|
|
| 22. nov 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Weekendklummen: Vidste du, at lørdag er "køb ingenting dag"? Niels Westy tager dagen under kærlig behandling.
|
| Af Niels Westy Munch-Holbek |
| |
Julen nærmer sig med raske skridt, og vi er hastigt på vej ind i detailhandlens travleste måned. En måned hvor vi vil smiske os i mad og drikke og kaste os ud i et sandt gaveorgie. Dette skørlevned har altid haft sine kritikere. Før i tiden var det kirkens folk, der mente, at al den festivitas med rigelige mængder af mad og drikke (hvis man kunne få fat i det) skyggede for det væsentlige ved julen, som de så og ser det, nemlig åndelig fordybelse og religiøs hengivenhed - andre vil måske vælge at kalde det underkastelse. Senere blev borgerskabets, efter datidens standard, høje forbrug brugt til at pege fingre af det kapitalistiske system, for al den vellevned måtte jo ske på bekostning af andre - nemlig de fattige.
Mistænkeliggørelsen af vores forkærlighed og evne til hele tiden at øge vores umættelige forbrug har stadig sine fortalere. Nu, hvor de fleste i den vestlige verden har en levestandard, som fortidens borgerskab og overklasse kun kunne drømme om, bliver denne mistænkeliggørelse i stigende grad forsøgt løftet ud af en henholdsvis religiøs og marxistisk version (i hvert fald på overfladen). Nu er det ikke længere et internt nationalt anliggende. I dag anklages vi alle i de rige lande for at være skyld i fattigdommen i den tredje verden, og for at det ikke skal være lyv at dommedag og jordens undergang er nær.
Argumentationen ligner dermed til forveksling tidligere tiders religiøse forestillinger - vi er alle syndere, og det er skændigt at have det sjovt.
Som bekendt har venstrefløjen altid hævdet, at i en verden styret af markedskræfterne kan de rige kun være rige, fordi de, det vil sige os i den vestlige verden, udnytter de fattige. For dem er den samlede velstand at opfatte som konstant. Hvordan de så vil forklare, at jordens hastigt voksende befolkning igennem de sidste par hundrede år i gennemsnit er blevet mange gange mere velstående samtidig med, at andelen, der lever i absolut fattigdom, er blevet reduceret fra over 80% for 200 år siden til under 20% i dag, må stå noget hen i det uvisse. En tilpas evne til at se bort fra fakta spiller utvivlsomt en ikke ringe rolle i denne forståelse.
Men også nutidens præsteskab giver os håb om frelse, og kan selvfølgelig anvise veje til hvordan vi kan sone vores syndigt høje forbrug. Det kan vi gøre ved at gøre lørdag den 24. november til "buy nothing day". I stedet for at bruge dagen på forbrug, skal vi i stedet tænke over, hvad det dog er, vi gør ved vores stakkels klode og verdens fattige. Som "Danmarks aktive forbrugere", der står bag den den danske del af "køb ingenting dagen", manende skriver på deres hjemmesider:
"Har du overvejet, hvorfor du forbruger, som du gør? Overvejet konsekvenserne af dit forbrug? Køber du fødevarer produceret med miljøskadelige sprøjtegifte? Produkter som indeholder farlige kemikalier? Tøj som er produceret af underbetalte arbejdere i den tredje verden?"
Disse spørgsmål kan nu afklares på få sekunder - det behøver vi ikke en hel dag til. Herefter kan man med et smil på læben fortsætte sine indkøb, mens man varmer sig ved tanken om, at man via sit hæmningsløse forbrug er med til at øge levestandarden for 100-vis af mio. af fattige her i verden.
For i bund og grund er vores forbrug ikke en bremseklods, men derimod en forudsætning for, at verdens fattige kan løftes til et niveau, hvor også de kan opleve glæden ved helt frivilligt at kunne vælge ikke at bruge en dag i november på at købe ind.
Hvis ikke vi efterspurgte mio. af mobiltelefoner, mp3-afspillere, computere og andet elektronisk tingeltangel, hvis vi ikke insisterede på, at tøj ikke nødvendigvis skal vare hele livet osv. osv., ja, så ville det for alvor se sort ud for de mia. af mennesker i den tredje verden, der i kraft af de globale markeder og en nogenlunde fri adgang til vores markeder oplever en vækst i levestandarden uden historisk sidestykke.
Og når man lægger brugen af moderne metoder i landbruget for had, glemmer man også at give et svar på, hvordan man så har tænkt sig at brødføde en hastigt voksende befolkning. Jeg giver gerne svaret her - det kan ikke lade sig gøre.
