|
|
| 1. okt 2009 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Weekendklummen: Finn Ziegler skriver om et Danmark, hvor individet er blevet erstattet af "vi", "vores" og "os".
|
| Af Finn Ziegler |
| |
Danmark er ikke længere at betragte som et liberalt demokrati. Den korrekte betegnelse for styreformen er snarere et socialt demokrati. Der synes at være udbredt konsensus i det politiske system om, at det sociale demokrati er den korrekte styreform. Det betyder, at danskerne nu lever i en tid og i et samfund, hvor der ikke længere er absolutte grænser for politik. Politikerne blander sig i stort set alt og vil fortsat gøre det.
Udgangspunktet for det liberale demokrati er, at individerne har omfattende frihedsrettigheder, hvilket selvsagt sætter snævre grænser for politik. Statens væsentligste opgave i det liberale demokrati er at værne om frihedsrettighederne. Det er med andre ord nødvendigt at beskytte individerne imod statsmagten, som gennem en (underforstået) samfundskontrakt har givet staten et voldsmonopol.
I det liberale demokrati er det først og fremmest forfatningen, som giver individerne denne beskyttelse. Det gør den ved at dele statsmagten i tre (udøvende, lovgivende og dømmende magt), ved at fastsætte specifikke rettigheder for borgerne (religionsfrihed, ytrings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed), ved at dele den politiske magt (eksempelvis i flere kamre i parlamentet) og ved at give befolkningen mulighed for at afsætte en regering, som misbruger statsmagten og krænker individernes frihedsrettigheder. Det sidste er hovedsageligt gennem afholdelse regelmæssige valg.
Men udover forfatningen består beskyttelsen imod statsmagten af selvstændige, selverhvervende og oplyste borgere, som kan værne om frihedsrettighederne og holder nøje øje med magthavernes embedsførelse. De politiske repræsentanter for borgerne i det liberale demokrati er personer, hvis opfattelse er rodfæstet i denne folkekarakter af selvstændighed, respekt for andres frihed og frisind. Vigtigst af alt er, at politikerne overholder grænserne for politik.
Det betyder ikke (nødvendigvis), at opgaver ikke kan løses i fællesskab. I det liberale demokrati vil sociale opgaver og uddannelse blive løst af civilsamfundets institutioner. Der kan dog være enkelte opgaver, som bedst løses gennem staten, men i det liberale demokrati kræver det helt særlige begrundelser. Mange liberale demokratier har derfor i deres forfatning forudsat, at beslutningerne i sådanne tilfælde træffes med konsensus eller overvældende flertal.
Danmark er nu langt forbi det punkt, hvor man med rette kunne betegne det som et liberalt demokrati. Det er stort set ingen grænser i Danmark for politik. Socialiseringen af livet er nu så tilpas fremskreden, at størstedelen af vigtige beslutninger træffes kollektivt. Så store dele af indkomsterne går gennem de offentlige kasser, at konfiskation er mere korrekt betegnelse end skat. Vigtige dele af tilværelsen er flyttet fra den private sfære til den kollektive, såsom børnepasning, uddannelse, pleje og behandling ved sygdom samt ældrepleje. Det er et socialt demokrati, hvor danskerne i fællesskab hersker over hinanden, naturligvis med ringe plads til forskellighed.
Men ikke nok med det. Det er nu gået politik i alt andet. Intet er for småt til at komme på den politiske dagsorden. Staten i det sociale demokrati blander sig i alle beslutninger, i alle livets spørgsmål fra vugge til grav. Der er en politisk debat om, hvad "vi" skal spise, hvad "vi" skal gå klædt i, hvordan "vi" skal passe og opdrage "vores" børn, hvilken omgangstone "vi" skal give "vores" børn, hvordan "vi" skal leve som singler eller i parforhold, hvilke risici "vi" skal løbe, hvordan "vi" skal forsikre "os" etc.
Det er synligt ved blot at kigge på de seneste par dages overskrifter i aviserne. Her har vi haft opfordringer fra politikere til at forbyde tillægsforsikringer ved køb af HIFI-udstyr, offentlig kontrol af priserne for hhv. kvinders og mænds adgang til swingerklubber, forbud mod bestemte former for hovedbeklædning og forbud mod privat sundhedsforsikring. For nu blot at nævne nogle få eksempler.
Udover at det er ganske trættende at lægge øre til politikere, der mener, at vi skal have kollektive beslutninger om alt fra sex til påklædning, så er det deprimerende, at der ikke er større forskel på de politiske partier.
Når det gælder om at udvide territoriet for politik, er det svært at få øje på forskellene mellem partierne. Vidtgående forslag, som vil krænke individernes frihed og ejendomsret, kommer både fra højre, fra venstre og fra midten. Der er ingen grænser for politik længere. Borgerlige politikere fra Danmarks Liberale Parti og Det Konservative Folkeparti er vanskelige at skelne fra politikere fra SF, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, ja sågar Enhedslisten.
Hvorfor er Danmark kommet så langt ud? Det nærliggende svar er, at den danske Grundlov ikke har været stærk nok til at modstå socialiseringspresset. Der mangler eksempelvis et andetkammer i parlamentet. Danmark har heller ikke en føderal struktur eller nem adgang til folkeafstemninger. Men formentlig beror det ligeså meget på fortolkningen af Grundloven som selve indholdet, hvor domstolene har tilladt kollektiviseringen.
En anden forklaring er nok, at Danmark i de sidste 50 år har undergået en voldsom samfundsforandring med velfærdsstaten, som har forvandlet Danmark fra en nation af selvstændige, selverhvervende og oplyste borgere til en nation af uselvstændige, offentligt forsørgede, trælletænkende velfærdsnarkomaner. Der er tale om en selvforstærkende og formentlig irreversibel proces, hvor kollektivet blander sig i stadigt mere, og hvor det næste skridt hele tiden er naturligt i lyset af det foregående.
