180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!
Lørdag den 26. maj 2012
     180 web
 
Kompetenceskatten
 
"Ronnie, wir danken dir!"
 
Sådan skal det borgerlige København se ud i år 2020
 
Orwells nyttige gøglere
 
Utopien om den europæiske identitet
 
Frihandel er den bedste del af den nordiske model
 
Muren i vores hoveder
 
Kvindens plads er en privat sag
 
Da realiteterne indhentede drivhus- og Connie-effekten
 
Frihed uden ansvar
 
To års dansk rygelov: Nul sundhedsgevinst
 
Underklassen er ikke syg - den er bare anderledes
 
Klimafarcen
 
Autonome biskopper
 
Om penge
 
 
30. sep 2007 kl 22:30 Print   Send artikel

DR er ikke venstreorienteret - siger de venstreorienterede

Dagens klumme: Kim Møller skriver om venstreorienterede forskere, som frikender Danmarks Radio for venstreorienteret journalistik.
 
Kim Møller er cand. mag. i historie og blogger på uriasposten.net

Det er en kendt sag at angreb er det bedste forsvar, og hører man DR's intellektuelle flagskib, P1, så kan man undertiden høre, at DR er blevet en borgerlig bastion.

Mediekritik er en svær størrelse og kan i sagens natur ikke skilles fra det ideologisk-politiske. Der er derfor god grund til at se nærmere på de såkaldte uafhængige undersøgelser af DR's virke, der hidtil har været fremme.

Bedst kendt er Mediernes dækning af Irak-krigen (Modinet, 2004), der ikke blot frikendte TV-Avisen for politisk skævvridning, men ligefrem bekendtgjorde, at medierne generelt var (for) pro-amerikanske. Problemet var, at medierne - herunder TV-Avisen - ikke nok inddrog irakiske kilder i sin dækning. Analysen omfattede blandt andet den dag i april 2003, hvor den irakiske informationsminister Saeed al-Sahaf, live på tv, alt imens amerikanske kampstyrker høres i baggrunden forklarede, at "they are nowhere near Bagdad".

Præmissen for undersøgelsen var med andre ord absurd og skræddersyet til at flytte fokus. Senest kunne et journalistisk undersøgelsespanel frikende Christoffer Guldbrandsens Den Hemmelige Krig, og også her er præmisserne vendt på hovedet. Det oplyses, at dokumentargenren tillader en mere kunstnerisk end journalistisk præsentation, og derefter analyseres det journalistiske uden at forholde sig til, hvorvidt dokumentarens oplysninger var korrekte eller ikke. Med det udgangspunkt analyseres så regeringens kritik af filmen i et selvstændigt afsnit kaldet "Spinnet om Den Hemmelige Krig", delvist udarbejdet af statsministerens fyrede spindoktor. Ikke svært at se, hvorledes præmissen styrede konklusionen i den af panelet ønskede
retning.

Sådanne undersøgelser vil sjældent kunne tilfredsstille begge politiske fløje, og som borgerlig kan jeg vanskeligt tage diverse analyser som andet end partsindlæg.

En af de mest citerede medieforskere er Frands Mortensen. I 1978 redigerede han som lektor på Danmarks Journalisthøjskole antologien Ikke et ord om ytringsfrihed, der beskrev, hvorledes revolutionære kommunister kunne bruge journalistikken til at få indført den sande socialisme. Et af kritikpunkterne var den borgerlige journalistiks "strenge genre-krav" - det forhold at man som journalist ikke måtte sammenblande det faktuelle med egne politiske holdninger. I dag er han, foruden at være modstander af TV2-privatisering, en prominent fortaler for DR's licensfinansierede uafhængighed, trods det at han ofte pointerer, at DR har et borgerligt verdensbillede.

Ligeledes hørtes der ikke mange kritiske ord om DR fra Lars Qvortrup, da han som professor i journalistik på Syddansk Universitet for et par år siden var en del af public service-debatten. I 1977 udgav han Danmarks Radio og arbejderkampen, en bog der var direkte henvendt til "socialistiske medarbejdere i DR", der ydede "deres bidrag til kampen for socialismen". Man må spørge sig selv, hvorfor venstreorienterede medieforskere, der tidligere, som Qvortrup, beskrev DR som værende et vigtigt led i "den borgerlige presses hetz", i dag uhæmmet forsvarer public service-tanken og det, de nu ser som DR's uafhængighed.

Svaret giver sig selv: DR formidler et verdensbillede, der ikke støder værdipolitiske venstreorienterede, uanset uenigheder om den økonomiske politik som mellem SF og Det Radikale Venstre - to partier der blandt journaliststuderende alene kunne danne regering ifølge et prøvevalg (Hovdabrekka, 2006).

Denne tendens kan iagttages fra flere vinkler, og der er god grund til at citere Bob Woodwards hemmelige kilde i filmatiseringen af Watergate-sagen: "Follow the money". Fra politisk hold står Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet samlet bag DR - en blok der i dagens Danmark også omfatter Det Radikale Venstre, der ofte taler om nødvendigheden af lavere skat, men samtidig vil have DR finansieret over skattebilletten.

Medieforskere, journalister, diverse organisationer og kulturpersonligheder kan italesætte objektivitet, postulere politisk pression og sågar selvcensur, men før venstreorienterede mediekritikere fremviser en omvendt Blauenfeldt, er det spil for galleriet. Ligesom vi aldrig kommer til at se Kenneth Plummer med en støtte-t-shirt for højreradikale Radio Oasen, så kommer vi aldrig til at se en DR-vært udtrykke Blauenfeldts tanker om Srebrenica-massakren:

"Jeg er faktisk lidt flov over at indrømme det, men jeg tænkte - hey det er
muslimerne, nu får de smæk - det har de rigtig godt af."

- og godt det samme. Befri DR for sine public service-forpligtelser.
AddThis Feed Button Tilbage til forsiden
 
 

Kommentarer

30. sep 22:44 af Jan Madsen
God klumme, Kim.
 
30. sep 23:18 af anna pil
Kære Kim. Dårlig klumme.
Hvis du lige stiger ned fra den høje hest og tænker dig om en ekstra gang, ja så kan du sikkert godt se, at dit "tunge" historiske skyts og referencer til hvad tilfældige medieforskere mente for 30 år siden, ikke lige rammer plet.

Jeg vil vædde med du har siddet sammen med kæresten og råhygget foran "Forbrydelsen" i aften. Eller er den for venstreorienteret?
 
1. okt 00:35 af Morten
Er der for pokker ikke en nådig sjæl, der kan tage Danmarks Radio med ud bag laden og gøre en ende på lidelserne? Det er åbenlyst, at DR er døende og har været det i de sidste mange år.

DR er fra en tid, da staten mente at have monopol på folkeopdragelse, hvorfor en hær af journalister og programmedarbejdere blev sat til at styre meningsdannelsen i Danmark. Den tid er jo forbi.