Jeg vil ikke benægte, at vilkårene for mange af den tredje verdens arbejdere og bønder, set med en velfærdsdanskers øjne anno 2007, er horrible. Men det afgørende er ikke, hvordan forholdene er i dag, men hvordan de er i forhold til i går, og hvad de muligvis kan være i morgen.
Når mio. af fattige i Kina og andre steder i den tredje verden hvert år søger ind til byerne for at tilbyde deres arbejdskraft til lave lønninger og åbenbart helt frivilligt lader sig udnytte på det skammeligste, er det fordi, de ved, at de og deres børn herved opnår en højere levestandard, end de havde før.
Hvis du ønsker at gøre noget godt for verdens fattige, skal du derfor ikke lade være med at handle på lørdag. Tværtimod - jo mere du køber ind, jo mere stiger efterspørgslen efter arbejdskraft i den tredje verden.
Derfor; Sig nej til "buy nothing day" - sig hellere ja til at gøre december til "shop 'til you drop month".
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 23. nov 00:44 af Michael Kastberg |
Mageløst :D
Super god klumme - det er et rent 13-tal! |
| |
| 23. nov 01:21 af info |
| Det staves "buy"! |
| |
| 23. nov 01:56 af anonym |
mange tak for herlig læsning, jeg vil også tage på shopping:)
|
| |
| 23. nov 09:08 af David |
Hehe, herligt at få klargjort skismaet mellem handel og den semi-planøkonomiske u-landshjælp, som altid har været venstrefløjens fremmeste bud på at afhjælpe den tredje verdens lidelser. Derudover glimrende parallel til den kristne religiøse forargelse og så den marxistiske socialreligiøse forargelse. De er jo i bund og grund ens: Kirken opfordrer til åndelig fordybelse i stedet for forbrugsfest, mens de socialreligiøse ser hele forbruget/kapitalismen som en art falsk bevidsthed, der hindrer vejen til de sande paradisiske indsigter. Førstnævnte har været opium for folket, mens sidstnævnte primært har været opium for eliten (dog har opiatet ikke været mere sløvende end eliten har kunnet mobilisere kræfter til nedladende at moralisere overfor folket). Sådan sat lidt på spidsen.
Men super klumme. Mere handel og mindre kulturradikalisme og socialisme! |
| |
| 23. nov 10:13 af Christian Juhl Sønderup |
Jeg er langt hen ad vejen enig med klummeskribenten. Buy-nothing-dag er blot endnu et af de "politisk korrekte" venstreorienteredes stunts for at få os alle sammen til at have dårlig samvittighed.
De lever fortsat i den marxistiske massepsykose om at alle skal være lige, og ingen må have mere end andre.
At undlade at købe noget en dag, løser intet - tvært imod!
Vi må holde op med at gå rundt om mene at det er "synd" for de stakkels fattige, og i stedet glæde os over at vi har så meget. (de fattige bliver ikke mere fattige fordi vi får mere!)
Nå det så er sagt, vil jeg dog pointere at vi er nødt til at være bevidste om, at verdens ressourcer er begrænsede. De økonomiske modeller om vækst tager ikke højde for dette. Som jeg ser det, er menneskehedens (og jordens) største problem pt. det stigende befolkningstal. Denne tilvækst sker primært i den tredje verden, hvor man stadig gør en dyd ud af at få så mange børn som muligt. Hvis ikke denne vækst bliver bremset, vil det få uoverskuelige konsekvenser, både hvad angår miljøet og levestandarden (som følge af ressourcemangel) indenfor vores levetid.
At forestille os at kineserne (for ikke at nævne inderne)kan komme op på samme levestandard som os, med deres befolkningstal, uden at det vil få uoverskuelige konsekvenser er for naivt.
Det gælder om at få begrænset jordens samlede befolkningstal betydeligt. Til dette er der blandt andet tre effektive skruer at stille på: udbrede prævention i den tredje verden, bremse islamiseringen og måske en lille rask verdenskrig... |
| |
| 23. nov 11:55 af Niels Westy |
Chistian Juhl Sønderup skriver at:
"at verdens ressourcer er begrænsede"
samt at
"menneskehedens (og jordens) største problem pt. det stigende befolkningstal"
Jeg har et glædeligt budskab i den anledning, nemlig at vi hverken beøhver at være bange for at vi løber tør for resourcer eller at jordens befolkningstilvækst behøver at være et problem.
At vi skulle løbe tør for ressourcer er en gammel historisk forestilling, der dog aldrig har materialiseret sig som et problem. Menneskets opfindsomhed skal nok klare ærterne.