Det er trist, at borgerlige politikere ikke forsøger at kæmpe imod den udvikling, men endnu værre at vi ligefrem oplever, at de aktivt deltager i udvidelsen af territoriet for politik. Det er svært at genfinde det liberale eller konservative i det. Men det skyldes vel tre ting. For det første er den nuværende generation af politikere opvokset i velfærdsstaten og har ikke personlige erfaringer fra et liberalt demokrati. For det andet afspejler borgerlige politikere vælgerkorpset, som er mindre selvstændige og selverhvervende end tidligere og derfor har andre prioriteter. Man bare klynker og råber op. Og for det tredje er det karrieremæssigt udsigtsløst at gå mod strømmen, så borgerligere politikere gør vel bare, hvad børn i velfærdsstaten lærer:
De flyder med strømmen.
Finn Ziegler er public affairs-chef
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 1. okt 22:54 af Porcupine |
| Fuldstændig enig med klummeskribenten. Det er en sørgelig udvikling. |
| |
| 1. okt 22:55 af MichaelS |
| Den største fejl ved vores samfundsform er at vi ikke har en forfatnings- eller grundlovsdomstol hvor den enkelte borger kan klage over lovgivning som er forfatningsstridig. Det ville lægge en naturlig dæmper på politikernes magtbegær og sult efter indflydelse på "vores" liv. |
| |
| 1. okt 22:56 af Jan Daniel Andersen |
En smukt formuleret klumme, som jeg kun kan være enig i. Ideen med et andetkammer, hvor f.eks. skattestigninger skulle godkendes af dem som rent faktisk betaler skat, er ganske tiltalende. Det er muligt jeg her overfortolker din mening ;-).
En anden ting man kunne gøre var at der skulle være overvældende flertal for budgetforøgelser/skattestigninger, men ikke for skattelettelser. Det må vel være et vigtigt mål for alle ansvarlige partier, at skatten skal være så lav som muligt. Og denne mekanisme vil gøre det mere besværligt at hæve skatten ift. at sænke den. |
| |
| 1. okt 22:57 af Svend P |
Virkelig god klumme. Er helt enig.
Danmark er verdens mest socialistiske land. Jeg kan frygte at vi skal forbi økonomisk ruin og velfærdsstatens kollaps, før det ændrer sig. |
| |
| 1. okt 22:58 af Kjeld Flarup, max20.dk |
Tror desværre altid at demokrati vil trække i den sociale retning. Det liberale demokrati er således svært at opretholde og forsvare imod udviklingen.
|
| |
| 1. okt 23:02 af Jan Daniel Andersen |
Demokrati, forstået som flertalsstyre, fungere fint i mindre sammenhænge, hvor effekten af de trufne valg er overskuelig. Men når det handler om 5. mio. mennesker der alle skal være temmeligt enige duer det ikke. Ihvertfald ikke uden meget klare rammer. For selvom man er hard-core socialdemokrat, eller det der er værre, må man være enig i at det er bedst vis alle er enige.
Hvis der var overvejende kommunalt selvstyre, kunne en del af dette demokratiets problem, måske også minimeres. Det er trods alt en langt mindre byrde at flyyte til nabo kommunen, end til et helt andet land med en helt anden kultur. |
| |
| 1. okt 23:14 af Hans H |
God klumme. Tankevækkende at man nærmest lærte i skolen at landstingets afskaffelse var en god ting.
(jeg har dog ikke sat mig ind i/kan huske, hvilke beføjelser det egentlig havde) |
| |
| 1. okt 23:56 af Blem |
| God ide at få genindført Landstinget ved den næste grundlovsændring, så der bliver lagt en dæmper på Folketingets hovsa-lovgivning. Landstinget vil også være mere borgerligt end Folketinget, hvis man fastholder det gamle Landstings valgretsalder på 35 år. Hertil kommer, at man får en kontinutet, idet det afgående Landsting vælger 19 af de 76 medlemmer. Men det helt afgørende er naturligvis, at Landstinget vil tiltrække hæderlige personligheder, der ikke ønsker at være levebrødspolitikere. Forhåbentligvis kan Landstinget blive en modvægt imod de mange fra den offentlige sektor, der sidder i Folketinget, da den mindre arbejdsbyrde betyder, at også erhvervsledere kan deltage. |
| |
| 2. okt 00:10 af Rasmus |
Hej Svend
Nyderne har magten. De vil skru mere og mere på skruen, indtil de hele brænder sammen. Til tider håber jeg på det totale sammenbrud, så vi kan få reformerne. Fin kommentar.
- .....og, en meget sober, velskrevet og rammende klumme. |
| |
| 2. okt 08:42 af Martin Andersen |
Jeg er enig i at Danmark burde være en republik frem for den principielt sekteriske, af monarkiet tolererede, socialdemokratiske stat vi lever i nu, men er der nogen der vil forklare mig fordelen ved en opdeling af parlamentet i to kamre? Hvis begge er valgt repræsentativt af befolkningen ville resultatet vel være det samme + mere bureaukrati.
Alternativet til to repræsentativt befolkede kamre kunne være det britiske House of Lords/House of Commons, men jeg ønsker bestemt ikke en stat delvist styrede af adelige og biskopper som er tilfældet i House of Lords.
En forfatningsdomstol ville være herlig, hvis Danmarks grundlov vel og mærke var værd at værne om, men det er den som bekendt ikke. En sjov leg jeg kan anbefale alle, er at finde en kopi af grundloven på nettet og gå den igennem, linie for linie, og farve det med rødt man ikke selv kan stå inde for, og skrive med blåt, hvad man ville skrive i stedet. Det bliver en meget rød tekst. |
| |
| 2. okt 09:09 af Jan Daniel Andersen |
@Martin Andersen.
