|
|
| 14. aug 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Niels Westy Munch-Holbek skriver om regeringens mange spildte muligheder for at gøre en forskel.
|
| Af Niels Westy Munch-Holbek |
| |
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
I sin klumme "Nasseri" her på 180Grader.dk den 2. august tildeler Søren Pind regeringens kulturkamp æren for, at der er sket et skift i danskernes holdning til det at arbejde. Det formodede skift skyldes ifølge Søren Pind, at man har "investeret stærke ideologiske kræfter på dette område". Synspunktet understøttes med en undersøgelse fra Ugebrevet A4, der konkluderer, at unge overvejende mener, at arbejdsløshed er en selvforskyldt størrelse. Desuden henvises til Ekstra Bladets hjemmesider, hvor 70% af deltagerne i en internetafstemning mener, at det er ok at sætte kontanthjælpsmodtagere til at bekæmpe dræbersnegle.
Det kommenterer Søren Pind med, at "I sin tid [80erne og 90erne] var folk blevet rasende - måske i særdeleshed på EB - og svaret havde været 90 procent nej, hvis det kan gøre det". Det tvivler jeg meget på. Der har næppe på noget tidspunkt været et flertal i befolkningen, der mente, at det var i orden at raske og rørige borgere i den arbejdsdygtige alder modtog penge uden at lave noget. Hvis det havde været tilfældet, ville sammensætningen af Folketinget nok have været en del anderledes de seneste årtier. Men hvis Søren Pind alligevel har ret i, at der er sket et markant holdningsskifte, bør takken nok i højere grad gå til reformer under tidligere regeringer, ikke mindst arbejdsmarkedsreformerne i 90erne, end til den nuværende regering.
I modsætning til Søren Pind, som jeg for øvrigt har stor respekt for, må jeg indrømme, at jeg på stående fod har meget svært ved at få øje på et eneste væsentligt område, hvor den nuværende regering afgørende har trukket i en mere borgerlig-liberal retning.
Jeg erkender fuldt ud, at politik først og fremmest handler om magt. Der vil i sidste ende altid foretages en afvejning mellem de involveredes personlige ambitioner på den ene side og grundlæggende værdier og holdninger på den anden. Det falder sjældent ud til sidstnævntes fordel. Det har seks års kollektivistisk politik og lovprisning af den hellige danske velfærdsstat, anført af borgerlige politikere, vist med al tydelighed. Jeg vil dog på ingen måde klandre Søren Pind for dette. Han har mere end én gang vist, at han er parat til at forsvare grundlæggende liberale værdier og holdninger, også når det koster politisk.
Når den politiske historie om den nuværende regering en gang skal skrives, vil den eneste varige forskel, den vil blive tillagt, formentlig være skiftet i udlændingepolitikken efter 2001, ændringer der næppe kan kaldes liberale. Resten vil være historien om de forspildte muligheder for grundlæggende af ændre den socialdemokratiske samfundsmodel i en mere borgerlig-liberal retning. Det er sådan set heller ikke overraskende. Historien viser os, at liberale reformer, der begrænser statens vækst og fremmer borgernes frihed, sjældent gennemføres, før de ikke længere kan udsættes (og selv her er der lande, hvor de aldrig gennemføres).
Fordi Dansk (Socialdemokratisk) Folkeparti har indtaget det Radikale Venstres traditionelle rolle som tungen på vægtskålen, retfærdiggør det dog ikke regeringens mange undladelsessynder. Ej heller den hæmningsløse overtagelse af socialdemokratisk retorik og holdninger. Om det man gør eller siger er liberalt afgøres nu en gang ikke af, hvem man er, men hvad det er, man siger og gør.
Hvem husker ikke diskussionen om ulighed for et par år siden, hvor socialministeren kom for skade at sige, at velstand var vigtigere end lighed? Enden blev, at regeringen stort set overtog den grundlæggende marxistiske holdning, at lille økonomisk ulighed er et mål i sig selv.
Kønt var det heller ikke, da beskæftigelsesministeren hæmningsløst omfavnede den danske flexicurity-model og proklamerende, at vi kunne takke den og det høje skattetryk for vores konkurrenceevne og velstand. At samme flexicurity-model bærer et stort ansvar for at mange ufaglærte og indvandrere er gået til i lediggang og fører et marginaliseret liv på passiv overførelse, nævnte han selvfølgelig ikke.
Det er på sin vis imponerende, med hvilken lethed og naturlighed forvandlingen fra borgerlig-liberal opposition til socialdemokratisk regering er sket. En forvandling der var fuldendt, da statsministeren brugte tal fra Socialdemokratiets hofleverandør af økonomiske modeller og beregninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til at lægge afstand til forslaget om afskaffelse af topskatten. Så betød det mindre, at beregningsmetoderne ud fra en faglig økonomisk betragtning var mildt sagt problematiske, idet man ikke medregnede dynamiske effekter, hvorved omkostningerne ved forslaget overvurderedes.
