjældent. Nytteværdien stiger sjældent særlig meget ved yderligere ressourcetilførsel. Disse politikere overvurderer den offentlige sektors evne til at skabe velfærd og negligerer det civile samfunds evne til samme. Derfor har vi en velfærdsstat og ikke et velfærdssamfund kendetegnet ved frivillighed og altruisme. Og derfor har vi et stort offentligt apparat, der fordeler og prioriterer borgernes penge på en vis så alle normer om retssikkerhed, dvs. ligebehandling og forudsigelighed, overholdes. Med deraf følgende store administrative omkostninger og med fokus på regeloverholdelse i stedet for velfærds-og serviceproduktion.
Gad vide hvor mange ører velfærd vi får pr. krone investeret i velfærd, generelt set? Hvis vi tog dette emne lige så alvorligt og betragtede det ligeså nidkært, som vi gør i forbindelse med anvendelsen af den beskedne ulandsbistand Danmark bidrager med, ville der være en mere kritisk indstilling til den offentlige sektor som service- og velfærdsproducent og som omfordeler af samfundets og borgernes midler. Men den kritiske opinion findes ikke og intellektuelt er det også svært at konstatere om brugertilfredshed, målopfyldelse, kvalitet, aktivitet mv. følger med op, når ressourceforbruget gør. Tvivlen om det mulige afkast ved yderligere ressourcetilførsel bør somme tider komme mådeholdet til gode.
|
| |
| 22. nov 09:20 af Jens Fallesen |
Lars, du har helt ret i nødvendigheden af at se på, om vi bruger pengene godt nok.
Det skræmmer mig, når så mange mener, at løsningen på at få et bedre sygehusvæsen, er at kaste flere penge efter området. Men hvorfor skulle det hjælpe eller løse noget som helst?
Vi har et af Europas dyreste sygehusvæsener i Danmark. Hvis logikken om, at flere penge giver et bedre resultat, hvorfor er vi så så langt fra at have Europas bedste sygehusvæsen?
Der skal helt andre ting til. Det har man blandt andet vist i Vejle, hvor man uden at tilføre flere ressourcer har formået at effektivisere kræftbehandlingen, sådan at tiden fra første besøg hos lægen til afsluttet behandling er omkring en fjerdedel af i Århus.
Ja, det har krævet, at der er blevet slugt nogle kameler, og det har vist endda kostet enkelte ikke omstillingsparate individer jobbet, men det er blevet bevist, at det kan lade sig gøre. Med en bedre service og dermed gladere borgere som resultat – og sandsynligvis også med gladere sygehuspersonale, for gode resultater påvirker normalt altid stemningen på en arbejdsplads. |
| |
| 22. nov 11:10 af Freddy |
"...det må ikke forties, at et samfund med moderat skat - f.eks. lavere end 50 pct. af den sidst tjente krone - kun kan fungere ordentligt..."
Dit ambitionsniveau er åbenbart ret lavt. En marginalskatteprocent op til 50% kan da ikke kaldes moderat, det er stadig vanvittig højt. 20% kan kaldes moderat, 10% er passende. |
| |
| 22. nov 12:25 af Liberalist |
| Moralsk set må grænsen gå ved en marginalskat på 50%. Det burde stå i grundloven at ingen skal betale mere til staten end man får til sig selv. |
| |
| 22. nov 13:47 af Hede |
Tak for et fint indlæg, som imidlertid halter på flere punkter.
Alle borgerlige/libiberale går ind for lavere skatter.
Der er imidlertid ingen debat om, hvordan vi når målet (reelle skattelettelser).
Stort set alle økonomer er enige om, at en ufinansieret nedsættelse af indkomsskatten vil medføre "dynamiske effekter", men hvor store effekterne vil være, er tvivlsomt.
Der er dog, så vidt jeg kan se, ingen økonomer, der tror på, at en nedsættelse af skatten i sig selv vil medføre så stor vækst, at de samlede skatteindtægter
vil forblive uændrede.
Den nødvendige nedsættelse af skatten på arbejde skal altså finansieres - helt eller delvist - på anden vis:
1. Forøgelse af den offentlige gæld, som nu udgør ca. 400 mia., hvorved de offentlige renteudgifter også stiger (nu ca. 23 mia.).
2. Offentlige besparelser.
3. Skatteomlægning.
Den første mulighed (stiftelse af yderligere statsgæld) er efter min opfattelse ikke ansvarlig borgerlig politik.