Der er jo flere muligheder mht. et andetkammer. En af mulighederne kunne være at det krævede at man reelt var skastteyder, for at have stemmeret til dette kammer. Det skulle naturligvis kædes sammen med andetkammerets kompetence til at godkende skattestigninger/lettelser.
Således ville det være dem der faktisk betalte gildet, der bestemte budgettet, og reducere problemet med at man kan stemme sig til flere penge.
Der er også den mulighed som Blem, nævner ovenfor, nemlig at et andetkammer (måske) er langt mindre krævende og derfor er attraktivt for erhvervsledere, som således samtidig kan passe deres normale arbejde.
Jeg er helt enig med dig mht. en forfatningsdomstol og din kritik af vores grundlov, der reelt ikke har nogen grænser for statens undertrykkelse af den private ejendomsret. |
| |
| 2. okt 09:33 af ckh |
Skiftet fra "jeg" til "vi" er simpelthen kendetegnende for det samfund hvor borgeren er til for statens skyld og ikke omvendt. Derfor var "vi" altid begrebet i Sovjetunionen og Nazityskland samt senere i landene øst for jerntæppet.
Udviklingen i Sverige og Danmark har fører os i samme retning hvilket ikke er mærkeligt, Socialdemokrati er jo blot en ideologi, som bygger på de samme idéer som kommunismen og socialismen. Der er i realiteten et slægtskab mellem Kommunismen, Socialismen, Fascismen, Nazismen og Socialdemokratiet. |
| |
| 2. okt 09:56 af Blem |
| Som konservativ er jeg ikke begejstret for Liberal Alliance, og partiets lovprisning af individualismen, vor tids nye religion. Men jeg tager hatten af for deres kampagne imod Big Mother-samfundet. Hvordan er vi endt i dette nypuritanske samfund, hvor rygning er blevet gjort til noget syndigt, prostitution blæses op til et kæmpeproblem, og drengebørn absolut skal sidde ned og tisse? Der er flere årsager, men en af dem er feminiseringen af vores samfund - vi kvæles i østrogen-suppe og moderlig omsorg. Jeg håber, at Liberal Alliance vil tage konsekvensen og føre det nødvendige felttog imod Big Mother-samfundet videre til et generelt opgør med feminismen. |
| |
| 2. okt 10:22 af Philip |
| God klumme, 100 % enig |
| |
| 2. okt 10:27 af Bo Nordahl Pedersen |
@Finn Ziegler: Først og fremmest tak for en meget velskrevet klumme!
Dem blandt de øvrige kommentatorer, som ønsker at reformere Danmark glemmer, at vi defacto og dejure er en semiautonom region i Europa og, at det er ret begrænset hvilke beføjelser der er tilbage i det danske Folketing - og i Danmark overhovedet.
Det er også i lyset af dette, at man skal se vore politikeres reguleringsiver - der er ikke ret meget andet "politik" tilbage, der kan føres fra Folketinget.
I takt med den teknologiske udvikling vil også kontrollen med individet øges - simpelthen fordi det kan lade sig gøre.
|
| |
| 2. okt 10:55 af NH |
God artikel - jeg er meget enig i at et liberalt demokrati er bedre end et socialt demokrati. Men selv i et liberalt demokrati vil staten have ret til/mulighed for at tilrane sig folks penge, og et sådant samfund vil derfor stadig ikke være retfærdigt.
Jeg kan i øvrigt heller ikke holde ud, når aviserne skriver "Danskerne mener...", "Danskerne vil have...", "Danskerne er til...", etc. |
| |
| 2. okt 11:15 af Jan Daniel Andersen |
@HN.
Helt enig. For slet ikke at tale om "flertallet mener...". Who the fuck cares, hvad flertallet mener, når det drejer sig om ting der intet har med dem at gøre! |
| |
| 2. okt 11:55 af Kasper |
@Blem:
"Som konservativ er jeg ikke begejstret for Liberal Alliance, og partiets lovprisning af individualismen, vor tids nye religion."
Klummen påviser jo *netop* ret præcist, at individualismen er et fatamorgana i Dagens DK! LA har ikke individualisme, men frihed på programmet - frihed for den enkelte og frihed for alle.
Hvem kan ikke lovprise det?!
"Men jeg tager hatten af for deres kampagne imod Big Mother-samfundet."
Den klæge kvalmende 'omsorg' fra vugge til grav... *DET* er vor tids religion! |
| |
| 2. okt 12:26 af Peder |
Der er vel ikke noget definitorisk der gør at der ikke kan eksisterer en vældfærdsstat i et liberalt demokrati, er der?
Jeg er enig i meget af hvad der skrives i klumme samt i meget af hvad andre debatører fremfører.
Dog er jeg rød af hjerte (spørg ikke hvad jeg laver her :P ), og er derfor tilhænger af en stor stat (målt i andel af bnp). I den henseende at jeg mener at staten bedst løfter en meget lang række opgaver.
Være sig e.g.
1. Social og sundhedssektoren.
Hvor vi f.eks. kan se i USA at omkostninger ved sundhedsforsikringen er gået amok. De betaler i omegnen af 70-90% mere pr. patient end vi gør i Danmark (for nu lige at tage det mest eklatante problem ved systemet over there), for præcist lige så (comparativt) elendig behandling. I Frankrig betaler de cirka det samme pr. patient for verdens bedste sundhedsvæsen. I min optik kan der ikke være megen tvivl om hvilket system vi skal stile efter!
2. Udannelse.
At privatisere uddannelsessektoren vil uundgåeligt give en øget videreførsel af den sociale arv. Det kan vel ikke på nogen måde bestrides som faktum?
3. Offentlig transport.
I en sektor hvor der pr. definition ikke kan herske fri konkurrence, er der ikke nogen værdi i privatisering. En ansvarlig ledelse af et transportselskab vil naturligvis (underledelsesansvar) være tvunget til at profitmaksimerer. Så offentlig transport for alle, vil i en privatiseret sfære være statsligt reguleret så langt ind i helved at øvelsen bliver formålsløs.