Jeg skal ikke laste økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de bruger ufuldstændige modeller - de arbejder jo under et bundet mandat og skal tækkes deres arbejdsgivere (fagbevægelsen). Derimod er der grund til at klandre regeringen, at den afviser betydningen af dynamiske effekter. At man ikke selv forstår det (eller måske rettere ikke ønsker at forstå det), gør det ikke legitimt at afvise det. Jorden var jo heller ikke mindre rund for 1.000 år siden, selv om de fleste troede, at den var flad.
Og hermed er vi fremme ved det, der - på den lange bane - måske er det største problem, nemlig den lange række af undladelsessynder, hvor jeg skal nøjes med at fremhæve en enkelt, nemlig den manglende reformering af indholdet i vores folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Det er glimrende, at man opprioriterer evnen til at kunne læse og skrive, regne osv. - det er absolut nødvendigt, men langt fra nok. Der er noget absurd i, at det af folkeskolens formålsparagraf 3 fremgår, at "Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre", uden at der hverken her eller efterfølgende er krav om obligatorisk undervisning i de basale redskaber til at forstå de begreber, der slynges om sig med i den offentlige debat, eller de grundlæggende økonomiske og politiske sammenhænge og valg ethvert samfund står overfor.
Hvis man er i det konspiratoriske hjørne, kan man selvfølgelig hævde, at det er der én god grund til. Jo mere reel viden vælgerne har, jo sværere er det for politikerne at opretholde illusionen om egen nødvendighed. Som økonom ved jeg jo, at en af de stærkeste egenskaber hos mennesket er egennytten - for homo politicus måske kun overgået af evnen til (offentligt) at fornægte at det også gælder dem.
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 14. aug 22:51 af Christian Bentsen |
Når man er økonom skal man ikke kaste sig ud i at forsøge at begribe f.eks. folkeskolens lovgrundlag - For det er om noget dømt til at gå galt.
Det er ikke formålsparagraf 3 der siger at "Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre". Det er derimod paragraf 1, stk. 3. Hvis nu du, og så ubegribeligt mange andre, ikke havde været så forhippet på blot at få bekræftet en forkert formodning så havde du læst paragraf 1 hvor der står "Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber
og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver
dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse
for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling."
Kundskaber og færdigheder der forbereder eleverne til videre uddannelse inkluderer naturligvis læsning, stavning og så videre.
Derudover er der noget der hedder Fælles Mål, som rummer formål, trinmål og slutmål for hvert enkelt fag.
Link: http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/trinmaal.html
Så kan man håbe at tågesnakken om folkeskolen måske ophører! |
| |
| 14. aug 23:47 af ROH |
Man kunne også drage den lære, at brugen af eksempler, ofte gør at debatten kommer væk fra sagens kerne : )
Der til sagt at jeg heller ikke forstår hvor og om hvad det er Søren Pind mener at der har været ført borgelig værdikamp om. Endnu mindre at den skulle være vundet. Nu har regeringen vist, at de kan være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne selv. Nu må det snart være på tide at vise sine kernevælgere, at man kan være mere borgerlige/liberale end kernevælgerne selv. |
| |
| 15. aug 10:00 af David |
Er ikke lige netop skoleområdet et af de områder, hvor der trods alt, i hvert fald siden 2005 da Bertel kom til, er blevet ført noget, der kunne ligne borgerlig politik? Altså med afskaffelsen af gruppeeksamener og opprioriteringen af fagligheden fremfor den procesuelle 68er tomgang.
Men ellers er jeg meget enig med klummeskriveren. Det mest forfærdelige er næsten, at regeringen holder sig inden for den socialdemokratiske sprogbrug, hvor begreber som velfærd, tryghed osv. er gjort til deres. Når nu regeringen har fravalgt de store, nødvendige økonomiske reformer, så kunne man vel lige netop forvente, at det liberale sindelag skulle italesættes i det små for på den måde at gøde jorden for liberale reformer senere. Frustrerende! |
| |
| 15. aug 10:02 af Leif Knudsen |
Jeg har stemt på Venstre i snart 2 årtier.
Jeg føler mig røvrendt. |
| |
| 15. aug 10:08 af Andreas |
Vælfærdsstatens fungerer ved at de stærke hjælper de
svage. Et ædelt motiv.
Problemet opstår når der bliver for mange svage
og for få stærke, de svage stiller større og større krav for at blive glubske og kræve at de stærke aflevere så meget at de ikke længere er stærke,
så gider de stærke ikke længere være stærke. De opdager at det er næmmere og behageligere at tilslutte sig de svages rækker, så opdager de svage at der pludselig at der ikke længere er nogen stærke.
De svage er pludselige blevet en samling stærke uproduktive gøgeunger, der kun kan kræve.
