|
|
| 18. okt 2009 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Lars Andreassen foreslår et alternativ til mere straf til forbrydere: Tvungen deltagelse i uddannelse. Måske virker det endda!
|
| Af Lars Andreassen |
| |
Det trodser enhver fornuft at gå imod fornuften. Det siger sig selv. Ikke desto mindre gør regeringen det den ene gang efter den anden. Den styrer efter forgodtbefindende. Det burde man ellers ikke gøre i et demokratisk samfund. Det gør man i diktaturstater, i Iran, i Nordkorea, og man gjorde det i Sovjetunionen. Som ekspert, akademiker, almindelig interesseret samfundsborger kan man lige så godt lade være med at blande sig. Der er intet at komme efter. Intet at skulle have sagt. Fornuftsbaseret argumentation bruger vi ikke længere her i landet. Når arven fra statsmanden Anders Fogh Rasmussen en gang skal gøres op, bør vi huske på, at det var ham, der igangsatte den proces, der med tiden afviklede den rationelle dialog i det danske demokrati.
Det aktuelle anslag mod fornuften drejer sig selvfølgelig om, hvorvidt den kriminelle lavalder skal sættes ned. Vi har kun lige glemt, at Miljøministeriet pressede Danmarks Miljøundersøgelse til at "forbedre" naturens tilstand i en rapport, og det er længe siden, vi glemte, at Claus Hjort Frederiksen fiksede resultaterne i en rapport om 300 timers-reglen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Regeringen har nedsat mange kommissioner, som har undersøgt undersøgelser, set på andres erfaringer, spurgt kloge folk til råds, vurderet spørgsmål på langs, nede fra og fra oven, blot for at sparke dem til side, når de var færdige. Argumenter baseret på grundige undersøgelser og fornuftige overvejelser kan ikke bruges til noget. Det er nærmest blevet et kendetegn for Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti sådan at afvise enhver rationel overvejelse ud fra devisen, vi ved alligevel bedst. Dialogen er slut.
Eksperterne er hørt, og vi gør nu det modsatte af det, de anbefaler. I det aktuelle tilfælde er der så tale om, at man vil sætte den kriminelle lavalder ned, skønt forskning, viden og diverse erfaringer viser, at det ikke vil hjælpe med at mindske kriminaliteten. Tværtom. I første omgang ned til 14 år, men DF så gerne, at den kom helt ned på 12 år. Hvis man kan begå tyveri og sætte ild til containere, når man er 12 år, kan man selvfølgelig også tage sin straf. Det kan man måske nok, men hvad skal det hjælpe, når nu al forskning viser, at det ikke hjælper. Det er et paradoks, at man diskuterer alder i stedet for indholdet af sanktioner.
Retsfølelsen
Ofte hørte man den forhenværende justitsminister, Lene Espersen, sige, at der skulle slås hårdere ned på kriminalitet. På den måde tager man hensyn til offeret og befolkningens retsfølelse. Lovovertrædelser krænker lovlydige borgere og skal hævnes. Og det er jeg egentlig ikke uenig i, men det er ikke et argument for at indføre kontraproduktive midler i bekæmpelsen af kriminalitet. Det krænker da også retsfølelsen, for ikke at tale om fornuften, og det er en hån mod alle de mennesker, der hver dag deltager i landets udvikling i al almindelighed.
Det krænker min retsfølelse, at indsatte får lov at pumpe jern; de får lov at blive større og dummere. Det koster skattekroner, og det koster efterfølgende flere skattekroner, når de kommer ud og skal resocialiseres, og lever på overførselsindkomst ind til de igen forbryder sig, skal for retten og tilbage i "fitnesscenteret." For nogles vedkommende igen og igen til livet rinder ud.
Hvorfor skal de have lov til det? Jeg får aldrig tid til at dyrke så meget fitness og læse så mange bøger (som man kunne, hvis man var indsat), når jeg samtidig skal passe mit arbejde og tage vare på mine børn. Det lyder måske ynkeligt og åndssvagt. Men ind i mellem fristes man næsten til at tage sig en orlov i ly af tremmerne. Afmålte besøg, fred og ro til at meditere og tid til at sætte sig ind i de sager, man ikke lige når til hverdag.
Hvem er kriminel
Undersøgelser viser, at personer med uddannelse er tilbøjelige til at begå mindre kriminalitet end personer uden. Oven i det kan man ofte også se, at tilfredsheden med selve eksistensen øges med uddannelsesniveauet. Så døm da de kriminelle til uddannelse. Døm den unge til at tage sin niende klasse færdig, døm dem til teknisk skole, til HF. Døm dem til at komme videre i uddannelsessystemet og giv dem i den forbindelse den hjælp og vejledning, de har brug for. Selvfølgelig afsondret fra det øvrige samfund. Der skal være noget at komme ud til.
Idøm en ung kriminel uddannelse efter de forudsætninger, der nu engang er hans, og lad ham bruge den tid, han vil: vil han bruge 6 år, er det hans egen sag, kan han gøre det på 6 måneder, har han udstået sin straf på 6 måneder. Han har taget sin eksamen og har fået alternative muligheder til det kriminelle liv - forhåbentlig er han også blevet klogere i al almindelighed. Den dømte kan således frit vælge, om han vil tage del i samfundet på de præmisser, der gælder for flertallet, eller om han hellere vil sidde inde.
Heldigvis er det sådan, at uddannelse for de fleste ikke betragtes som en straf. Men når vi taler om ungdomskriminelle, taler vi også om dem, som har skulket fra skole - og godt det samme for i det omfang, de har været tilstedeværende i skolerne, har de formodentlig ødelagt det for de fleste andre. Der er jo ofte tale om socialt belastede unge, som derfor ikke har forudsætningerne for at opføre sig som normale, hvilket man er nødt til at tage højde for, når "uddannelsesstraffen" idømmes.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede for ikke længe siden en registerbaseret undersøgelse af 3.524 indsattes sociale baggrund og uddannelsesprofil (Ugebrevet A4, nr. 25, 1/8 - 2009). Det viser sig, at omkring 70% af de indsatte mellem 15 og 39 år ikke er uddannet ud over folkeskolen, og for 39% af dem gælder det, at deres forældre ikke har mere end folkeskolens grunduddannelse (mod 18% i den samlede befolkning). At idømme folk uddannelse kan måske på længere sigt være med til at bryde den sociale arv. Det vil uden tvivl være befordrende for fremtidens unge, hvis deres forældre vidste, hvad det vil sige at uddanne sig, hvilke muligheder det giver, og hvilken glæde det er at udføre et godt stykke arbejde og få anerkendelse for det. Et aspekt som ifølge Karina Pedersens klummer her på sitet (uagtet, KP's anekdoter ikke er belagt med statistik, som gør det muligt at generalisere ud fra dem, men det er forhåbentlig blot et spørgsmål om tid) aldeles mangler i de befolkningsgrupper, der her er tale om; dem uden al for megen uddannelse. Og dem med sociale problemer.