Nu sidder de med en ufærdig milliard-mastodont ude på Amager og en forældet teknologi fra forrige århundrede og aner ikke deres levende råd. Det er jo patetisk.
 
1. okt 01:03 af Martin
Anna Pil, der er for primitivt at bruge serien "Forbrydelsen", som argument mod Kim! Det ser du vist selv.

Det er da interessant, hvad de mente for 30 år siden, de gamle skiderikker. De skal ikke have lov at dø i synden. De skal have smækket alle deres gamle, hårrejsende udtalelser op i fjæset. De vil ikke være ved dem og de forsøger at fremstille sig selv som moderate eller objektive "forskere".

De har jo altid mulighed for at indrømme, de tog fejl, men det vil de sjældent, og så bliver de ikke fri for at blive citeret. Flere burde faktisk gør den slags.

Og jo, det rammer absolut plet at nævne disse personer her, for de trækkes jo frem som objektive sandhedsvidner.
 
1. okt 01:18 af Rasmus Kristensen
DR-nyheder bliver en slags statslige nyheder, og det er et misfoster, da alle skal betale, men nyheder jo ikke kan være neutrale, som Ole Birk ofte har sagt, er der altid vinkler på nyheder, og der er også valg mellem hvilke nyheder er mest interessante at bringe.

Om DR er så venstreorienteret ved jeg ikke, der er trods alt en del borgerlige der får interviews. Men hvis ikke er den i hvert fald midterpolitisk, hvilket betyder at man ikke får kritiseret regeringen fra højre. Fx hvis der er snak om skattelettelser, skal alle nok huske at spørge om hvor pengene kommer fra, men hvis det offentlige forbrug stiger er det samme spørgsmål sjovt nok ikke fremme, selvom det er lige så vigtigt når man tænker over det.

Når Blauenfeldt kan glæde sig over angreb på amerikanere (som han dog skammede sig over), og Plummer går med ungdomshuset t-shirt, tror jeg mere det er et samfundsproblem end et DR socialisme problem. Mange har aldrig forstået at den ekstreme socialisme/kommunismen er lige så slem som facismen, på trods af mange hædersudtalelser fra Mikkel Plum, Bent Jensen og Bent Blüdnikow. At reklamere for Radio Oasen eller sige muslimer har godt af at blive angrebet har ganske enkelt en anden klang i de fleste danskeres ører, en ros af socialisterne har.
 
1. okt 01:51 af Anna Lyttiger
Rasmus K.: "Om DR er så venstreorienteret ved jeg ikke, der er trods alt en del borgerlige der får interviews."

Ja, det er meget godt, men hvordan er den journalistiske vinkling så? Selvfølgelig kan en public-service-kanal som DR ikke negligere over 50% af vælgerne, men derfor kan kanalens journalistiske medarbejdere skam udmærket mistænkeliggøre de interwievede, afbryde dem hele tiden og klippe i citater, så deres udtalelser fremstår ganske anderledes, end hensigten egentlig var.

Og mon Blauenfeldt ikke kun skammer sig over, at hans synspunkter havnede for den måbende offentlighed i al sin ufiltrerethed?
 
1. okt 01:59 af
Som andre tidligere har påpeget er objektiv journalistik ikke muligt. Det behøves dog heller ikke at være et krav til DR, at den er det. DR må vel med den ovennævnte præmis gerne være politisk, da den ikke kan være andet. Venstreorienterede vinklinger på historier efterfulgt af højreorienterede vinklinger på andre historier er helt i orden. Der skal blot være ligevægt mellem alle nyheder, for når det er staten (skatteyderne), der betaler, er det selvfølgelig problematisk og helt uacceptabelt, hvis pengene går til at fremme en bestemt politik. Om så DR nu engang er mest venstre- eller højreorienteret, er sagen irrelevant, men det at det vil være umuligt at opnå balance fløjene i mellem, og at der i hvert fald aldrig vil blive enighed om, at en sådan balance er opnået, betyder at man ikke kan have en statsstøttet medievirksomhed eller i hvert fald en statsstøttet nyhedsvirksomhed.
 
1. okt 08:35 af Mike Onion
Det eneste der er tilbage af public service forpligtelser som DR kan varetage fornuftigt, er vejret og nyheder på tegnsprog. Det behøver de ikke en dyr kopi af versaillesslottet ude i Karl Marx Stadt (tv-byen) for , ej heller 3000+ medarbejdere.
10 medarbejdere og et lejet studie ude hos Nordisk Film i Valby, kan nedbringe licensen hos den enkelte dansker til max. 50 øre, - og 50 øre er hvad DR er værd!
Sålænge DR er så udpræget venstreorienteret, så får de ikke licens af mig,- jeg ser ikke DR, jeg hører ikke DR og der er intet afsavn!

Mike
 
1. okt 08:41 af Peter Krogsten
En statslig radio hører til et verdensbillede, der ikke eksisterer mere. I papirpressen har vi i århundreder klaret os fint med private aviser og magasiner, som vi betaler for når vi har lyst til at læse dem. Hvorfor skal det være anderledes, fordi mediet ikke er papir, men radiobølger, og nu internettet? I papirpressen har staten Statstidende - der nu også er en website, som publicerer officielle meddelelser. Vi har ikke nogen 'Danmarks Avis' eller lignende, drevet af tvangsudskrevne midler.

DR kan for min skyld være som den er, jeg er ikke tvunget til at se/høre det, men jeg vil kun betale for det jeg ser. Det kan ikke sammenlignes med, at jeg også betaler for de børn jeg ikke har i børnehaven, eller det hospitalsvæsen jeg ikke bruger, for en statslig radio/tv station er ikke nødvendig for at samfundet fungerer.

Hvorfor skal jeg betale til DR, fordi jeg gerne vil have billig IP telefoni?
 
1. okt 08:42 af Bodil.
Kære Kim.

God klumme du her har skrevet.
Desværre tror jeg, det er med DR og din påvisning af mediets venstreorienteret indfaldsvinkler som med fanatiske religiøse: De er argumentresistente overfor synspunkter, der ikke passer ind i deres verdensbillede.

Og Morten har ret, blot ønsker jeg ikke en aflivning ude bag laden, men en simpel privatisering.

Lad os, med de store teknologiske muligheder, der er til stede i dag, klikke os ind og betale for det, vi ønsker se/høre og få ændret den oppustede gøgerede til (hele) Danmarks TV/Radio.
 
1. okt 10:08 af Balder
Bodil: "Og Morten har ret, blot ønsker jeg ikke en aflivning ude bag laden, men en simpel privatisering."

Som om det skulle hjælpe..

Det kan være TV2 i nogle tilfælde vinkler og udvælger lidt mindste 'venstreorienteret', måske især i forhold til USA, men hvis vi ser på emner som indvandring muslimer, det multikulturelle samfund, Dansk Folkeparti og 'indvandrerfjendske bevægelser' og tåreperserhistorier så har vi lige nøjagtigt det samme problem som hos DR.