De er belvet de fleste og de fleste bestemmer som bekendt, det er måske demokratiets svaghed. |
| |
| 15. aug 10:35 af Hede |
Sikken en gang...
Niels Westerby Munch-Holbek´s påstand, om at den borgerlige regering ikke har gjort en forskel, holder ikke.
Skattestoppet, som var og er en god begyndelse væk fra socialdemokratisk skattepolitik, var da ikke kommet uden den borgerlige regering. Skattestoppet har hos private og erhvervslivet skabt tillid til systemet, hvilket i de seneste år har medvirket til massive investeringer, økonomisk vækst og en af de bedste økonomier i Europa. Den offentlige gæld er samtidig nedbragt til nu ca. 400 mia. Arbejdsløsheden er under 100.000.
Der er nu også skabt råderum til reelle indkomsskattelettelser.
Niels Westerby Munch-Holbek´s påstand om at det også ville værre sket under en socialdemokratisk regering er for langt ude. |
| |
| 15. aug 11:31 af Allan |
Til "Hede" det var dog den mest letkøbte historie skrivning du der kom med, at bruge skattestoppet som begrundelse/forudsætning for alt det du skriver er jo ganske enkelt tåbeligt.
Vi har med "det nye Venstre" fået en andet afart af en Socialdemokratisk regering som sammen med DF, især på det sidste, direkte føre socialistisk politik. Venstre er i dag som navnet antyder til venstre i folketinget! Der er intet liberalt over det parti. De har fået min stemme for sidste gang.
|
| |
| 15. aug 18:55 af Hajen |
| @Hede: Det er fuldstændig korrekt, at der er skabt råderum til skattelettelser, men det skyldes vist i højere grad gunstige økonomiske konjukturer end regeringens prioriteringer. Det virkeligt kuriøse er jo så også, at Venstres ledelse konsekvent benægter, at råderummet forefindes og i øvrigt - hvis deres retorik står til troende - ikke har planer om at gøre noget aktivt for at skabe mere råderum. Man håber måske på guddommelig indgriben... En reelt borgerlig-liberal regering ville have sat en stopper for den offentlige sektors tilsyneladende uendelige ekspansion. Man ville have foretaget et grundlæggende opgør med lommepengesamfundets hovedløse udbetaling af subsidier til folk, der udmærket kan klare sig selv (børnechecken, anyone?). Man ville have fjernet ordninger som fx efterlønnen, der belønner folk for at holde op med at arbejde. Til gengæld ville man med udgangspunkt i den borgerligt-liberale tro på individet have ladet befolkningen beholde en væsentligt større del af deres indkomst, end tilfældet er. Et land, der ledes af en borgerlig-liberal regering, har ikke en marginalskat på 63%. |
| |
| 15. aug 18:58 af LuckyLibertas |
| Hvis liberale skribenter støttede Liberalisterne ville Danmark meget hurtigt kunne komme til at være et fornuftigt sted at bo. |
| |
| 15. aug 20:17 af Kim Poulsen |
| DR indoktrinerer stadig rødt, trods Uriaspostens dokumentationsarbejde og borgerligt flertal. Værdikampen er forlængst opgivet, og regeringen har længe klamret sig til magten for magtens skyld. Det borgerlige Danmark trænger til at finde sig selv, om det så skal ske fra oppositionsbænkene. |
| |
| 16. aug 07:54 af Skovgaard |
Husk at ARBEJDSLØSHEDEN er et kunstigt begreb, som bestemt ikke dækker det antal som ikke er i arbejde. Alle mulige tabere på kurser m.v. figurerer ikke som arbejdsløse, og det gør 60 årige på offentligt betalt efterløn heller ikke. 900.000 i den arbejdsdygtige alder arbejder ikke, siges det. Derudover er der over en million offentligt ansatte, hvoraf den blot er en snedig form for aktivering, både pga den ineffektivitet der er inden for det offentlige og fordi at mange af dens funktioner ikke ville blive udført i et mere frit samfund.
|
| |
| 16. aug 12:25 af Birthe Bræstrup |
| Moralsk oprustning og konsekvens er noget, som burde ligge en liberal-konservativ regering på sinde. Men det ene eksempel efter det andet på misbrug af offentlige midler kommer for lyset (nu sidst finansiering af øl og strip for landboungdommen) - men hvad sker der??? Ikke noget, folk glemmer, og de ansvarlige drages ikke til ansvar. Næste gang får en anden chancen for at rage til sig, og tager den...... Det bliver også bare så dyrt i kontrol.... Men så afskaf alle tilskud - evt. ved nedtrapning over 3 år - også til lokalradioer, aftenskoleundervisning etc.... Sænk skatten og lad folk selv betale for, hvad de vil have. |
| |
| 12. sep 09:23 af ghghgjhjhfghghj |
| dsddfghhghhjghjghghjhjfggfjgghgh |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