Den idømte uddannelse skal således hjælpe den kriminelle ud fra hans/hendes forudsætninger til at blive mønsterbryder.
Omsorgssvigt er en hjerneskade
Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at 50% af de indsatte mellem 18 og 19 år kommer fra familiære kår, der har gjort det nødvendigt for de sociale myndigheder at gribe ind. Det tal er 8,8% for befolkningen som helhed, så sociale vilkår betyder noget for de livschancer, et ungt menneske har. Det skal man tage meget alvorligt.
Vores opvækst går os bogstavelig talt på nerverne. Det her skal ikke blive til en psykologisk afhandling, men der kan være god grund til at se nærmere på, hvordan hjernen udvikler sig i forhold til det sociale miljø, den befinder sig i, når vi taler om kriminel lavalder og straf. Og 180Grader synes at være stedet, hvor det er muligt at bringe lidt nuancer med i debatten.
Daniel J. Siegel, en meget anerkendt psykiater, udtrykker sig på denne måde i "The Developing Mind, How Relationships and the Brain Interacts to Shape Who We Are". Et barn internaliserer gennem sin opvækst de relationer, det indgår i, og det vil i den tidlige barndom primært sige relationen til forældrene. Børn medbringer de personer, de er knyttet til, inden i sig som mentale repræsentationer, der indeholder ansigter, stemmer, dufte, smagsoplevelser, berøringer m.m. Det kalder psykologerne for en tilknytningsmodel (model of attachment), som på mange måder danner basis for barnets videre personlighedsudvikling. Denne tilknytningsmodel skal helst være stabil, og det bliver den, såfremt forældrene er nogenlunde normale, hvilket her vil sige tilregnelige. Eller sagt mere ligefremt: Hvis far og mor reagerer på nogenlunde samme måde i sammenlignelige situationer, læser barnets signaler korrekt og opfylder dets emotionelle og fysiologiske behov, så kan barnet udvikle en stabil tilknytningsmodel, som så kan danne udgangspunkt for de relationer barnet senere skaber med andre mennesker. Det er ud fra denne model, barnet vil skelne mellem normale og adækvate reaktioner og unormale og besynderlige reaktioner i andre menneskers adfærd.
Problemet er, at misbrugere ikke er stabile. De er utilregnelige og ofte højtråbende og voldelige: så er far i godt humør, så er far i dårligt humør, og mor er nødt til lige at få sit fix inden, hun tager sig af baby. Ydermere er det sådan, at de voksne, der befinder sig omkring børn i misbrugsmiljøer ikke nødvendigvis er de samme i særligt lang tid af gangen. Der er intet fast mønster i den adfærd, barnet møder - bortset fra at barnet ikke kan vide, hvad det kan regne med. Forældrenes utilregnelige adfærd sætter sig fysiologiske spor i hjernen, som det kan tage meget, meget lang tid at rette op på, hvis det overhovedet er muligt.
Det er det, man kalder omsorgssvigt. Det er ikke et eller andet luftigt begreb, som venstreorienterede socialpolitikere har opfundet til lejligheden. Omsorgssvigt resulterer i en abnormt udviklet hjerne, og det er klart, at det sætter sig spor i barnets adfærd. Omsorgssvigt er en slags hjerneskade. For den omsorgssvigtede er det således ikke blot et spørgsmål om at tage sig sammen. Den omsorgssvigtede er ikke fri til at træffe valg og indgå i normale relationer og tage ansvar, som andre mennesker gør det. Det er ikke bare synd for det enkelte barn, det er en katastrofe. Den omsorgssvigtede vil ofte reagere upassende og for os andre ude af proportioner i forskellige situationer. Ikke nok med, at omsorgsvigtede børn har ringe forudsætninger for at indgå i sociale sammenhænge, de scorer også ringere i intelligenstests. Disse social-psykologiske forhold er man nødt til at tage med i betragtning, når vi taler om strafforanstaltninger og resocialisering.
Intet alternativ til oppositionen
Man kan vel stadig forestille sig, at landets politikere betragter helheden og forsøger at bidrage til løsningen af et stort problem frem for at bidrage til problemet i sig selv. Den sociale arv skal brydes, og det bliver den ikke ved at smide unge mennesker i spjældet, hvor de blot pumper jern og bliver endnu mere kriminelle.
De skal ind og pumpe hjerne, skal de. Idøm dem uddannelse. Forslaget kan vel afprøves. Uanset hvad, så bruger samfundet temmelig store summer på de unge kriminelle - er det omkring 2 millioner kroner, det koster, at holde en ung indespærret i et år? Vi kan ligeså godt bruge pengene konstruktivt. Men med det reform-mod regeringen hidtil har udvist, skal man nok ikke gøre sig nogen forhåbninger.
En ting er mangel på mod, en anden er irrationalitet. Fortsat at gå imod fornuften, det er ... ja, hvad skal jeg sige? Fortsætter det, er der vel ikke rigtig noget alternativ til oppositionen. Og det er ikke rart.
Lars Andreassen er cand. mag. i Idéhistorie og Kognitiv Semiotik, højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole og medforfatter til "Det virkelige
menneske. Sjælens og kulturens naturhistorie"
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 18. okt 23:29 af Bo Nake |
| Det er dog det mest persverse forslag, jeg længe har set. I Kolds fædreland? Måske man burde gøre det strafbart at studere kognitiv semiotik. Det kan næppe være et samfundsgavnligt studium. |
| |
| 18. okt 23:48 af Kasper |
Tvungen studie - jeg tror ikke på modellen. Udbytte i undervisning kommer fra engagementet i undervisningen, og hvor motiveret er de dømte?
Omkring den forøgede lykke og mindskende kriminalitet ved højere uddannelsesniveau, kunne der eventuelt være en skjult variabel der både forklarede høj lykke, lav kriminalitet og høj uddannelse som fx.... mangel på omsorgssvigt??
Jeg synes egentligt det er fint at påpege problemerne med "hårdere-straf-doktrinen", men tvungen uddannelse virker ikke som et troværdigt alternativ. |
| |
| 19. okt 00:21 af Kjeld Flarup, max20.dk |
Tanken er da sikkert god nok. Der er bare lige den der med tvangen.
Men helt ned på jorden, så kunne det jo også være at en stor del af de som sidder inde overhovedet ikke er i stand til at tage en uddannelse.
Dermed ikke sagt at der ikke bør være uddannelsestilbud i fængslerne. Man bør give de indsatte chancen, på et frivilligt plan naturligvis. |
| |
| 19. okt 00:45 af Bo Nake |
Forbrydere skal straffes. Niels Christie taler om en vis mængde straf som nødvendig, selv om mængden og formen kan være variabel.
Uddanelse er ikke straf, men begunstigelse.