Privatiseringstanken er således ikke nogen umiddelbar løsning.

I øvrigt er problemstillingen som den bliver formuleret efter min mening ikke helt korrekt. DRs slagside er i langt højere grad multikulturalisme og globalisering end den er venstreorienteret.

Jeg er ikke i tvivl om at den venstreorienterede slagside hurtigt kunne foretage sig den dag hvor der opstår et borgerligt parti der hylder multikulturalismen.
 
1. okt 10:10 af Otto Kjærgaard
Om DR er objektiv og troværdig eller ej, er selvfølgeligt et vigtigt spørgsmål, men måske er det ligegyldigt, når troværdigheden først er ødelagt, kan den være næsten umulig at genetablere. Hellere en god subjektiv kanal, med et anerkendt politisk ståsted, end DR, der hele tiden forsøger at skjule det sande politiske ståsted.

Derfor bør DR gøres fri og uafhængig af licensen. Det vil være til gælde for os og DR vil kunne lave den nyhedsdækning, de gerne vil.

Jeg er egentlig mest for et helt frit mediemarked, men der kan dog være behov for at støtte egentlig dansk producerede udsendelser, det kunne sagtens andre steder end hos DR.

Han er ikke helt dum ham KIM. I skulle tage og læse hans blog. Den er god, han burde have del i licensmidlerne.
 
1. okt 10:25 af Allan
HAha..Kim..Hvad med de 30-100 andre forskningsprojekter der har konkluderet det samme? Du kan jo gå igang med det samme...Vis en undersøgelse der påviser at DR er venstreorienteret..tak
 
1. okt 10:37 af Rasmus Kristensen
@Anna Lyttiger

Jeg synes det skal med at Blauenfeldt fortrød sin udtalelse, han sagde jo faktisk han skammede sig over det.

Og det med at borgerlige bliver interviewet, hører jeg en del P1 og har flere gange hørt Ole Birk Olesen, Mikael Jalving, Christian Bjørnskov, Jacob Mchangama, Christopher Arzrouni og også borgerlige politikere få taletid.

Når det er sagt holder jeg fast i kritikken af nyhederne, hvor der aldrig bliver sat kritiske spørgsmål ved højere offentlig forbrug, men der bliver af skattelettelser. Et andet eksempel er Ungdomshuset, hvor bøllerne blev kaldt "de unge" eller "aktivister", og man snakkede om at politiet gik imod dem. Det var venstreorienterede ekstremister, som havde gemt en masse molotov-cocktails og brosten til at smadre bydelen med hvis de ikke fik deres vilje. Mens Faderhuset, en sekt jeg personligt ikke bryder mig om, i denne sag handlede rigtigt ved at købe et hus lovligt og uanset hvad man synes om folk har de jo deres ejendomsret.
 
1. okt 10:41 af Sebastian
Så rigtigt, glimrende klumme Kim Møller.

Hvorfor kan de ikke bare lave radio/tv som folk vil betale for, tvangsfinansieret tv hører i den grad til tiden før 1989 i et fjernt østland!

Ydermere; antallet af licensbetalere er kraftigt faldende... D(D)R, Get the F*cking message, eller skal jeg stave det for jeg.
 
1. okt 10:41 af Hans Sehested
Anna Pil:

"Forbrydelsen" er ikke specielt venstreorienteret. Men den lider blot under samme tendens som al anden dansk krimi-drama. Hvornår mon vi i DK er klar til noget så virkelighedsnært, at morderen er indvandrer? Det er da det mest sandsynlige i en københavnsk mordsag
 
1. okt 10:46 af JH
Efter hele to dage uden den velkendte DR kritik var jeg ved at miste troen paa 180 grader. Og derfor er det godt at se at klummen kan tage over, de faa dage hvor Lederen ikke igen handler om DR.

OG radio og tv er muligvis det vigtigste i verden i den liberale lejr, og isaer hvis man tvinges til at betale flere tusind kroner i skat til programmerne.

Personligt vil jeg hellere bruge tid paa hvad de resternede 99.8% af mine skatteindbetainger bruges til ogsaa lade vaere med at glo paa de programmer jeg ikke gider se, men det er muligvis igen mig der helt har mistet forstanden paa hvad der er vigtigst.

Lad alle ledere og klummer handle om DR i al fremtid, please.
 
1. okt 10:51 af sebber
@Mike Onion

Er DDR 50 øre værd for dig?? Det har ingen værdi for mig. Tværtimod har det kæmpe omkostninger for skattebetalere. I og med at det lykkes for DDR at indoktrinere naive danskere til at tro at en stor stat er lykken, dette har enorme omkostninger på statsbudgettet!

Afmeld licensen her:

http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Tilmeld+og+frameld/Framelding.htm
 
1. okt 11:11 af Niller
@Rasmus Kristensen

Nej, Blauenfeldt fortrød han sagde det. Han skammede sig ikke over at han mente det.
 
1. okt 12:06 af
@Allan

Hvis du læser Kim Møllers www.uriasposten.net vil du kunne læse hundredevis, nok tusinde af eksempler på venstreorienteret propaganda. Det er muligt der har været borgerlig propaganda på DDR, men jeg har aldrig hørt om det. Kan du evt fremlægge beviser for dette?

Og som Kim Møller ganske rigtigt skriver, er undersøgelserne skrevet af venstreorienterede, som forgæves forsøger at legitimere DDR's røde verdensbillede, ved at kalde DDR's verdensbillede for borgerligt.
Hvad med at du, Allan, finder en undersøgelse som siger at DDR har et borgerligt verdensbillede, der er foretaget af en ikke erklæret socialist eller venstreorienteret...
 
1. okt 12:34 af Mackety
Hvis nogen synes, at de mangler beviser på (D)DR´s socialistiske ståsted, så kan de jo bare tage ét hurtigt blik på hvem det er, der vil af med DR og hvem der for en hver pris ønsker at bevare DR.

Når borgerlige i stadigt stigende omfang ønsker DR lukket samtidig med at ekstremsocialister fra universiteterne gang på gang går i brechen for DR, så er der sku ikke meget tvivl tilbage.

Det er en hån mod borgerlige vælgere, at vores "borgerlige" regering endnu ikke har lukket den røde propagandasender.
 
1. okt 12:35 af Rodion Raskolnikov
At licens ikke var påtvunget er klart at foretrække, men ville en privatisering være det bedste for seerne (især borgelige seere).
En privatisering af DR ville gøre dem fri af staten og dermed og fri af kritikken om venstredrejede nyheder. DR ville så, hvis den ville, kunne blive mere venstreorienteret, altså en TV's svar på Information, hvor den idag vel er TV's svar på Politikken. Det ville altså ikke være nødvendigt for stationen af opveje venstrevinklede nyheder af fare for at blive stemplet som for venstredrejet. Hvis man tror dette vil ske - hvilket det godt kunne lyde til, at der er en del, der gør, herinde - så vil man altså have to danske nyhedsprogrammer hvor af det ene altså ville være stærkt venstredrejet og det andet på TV2 (ja, lad os blot sige, at den også lægger sig lidt til venstre for midten). I det tilfælde, hvor skal borgelige seere så gå hen? Fox News?
Ville en privatisering af DR virkelig være det bedste for borgelige seere?
 