4. Postvæsen
Samme som ovenstående. Med mindre man er villig til betale 82kr for at sende et fødselsdagskort til tante Anne i Harboøre, vil en privatisering af den del af postomdelingen medføre de samme problem som nævnt i pkt. 3
5. Forskning
Bør forgå i både privat og offentligt regi.
Det skal bare pointeres at den offentlig baserede forskning er overordentlig vigtig. Hvad skulle det erhversmæssige incitament være til at finansiere Niels Bors udvikling af kvante teorien. At vi 80år senere kan bruge denne og afledte teorier som basis for kvantecomputerer skal man bruge en temmelig fleksibel cost/benefit analyse for at få til at give forretningsmæssig meningen.
Med min basisforståelse af økonmiske funktioner, så giver privatiseringer kun økonomisk mening indenfor områder hvor der er reel mulighed for (tilnærmelsesvis fri) konkurrence. Erfaring samt teori fortæller os ganske tydeligt at monopolistiske tilstande blive meget meget dyre og meget meget inovationsfjendtlige. I en sådan grad at offentlige institutioner er både mere omkostningseffektive og mere inovationsvillige.
Jeg kan ikke på nogen måde støtte op om privatiseringer funderet i udelukkende ideologiske rationaler som ikke repræsenterer en gevinst for det omkringliggende samfund! Igen fremhæves perleeksemplet med det amerikanske sundhedssystem hvor de har en regulær loose loose loose situation, dyr behandling, dårlig kvalitet og elendig sikkerhed for befolkningen!!
Men ud over de ovenstående detaljer er jeg naturligvis enig i at staten skal fylde så lidt i borgerens liv som overhovedet muligt!
Sekulær republik ftw!
Mvh Peder |
| |
| 2. okt 12:32 af Uffe Lindum |
| Tja, men det er jo lige efter Piet Heins gruk: at 'åndsnivellering i tons er mer' end magt - det er VÆLDE'! Og i dag er det kvantiteten snarere end kvaliteten, der tæller; bare se til vore politikere! Global (politisk) konsensus om klimaproblemerne. At forskerne meget ofte slet ikke er nået til at formulere spørgsmålene, gør intet indtryk, for politikerne har allerede svarene. Tænk, hvis klimakonferencen i Kbh. til december kunne munde ud i, at man enes om at tænke sig godt om og overlade de noget mere ydmyge forskere scenen, så det hele ikke ender i formålsløst udslip af CO2 gennem den øvre tarmåbning. |
| |
| 2. okt 12:34 af Peder |
| P.s. Hvad i alverden er det lige der sker med licensen?!? Magen til tåbelighed skal man vel nærmest til sovjet for at finde! |
| |
| 2. okt 13:00 af Blem |
@Kasper
Jo, individualismen er vor tids nye religion. Fællesskabet er gået fløjten. Det folkelige - også kaldet danskheden - er på retur. Det civile samfund er derfor markant svækket. Det har givet plads for, at politikerne ikke længere anser sig som repræsentanter for folkeviljen, men som folkeopdragere. En tendens der er blevet styrket af den omsiggribende feminisering af vores samfund.
I de norske børnehaver skal drengene sidde ned og tisse. Det er kun et spørgsmål om tid, før Marianne Frederiksen stiller forslag om det også skal indføres i Danmark...
PS. Liberal Alliance har selv et medansvar for tidens vanvid, fordi man er dybt præget af tankegangen om, at vi alle skal være lige. Det var jo f.eks. begrundelsen hos Anders Samuelsen for, at asylansøgere skal have det samme i bistandshjælp som danskere. Princippet om lighed for enhver pris betyder altså mere for LA end at starthjælpen rent faktisk motiverer folk til at få et job. |
| |
| 2. okt 17:17 af N-J |
God karakteristik fra Finn Ziegler af den bevidstløse kollektivisering der i perioder griber om sig, indtil det, forhåbentligt, igen bliver klart for enhver hvorfor det ikke er en god idé.
Min eneste anke er brugen af ordet "velfærdsstat" - alt for positivt ladet. Tal hellere om socialstat eller kollektivisme. |
| |
| 2. okt 22:03 af LuckyLibertas |
@Finn Ziegler
God klumme
"Men formentlig beror det ligeså meget på fortolkningen af Grundloven som selve indholdet, hvor domstolene har tilladt kollektiviseringen."
Ja, Grundloven er god nok, men den respekteres ikke.
Og nu er der 30 års tradition for denne disrespekt -dvs unge jurister har noget, at referere til "af en vis varighed".
Under Ole Espersen blev en masse koldkrigs fodnotetyper af socialdemokrater ansat - også i domstolene; og det blev smart, at hente tynde politiserende jurister direkte fra rød skole på Universitetet. |
| |
| 3. okt 01:23 af Isabella Balkert |
@ Finn Ziegler - http://www.180grader.dk/klumme/Danmark_er_ikke_l_ngere_et_liberalt_demokrat i.php
Danmark påbegyndte sin afviklingen af det liberale demokrati - Da alt for mange politikere, sammen med en løgnagtig og EU liderlig presse ? Gennem en løgnagtige kampagner og spin, fik overbevist et snævert flertqal om at det var klogt at stemme Ja til det indre marked ? EF.
Ikke mange år efter vores indtræden i det indre marked i 72, begyndte Politiken og DRV at aggitere for at folket ikke længere skulle spørges om noget som helst, hvis det handlede om EU, og at det repræsentative demokrati var at foretrække for det direkte demokrati når det galdt EU.