På den måde er klummen udtryk for, at en social krise har ramt både fængselsvæsenet og skolen.
|
| |
| 19. okt 00:59 af Lars |
Indlægget er sympatisk, men det illustrerer fint hvorfor tilhængerne af nedsættelsen af den kriminelle lavalder nok skal lykkedes med deres projekt: Modstanderne kan ikke levere troværdige alternativer.
Idømmelse af uddannelse? Virkeligt? Hvis det var så simpelt, ville der nok være nogen, der havde tænkt på det før. En stor del af de mennesker vi snakker om er funktionelle analfabeter og at idømme dem til at gennemføre 9. klasse vil nærmest være en livstidsdom. |
| |
| 19. okt 01:09 af Aarup! |
Og når der så ikke er plads på studiet, eller det er vanskeligt at opdrive en læreplads til disse unge, skal de omsorgssvigtede unge så ind foran kø'en af andre normale unge, eller skal staten betale lærepladsen eller give tilskud, igen på bekostning af de normale unge, og for os andre, der skal betale regningen.
Liberal Alliance er i øjeblikket fremme med et forslag, hvor kriminelle unge mellem 12-18 netop IKKE skal ind og dyrke "fitness" med de voksne kriminelle, men i stedet skal lære et liv uden kriminalitet støttet af særligt uddannede pædagoger og andre fagfolk. Det hjælper både dem mellem 12-15år, og især de 15-18årige, der slipper for de tatoverede rollemodeller i "fitnesscenteret".
|
| |
| 19. okt 05:14 af Jakob J |
Ideen rejser, som jeg ser det, flere problemer i forbindelse med praktisk afvikling.
For det første, når der i straffeloven angives strafferammer beregnet i år, må disse selvsamme skulle omregnes til det uddannelsesniveau som den kriminelle skal opnå, ellers hvordan? Skal voldtægtsmord således straffes med at opnå et professorat i teoretisk atomfysik og en ansættelse ved Cern, mens cykeltyveri i den anden ende af skalaen skal medføre at man skal gennemføre konfirmationsforberedelse og 9. klasse (eller diverse humanistiske uddannelser)?
For det andet, så er det betænkeligt at den bedre begavede og lærenemme kriminelle, slipper med lavere straf i form af mindre indsats på skolebænken og ret beset også en kortere skoleafsoning, end den mindre lærenemme. Det vil være en krænkelse af lighedsprincippet (væsentligt lige forhold skal behandles væsentligt ens), som i hvert fald må antages og gælde når der er tale om særligt hårde indgreb overfor borgeren, som frihedsberøvelse er. Endvidere vil den kvikke kriminelle være klar over at det for ham "koster" mindre at begå kriminalitet, mens den knap så kloge måske ikke vil være i stand til at lave den kalkyle, hvorfor at den for ham særlige præventive effekt alligevel ikke har nogen effekt.
For det tredje skal eksaminator og censor til at indtage en helt ny rolle, idet det ikke længere bare drejer sig om hvorvidt den dømte har opnået de tilstrækkelige faglige resultater for at kunne bestå den pågældende eksamen, men samtidig også hvorvidt den studerende skal sættes på fri fod. Det ville velsagtens kræve at disse bliver konstitueret som en domstolslignende instans, med hvad der hører med af statsretlige foranstaltninger som gør at politisk pres ikke får indflydelse på deres virke i enkeltsager og at egen politisk overbevisning ikke spiller en rolle i bedømmelsen.
For det fjerde vil der være et kriminalpræventivt problem. Nemlig stemmen i den kriminelles baghoved som siger "tjah, det værste der kan ske er at jeg får en uddannelse", inden han begår sin forbrydelse.
|
| |
| 19. okt 08:24 af Kristian Østergaard |
| bare jeg slipper for at undervise dem |
| |
| 19. okt 10:37 af Nikolaj |
Jeg kan ikke se, hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre. Hvad hvis de indsatte ikke møder op til undervisningen? Eller hvis de simpelthen ikke har evnerne. Så risikerer man, at personer som har lavet forholdsvis simple forbrydelser, er frihedsberøvet i tiår, frem for måske måneder.
Men egentligt har forslaget jo intet med straf, straffelov eller retssamfund at gøre. Det er et led i en uddannelsesplan.
Alt for længe har politikere og debattører talt forbi hinanden, når det vedrører straf og kriminelle. Det startede formenligt dengang man dømte folk til indsættelse i "forbedringsanstalter".
Det er en komplet forkert tilgang til fængselsgivende kriminalitet, at den kriminelle skal "forbedres". Man straffer ikke for den kriminelles skyld. Det er ikke meningen, at straf skal "hjælpe" på forbryderens handlinger - det er kun en bonus, hvis det gør.
Man straffer for OFFERETS og SAMFUNDETS skyld. Hvis man fortsætter en udvandet og lemfældig - for ikke at sige magelig - straffelov/-system, opnår man nemlig mindre og mindre respekt fra den almindelige borger. Resultatet er, at man får mere (små)kriminalitet, og selvtægtstilskyndelser ift. grov kriminalitet. Straffesystemet er alene til for, at alle de lovlydige borgere forbliver lovlydige. Det er ikke til, for de kriminelle.
Tag eksemplet med personer der fører bil uden kørekort. Det har ingen konsekvenser, hvorfor det bliver mere og mere acceptabelt at køre uden kørekort. Utallige bliver stoppet - enten uden nogensinde at have taget køreprøve eller fordi de er blevet fradømt kørekort.
Samme indstilling sniger sig ind mht. biltyveri, indbrudstyveri og anden berigelseskriminalitet. Det bliver noget man bare må forvente. Det burde i princippet være muligt, at lade nøglen sidde i bilen, fordi biltyveri ville betyde så uoverskuelige konsekvenser for udåderen, at han aldrig kunne finde på det. I stedet bliver det nu foreslået, at kan du ikke komme ind på en uddannelse, kan du altid stjæle et par biler - så er du garanteret uddannelse. Og lúr mig, om ikke det blive med alle tilrådighedværende midler - der skal ikke spares på de kriminelle studerende. De lovlydige derimod må betale med en nedsættelse af SU'en, en skattestigning eller lignende.
Efter min mening har de kriminelle ikke fortjent noget som helts. De er udskud og de skal i store træk ignoreres. Genindfør i stedet "hårdt strafarbejde". Arbejdende mennesker har ikke tid til at begå kriminalitet - eller lære nye kriminelle fif - eller voldtage sidemanden i badet. |
| |
| 19. okt 10:37 af ckh |
Jeg er dødtræt af at høre "den sociale arv skal brydes". - Det er jo sket for længst. Alle i vort land har jo de samme chancer. Der er fri undervisning, studiestøtte o.s.v. - De fleste i dette land har endnu ikke forstået indholdet af de tekniske fremskridt der er sket siden det marxistiske (lig med socialdemokratiske) menneskesyn blev skabt. Genteknologien beviser at vi ikke alle er ens. Derfor kan lighed aldrig gennemføres. - Det skal i sig selv ikke betyde at vi ikke kan give fængslede et vist uddannelsestilbud, men dette kan på ingen måde være det primære - tværtimod.