1. okt 12:40 af Pe
Godt nok en tynd kop tis Kim.

Hvor er dokumentationen, hvor er argumentationen?

Tilbage står, at du som du også nævner, personligt ser undersøgelser som partsindlæg. Ja, og hvis undersøgelserne ikke giver det du vil have, så er det partsindlæg?

Det en OM'er.
 
1. okt 12:41 af Daniel
Allan har vist misforstået noget.

Alle "undersøgelserne" af DR har nemlig af egne præmisser ikke været neutrale, og dét er hvad Møller påviser. Hvordan skulle deres undersøgelser af DR's "neutralitet" så kunne være dét ?

I realiten er det den værdipolitiske vernstrefløj, der gang på gang frikender DR for at være vebstreorienteret. Det svarer lidt til at lade dommerne ved Nurnberg processen være de herrer Gøring, Hess og Himmler.

"Der er ingen beviser for at ..."

Gab !
 
1. okt 12:42 af Daniel
Pe forstod det tilsyneladende heller ikke.

Så skal man nok ikke bruge udtryk som "om'er".

*græmmer sig over debatniveaut*
 
1. okt 13:00 af Daniel
"
Ville en privatisering af DR virkelig være det bedste for borgelige seere?"

Næh da.

Det ville en komplet redaktionel make-over med nyt og øget fokus på kanalens public-service forpligtigelser, således at redaktionerne og de enkelte journalister forstår at deres bevillinger som helhed og til de enkelte programmer er statslig løn til udførsel af en nøje reguleret public service pligt med deraf følgende fokus på bredt og neutral emnevalg, på upartiskhed, på oplysningsniveau, på bred formidlingmetode og endelig på kritisk journalistik.

Alle begreber som dårligt kan findes på DR idag.

DR bevillinger bør nemlig IKKE være financiering til den enkeltes "pressefrihed", "ytringsfrihed" eller "kunstneriske frihed". Tværtimod.
 
1. okt 13:01 af JH
DR er venstreorienteret og betalt over skatten!!

Det er det. Alt er sagt. Der er ikke mere at komme efter. Der er nu tid til vigtigere emner.
 
1. okt 13:14 af Mackety
>JH

Tager du pis på mig?

Der er næppe et vigtigere emne overhovedet, for så længe DR eksisterer og kan manipulere debatten uhæmmet, så længe vil debatten aldrig komme videre ind til hvordan tyveknægtene i folketinget hurtigst muligt kan hælde borgernes tvangsindkrævede skattepenge ud i den blå luft og samtidig berige dem selv samt familier mens de gør det.

Hvorfor tror du egentligt det er så møg svært at ændre noget som helst i det her land til det bedre?

Hvorfor tror du at selv "minimalstats"-fogh opfører sig, som om han var Anker-økonomisk-afgrund-Jørgensen?

Fordi at hvis nogen vover på at gøre eller tænke noget der ikke er i overensstemmelse med den socialistiske ortodoksi, så skal rødfascisterne på DR nok komme efter dem......for licensbetalernes penge.

DR er en væsentligt del af årsagen til de problemer Danmark lider under!

Stop socialisternes skattebetalte propaganda for den totalitære stat. Giv danskerne friheden tilbage. LUK DR!
 
1. okt 13:22 af Jens Ole
Hej Kim...

Ja når argumenterne slipper op så er der altid én sikker måde at komme videre på... nemlig ved at mistænkeliggøre sine modstandere!

Hvor er det dog en tynd argumentation du bruger i dit indlæg... når du prøver at mistænkeliggøre de nævnte personer ved at sigte til gamle udgivelser fra deres hånd, som bevis for at de er venstreorienterede...

Jeg håber sandelig for dig at du aldrig i din ungdom har drukket spirutus, gået på en pornobar eller lejet suspekte videofilm... for slet ikke at tale om, at du har lånt/læst nogle af de nævvnte personers udgovelser... det kunne jo ved lejlighed "mistolkes" af andre imod dig!

Pas på du ikke bliver så frelst at du ikke har plads til at røre dig...

Hvis jeg skulle bruge samme argumentation som dig, kunne jeg vel med rette kalde Fogh for den største liberale fare for det danske samfund... var der ikke noget med at han skrev en bog engang om noget med minimalstaten, og er det det som er hens hemmelige projekt stadigvæk.... eller jeg kunne undre mig over hvor hans håbefulde søn har fået sine ultraliberalistiske synspunkter fra... som nævnt falder æblet ikke langt fra stammen!

MEN jeg tillader mig at afholde mig fra denne form for argumantation... og det skulle du også gøre!

Nøjes du med at skrive på Uriasposten sammen med dine venner... så kan vi andre jo undgå dine skriverier...


mvh

Jens Ole
 
1. okt 13:38 af JH
@Mackety din sjover.

Jeg haaber at du tager pis paa mig. Det er jeg naesten sikker paa du goer. Fordi der er da ingen raske mennesker der mener at DR er selve roden til alt ondt i landet. DR er skidt allright, men dine mange konspirationsteorier er forhaabenligt ment som et sjovt lille indslag uden hold i virkeligheden.

 
1. okt 13:53 af Vivian Clayborn
Med undtagelse for en kort periode i -70érne, har jeg ikke haft et fjernsyn indenfor mine vægge, og følgagtig hellere betalt tv-licens.
Det er mere end nok, at jeg lytter mig for DR´s vinklede nyheder, og udsætter mig for venstre-indoktrinering i P1-programmet Orientering en gang imellem.
Nu kræver DR lige pludslig licensbetaling, hvis man er IT-opkoblet eller har en mobiltelefon.
Jeg er stadig væk lige uinteresseret i DR´s plus andre TV-udsendelser, og nægter licensbetaling for noget jeg ikke bruger.

DR´s argument; at man som bruger af PC eller mobiltelefon har mulighed for at se TV, holder ikke en meter.
Det svarer til, at man skulle tvinges at betale fartbøder, selv om man overholder fartgrænserne, men bare fordi at bilen giver mulighed for at køre meget hurtigere.



 
1. okt 14:04 af Vivian Clayborn
Der skulle på anden linje have stået;
..., og følgagtig hellere ikke betalt licens.

og på tredje linje; at jeg lytter til Dr´s vinklede....

Nu sætter jeg mig ner og skriver 100 gange:

Læs igennem før afsendelsen!!!!
 
1. okt 14:19 af Niels
Dejlig artikel. Og jeg skal selvfølgelig i det hele taget anbefale WWW.URIASPOSTEN.NET til alle, som vil se, hvad der sendes i de (statslige)danske medier. Flot arbejde, Kim!