At det repræsentative demokrati i virkeligheden var totalt udhulet i forhold til EU ? Gennem den gennemgribende selektive afvikling af EU kritiske politikeres mulighed for at stille op til folketingsvalg, og at EU kritikken således ikke var repræsentativ eller stod i forhold til det kritiske syn danskerne havde på EU, var man således helt kold over for - Så længe man fik sin vilje i EU poltiske sammenhænge.
Nu pukker man på Irland og Irerne for at få dem til at ændre deres Nej til et Ja. At man har genbrugt den traktat Frankrig og Holland også har stemt Nej til, det taler man overhovedet ikke om.
Nyrup og Jelved gik forrest og afviklede muligheden for at danskerne kunne stemme imod Nicetraktaten og Schengen og Holger K. Nielsen gav sin og sit partis Ja til Grundlovstraktaten/Lissabontraktaten, før man havde stemt om hvorvidt SF skulle være et EU venligt eller EU kritisk parti ? Hvorefter alle folketingspartierne tilsluttede sig Lissabontraktaten under Anders Fogh, imod det mindretal DF og Enhedslisten udgjorde som modstandere af Lissabontraktaten og som de eneste to partier der gik ind for en folkeafstemning om Lissabontraktaten.
Idag har vi således en politisk tilstand i landet der gør at alle vigtige love og fremtidige fællesbeslutninger i EU landene, foretages i EU hvad enten de enkelte lande er for dem eller ej.
Alt hvad der besluttes, besluttes af EU, og en kommission folket hverken kan afsætte eller stille kritiske spørgsmål til som andet end en formsag. Kommissionen behøver ikke at svare. Kommissionen bestemmer alt.
Vi har godt nok alle sammen et par kommissærer, men den indflydelse den enkelte kommissær har at gøre godt med, er så ringe at det er latterligt at betragte EU som andet end en totalitær magt alle Eulandene har skrevet under på at underlægge sig.
Pressen taler ikke EU kritikernes sag og har ikke gjort det siden før 1972, til trods for de spådomme man latterliggjorde EU kritikerne for i 1972, stort set alle sammen er gået i opfyldelse til overmål idag.
Når det er sagt, så finder jeg det komplet useriøst at pege på socialdemokratisk tilkæmpede rettigheder for de svageste, som den egentlige afvikling af liberale rettigheder og det sociale netværk som den egentlige årsag til den liberale afdemokratisering i Danmark.
DR1, DR2, TV2 og News benytter sig rigtig nok af fællesbetegnelserne "vi", "vores" og "os" ? Hvilket er og bliver en rigtig dårlig måde at formidle politiske- og samfundsholdninger på.
Det har irriteret mig længe og det vil være godt at gøre op med disse fællesbetegnelser een gang for alle, blot fordi et flertal tilsyneladende er enige i dette og hint.
Hvis et flertal mener eller har en holdning til det ene eller det andet, så må man henvise til at et flertal mener dette eller hint, men som udpræget liberalist og individualist der sjældent er enig med flertallet, eller under alle omstændigheder sjældent er enig med det normgivende flertal, føler jeg mig altid irriteret over at blive taget til indtægt for holdninger og meninger gennem et vi, som jeg er uenig i, eller direkte imod.
Det er urigtigt at påstå at vi har et socialt demokrati i Danmark, det har vi ikke som medlemmer af EU. Vi er en kleinstat i EU, der skal ændre og omforme vores love på EU´s opfordring og det har overhovedet ikke noget som helst med demokrati at gøre.
I EU er vores sociale sikkerhedsnet også blevet gennemhullet til fordel for EU behov for vores skattebidrag til det overnationale tyrani der pålægger os stadig flere lovændringer hvad enten de er til gavn for os eller ej.
Det har siden den franske revolution og især efter socialdemokratisk bevidste partier fik magt i Europa og Danmark - Været en udbredt konsensus i det politiske system om, at det socialt bevidste demokrati er den korrekte styreform.
Hvis det er sandt, hvorfor pladrer vi så folk til med mord og ligegyldigheder fra alle TV-kanaler hele døgnet? Det bliver vi da kun dummere af.
Reaktionære, konservative og såkaldt liberale partier har som den politiske opposition til det socialt bevidste samfund - Forsøgt at afkrænge sig det sociale ansvar for de svageste i vores samfund siden altid og nu fremhæver man det endog som en dyd at afkrænge sig endnu mere af det sociale sikkerhedsnet end SDRVSF regeringen fik gennemført under Nyrup og Jelved, og med Holger og Villy som den logrende hale på SDRV samarbejdet.
Med arbejdernes frie bevægelighed fra arbejdsløshed til ringe arbejdstilbud, virker det desværre som om man gennem EU kommer målet stadig nærmere.
At man idag forsøger at opføre sig totalitært i forhold til om de frie liberale menneske kan få lov til at dø på deres egne præmisser og når de selv ønsker sig det ? Frem for at dikteres en bestemt moralkodeks af kristne fanatikere i etisk råd ? Det er imidlertid langt værre, lige som strafafgifter på bestemte fødevarer, der ikke kædes sammen med momsfrihed på frugt, grønt og mælkeprodukter synes urimelige når man ved at fattige mennesker ikke har råd til at spise frugt og grønt i de mængder der ville være godt for dem.
Det er meget lang tid siden vores samfund ændrede sig fra at være et fremadstræbende demokrati, til at være en kleinstat der stort set er underlagt de styrende skygge ting i verden. Bilderberggruppens gennemgribende påvirkning af samfundsudviklingen og de mulitinationales lobbyisme i EU, der tilgodeser de multinationales behov frem for det Europæiske folks - og dermed også vores behov.
At man har krakilere der finder det fuldkommen nådesløst og afliberalisererende at man ikke længere kan ryge folk ind i hovedet på alle Caféer og Restauranter, Muséer, Aulaer og større fællesarealer - Det er så småtskårnent at man må tage sig til hovedet.