Er man polak, rumæner eller fra et underudviklet land, er en dansk fængselsstraf næsten at sammenligne med et første klasses hotelophold. Man har kost og logi, eneværelse med fjernsyn, adgang til bibliotek, etc. og oven i købet en butler, som serverer maden. Det afskrækker ikke fra at fortsætte den kriminelle løbebane efter løsladelse. Det kunne jo være, at det næste bræk er jackpot, og hvis ikke, så er der igen gratis kost og logi mm. - Skatteborgerne betaler både for opholdet og de tre/fire gengangere af advokater, som har gjort det til et levebrød at agere forargede over den behandling deres stakkels uretfærdigt anklagede/dømte oplever. - Der er derfor god grund til at være skeptisk når de "eksperter", som er skolet i det "lighedsmæssige" syn på menneskene udtaler sig. |
| |
| 19. okt 10:41 af Manden i Haven |
| Eventuelt kunne vi fængsle de kriminelle indtil de har opnået en doktorgrad i atomfysik. |
| |
| 19. okt 11:05 af Martin Andersen |
Off-topic mht. forslaget om uddannelse som straf, men on-topic mht. kritikken af det danske demokrati:
Demokrati er ikke på magisk vis i stand til at tage rationelle eller intelligente beslutninger. Det er alene et system til at give folk, hvad flertallet mener.
Dermed ikke sagt det er lige så skidt som diktaturer og andre samfund hvor chefen ikke kan blive fyret, men det er altså ikke i stand til at gennemføre smartere beslutninger end dem halvdelen af befolkningen kan overtales til at støtte.
Det bedste man kan håbe på i et demokrati, er at befolkningen støtter nogle principper, der løfter demokratiet fra at være et decideret flertalstyranni til et system som ikke sætter individets rettigheder ud af spil, ved f.eks. at foretage (teknisk set demokratiske!) etniske udrensninger som i Darfur. |
| |
| 19. okt 11:37 af Jan Daniel Andersen |
@Martin Andersen.
I et demokrati som det danske kan chefen reelt netop ikke fyres. Ja, du kan arbejde for at den nuværende chef bliver fyret, og du kan arbejde for at chefen er på din side, men der vil altid være en chef.
Det bedste man kan gøre for sig og sine er at sørge for at være på chefens side og derved nyde den beskyttelse det giver, men på andres bekostning.
Igennem de sidste 8 år er venstrefløjen blevet krænket, fordi chefen har gennemført ting de ikke er enige i. Præcis det samme gælder højrefløjen ift. tidligere regeringer, med Anker Jørgensen som det grufulde skrækeksempel.
Hvis demokrati skal virke, skal dets magt begrænses så meget at ingen, (ikke et eneste individ) vil vælge det fra. Det betyder naturligvis at det må være muligt for ethvert individ at fravælge fællesskabet, hvis det ikke kan acceptere vilkårene. Det betyder selvfølgelig også at et sådan individ, ikke længere har nogen ret til fællesskabets goder.
Denne mulighed eksisterer ikke i det danske demokrati, og, mig bekendt heller ikke i nogen andre demokratier i verden. |
| |
| 19. okt 11:51 af Jakob J |
@ Jan Daniel Andersen
Der er vel ikke så meget der forhindrer en i at shoppe i forskellige demokratier når man er dansker. Dels har man adgang til at bosætte sig i alle EU-lande og dels har man forholdsvis let ved at opnå statsborgerskab i de fleste demokratier rundt om i verden.
Særligt Monaco virker til at være populært;-) |
| |
| 19. okt 11:57 af Jan Daniel Andersen |
@Jakob J.
Der er da mange forhindringer i at flytte til et helt andet land. Der er længere til familie og venner, og er man virksomhedsejer, er der store økonomiske udfordringer.
Det kan sagtens være det mest fornuftige alternativ at flytte til mindre undertrykkende stater, men det ændrer jo ikke ved det forkerte i at et arbitrært flertal kan konfiskere din ejendom, efter behag. Tvang har alle dage været noget skidt og netop tvang bliver mere og mere udbredt i den danske "velfærdsstat".
Ja, jeg er fri til at flytte til udlandet, men hvorfor skulel jeg dog det, bare fordi der er nogen der mener at have ret til at stjæle min ejendom? Staten ejer jo ikke Danmark. |
| |
| 19. okt 11:58 af Daniel |
@ Aarup
"Liberal Alliance er i øjeblikket fremme med et forslag, hvor kriminelle unge mellem 12-18 netop IKKE skal ind og dyrke "fitness" med de voksne kriminelle, men i stedet skal lære et liv uden kriminalitet støttet af særligt uddannede pædagoger og andre fagfolk."
Stakkel Socialdemokratiet;
først stjal DF deres efterløns og pensionspolitik, så stjal regeringen deres social og miljøpolitik.
Nu stjæler Liberal Alliance deres retspolitik, nemlig at bevidst kriminelle skal genopdrages af en hæreskare af pædagoger.
En tur til Spanien med 4 pædagoger ? Det skal nok afholde Brian og Ahmed fra at rulle pensionister når de kommer hjem igen, uha en straf. |
| |
| 19. okt 12:19 af Tja |
Et fakta er at der i mange år har været mulighed for uddannelse i fængslerne. Herunder også mulighed for udgang til samme.
Om det kan udvides ved jeg ikke, man kan jo ikke lukke hvem som helst ud, heller ikke om det så er til uddannelse.
Men visse fanger kan sagtens lukkes ud til uddannelse og det ville være meget dumt at fjerne denne mulighed.
Mange fanger besidder en stor kapasitet, nogle kunne måske endda få udvidede muligheder, f.eks. for at starte et firma op medens de afsoner.
Eventuelt kunne man tale om en "betinget rabat" hvis en uddannelse er blevet fuldført og man ellers kommer i arbejde bagefter.
Ved opstart af virksomheder i afsoningstiden kunne man måske give de indsatte noget andet at tænke på når de bliver løsladt en dag.
Det er klart af kriminalforsorgen på en eller anden måde skal inddrages i et eventuelt regelsæt for sådanne tiltag, de arbejder jo trods alt med det hver dag, det gør politikere ikke. Men der sidder jo også diverse politikere i fængslerne, man kunne jo starte med at spørge dem om de har ideer til en forbedret helhedsløsning.
Som der er lige nu, bliver de fleste lukket ud på 2/3 tid, dette kunne man ændre til 1/2 tid hvis man fuldfører en uddannelse og selvfølgelig betinget af at man holder sig ude af kriminalitet, som det iøvrigt er i forvejen.