DR er bevidst styret af nogle journalister, men jeg tror den sande fare er de ubevidste "medløbere". Måske vidste Blauenfeldt slet ikke, hvor sindssygt det han sagde var... Det håber jeg, at han gjorde - så meget uvidenhed ville ikke være til at bare.
 
1. okt 14:56 af Mackety
>JH

Konspiration?

For at noget kan kaldes en konspiration, så kræver det, at det foregår i det skjulte. Der er ingen konspiration i DR. Jeg gentager, der er INGEN komspiration i DR.

Man skal faktisk være stæreblind for at overse DR´s propaganda.
 
1. okt 16:02 af Liberalist
www.StopComputerLicens.dk

Over 40.000 har allerede skrevet under mod DR's MedieLicens.
 
1. okt 18:50 af mike
Frameld licensen Hvis i ikke vil betale, vær ikke bange, bare gør det.
 
1. okt 19:07 af Obecalp
Jens Ole, nu er forskellen på dig og flertallet jo, at vi ser Minimalstaten som noget særdeles positivt, ligesom jeg i hvert fald synes, Henrik Fogh Rasmussen er en dygtig og fornuftig ung mand.

Du kritiserer Kim for hans argumentation, som jeg mener er god, men du gør det på en utrolig ringe måde. Hvor Kim er konkret, er du ukonkret og polemiserende - og hvor langt når du så?

Og hvis du på skrømt påstår, at Fogh er ved at lukke Minimalstaten ind ad bagdøren, beder jeg blot en stille bøn for, at det er sandt.

Velfærdsstaten er ligesom DR en pest, der gør mennesker til ufrivillige klienter i et tabersystem.

 
1. okt 20:08 af Andreas
Joseph Goebels sagde hvis en løgn siges ofte nok bliver den til en sandhed!
Og man bliver ved med at påstå at DR ikke er specielt venstreorienteret.
Der hvor det tydeligst afsløres er Blauenfeldts udtalelse, han kom til at sige på skærmen, hvad der
er almindelig omgangstone i kantinen.
Når man bruger "eksperter" i amerikanske spørgsmål, er disse eksperter altid anti republikanske. Og i det hele taget kritiske overfor USA. Jeg kan kun erindre en eneste "ekspert" der var republikansk
men han blev også brugt i en sag hvor han var uenig med sit eget parti.
Hvornår er en DR journalist gået rigtigt hårdt til Villy Søvndal eller Margrethe Vestager?
 
1. okt 20:12 af Daniel
Jens Ole har blot - åbenbart - et problem med at forstå begrebet "tendensiøst".

Det kan undre, at alarmklokker ikke ringer hos en mand som ham, når et medie der anklages som værende tendiøst frikendes af institutioner og forskere, der i bedste fald selv er ... tendensiøse.

I så fald er dokumentation i første omgang overflødig, når det kan påvises at disse personer og institutioner i deres essens ikke er uvildige eller neutrale; Så er det DERES dokumentation der skal påvise det modsatte. Og det gør langt de fleste udnersøgelser ikke engang et forsøg på.

At Statsministeren er tendentiøst liberal kan vist kun overraske Jens Ole. Men han er også folkevalgt regeringsleder og ikke skattefinancieret statslig kontrahent. Dét overrasker vist i dén grad Jens Ole.

I håbet om en noget mere oplyst debat fremover;

Vh

Daniel
 
2. okt 00:29 af Jens Bavlefeldt
Glimragende klumme af ham Kim Møller. Især er argumentationen jo SYperb!

- Men alt i alt har TV2 dog været et fremskridt. Lidt pluralisme er der dog kommet til. Og blogosfæren og et generelt opgør med 68'er-generationens formynderisme og indoktrinering har jo også hjulpet.

Så mediebilledet er ikke så slemt, som Seidenfanden og konsorter kunne ønske sig det. Og tak for det!. Men dette retfærdiggør jo stadig ikke, at en dinosaurus som DDR udplyndrer befolkningen for tvangsinddrevne "licens-"penge. DR kunne få et lille hjørne ude i Brede på Frilandsmuseet..
 
2. okt 03:26 af ck
Glimrende indlæg af Kim Møller.

DR hader som sagt USA, og intet i USA hader de mere end den borgerlige station FOX NEWS.

Især er DR presset over, at FOX News ofte har 2 studieværter, én som er tydelig Democrat og en som er tydelig Republican.


I DR ville en sådan opdeling give store problemer - fordi der ville (sgu) ikke være nogle journalister at opstille i det borgerlige hjørne.

ck
 
2. okt 10:19 af Django R.
Fedt indlæg, Kim.
Kan kun opfordre til civil ulydighed overfor det formynderiske og diktatoriske DR........
 
2. okt 11:29 af Allan Cer
God klumme. Jeg ser INGEN grund til at DR skal have statsstøtte! Hvis DR ikke kan overleve på anden måde må de lukke og slukke.

 
2. okt 12:18 af Jacob
Ja, DR er en rød bastion. Derfor nægter jeg også kategorisk at betale licens. Ideen om en public servicestation er god nok, men alt for mange historier har "røde" tråde og sandheden om fx voldskriminalitet holdes nede, hvis den fx kan gavne DF. Også væsentligheder i sidste uges program om prostitution og rufferi i en videobutik i Istedgade undlod man at viderebringe (fx at arabere og afrikanere ofte er alfonser), da det ville skabe en vinkel som ikke var pro-rød.
I mine øjne minder DRs licenspoliti mest af alt om det religiøse "politi", der kører rundt i Tehrans gader og kæppebanker folk, der er uanstændigt klædt.
 
2. okt 15:06 af Oldo Bamboo
@ Jens Ole

"Hvor er det dog en tynd argumentation du bruger i dit indlæg... når du prøver at mistænkeliggøre de nævnte personer ved at sigte til gamle udgivelser fra deres hånd, som bevis for at de er venstreorienterede..."

Hvis man fulgte din argumentation, så var der ingen forbindelse mellem Mein Kampf ("gamle udgivelser"?) og Auschwitz.
Jeg vil tværtimod postulære at det de sagde i 70'-erne er deres ledetråd, leitmotiv, for resten af deres offentlige liv... Medmindre de stod op i forsamlingen, foran folket, så som David Horowitz (www.frontpagemag.com)og Ole Hyltoft og angrede og fortale HØJT og tydelig at de tog fejl! At de tog parti for det mest umenneskelige system som feberfantasier af Marx og voldspsykopaten Lenin skabte... som kulminerte i Pol Pots' "Killing Fields!"
Nej, deres virke siden og til VORE dage har været, som jeg så tusind-gange har hørt dem at sige: "At nok man tog (små-?)fejl i udførslen af dette 'noble projekt', socialismen, men når vi kommer til magten i Danmark, ja så skal nok løven græsse sammen med lammet! Vi er anderledes i Danmark/Skandinavien.." Og så myreflittig, det skal man ikke fornægte disse røde lejesvnder, arbejdede de på PROJEKTET, ført af Marx parolen, eller ihverfald en del af den: "Alle efter sine Evner..": her Qvortrup, der Røde-, siden Grøne-Svend A., her Amdi, der Røde Ib M., alle sammensvorne i at lægge Danmark i socialistisk tvangstrøje!