Hvad angår befolkningsvæksten er der heller ingen grund til at det skulle udgøre et globalt problem - ja den er et lokalt problem i en række meget fattige lande, men i lande med stiende urbanisering og levestandard er befolkningstilvæksten mange steder begyndt at falde - ligesom det skete i Danmark. |
| |
| 23. nov 12:15 af Daniel |
Skarp og morsom klumme.
Det er altid en fornøjelse at se den kulsorte venstrefløjs selv-evidente sandheder underkastes nærmere prøvelse.
|
| |
| 23. nov 14:50 af David |
@Niels Westy
Det er jo super med det glade budskab. Problemet er vel bare, at den slags altid kun luftes på relativt lukkede fora som her og punditokraterne. Det ville jo ellers være ren gift for den venstrefløj som lever af dommedagsprofetier og klientgørelse. Ser du muligheder for, at denne positive dagsorden kan trænge igennem en mediemur, der i den grad er præget af vanetænkning, politisk korrekthed og langt hen ad vejen har accepteret den venstreorienterede diagnose af tingenes tilstand? |
| |
| 23. nov 17:07 af Hans Henrik Hansen |
Det eneste 'Buy nothing', jeg vil støtte, vedrører køb hos COOP - endda lige til de atter får 'nb-øllet' på plads på hylderne!
Så alle sande liberalister bør indtil videre ILE ud fra COOP (hvis de før har handlet dér?) og flux hen i Dansk Supermarked for at indkøbe Nørrebro-øl i rå mængder: En sjælden chance for at forene det nyttige med det behagelige! :) |
| |
| 23. nov 21:57 af NielsH |
| Tak for en super klumme! Rigtig god pointe! Send den endelig til de store dagblade, så flere kan få fornøjelsen af at læse den. |
| |
| 24. nov 12:02 af Nicolai Brodersen Hansen |
Jeg synes, set fra min venstreorienterede dommedagsplatform, at artiklen er udmærket - dog lider den under et par problemer, primært at der argumenteres for at måden handel og forbrug fungerer på i dag er fin, siden befolkningerne jo har fået det bedre siden for 200 år siden.
At tilskrive det rene markedskræfter og det hellige forbrug er vrøvl på højde med noget af det der kommer ud af munden på de mest forstokkede CEPOS- eller Marx-fans - historien er langt langt mere kompleks end det, og involverer blandt andet udvikling i en lang række andre sektorer end de kommercielle erhverv - alt andet er grov historieforvanskning, og faktisk noget jeg troede hørte Ekstrabladets Nationen! til :)
Jeg har intet problem med farvet argumentation, men hæv den nu op på et fornuftigt niveau, og lad være med kun at prædike for de konverterede ved kun at fremhæve glæderne ved forbruget og det frie marked. Den slags gør at argumenter som det her aldrig får bredere gennemslagskraft end nærværende avis og CEPOS-årsmøder. Og det er vel ikke tanken, er det? |
| |
| 24. nov 17:33 af Jesper H Andersen |
Man kunne også anlægge det perspektiv, at menneskehedens velstand eller fattigdom er uinteressant i forhold til at klodens miljø ikke ødelægges. Jovist er det da glædeligt, at der bliver færre fattige og at lande som Indien og Kina oplever stor fremgang i velstanden. Men eksperterne synes at være enige i, at vi har reelle miljøproblemer - skabt at vores forbrug. Og hvis man giver sig til at tænke over, hvad en nyfødt i den vestlige verden i dag når at forbruge på et liv, er det tankevækkende. Selvfølgelig skal personen have mad og husly, men vi kommer hurtigt over i luksusafdelingen. Tøj smides ud, ikke når det er slidt i stykker, men når vi ikke synes det er pænt mere. Det samme med vores boligindretning - køkkener som udmærket kunne holde mange år endnu med en klat maling og en skrue her og der, udskiftes med nye "smarte" køkkener. Moden dikterer også, at vi skal have komfurer af en kaliber, der kan lave mad til en hel hær, og med store elslugende ovne. Og så skal vores nyfødte nå at realisere sig selv. Der skal fyres mange liter brændstof af, inden personen har været kloden rundt for at se det hele inden han eller hun dør. Historien gentager sig med hvert lille nyfødte menneske.