På mange fængselsafdelinger sidder en blanding af gode håndværkere, revisorer, advokater, matematiske genier og alt muligt andet - alt hvad der skal til for at lave et firma. Kunne man udnytte disse resourcer afskaffede vi både en masse kriminalitet og fik nye arbejdspladser. Hvordan man så skal skaffe pengene til det må være politikernes job.
Nogle her i debatten mener ikke vi skal gøre noget som helst, jeg mener det er dumme synspunkter, det må da være bedre at få nogle gode samfundsborgere ud af det, om det så måske kun virker på 10% vil det også være en hjælp. Måske har kriminalforsorgen nogle anvendelige tal, vi skal jo heller ikke bare smide pengene op i luften.
Iøvrigt syntes jeg det er et godt debatoplæg, lad og håbe nogle på borgen tager det til sig. |
| |
| 19. okt 12:28 af Jakob J |
@ Jan Daniel Andersen
Der selvfølgelig personlige omkostninger forbundet med at flytte, også til udlandet. Men uanset så har man på den måde stadig muligheden for "at fyre chefen" og "melde sig ud" af det konkrete fællesskab Danmark, hvis det skulle gå hen og blive for meget.
Og det er jo i for sig heldigt med den noget reaktionære statsmagt som bliver udøvet her til lands.
Jeg er bestemt helt enig i at tvang og konfiskation er noget skidt. Men det er vel ikke demokratiet som sådan, der fejler noget, men dem der vælger vore repræsentanter på tinge = os.
Men måske du mener at der i højere grad skal være forfatningsretlige forhindringer til f.eks. opkrævning af skatter, end bla. den der følger af delegationsforbuddet i grundlovens § 43?
Nogle ville jo anfægte en sådan yderligere begrænsning af vores lovgivningsmagt som en indskrænkning af friheden til at fastsætte skatter som vi nu ønsker (nok ikke liberale dog).
Jeg tror nu mere at disse problemer skal løses ved at skærpe konkurrencen mellem forskellige chefer og fællesskaber internationalt. Konkurrence mellem forskellige landes selskabsretlige og skatteretlige lovgivninger har da allerede gjort at denne form for lovgivningsshopping forekommer for ja, selskaber og skattesubjekter. Og det er ikke svært at forestille sig at den vil udstrække sig til også i højere grad at gælde privatpersoner og mere private anliggender. |
| |
| 19. okt 12:34 af Skovgaard |
| Bur dem inde i lang tid under usle forhold. Det er billigt og så laver de ikke kriminalitet så længe. De usle forhold afskræller forhåbentlig de fleste fra at gentage kriminaliteten. |
| |
| 19. okt 12:55 af Jan Daniel Andersen |
@Jakob J.
Jeg mener ikke at noget som helst flertal kan have nogen som helst ret til at udøve magt overfor uskyldige individer, uden dennes accept.
Hvis alle i Danmark pånær mig, synes at en høj skatteprocent er en god ide, giver det naturligvis ingen ret til at inkludere mig i den betragtning og derved tvinge mig til at acceptere den. Det er undertrykkelse af den private ejendomsret.
Fortfatninger er sikkert gode nok, som sådan. Men det kræver blot en enstemmig accept af betingelserne. Altså en accept fra enhver der, som følge af forfatningen må afgive en del af sin suverænitet.
Når reglerne så er vedtaget enstemmigt, kan man så med politik, finde ud af hvilke tiltag der skal gennemføres. En forfatning kunne f.eks. sige at statens eneste reelle opgave var at beskytte de individuelle rettigheder og til det formål alene, opkræve en skat der svarer præcis til de udgifter der er forbudet til det. Endvidere burder der nok være nogle klart definerede begrænsninger for hvor stor en sådan skat kunne blive.
Ændringer til en sådan forfatning, må så igen logisk være genstand for en enstemmig vedtagelse, således at ingen bliver tvunget til noget de ikke vil være med til. Ellers kan kontrakten jo ikke længere være gyldig.
Stort set alle lovgivninger i hele verden har regler der siger at tvang er forkert og derfor forbudt. Men hvorfor gælder det ikke for stater? |
| |
| 19. okt 13:03 af Hugin |
Klummeskriveren er en repræsentant for godheds- og offergørelsesindustrien. Han har tydeligvis læst alt for mange fine afhandlinger forfattet af ligesindende, og er alene af dén grund inhabil.
Forbrydere skal straffes - ikke belønnes med gratis uddannelse. Hensynet til befolkningens almene retsfølelse er vigtigere end hensynets til forbryderens muligheder for resocialisering. Skovgaard beskriver den mest effektive og billigste løsning. Det tilslutter jeg mig fuldt ud; hvem siger at et fængselsophold skal føles som et feriekoloniophold med dertilhørende fine hobbyværksteder, bollerum og gratis uddannelsestilbud?
|
| |
| 19. okt 13:16 af Jan Daniel Andersen |
@Skovgaard.
Helt enig. Dog kunne man med fordel indføre straffearbejde, så de kriminelle kunne betale for deres ophold og betale af på deres gæld til ofrene. |
| |
| 19. okt 14:16 af Hugin |
"Dog kunne man med fordel indføre straffearbejde, så de kriminelle kunne betale for deres ophold og betale af på deres gæld til ofrene."
Helt uenig; for det første koster det mange penge at organisere, administrere og kontrollere et straffearbejdssystem. For det andet vil udbud af fængsledes arbejdskraft (til en meget lav pris; hvorfor ellers købe umotiveret arbejdskraft?) skævvride markedet for især ufaglært arbejdskraft til ugunst for lovlydige men uuddannede borgere.
Fængslede skal sidde bag tremmer og røvkede sig.....punktum; det er det billigste og det ødelægger ikke noget for lovlydige borgere. |
| |
| 19. okt 14:38 af Hugin |
"Eksperterne er hørt, og vi gør nu det modsatte af det, de anbefaler."
Jep, det tilsiger fornuften os! "Eksperterne" kan nemlig fremvise en alenlang track record af fejltagelser og vanvittig skadelig rådgivning. Man er med andre ord bedre tjent med en flok terningkastende aber som rådgivere.
Danmark var - og er vel desværre stadig - meget tæt på at blive ledet af et "Ekspertvælde"; en uendelig ondskabsfuld form for tyranni hvor ulykker, urimeligheder og overgreb væltes ud over befolkningen med henvisning til en akademisk rationalitet.
Den siddende regering har i det mindste haft modet til at afvise denne angiveligt ufejlbarlige "rationalitet" i en del tilfælde - nu mangler vi bare at regeringen tager det næste skridt og helt undlader at nedsætte alle de ligegyldige kommisioner og udvalg - og selv begynder at tage ansvar!
Tænk - det ville måske endda være en styrkelse af demokratiet hvis almindelige menneskers "mavefornemmelser" igen blev en ledestjerne for politisk ageren. Jeg har personligt uendelig meget mere tilovers for mine medmenneskers "mavefornemmelser" end alverdens akademoske ekspertråd! |
| |
| 19. okt 14:40 af Lars Andreassen (klummeskriver) |
Tak for kommentarerne. De rejser næsten alle relevante problemer i forhold til forslaget. Og jeg vil herunder forholde mig til nogle af dem.