Når vi taler om at der ikke længere er absolutte grænser for politik, så taler vi FN, NATO og EU, der lægger de overordnede linier for hvordan vores lande skal gebærde sig og hvad vi skal underlægge os.
Den sidste absolutte bøvs fra DRV´s tilhængere og spinkampagne er i øjeblikket Burkadebatten, der enøjet og fuldkommen vrangsynet, aggiterer for rettent il at gå med Burka, som om det var den ultimative og bedst egnede klædedragt for kvinder, selvom vi alle sammen godt ved at det er en helvedes udstaffering af kvinder og at islamiske, mandschauvinistiske, stammesamfunds øverste talerør, pålægger kvinderne en fuldkommen utidig påklædning der ikke længere har til hensigt at beskytte kvinderne mod sandstorme eller kvinderan fra andre stammer, men som markerer kvinderne som mandsunderdanige non-personer, der er underlagt en vangforestilling om hvad Islam påbyder kvinderne.
Hvis statens væsentligste opgave i det liberale demokrati er at værne om frihedsrettighederne, eller det liberale demokrati, så må det liberale demokrati give os retten til at stemme om EU tilbage - For intet andet er så dominerende i forhold til den Europæiske befolkning.
Men ikke nok med det ? Det liberale demokrati må give os pressefriheden tilbage og muligheden for at både tilhængere og kritikere har adgang til pressen og ret til at blive hørt. Kort og godt! Det er nødvendigt at pressen ikke domineres af pressefolk og journalister, der skjuler at de har en politisk agenda de vil have gennemført imod den demokratiske ytringsfrihed.
Det er med andre ord nødvendigt at beskytte individerne imod EU og de EU fundamentalistiske kræfter i Europa der forhindrer folk i at komme til stemmeurnerne i forhold til EU, af frygt for de nej der givet vil blive konsekvensen af fri adgang til stemmeurnerne i Europa, når det gælder stadig mere magt til EU og en stadig større afgivelse af suverænitet til EU.
At kalde tiltag der forsøger at hindrer unge mennesker i at ryge og især drikke sig bundfordærvede før de er 16 eller 18 år, hvordan kan man overhovedet finde på at kalde det for et voldsmonopol eller trusler mod det liberale demokrati?
I det liberale demokrati er det først og fremmest Grundloven, ikke Nicetraktaten, Schengen eller Lissabontraktaten, der bør være gældende og yde individerne beskyttelse.
Alligevel har EU fundamentalisterne, år efter år, skrevet under på traktater og EU grundlove der udhuler Grundloven så det er skammeligt ? Og udøvende, lovgivene og dømmende magt i de enkelte EU lande, har underlagt sig EU lovgivningen på trods af de løfter man har givet folket om det modsatte.
Idag er det også EU der fastlægger de mere grundlæggende rettigheder for borgerne (religionsfrihed, ytrings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, familiesammenføring, og militær oprustning).
Delingen af den politiske magt er således at EU bestemmer som det øverste kammer over det danske og alle de andre nationale parlementer, uden man kan afsætte EU kommissionen og hvis det ikke er ademokratisk, og fuldkommen afliberaliserende, så ved jeg ikke hvad det er?
Og det bliver ikke bedre af at man på fascistisk vis, udpeger præsidenten for EU fra EU uden Europas befolkninger har noget som helst at skulle have sagt i den anledning.
I Europa har man således skabt en fascistisk styreform ? En kransekagestyring hvor den lille ring i toppen har mest at skulle have sagt og hvor den nederste del af kransekagen, kan få lov til at bestemme hvem der skal udføre det EU bestemmer for os og resten af Europa.
Man styrer fra toppen og udpeger præsidenten for hele EU svineriet fra toppen, uden at spørge Europas befolkninger om hvad de egentlig mener om det, faktisk nægter man dem at give deres besyv med - Under parolen "Mere demokrati!"
Jeg kunne tænke mig at spørge hvordan vi er kommet så langt væk fra den demokratiske styreform og til hvis fordel der er at vi ikke hører noget som helst om EU på alle de nyhedsprogrammer vi kan se i Danmark?
Ud over Mogensen, i "Mogensen og Kristiansen", der frækt og fuldkommen unyanceet, gør alle EU kritikere til bagstræberiske DFér, der ikke magter at forholde sig til store koncepter - Hører vi ikke meget om EU.
Til gengæld kan man køre rundt i pludder og pladder om de omlympiske lege, farven på Obamas fly og andre ligegyldigheder - I timevis på alle kanaler som om det var nyheden over alle nyheder, men EU der bestemmer over hele Europa og dermed også over os ? Må vi hverken beskæftige os med, høre om eller stemme om!??
Euroen er med til at bestemme hvordan vi skal forvalte vores sociale sikkerhedsnet, det er noget de færreste er gjort bekendt med og hverken S eller SF vil rykke ud og afsløre den sandhed om Euroen, når vi igen, igen skal vælge om vi vil have Euroen i stedet for kronen i Danmark, og ultraliberalisterne synes givet at det er en dejlig idé at man svækker udbetalinger af folkepensioner eller tilskud til det sociale sikkerhedsnet, mens de råber op om frihed til at bruge de mange penge de tjener selv ? Efter de har modtaget gratis og langvarige uddannelser på statens regning, fra skatter vi alle sammen og altså også de svageste lønninger i Danmark, har betalt for, selvom de ikke selv har modtaget lærdom derfra.
Frihedsrettigheder kan ikke nedgøres til kun at skulle beskytte selvstændige mod at betale skat til en embedsførelse vi har pralet af i hele verden, indtil for ganske nyligt, for sagen er at pressen og de folkevalgte netop ikke holder nøje øje med magthavernes embedsførelse.