Niels Westy, kan du ikke se problemet i de miljømæssige konsekvenser, som menneskehedens stadig stigende produktion har? Vi har ressourcer nok og skal nok finde på måder at lave mad på, skriver du, og det er lykkeligvis tilfældet indtil videre, men der er altså kun et begrænset areal at dyrke afgrøder på (som i øvrigt er faldende med ørkenspredning og stigende vandstand i havene), og det er jo ikke gjort med mad. Det er muligt, at der i tidligere tider er råbt vagt i gevær, og at kloden har vist sig at kunne holde til mere end man troede, men derfra og til at påstå, at der ikke er nogen grænse for, hvor meget vi kan forbruge, der er alligevel et stykke vej. Det er kort sagt en naiv påstand, uanset hvilket politisk ståsted man betragter den fra (i mit tilfælde borgerligt). |
| |
| 25. nov 11:13 af Eva J |
@Jesper H Andersen,
jeg fornemmer at jeg vist er ret enig med dig. Det er alt for simpelt at anskue alt eller uendeligt forbrug som noget der kommer gratis. Vi er nødt til også at forholde os til begrebet selv-undergravende forbrug.
Det enkelte individ kan selvfølgelig undergrave sit eget velbefinden ved at spise for meget sukker, indtil personen bliver syg. Det er et eksempel på individuelt negativt forbrug.
Men vi kan også have et mere overordnet negatvit forbrug. En (dyre)art der forbruger på en sådan måde at forbruget underminerer artens langsigtede overlevelse er et negativt forbrug. I menneskesammenhæng følger her et simpelt eksempel: bred anvendelse af blyindeholdende farve til maling af huse, vil undegrave menneskearten mere overordnet. Der vil være større risiko for at få afkom med misdannelser. Det vil sige at man sagtens kan have eksempler hvor individers forbrug kan være negativt for den samlede arts velbefinden eller overlevelse.
Herved opstår der en række etiske overvejelser omkring forbrug. Hvis man f.eks. anvender billig arbejdskraft i fjernøsten til a producere vare til vesten kan vi absolut være med til at skabe velstand i fjernøsten. Men hvis produktionen i fjernøsten ignorere miljøproblemer ved f.eks. at ødelægge floder, fødekæder, etc., så medvirker vi vesterlændinge indirekte til et negativt forbrug. Vi får kun billigere vare set fra individets plan men ikke fra menneskeartens plan. De billigere vare er måske i virkeligheden dyrere hvis vi medregner energi- og forureningsfaktorerne.
Når det er sagt, så har lederen selvfølgelig fat i en vigtig pointe: venstrefløjen anvender en asketisk retorik, den forsøger at gøre menneskelig nydelse, forfinelse af produkter, luksus etc. til noget negativt, fuldstændigt ligesom de tidligere religiøse... |
| |
| 25. nov 15:56 af Niels Westy |
Til Jesper, Eva o.a. der er bekymrede for de miljømæssige konsekvenser ved vores velstand og forbrug.
Det er altså en myte, at stigende velstand og forbrug nærmest per definition ødelægger miljøet. Ja, der er fulgt en gevaldig forurening med industrialiseringen i f.eks. Kina - ligesom der gjorde i Danmark o.a. af dagens rige lande - i takt med stigende levestandard vil der ske en opprioritering af miljøproblemerne - ligesom det skete i den vestlige verden.
Fattigdom er en langt større fare for miljøet.
Hvad angår klimaproblemerne er det afgørende at der bliver udviklet billige CO2-fri teknologier - internationale politiske aftaler om begrænsning af CO2 udslippet er derimod spild af tid og penge - at skulle overveje hvad der måske sker om 100 eller 200 år er et privilegium for velstående mennesker med til til at være bekymret. Det tæller ikke rigtigt, når man har tilstrækkeligt at gøre med at skrabe sammen til dagen og vejen. |
| |
| 25. nov 19:30 af Eva J |
@ Niels Westy
Jeg taler ikke om at stigende forbrug per definition ødelægger miljøet - jeg skriver at der absolut eksisterer negative former for forbrug, dvs forbrug der 'koster' meget mere i forurening eller menneskelige ødelæggelser end det slutbrugeren betaler i penge.
Det jeg påpeger er, at det er lige så naivt at forestille sig at ethvert forbrug er positivt som det modsatte typiske synspunkt, der ofte fremføres af venstrefløjsromantikkere, at alt forbrug er farligt.