Jeg har ikke forholdt mig til, hvilke typer kriminalitet, der skulle kunne føre til en ?uddannelsesdom.? Så der er selvfølgelig et proportionalitetsproblem i forslaget. Men det har ikke været tanken, at uddannelsesstraffen skal erstatte det nuværende straffesystem. Der er selvfølgelig også et praktisk problem med mangel på praktikpladser og uddannelsespladser, men det er mere eller mindre konjunkturbestemt, hvorfor der løbende arbejdes med at justere det; men der skal selvfølgelig ikke være tale om, at straffede skal forrest i køen.
Straffer vi for offerets og samfundets skyld eller for den kriminelles skyld. Vi straffer for offeret og samfundets skyld, men hvis vi i praksis gør det på en sådan måde, at den kriminelle bliver en bedre kriminel, så er det rent faktisk offeret og samfundet, der straffes. Derfor er der efter min mening ræson i at forsøge at gøre kriminelle til bedre samfundsborgere.
Frivillig uddannelse eller straf
Det er tale om frivillig tvang så at sige. Vand og brød eller uddannelse: vælg selv. Før det kommer så langt skal der selvfølgelig være gjort 1-2-3 (?) forsøg på frivillig basis. Det er ikke fair at række lillefingeren ud gang efter gang blot for at få bidt armen af. Handlinger skal have konsekvenser og gentagne kriminelle handlinger skal ikke medføre en belønning i form af flere pædagogtimer og flere offentlige ressourcer. Der bør være en grænse. Men der skal selvfølgelig også være en chance for at komme tilbage for den person, der har været ud på et sidespor.
Det ser ikke ud til, at der er specielt meget nyt i Liberal Alliances forslag om sanktionsmuligheder for ungdomskriminelle. Lige nu er det sådan, at der rent faktisk er en del af de unge lømler, som skal gå på en eller anden form for uddannelse ? uanset hvor motiverede de er. En del virker ikke specielt motiverede og trækker derfor på en masse pædagogiske ressourcer og lærerkræfter i det normale uddannelsessystem, og det er efter min mening ikke fair over for de motiverede elever ? og i øvrigt heller ikke over for lærerne ? at disse mennesker har held til at forringe uddannelsessystemet. Derfor uddannelse som straf indtil den dømte har udstået sin straf eller eventuelt finder den indre glød og motiveres normalt (således at han kan indgå i det Grundtvig/Koldske skolesystem på lige fod med andre).
Tvang versus frivillighed
Indvendingen mod tvang forstår jeg ikke helt. Der er tale om straf, men der bør være perspektiver i straffen, både for den straffede og for samfundet som helhed (ellers kan vi lige så godt genindføre dødsstraffen). Der er også tale om et valg for den straffede, hvilket betyder, at der ikke bliver problemer med fremmødet. Den dømte bestemmer selv, hvor længe han vil sidde inde (her opstår selvfølgelig et problem med minimumsstraffe, men det kan også løses). Hensigten med straffen er imidlertid at den kriminelle forstår, at hans opførsel er til gene for andre (griber ind i vi andres hverdag på skadelig vis), og at det er aldeles uacceptabelt, men at han har ret til at være her på samme præmisser som alle andre. Lige nu er det på mange måder sådan, at der stilles langt flere ressourcer og foranstaltninger til rådighed for et problembarn, end der gør for dem, der klarer sig selv. Det er ikke et problem i sig selv. Sådan kan man sige, at det bør være. Problemet er, at samfundet vedbliver at kaste gode penge efter dårlige, fordi den kriminelles fortsatte kriminelle eller skulkende adfærd ikke rigtig har konsekvenser.
Moralen
Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om moral og mental indstilling. De unge er under tvang i hele forløbet, men de vrider sig selvsagt under tvangen og er kontrære. Jeg mener, det er problematisk fortsat at tage forestillingerne om en fri vilje og ansvar for egne handlinger alvorligt, hvis ikke de unge ?ballademagere? rent faktisk får en mulighed for at handle af egen vilje og påtage sig et ansvar for deres eget liv. Derfor er tanken (i sin mest rene form (og måske vel kyniske)): ?Tag dig sammen, tag en uddannelse, stræb efter at komme til at forsørge dig selv. Eller sid inde, spil dit liv bag tremmerne, for samfundet kan ikke og vil ikke spilde flere kræfter på dig.?
Omsorgssvigtet
Det leder os videre til de omsorgssvigtede. (Den sociale arv er ikke noget, der brydes en gang for alle. Børn vælger ikke selv deres forældre. Den sociale arv er således individuel. Alle har måske nok lige muligheder, men ikke alle har lige forudsætninger for at gribe disse muligheder). Det giver nærmest sig selv, at der er en ?skjult variabel? ? den er såmænd ikke skjult længere, idet der efterhånden er etableret statistiske ?beviser? på, at forældrenes uddannelsesniveau og en god stimulerende, tryg opvækst giver et godt uddannelsesresultat hos børnene. Disse sammenhænge er, om man så må sige, den rationelle kerne i forslaget: 1) at der er en sammenhæng mellem en god opvækst og uddannelse. 2) At der er en sammenhæng mellem omsorgssvigt og lavt uddannelsesniveau (evt. funktionel analfabetisme). Det er selvfølgelig i forbindelse med 2), at samfundet må træde til på en eller anden måde med nogle gode tilbud. Der kan ofte gøres en del for at rette op på de sociale og kognitive vanskeligheder, et omsorgsvigtet barn kan lide af, men det kræver tid.
Bedste hils |
| |
| 19. okt 15:04 af Skovgaard |
"Straffer vi for offerets og samfundets skyld eller for den kriminelles skyld. Vi straffer for offeret og samfundets skyld, men hvis vi i praksis gør det på en sådan måde, at den kriminelle bliver en bedre kriminel, så er det rent faktisk offeret og samfundet, der straffes. Derfor er der efter min mening ræson i at forsøge at gøre kriminelle til bedre samfundsborgere."
Vi skal bare skrue straffen op propertionelt med antallet af forseelser. Til sidst straffes samfundet ikke mere, da personen som en anden Egon Olsen sidder i fængsel konstant :)
Jeg tror ikke på at vi kan ændre en 30 årigs personlighed ved at give gaver og tage på personen med fløjlshandsker.
Det skal komme indefra. Og kun hårde konsekvenser for uønsket adfærd kan muligvis motivere til ændring af livsstil, omend det ikke betyder at personen afgørende har ændret indstilling. Men det kan jeg leve med så længe personen ikke generer samfundet mere. |
| |
| 19. okt 15:10 af Andreas Cohen |
Formålet med at have et rets- og strafsystem må være at minimere den mængde overgreb borgerne begår mod deres medborgere, ikke et eller andet ideal om "straf" - hvis det skulle vise sig, empirisk, at den bedste måde at minimere kriminalitetsraten i samfundet var at beværte d'herrer kriminelle med kager fra La Glace i 44 dage for derefter at sende dem på ludertur til Polen, måtte vi jo gøre det. Om end jeg tvivler.