Derfor har vi idag tilstande i ældre og omsorgspleje, som vi må skamme os over. Dårligt bemandede spædbarns og børneinstitutioner og hospitaler der ikke kan leve op til vores nabolandes måde at håndtere hospital og pleje på.
Der er en afmagt i systemet og en håndtering af vores, børn, unge og ældre der tyder på manglende respekt for børn, unge og ældres rettigheder og især deres mulighed for at leve et værdigt liv. Det står i skærende kontrast med de rigestes muligheder for at leve mere eller mindre forgyldt i den anden del af samfundet, og alligevel hører vi gang på gang, den forkælede del af befolkningen, skrige op om manglen for respekt for den private ejendom og retten til at ryge, æde og drikke sig fra sans og samling uden indblanding fra store MOR.
I det liberale demokrati bør vi selvfølgelig løse sociale opgaver og vi bør især forsøge at bryde den sociale arv, så stadig flere ikke ender som ofre for deres sociale arv og det har vi ikke mestret endnu.
Vi lukker øjnene for omsorgsvigt, direkte vanrøgt af børn, sindslidende og ældre og vi lukker øjnene for at børn vokser op i volds, alkohol- og narkotikaprægede hjem, der nådesløst lader hånt om deres børn og den tryghed ethvert barn burde have krav på i et udviklet samfund.
Civilsamfundets institutioner, er præget af forfald, underbemanding og ligegyldighed og dem der burde have overskud, hyler op som om det er dem der er hårdest ramt.
Vi har et middelalderligt fængselsvæsen, der bygger på straf frem for rehabilisering og vi har skoler der driver børn og unge til flasken, fordi undervisningen er så forældet og kedelig at man som ung mener sig i behov af alt andet end skolegang.
Hvad er vi egentlig stolte over?
Mig bekendt er der ikke noget flertal der har stemt for at det skulle være sådan!, men vi vil vedblivende have det sådan, så længe vi ikke tager vores demokrati og vores demokratiske rettigheder til at være medvirkende til at gøre det bedre for de mange ved at tage lidt mere fra de få.
Eller blot og bare udvikle en socialpolitisk forsvarlig politisk platform der vil være til gavn for hele samfundet - Eller rettere sagt, måske skulle vi se og få fejet for egen dør, får vi begiver os ind i det EU foretagende, der lænser Danmark for de milliarder vi kunne bruge så meget bedre på os selv, end på det overstatslige tyrani og en korrupt kommission der gør alt for at imødekomme storkapitalen og de overnationale skyggetings skalten og valten med hele kloden.
En sådan forandring får vi kun hvis vi igen omfatter vores presse med respekt for at de formidler hele sandheden og alle de forskellige opfattelser af EU der måtte være, frem for at holde os i uvidenhed af EU fundamentalistiske årsager.
EU har ikke gjort noget for den jævne mand, eller flertallet i EU ? Hvorfor er det så totalt ligegyldigt for den danske presse og politikerne i almindelighed?
Socialiseringen af EU er i aftagende, mens stadig flere overnationale beslutninger foretages i EU og hen over hovedet på os.
Det er da det der er så farligt og harmeligt og det er især utroligt at man skal høre om Burkapåellerafbud, som det egentlige samfundsproblem vi har, næst efter afmonteringen af rygernes behov for at ryge ikke rygerne lige ind i hovedet og uden forbud af nogen art.
Konfiskation af skat før man har tjent hvad man kan overleve på, må til hver en tid være langt vigtigere at ændre på, end topskatten for millionærer og kuponklippere, men det er der en grundlæggende bundforkælelses fornægtelse af, som vi burde skamme os over.
|
| |
| 3. okt 11:57 af Ole Gerstrøm |
Kloge ord fra mange, særligt Finn Ziegler og Isabella Balkert.
Den person i nyere tid, der har gjort mest, for at fremme det personlige ansvar, og reducere det kollektive magthaveri, er Mogens Glistrup. Det fik han 3,5 års fængsel for. Til trods for, at han var uskyldig i anklagerne. Hvilken medieperson tør skrive om det?
|
| |
| 3. okt 12:38 af Den Onde |
| Jeg kan anbefale at læse skribenterne Ole Balslev og Søren Staal Balslev fra Weekendavisen, hvis der ønskes et dybere indblik i kollektivistisk og marxistisk tænkning. Men læs dem kun på tom mave, hvis du/I tager det liberale demokrati og frihedsrettighederne alvorligt. De to skribenter illustrerer tydeligt, hvordan "gode mennesker", der tror de har patent på sandheden, skaber sig når de ikke får deres vilje. Eller som den glimrende journalist Ulrik Høj (også fra Weekendavisen) formulerede det i en anden sammenhæng; >...når gode mennesker ikke får deres vilje, bliver de satans ondskabsfulde...< |
| |
| 3. okt 14:12 af Tja |
Velfærdsnarkomaner, godt ord du dér har fundet.
Jeg syntes, som mange andre giver udtryk for, at din beskrivelse af samfundet er ret god - desværre.
Vi må forvente at alt går galt i et land hvor man ikke må slå sine børn, men gerne må sætte dem i fængsel..
Havde der dog bare været et eneste liberalt parti i Danmark, eller endda et arbejderparti. Men vi må nøjes med partier for offentlig forsørgelse.
Når en partipamper f.eks. siger "vi arbejdere" og dog alligevel henter en løn hjem på den dyre side af millionen... |
| |
| 3. okt 16:01 af Den onde |
| Deres politiske horisont (Balslev i stereo) kommer dog IKKE i særlig grad til udtryk i denne uges udgave ag Weekendavisen. Men prøv, at læse deres tidligere indlæg over en længere periode... |
| |
| 4. okt 10:52 af o |
God klumme.
|
| |
| 4. okt 13:06 af Jan Daniel Andersen |
@Peder.
-Social og sundhedssektoren.
Prøv at læse denne klumme http://www.theatlantic.com/doc/print/200909/health-care.