Er det f.eks. forsvarligt at købe en luksus brandkjole der er produceret i Kina under inhumane omstændigheder? Hermed siger jeg ikke at alt hvad der produceres i Kina nødvendigvis er inhumant, men der gives mange tilfælde. Jeg erfarede tilfældet hvor en kinesisk producent anvendte to små drenge på 7 og 8 år til at sy hans tøjstykker. Fordi de to drenge ofte havde været interesseret i at gå ud og lege istedet for at sy, havde producenten brækket deres ben og sørget for at de ikke groede rigtigt sammen. Ville et anstændigt menneske i vesten forsvare at købe et stykke tøj der var produceret under disse vilkår, fordi det vestlige mærke kunne spare lønninger ved at producere i fjernøsten? Ville man kunne forsvare sig med at det er prisen for fjernøstens velstand? Kan man acceptere indirekte at lade andre mennesker lide fordi målet helliger midlet, at om to generationer har disse menneskers efterkommere bedre vilkår? Med andre ord, kan man lukke øjnene for de virkelige konskvenser som ens forbrug kan have på andre mennesker eller miljøet, ved at henvise til fremtiden?
|
| |
| 26. nov 17:18 af gitte |
| hvor er i klamme at høre på, mage til firkantet livs,verdens og menneskesyn skal man åbenbart ikke lede længe efter - og så kan jeg ikke engang kende jer på gaden for så vil jeg gå i en stor bue udenom, det kunne jo være man blev forgiftet! |
| |
| 7. dec 14:25 af Hans Henrik Jensen |
| "Inhuman humanisme" er udtrykket, der dækker bedst, hvis man vil støtte "buy nothing". Idéen skader absolut langt mere end den gavner. Forresten kommer jeg til at tænke på alt det vrøvl om, at vi skal købe fødevarer fra den tredie verden. For det første vil vel 99% af disse fødevarer dumpe i ethvert europæisk lands fødevarekontrol - ikke mindst i Danmarks hysteriske sundhedsbavl. For det andet vil forbrugerne ikke spise de fleste af disse fødevarer, om så de er billige. |
| |
| 10. dec 19:26 af Karsten Aaen |
Meningen er jo sådan set blot at vi italesætter og reflekterer over vort overforbrug. Og vi her i i den såkaldte vestlige verden har et enormt overforbrug af mad,el,tøj,sko, fladskærme og tv mv. og meget andet også.
Man kunne måske i stedet for de 100-200 eller de 500 kr. man ville købe noget for, give de penge til en privat humanitær organisation eller blive fadder for et barn i den 3. verden. Det ville være penge godt givet ud :)
Må jeg ikke erindre d'herrer Ole Birk og Niels-Westy m.fl. om at en af grundene til Kinas succes netop er den måde de behandler deres arbejdere på jvf. de eksempler som har været fremme her. Og jeg kan komme med endnu et eksempel: En fin gammel norsk fiskefabrik måtte lukke, fordi deen ikke kunne klare konkurrencen med Kina's piger, der stod og fileterede fisk i hånden, hvor den fine gamle norske fiskefabrik brugte maskiner til det. Nu kunne man tro, at dette skete i en fair konkurrence, men det gjorde det altså ikke.
Grunden til det var og er ganske enkelt det, at de kinesiske fiskefabrikker (eller andre fabrikker) IKKE skal leve op til de samme miljøkrav som vi her i Vesten skal, ligesom pigerne på fiskefabrikken måtte stå i minus 5 eller minus 10 graders kulde. Samtidig blev de fyret, hvis de organiserede sig eller krævede højere løn eller bedre arbejsforhold, ganske enkelt, fordi der står 1000vis af unge kinesiske piger parat til at overtage de her jobs - i byerne.
Og det er først og fremmest i kystbyerne at der er velstand, lykke og fremgang. Bjergbønderne i Vestkina (og andre steder) oplever ingen del, eller meget lidt del, i denne velstand, fremgang og lykke (prosperity på engelsk).
Må jeg ikke også lige indskyde en ret væsentlig detalje her: Kinesisk bomuld er langt den billigste at producere, mens det er den amerikanske bomuld der er billigst på verdensmarkedet. Dette er såmænd fordi den amerikanske regering, der officielt går ind for frihandel og ingen støtteordninger mv. såmænd støtter den amerikanske bomulds-industri med millioner af dollars.
Hvis markedet skulle bestemme, ville alle jo købe kinesisk bomuld. Blot endnu et eksempl på unfair konkurrence....
|
| |
| 17. dec 13:56 af Lars |
Karsten, Karsten, Karsten.
Nu beskuer vi verden på makro niveau og ikke fra dit micro niveau - uagtet at eksemplets magt er stor. Men jeg skal nu spare dig for eksempler på frihandlens fordele og bede dig læse hr. Niels Westy Munch-Holbeks klumme igen. Den er faktisk helt ok og tak til hr. Niels Westy Munch-Holbek. |
| |
| 30. dec 18:56 af Bo |
| Det er jo fantastisk at se at der faktisk er nogen der har taget Buy Nothing Day alvorligt - jeg troede kun det var kendt blandt forward-hvadsomhelst-dumt-husmoder-klubben - men den er ham westy åbenbart medlem af. åndsbolle |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