Holdninger - som at kriminelle fortjener en hård straf - er netop holdninger, ligesom det er en holdning at der bør være flere kvinder i private bestyrelser. Men man skal ikke styre samfundet ud fra holdninger - det skal styres ud fra empirisk underbyggede videnskabelige undersøgelser af den bedst mulige måde at nå de mål man har sat sig. Dermed: man må undersøge hvad der bedst minimerer kriminaliteten i samfundet, og agere derudfra. Så kan man have sine hævnfantasier som en behagelig tankesyssel søndag eftermiddag. |
| |
| 19. okt 15:31 af Hugin |
"Handlinger skal have konsekvenser og gentagne kriminelle handlinger skal ikke medføre en belønning i form af flere pædagogtimer og flere offentlige ressourcer. Der bør være en grænse."
Grænsen bør være NUL pædagogtimer; ingen offentlige ressourcer. Det virker simpelthen ikke.
For nogle år siden var der en udvisningsdømt ung mand der udtalte at om han havde haft muligheden for at gøre det om ville han aldrig nogensinde begå noget kriminelt for udvisningen (til Libanon mener jeg det var) var dog den værste straf, næsten værre end en dødsdom for en forvænt 2G'er. Fængselsopholdet i Danmark havde ikke gjort indtryk; formentlig fordi det er at sidestille med et skolekoloniophold.
Afskrækkelse virker; en forfærdelig oplevelse modvirker en gentagelse af den adfærd der udløste den forfærdelige oplevelse. Et barn der får bank af en voksen når den voksne af en eller grund er utilfreds med barnet lærer at gøre sit yderste for at gøre den voksne tilfreds. Jeg nævner det blot som en illustration af at afskrækkelse udløser adfærdsændring.
Det er en primitiv pædagogik; men den virker - også i forhold til frihedsberøvelse, hvis vi kan modstå presset og ikke gøre kriminelle til ofre i selve sanktionssituationen.
Der er ingen grund til at række lillefingeren frem og risikere hele armen. Et gevaldigt los over skinnebenet skal nok få langt de fleste væk fra det du kalder "sidesporet" - valget af kriminelle handlinger.
At der kan være fornuft i uddannelses- og beskæftigelsestilbud til straffede skal jeg ikke bestride....men det bliver først når hele strafforløbet er tilendebragt. I modsat fald kommer det til at fungere som en belønning for kriminel adfærd. |
| |
| 19. okt 15:39 af Daniel |
@ Skribenten
For det første er akademikere næppe mere fornuftige end andre mennesker (tværtimod kan visse faggruppers hang til abstraktioner ganske løsrive dem fra empiri såvel som metode, hvilket næppe er "rationelt")
For det andet taler akademikere ikke sandt per definition, selvom de bruger deres status til at få ørenlyd. Det opdager man, når man selv bliver vidensperson på et felt. Jeg hører næsten ugentligt kendte jurister lyve lodret om gældende ret, helt uden at blinke.
For det tredje er de indsatte kriminelle næsten 5 gange så ofte som generelt i samfundet funktionelle analfabeter og mange af dem har - i hvert fald de unge - VALGT kriminalitet og fravalgt skole.
Hvad præcis er din "fornuftige" begrundelse for at de ikke skulle ville uddannelse som frie men vældigt gerne som straffede ? Det er ren erasmus montanus.
For det fjerde burde du som akademiker vide, at en konklusion afgøres af dens præmisser. Flytter man præmissen, ændres konklusionen. Det gælder derved om at definere præmissen.
Det klarer du selv fint, ved at gøre recidiv procenten for ungdomskriminelle til det definitive succesparameter for bekæmpelsen.
Vidste du lidt mere om kriminologi og straffuldbyrdelsesret og lidt mindre måske om Idéhistorie, ville du vide, at gerningsmandens tarv er hverken 1,2 eller 3. prioritet at tage hensyn til når der straffes; først og fremmest drejer det om at tilfredsstille offerets trang til hævn. Og her mener jeg helt bogstaveligt. Hele begrundelsen for at staten straffer er IKKE for at hjælpe gerningsmanden (vi er alle frie og ansvarlige) men for at forhindre blodige og samfundsdestabiliserende blodfejder. Dernæst drejer det sig om at tilfredstille samfundets ditto og dernæst igen om at afskrække andre fra samme ugerning (almenprævention). Først her på 4. prioritet er hensynet til gerningsmandens fortsatte tarv (individualprævention). Hvis en straf kan hjælpe ham ud af kriminalitet, så er det jo helt perfekt, men det er nyttesløst hvis samfundet og offeret ikke opfatter det som straf, for så har de igen incitament til at hævne sig.
Hvorfor gerningsmanden ikke er først ? Well, for det første fordi forebyggelsen for hævn er suverænt det vigtigste. Det fortæller de historiske fakta os. Hævn er ikke noget som psykologisk kan bortmanes eller som man kan uddannes fra at tænke eller som Cohen overfor foreslår er en "fantasi". Det er en barsk realitet og en grundlæggende psykologisk mekanisme i mennesket, hvor man vil beskyttet sine nærmeste, både præventivt og (ultimativt) posthumt.
For det andet fordi, at man ikke per definition ved at gerningsmanden har begået sin ugerning som resultat af de forhold, som man prøver at resocialiserer og uddanne sig ud af; Langt de fleste vælger det ganske frit ud fra deres personlige værdinormer og skal naturligves være ansvarlige herfor (inkl. Brian og Ahmed på 14 år, som kognitivt er ganske voksne og i stand til at forstå konsekvense af at stikke andre med kniv) og andre igen er decideret psykisk syge.
Jeg synes vi skal tage debatten igen, når du har sat dig bedre ind i emnet om Straf og ansvar.
Go' læselyst herfra ! |
| |
| 19. okt 21:02 af Cirkeline |
Straf er - og bør være - en straf og ikke primært en hjælp til den kriminelle. Som flere påpeger, handler det om at tilfredsstille offerets og samfundets retfærdighedssans, og forhåbentlig at afskrække potentielle kriminelle fra at begå kriminalitet.
Hvis ovenstående kan kombineres med, at den kriminelle hjælpes til et nyt liv uden kriminalitet, vil det naturligvis være en win/win-situation. dette er bare ikke så enkelt endda.