Og de er tæt på sejren: de indførte SOCIALISMEN via skatten, så at ikke selveste AFR kan andet end at følge efter, liberalisme eller ej! Ja, når over 50% af danskere lever af overførslersindkomster, og samtidig har PASIV valgret – kan man forvente andet? Hvornår sidst har udbyttende klasse, for at bruge deres terminologi, har frivillig afskaffet sig selv???

Skrev på Kims blog for præcis et år siden:
1, Del D(D)R i to: den utrolig værdifuld kultur-arkiv skilles ud, lægges under Det Kongelige Bibliotek og vedligholdelse/drift/forskning financieres af Kultur Ministeriet.
2, Privatisér resten, sælg Karl-Marx Stadten. BASTA!

Når arbejdslivet skriger efter arbejdskraften, mon ikke en dél af staben kan bruges/omskoles - selv om det må falde dem svært at leve som os andre uden seminarer i Californien og 5-mands hold rundt om en håndholdt kamera! Og de gamle på førtidspension: så kan de underholde hinanden på Olde-Kolle Maos Lyst med propaganda sange og højt læsning fra Maos Lille Røde!
 
2. okt 15:25 af Oldo Bamboo
@ Liberalist
Ja, jeg har også skrevet under, for længe siden, tak for initiativen. Men 40 tusind? Er det ikke ret meget? I modsætning til D(D)Rs andre, bette-små klapheste, så er jeg "overrasket" at de, iflg. deres "pøblik-servis" forpligtelse, ikke har infomeret det ganske land... Nå, det er ikke de 1,000 Christianiter, eller 500-600 "unge " fra Hunters'66, eller ”Khaders Modige 300”: så pyt med 40,000 "reaktionære", det få man ikke sprede... sådanne panik-rygte, nej det må danskere ikke få at vide...

Det glæder mig at se mange venner fra urias at give den hele (h)armen! Det er nok vores lange vandring gennem institutioner... Tak, Kim! - det er andre i det danske land som fortjener at stifte bekendskab med at der findes andre meninger i Danmark!
 
2. okt 20:44 af Pe
Til Daniel

Der er ikke særligt meget at "forstå". Uriaskim bruger megen tid på sin blog. Nogle gange dokumenterer han, resten af tiden påstulerer han.

Igen, hvor er argumentationen, Daniel? Kim væver bare over sine egne synspunkter.
 
3. okt 16:22 af Leif Knudsen
Det store problem er såmænd ikke at de venstreorienterede støtter deres talerør DR, men at de BORGERLIGE ikke har mod og mandshjerte til at give dem kam til deres hår.
De borgerlige er altid tilfredse og selvimponerede over overhovedet at være med, så de skal ikke have kritiseret noget. Tværtimod elsker de borgerlige at skamrose ud i det blå for at virke "seriøse" ... alt imens de røde løber med det hele.
 
3. okt 18:25 af b.nick.
til Leif Knudsen´s kommentar 3.okt."De borgerlige ikke han mod og mandshj..." Som borgerlig syntes jeg at have masser mandshjerte,men tillad mig, vi borgerligere bliver ikke hørt i "din presse" når vi borgerligere kommer med kommentarer.Det burde være dig velkendt at kommentarer fra den såkaldte borgerlige side ikke bliver refereret i DR og hvis den bliver refereret,ikke korrekt/fordrejet/fortiet . Hvis du gør dig den ulejlighed at høre på f.eks. P1´s programmer vil du, dersom du er lidt orienteret om de faktiske forhold se, at vi, ja måske tosser, ikke har en chance for at blive hørt, og hvis, ganske fordrejet i programmet. Din kommentar om altid at være tilfreds som borgerlig er utilstedelig, det kan du ganske enkelt ikke tillade dig, og hvad ved du om os "alle" . Din sidste kommentar om de røde "løber med det hele" er det desværre korrekt.

Jeg håber at have misforstået dit indlæg, men gør mig ingen forhåbninger.

MVH
 
4. okt 22:31 af june
Se blot genudsendelse af Mik schacks madprogram, han benytter hver en lejlighed til at kritisere regeringen. DR burde bare privatiseres...
 
5. okt 11:47 af Peter Krogsten
Kære Leif Knudsen,
du går ud fra en antagelse om at vi ikke har censur i Danmark. Du kan frit afhente 1 kasse øl her, hvis du kan få bragt et indlæg der er kritisk overfor EU's middelhavsprojekt, også kendt som Barcelona aftalen eller Euromed, i en af de landsdækkende aviser. Som privatperson har du jo ikke adgang til DR eller TV2.
 
8. okt 15:40 af Uffe
Med et lån fra Thorvald Staunings udsagn om Erik Scavenius: DR er ikke venstreorienteret. DR er overhovedet ikke orienteret og bliver det næppe med den åndsforladte papfigur, de har givet titlen 'nyhedschef'.
 
16. okt 15:26 af A. Jensen
@ck:
Er det aldrig gået op for dig at Fox News netop en statslig styret nyhedsstation der leverer regeringens propaganda?

Der er jo netop det der i USA, sker at man kritisere de såkalde "liberal media", som oversat til dansk betyder de 'frie media', eller godt fortalt, dem uden statslig kontrol.

Alle bare nogenlunde fornuftigt tænkende individer kritiserer Fox News, det behøver man sgu ikke være venstre-orienteret for.

Ikke at jeg giver en kop pis for DR's nyhedsdækning, som efterhånden kun dækker lette populistiske nyheder, men den licensfinanciede model er der ikke noget galt med, hvilket man netop kan se af det efterhånden kun er BBC tilbage i den engelsksprogede verden som ikke bevidst leverer fordrejet propaganda.

Et klassisk eksempel på hvor galt det går uden frie medier, kan man se på Berlusconis Italien. Som nok var borgerligt, men ikke rigtigt gavnligt for hverken det øvrige erhversliv eller italienernes frihed.
 
19. okt 23:28 af Karsten Aaen
kære alle

Igen skal vi høre på dette ævl om at DR en venstre-orienteret. Må jeg minde om at Uffe Elleman engang var ansat i Venstre, det samme er Mogens Rubinstein. Og engang i en valg-udsendelse gik han ret hårdt til Venstres daværende leder for at få personen til at svare på det stillede spørgsmål.

Man må ikke forveksle kritik af magten med en venstre-orienteret tilgang til alt og alle. MÅ jeg erindre at det var det borgerlige dagblad BT der afslørede Farum-skandalerne i 2002 i samarbejde med TV2. Må jeg også erindre om at TV2 rent faktisk har sendt flere USA kritiske udsendelser end DR, bl.a. i serien Hot Doks, hvor de har f.eks. har sendt en udsendelse om Fox News og andre kritiske USA udsendelser. Ingen borgerlige politikere har angrebet TV2 for dette, måske fordi de ikke har kunnet holde sig vågne til efter kl. 22.45 hvor de alle stort set er blevet sendt.