Den anden mulighed, nemlig mindre offentligt forbrug, er eneste løsning. Men hverken De Konservative eller Ny Alliance, der siger de kæmper for skattelettelser, har forslag hertil - tværtimod. F.eks. forlyder det nu, at De Konservative og Ny Alliance vil have en forøgelse af den offentlige ulandshjælp med kr. 3,5 mia. med i regeringsgrundlaget (så ulandshjælpen kommer op på 1% af BNP), De Konservative vil have fradragsret til hushjælp osv.
Sidste mulighed er en skatteomlægning, men hvilke skatter skal sættes op?
Karsten Skawbo-Jensen, de konservative borgmestre og medlemmer af regeringen kommer ikke med forslag til offentlige besparelser eller nye skatter. Heller ikke Ny Alliance.
Jeg forstår godt, at Thor ikke længere ønsker at være finansminister. Æv.
|
| |
| 22. nov 16:56 af Hugin |
Liberalist: "Moralsk set må grænsen gå ved en marginalskat på 50%. Det burde stå i grundloven at ingen skal betale mere til staten end man får til sig selv."
Hvorfor er 50% marginalskat mere moralsk acceptabelt end 51%? Jeg kan ikke se logikken!
Ud fra en liberalistisk etik er den eneste acceptable procentsats da 0. At det så ikke er praktisk muligt er en anden snak. |
| |
| 22. nov 17:16 af Rune |
Hede:
Socialdemokratiske økonomer (vismændene, finansministeriet etc. ) estimerer udbudseffekten af topskattelettelser til typisk at give en selvfinansieringsgrad på 50 pct.
Rockwoolfonden beregnede for et par måneder siden at selvfinansieringsgraden af en marginal lettelse af topskatten ville være over 100 pct.
Derudover tager beregningerne ikke højde for uddannelspræmien, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, mere efficient brug af arbejdskraft osv. |
| |
| 22. nov 17:19 af Jonas |
Staten kunne da sagtens hjælpe de svageste i samfundet selvom skatten var under 50 pct. Det kunne da nok klares med 20 pct! Problemet er jo omfordelingen indenfor middelklassen.
Ellers morsomt at læse en konservativ tale om frihed og personligt ansvar på en dag, hvor hans parti er ude og tale imod folks ret til at foretage deres indkøb, hvor og hvornår de selv vil, og samtidig vil forbyde 16-17-årige at købe en pakke smøger!
|
| |
| 22. nov 17:33 af Jonas |
@Hugin
Liberalisme er ikke det samme som anarkisme, så liberalister ønsker altså ikke en skattesats på 0 pct. Dog kan jeg personligt heller ikke se den logiske grund til 50 pct :)
Og hvordan de 50 pct. skal defineres er så også et godt spørgsmål, folk taler tit bare om lønskatten. Men det burde jo egentlig være skattetrykket man gik ud fra, og det kan som bekendt defineres på talrige måder, hvor den mest udbredte (i pct. af bnp) er stærkt afhængig af indretningen af skattesystemet!
|
| |
| 22. nov 18:29 af Michael Larsen |
| Frihed og ansvar er vist lidt for abstrakte begreber, når sosserne stiller det overfor at lige præcis 0,5 % mere i kommuneskat vil redde velfærden for gamle fru Larsen. Jeg tror man er nødt til at gå den hårde vej og indføre et udgiftsloft samtidig med at man holder fast i skattestoppet. Det eneste der egentlig er galt med skattestoppet, er at pengene for tiden fosser ind i statskassen. Derfor kan man også kortsigtet slippe af sted med at lade pengene fosse ud. S og R kunne sikkert godt igen forpligtes på et udgiftsloft á lá 2010-planen, men det kræver jo at V og K selv holder sig tilbage med udgiftsønsker, både kommunalt og statsligt. |
| |
| 29. nov 03:27 af Jacob |
Der er så vidt jeg ved ikke tale om at forbyde køb af smøger, men om at forbyde salg af smøger til 16-17 årige. Det er folks eget ansvar hvad de køber, men staten bør gribe ind over for folk som sælger gift til børn.
Indkomstskatten skal afskaffes, da staten ikke bør straffe folk for at bidrage til samfundet. Skat bør ligge på forbrug, ikke på produktion.
Omfordeling stinker - forskellighed er smukt.
|
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