At der eksisterer en sammenhæng imellem uddannelsesniveau og kriminalitet, skyldes ikke, at uddannelse er kriminalpræventivt. Det skyldes, at de kriminelle for en stor dels vedkommende er omsorgssvigtede (som klummeskriver også nævner) og derfor ude af stand til at modtage undervisning, da de simpelthen befinder sig længere nede i behovspyramiden! De er skadede på sjælen, og vil hverken være i stand til, eller finde tilfredsstillelse ved, at uddanne sig. De drages mod virkelighedsflugt, adrenalinsus og kortsigtede gevinster. De er selvdestruktive, fordi de ikke tror, de fortjener bedre, og de skader andre, fordi de aldrig har lært empati.
Hvis det er muligt at finde en acceptabel metode, der ikke lugter for meget af "racehygiejne", er den bedste vej efter min mening at begrænse skaderne inden de små børn udsættes for de overgreb, der ligger i at have utilstrækkelige forældre. Et slags "børnekørekort" og/eller forbedrede muligheder for at tvangssterilisere og tvangsadoptere. Børn er for mig at se ikke en menneskeret, hvis man ikke kan tage vare på dem. Barnets tarv bør have førsteprioritet. Og det er helt grotesk, at man har set eksempler på, at myndighederne endda har hjulpet med fertilitetsbehandling i tilfælde, hvor forældrene var åbenbart uegnede og børnene stod til tvangsfjernelse umiddelbart efter fødslen.
Jeg foreslår ikke, at retten til at få børn forbeholdes "perfekte" forældre med de "rigtige" holdninger, uddannelser og økonomiske forhold. Men efter min mening lever alt, alt for mange børn under umenneskelige vilkår på grund af forældrenes misbrug, psykiske sygdomme eller kriminalitet. Og det må og skal der gribes ind overfor for børnenes og samfundets skyld. Fx kunne man tvangssterilisere misbrugere, psykisk syge og kriminelle (midlertidigt), da de som udgangspunkt ikke kan varetage et barns behov. Jeg er opmærksom på risikoen for, at dette kan blive en glidebane, men det må der kunne findes en praktisk løsning på.
Jeg tror ikke på, at man kan "reparere" ret mange ødelagte, kriminelle unge med tvangsuddannelse. |
| |
| 19. okt 22:23 af Daniel |
Man kan ikke reparere ødelagte unge med uddannelse.
De har ikke en uddannelse fordi de er ødelagte (bl.a., for langt de fleste er syge eller selvvalgt kriminelle), det er ikke sådan at de først blev ødelagte da de IKKE havde en uddannelse.
Skribenten har desværre ikke styr på faktaenes kronologi.
|
| |
| 19. okt 23:27 af Jan Daniel Andersen |
@Hugin.
Jeg kan godt forstå din anke imod straffearbejde. Men umotiveret arbejdskraft har også en plads på markedet. Det kan meget vel være at prisen for disse straffearbejdere, er markant lavere end faglærte, men der er vel forhåbentlig også en tilsvarende forskel i kvaliteten. Med det udgangspunkt kan jeg ikke lige se problemet, men det er ganske muligt jeg overser noget.
Men jeg kan nu mægtigt godt lide den med at "de skal sidde og røvkede sig". |
| |
| 20. okt 19:09 af Hugin |
Jan Daniel Andersen "Med det udgangspunkt kan jeg ikke lige se problemet, men det er ganske muligt jeg overser noget."
Problemet er at i tilfældet den lovlydige ufaglærte udbyder vedkommende selv - ideelt set - sin motiverede (af penge) arbejdskraft til det markedet kan bære, I tilfældet straffearbejdere er det ikke den arbejdende der udbyder egen arbejdskraft men derimod en offentlig myndighed der SKAL finde artagere til arbejdskraften; det fører til prisdumpning der ikke ville finde sted hvis det var arbejdstageren selv der udbød og profitterede af arbejdsindsatsaen. Markedet kan simpelthen ikke finde en ikke-skævvredet pris for arbejdskraft der udbydes af andre end arbejdstageren og hvor der partout SKAL findes en aftager. Deraf min anke.
Vi har set det med kontanthjhælpsmodtagere der af bl.a. Kbh. kommune blev tvunget til at udføre rengøring hos ældre for en egenbetalling på 25 kr/timen fra de ældre. Det kostede en del små private rengøringsselskaber en stor omsætningsnedgang (=fyrringer/flere kontanthjælpsmodtager) for nogle år siden.
Tvangsarbejde er også en slags subsidiering af arbejdskraft - og vi har ikke brug for mere subsidieret arbejdskraft på markedet; det kommer der helt sikkert ikke et mere velfungerende arbejdsmarked ud af.
|
| |
| 21. okt 12:38 af Jan Daniel Andersen |
@Hugin.
Jeg havde naturligvis ikke lige tænkt over at strafarbejde, måtte betyde at arbejdskraften absolut skulle afsættes, men det giver naturligvis mening.
Jeg er helt enig. |
| |
| 26. okt 19:09 af Christina Wæver |
Hej Lars Andreassen
Man kan ikke tvinge nogen til at tage en uddannelse.. Og ikke alle mennesker er beregnet til at tage en uddannelse. Nogle er bedre til fysisk arbejde, og det er der intet overhovedet galt ved. Nogle lærer hurtigere end andre osv..
Er du egentlig klar over, hvor mange penge skatteyderne i forvejen betaler til tvungne uddannelser?? (fx AOF daghøjskole for at få bistandshjælp, hvor deltagrne sidder og hygger år efter år med kaffeslapperas)Hvis du bare vidste, hvad der foregår!
Er du klar over, hvad en ordning som den du foreslår, ville koste?? Især hvis det skal handle om år efter år af hygge, mens man føder flere børn, eller begår mere kriminalitet, og lærer, som du selv skriver, sine børn at skole er en slags fritidsordning der ikke behøves at tages alvorligt!
En uddannelse betyder ikke, at man ikke begår kriminalitet. En af grundene til at færre højt uddannede ikke begår krimnalitet, kunne jo være, at de fleste af disse selv har valgt denne uddannelse, og har fået et højt lønnet job ud af den. De vil vel ikke risikere at denne skal blive gjort ubetydelig pga en straffeattest der vejer mere..og miste deres arbejde og den vante livsstil der hører med!?
Og hvor skal de så gå i skole? Sammen med mennesker der brændende ønsker at lære noget, så det, som du sjovt nok selv nævner, ødelægger det for dem???
|
| |
| 26. okt 19:42 af Christina Wæver |
Jeg så lige dit indslag på kommentarerne, og jeg synes stadig ikke der bliver svaret. "Det er der en løsning på" og "det er der også en løsning på", er ikke tilfredsstillende for mig.
Der findes allerede i straffuldbyrdelsen mulighed for ved beskæftigelsespligten at vælge endten at arbejde eller tage uddannelse mens man er indsat. Det valgte tvang er inkorporeret i fuldbyrdelsen... Hvorfor tror du det er så dyrt at fængsle folk? Alle forsøg på at resocialisere bliver udført mens man er indsat, og det koster.
Når jeg bringer pengesagen op, er det fordi du selv brugte netop det som argument i din klumme. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