De borgerlige politikere kommer da til orde hele tiden. Aldrig har så mange medier citeret Hvilshøj, Krarup, Langballe, Hedegaard, og andre borgerlige politikere - hele tiden. Aldrig har så mange mediert citeret Niels Krause Kjær, Thomas Larsen, Ralf Pittelkow om udlægningen af dette eller hint. Ja, Niels Krause Kjær har et eget radioprogram på P1 hver tirsdag eller onsdag fra 10-12, hvor han sidder og udbreder sig om alt og alle. Og hvor en vis Ole Bírk da vist også var inviteret til at tale om sin dengang nye bog.

Tv-avisen havde for nogle uger siden et indslag med Frank Aaen, hvor man gik hårdt til ham i forbindelse med sagen om Asmaa Andol Hamid. Det var så i forbindelse med hans holdning til hele sagen, som i princippets jo er totalt ligegyldig, vil jeg mene.

Jeg ved ikke helt hvad I mener med at gå hårdt til Villy Søvndal. Måske er Søvndal bare en mester i svare på de spørgsmål, medierne stiller til ham.

Jeg kan faktisk huske et ganske fint interview i DR2 med USA's miljøminister? hvor denne fint argumen-terede for USA's miljøpolitik, og hvor værten tydeligt var interesseret i at høre. hvad denne minister? havde at sige.

Mht. at gøre grin med Geroge W. Bush, så gør manden det altså nemt for pressen at gøre det. Og nu ved jeg ikke helt, hvad I mener med republikansk udsyn på verden. Republikanerne i USA er jo ikke et traditonelt parti i europæisk forstand, det samme er demokraterne jo ikke. Der findes konservative demokrater, ligesom der findes liberale konservative republikanere mv.

I som åbenbart mener at TV2 er bedre: Må jeg erindre om at det var TV2 der havde et indslag om hvad det ville betyde for en familie at en vis Præs. George II havde nedlagt veto mod en lov der ville give sygeforsiking til 4-5 millioner børn, ikke DR. Måske I skulle holde jeg vågne lidt længere...

Mht. det offentlige forbrug der stiger kan jeg da huske diverse DR1 og TV2 journalister som har sprugt ind til adskillige gange, hvor f.eks. Social-demokraternes penge til ekstra offentlig forbrug skal komme fra, men det synes som om I har glemt dette?? At socialdemokraterne så hverken kan eller vil svare, er vel ikke DR1' eller TV2's journa-
listerne's ansvar.

Jeg skal også gøre opmærksom på at Mette Borck som ledede undersøgelsen af 'den hemmelige krig' - dokumentaren er borgerlig - og journalist. Og at hun ikke, som visse andre åbenbart gør, lader sine borgerlige holdninger skinne igennem når hun kigger professionelt og journalistisk på en dokumentar. En dokumentar er det samme som en redegørelse, dvs. en fremstilling af en række begivenheder præsenteret subjektivt så de passer til den tolkning af af begivenhederne som skribenten eller journalisten vil have dem til det. Det kan man så være imod, men det er dokumentar-genren er til. F.eks. kan man fremstille en person som Dr. Klam, hvis man vil, man kan også fremstille det onde på et sygehus, hvis man vil. Man også fremstille en person som en person, der hjælper folk med deres problemer eller man kan fremstille plejerne på et hospital som gode folk, der er venlige overfor beboerne - ved udelukkende at fokusere på dette.

Det er som om der er kommet en holdning til at det er godt at vise alt og det er godt at få hevet alle hemmelighederne ud i lyset, både på det personlige og det professionellle plan. Det er jeg ikke så sikker på, at det er.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på at at SF har en anden fordelingspolitisk holdning end Det Radikalve Venstre har. Det Radikale Venstre er økonomisk helt klart et borgerligt-liberalistisk parti, mere på linie med de Konservatives økonomiske politik end med SF's økonomiske politik. Til gengæld har det Radikale Venstre altid været et internationalt orienteret parti, rettet mod FN, EU, og internationale forhandlings-organer, hvor SF måske mere er traditionalt dansk nationalistisk funderet parti.

Må jeg også erindre om at DR1 og TV2's journalisters opgave er at stille spørgsmålene til f.eks. Ny Alliance eller de Konservative om skatte-lettelser og andre svære spørgsmål. Og det kan sagtens være en borgerlig journalist, der stiller kritiske spørgsmål.
Det er klart at det er nemmere for politikerne at råbe venstre-orienteret end at forholde sig til aktivt til de kritikpunkter DRs og TV2s journalister
faktisk kommer med. Søren Krarup må altså finde sig i at medierne stiller spørgsmål til ham, når han sammenligner bøsser med handicappede, det samme må Rikke Hvilshøj når hun udtaler sig om asylbørnenes situation. Og sådan er det altså når man har magten, så måman forvente at blive modsagt - også af ens egne, hvis de er journalister.

/Karsten

 
22. okt 11:07 af Mogens
Hvis Vi borgerlige mener DR er ræverød
og de venstreorientede mener DR er for borgerlig..

Så må det letteste af verden da være at lukke DR.

Jeg ser aldrig DR mere - de er efter min mening ultrakommunistiske..

Hvis Enhedslistens proselytter mener den er for borgerlig og derfor heller ikke ser den..

Så luk den ned..Hellere idag end i morgen..

 
22. okt 15:21 af af axel
Jeg bryder mig hellere ikke om Jens Blauenfeldt efter hans stærkt foragtlige antiamerikanske optræden. Jeg skammer mig over at have samme nationalitet som ham....
 
24. okt 16:35 af gitte
Hvor er i smålige og latterlige, hvis der er nogen der ikke kan tåle kritik er det da de borgelige og TV2 er jo temmelig regeringsvenlig, så der er også en kanal til jer ukulturelle bonghoveder
 
24. okt 21:38 af gitte
Hvad mener du med ultrakommunistisk, hvad er du bange for siden i hele tiden nedgør, latterliggør og skyder med skarpt efter hver eneste der ikke deler mening om de saliggørende borgelige værdier. Selv om man er socialist, lever vi jo ikke under Stalin eller ønsker hans form for rædselsregime. Det ville jo være det samme at sige at dem der er ultraborgelige ønsker et samfund efter Hitlers opskrift eller Johnny hansens nynazister( Gud bedre det, at der er nogle , der går så langt.)
 
26. okt 02:13 af Arch Stanton
Fremragende klumme KIm!

Det er vist kun ultrakommunistiske Tante Møghe'r som "gitte", der kan benægte DDRs journalistiske fallit.

Men heldigvis er der jo ikke nogen, der behøver at betale licens til denne perverse propagandasender. Lad dem dø!
 
26. okt 02:15 af Arch Stanton
Alle socialister er ens: Om det er Lenin, Hitler, Mao, Søvnigdal, Lokketoft eller Thorning. Alle er i bund og grund totalitære antidemokrater. Så lad dem for guds skyld ikke få magt som de har agt!
 
7. nov 22:27 af Isabella Meyer (C)
Mod til forandring – tid til skattereform

Vi taler alle om velfærdsdebatten, men ingen tør gør noget ved den. Hver gang efterlønnen bringes i spil, fejes den af bordet af frygt for vælgernes reaktion. Vi taler og taler – men der er ingen handling! Så lad
os starte et andet sted. Lad os starte med at forenkle det offentliges indtægtsgrundlag. Lad os starte med vores skattesystem. Igennem mange år har vi fået opbygget et system af særskatter,
særordninger og særlige fradrag. Et system, som i dag er så kompliceret, at ingen mening mand – ej heller eksperter – kan overskue det fuldt ud.
Systemets kompleksitet betyder samtidig, at vi må have en kæmpe administration af dygtige medarbejdere til at administrere, fortolke og granske alle disse særordninger. Dette er en ond spiral. Et system som ingen kan overskue og som kræver urimelig mange ressourcer at håndtere. Derfor er løsningen, at vores
skattesystem ændres til en enhedsskat – en flad skat. Én skattesats gældende for alle indkomstgrupper og samtidig fjernelsen af alle
fradragsmuligheder og subsidier som børne- og ældrecheck.

Tanken er ikke ny og revolutionerende. I starten af 90’erne var skattesystemet åbenbart også blevet for meget for Socialdemokraterne, på trods af deres kreative produktion af særskatter, og de lancerede
”Bruttoskatten” (kært barn mange navne) i deres program ”Gang i 90’erne”, hvor indkomstskattesystemet skulle ændres til en ensartet skat, uanset indkomstgrundlag. Problemet med deres forslag var bare, at provenuet fra forenklingen
skulle bruges til en forøgelse af den offentlige sektor.

I slutningen af juni bragte CEPOS ”Flad skat” i spil, hvor man dog ønskede at bevare visse
fradragsmuligheder. Dette forslag blev modtaget med en vis kølighed af Venstre ved Skatteminister
Kristian Jensen, som frygtede konsekvenserne ved ændring af skattesystemet. Eller var det frygten
for vælgernes reaktion. Estland ændrede i 1994 deres skattesystem fra et som mindede om vores til en flad skat på 26 %. Denne ændring er en succes, bl.a. fordi det har øget incitamentet til at arbejde mere som følge af, at man ikke bliver brandbeskattet af de sidst tjente kroner. Flad skat har samtidig reduceret folks trang til skatteunddragelse, idet dette skattesystems enkelthed på ingen måder ansporer til spekulation.

En enhedsskat, bruttoskat eller flad skat vil skabe fuld gennemsigtighed i vores skattesystem, så
både eksperter og menig mand kan forstå det. Samtidig vil den offentlige forvaltning kunne frigøre
ressourcer til andre opgaver end administration, fortolkning og granskning af skattesystemet. Dette
kunne eksempelvis være reduktion af de skævvridende punktafgifter. Og endelig vil det, som set i
Estland, fremme incitamentet hos den enkelte borger til at arbejde mere og dermed tjene mere,
hvilket vil give et større beskatningsgrundlag og samtidig fastholde væksten i BNP – og dermed
sikre grundlaget for fortsat velfærd i Danmark.

Køen af gode argumenter for en flad skat synes derfor allerede nu at være lang, mens argumentet
imod alene synes at læne sig op af ”frygten for vælgernes reaktion”. Lad os derfor efterleve tanken
om ”Keep it simple” og dermed fremme overskuelighed, gennemsigtighed og forståelighed i et af vores samfunds hjørnesten, skatten.

Isabella Meyer (C) Køge
 
18. jun 13:20 af Martin
Hvor er det morsomt at se disse ynkelige forsøg på at få lukket den sidste obejktive mediebastion i Danmark. Ikke nok med at de højreorienterede har BT, Berlingske Tidende, Jyllandsposten, TV2 og mange flere Venstreblade på landsplan, den sidste garant for neutrale nyheder skal også fjernes.
I liberalister kalder jer selv forsvare af ytringsfriheden (for at forsvare jeres ideologiske dagbald JP's barnagtige provokation af muslimer), men I har ikke forstand nok til at gennemskue at man ser verden fra det ståsted man vælger. Jeg er f. eks. venstreorienteret (og rigtigt rigtigt stolt af det, hvis det ikke var for folk som os ville vores børn skulle arbejde for en skål ris om dagen for liberalisternes dukkeførere: arbejdsgiverne), og jeg ser DR som udpræget højreorienteret.

Sikke et hysteri, sikke en børnehave fyldt med grådige egotrippere.

For at få en bare en smule mere nuanceret nyhedsdækning: Luk denne net "avis". I har nok propaganda i CEPOS.
 
 

Tilføj kommentar

Dit navn:
Kommentar:
 
 
Tilbage til forsiden

Danskerne siger ja til brugerbetaling for hjemmehjælp (10. nov 08:59)
Rohde vil have Haarder som kommissær (10. nov 08:16)
Større udgifter til administration i Løkkes storkommuner (9. nov 14:34)
Tidligere SF-borgmester i Vejle vil stemme borgerligt (9. nov 14:09)
Landsretten frikender Youtube-guldsmed (9. nov 13:22)
Retorikprofessor: Politikere er blevet bedre til at snakke udenom kritik (9. nov 12:17)
SF: Hjemrejseordning for udlændinge skal være med fortrydelsesret (9. nov 11:17)
Penge er uden betydning for kvaliteten af skolens undervisning (9. nov 10:33)
Vesselbo: DF-retorik smitter af på regeringen (9. nov 10:02)
Kvinder stemmer på mænd (9. nov 08:59)
Ernæringsforskere: Fedtskat kan sænke levealderen (9. nov 08:14)
Folketingsflertal vil forbyde tobak til vandpiben (9. nov 07:28)
Aaen: Jeg er stadig kommunist (8. nov 14:13)
Venstreborgmester kritiseres for bilreklame (8. nov 13:37)
DF sikrer millioner til bedre paskontrol (8. nov 13:02)
Samuelsen: Gratis offentlig transport i Horsens (8. nov 11:21)
Akut syge behandles af medicinstuderende (8. nov 09:58)
Klimatopmøde kan gøre kørekort 3.000 kroner dyrere (8. nov 09:35)
  Dagens klumme: Asger Aamund forestiller sig en omvendt Kolind - eller en Helle Thorning: 60% skat på Fyn, 40% alle andre steder.
 
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
Integrationskonsulenter tror ikke, at hjemrejsepenge vil få utilpassede indvandrere til at rejse (10. nov 07:47)
   

   
   
Indenfor 14/03/08
 
 
 

 

   
 
   
Indenfor 14/03/08