Den er skrevet af en David Goldhill, hvis far blev dræbt af det amerikanske sundhedsvæsen. Derfor brugte han en masse tid på at undersøge tingene.
Hans konklusion er at sundhedsvæsnet er så dyrt NETOP FORDI DET ER OFFENTLIGT STØTTET og fordi DER IKKE HERSKER MARKEDSTILSTANDE i sektoren. Og argumentation er logisk. Når ingen betaler for sig selv, men er afhængig af at andre, igennem forsikringsordninger (private OG offentlige), betaler en del af kagen, ja så er vedkommende logisk ikke nær så kritisk overfor prisen.
Hans konklusion er at der skal være langt mere brugerbetaling, da dette giver incitament til fri konkurrence og lavere priser. Altså skal sundhedssektoren i USA fungere på et langt friere marked end tilfældet er, hvilket med al tydelig viser at staten IKKE er garant for ordentlige forhold. De samme ting gør sig gældende i det danske (og det franske) sundhedsvæsen, der også er voldsomt reguleret.
David Goldhill er demokrat, så han kan nok ikke klandres for at tilhøre "mer magt til de rige" segmentet, som mennesker med disse holdninger ofte tilskrives.
-Uddannelse.
At noget er offentligt kan aldrig betyde at det bliver billigere. Det kan højest lande på samme niveau, som det fri marked ville have. Forskellen er omfordeling, så nogen betaler for meget og andre betaler for lidt. Det giver de samme incitament problemer som jeg nævner ovenfor, udover det uhyrlige i at diskriminere mennesker der har haft success med deres forehavende og derfor kan (eller burde kunne) nyde lidt mere end dem der har mindre success.
Jeg tror ikke på at en offentlig uddannelsessektor er bedre til at bryde den sociale arv (hvis denne overhovedet findes), end en privat uddannelsessektor. Hvis man skal have en god uddannelse, kræver det at man arbejder hårdt. Og jo mere man selv har sat på spil, for at opnå muligheden, jo mere incitament har man for at udnytte den bedst muligt. Det er min opfattelse (som jeg ikke kan bakke op med logik) at de unge der har fået plads på et college, ved at deres forældre har ofret sig selv for at fremskaffe midlerne, arbejder meget hårdt for at få mest muligt ud af dette offer. Forældrene har et kæmpe incitament til at holde børnene til ilden og børnene selv føler at de "står i gæld" til forældrene, pga. deres offer.
I danmark er alle hamrende ligeglade, fordi det alligevel er alle de andre der betaler. Jo fattigere familien er jo mere er dette gældende.
At der så findes fattige der aldrig vil kunne få råd til at give deres børn en rigtig uddannelse, kan der nok være noget om. Men så kan man spørger dem om hvorfor de overhovedet har fået børn, hvis de ikke kan give dem et bedre liv end de selv har haft.
-Offentlig transport.
Der kan sagtens herske fri konkurrence i persontransport sektoren. Hvorfor i alverden skulle der ikke kunne det?
-"Så offentlig transport for alle, vil i en privatiseret sfære være statsligt reguleret så langt ind i helved at øvelsen bliver formålsløs"
Hvorfor skulle dette dog være tilfældet?
-Postvæsen.
Hvordan når du til at fri konkurrence på postvæsnet ville blive dyrere? Det er der ingen logiske argumenter for ;-).
-Forskning.
Hvis der ikke er noget erhvervsmæssigt incitament for at støtte forskningen, hvorfor skal staten så tvinge os til det? Det står da enhver frit for at støtte hvad de selv finder fornuftigt. Og som staten er udformet idag, er der da god anledning til at et overvejende flertal, ønsker at støtte forskningen. Hvorfor skulle de ændre holdning, fordi det ikke længere var pålagt dem ved statens tvang?
-"Erfaring samt teori fortæller os ganske tydeligt at monopolistiske tilstande blive meget meget dyre og meget meget inovationsfjendtlige".
Er det ikke en slags selvmodsigelse, når du nu taler for at staten skal beholde sit monopol på ovenstående områder? Et privat monopol, er altid bedre end et offentligt, fordi befolkningen kan vælge det private fra, selvom det kan gøre ondt. Man kan ikke vælge det offentlige fra.
-"Jeg kan ikke på nogen måde støtte op om privatiseringer funderet i udelukkende ideologiske rationaler som ikke repræsenterer en gevinst for det omkringliggende samfund".
Friheden til selv at vælge er vel en storslået gevinst i sig selv. Og med den klare økonomiske gevinst der er ved at ophæve et monopol (statens), som du selv nævner, har vi jo en win/win situtaion.
-"Men ud over de ovenstående detaljer er jeg naturligvis enig i at staten skal fylde så lidt i borgerens liv som overhovedet muligt!"
JA!!! Staten skal være til for borgeren i det omfang han/hun finder det nødvendigt. Det må aldrig være omvendt, men det er jo desværre den faktiske tilstand i dagens Danmark.
Jeg har skrevet lidt mere indgående om hvorfor omfordeling er noget rigtigt skidt, selvom det umiddelbart ser smukt ud her (skamløs selvpromovering ;-) ): http://libertarianvanguard.wordpress.com/2009/09/26/statens-ondskabsfulde-o mfordeling/
|
| |
| 4. okt 13:09 af Jan Daniel Andersen |
Ups... megabrøler ovenfor:
Der skal naturligvis stå:
"Det er min opfattelse (som jeg KUN kan bakke op med logik) at de unge der har fået plads på et college" |
| |
| 4. okt 17:10 af Kent Andersen |
God klumme med gode pointer ! |
| |
| 4. okt 19:24 af Casper |
| Desværre, er billedet af den socialistiske stat korrekt. Sørgeligt men sandt. |
| |
| 5. okt 16:32 af LHV |
God klumme og gode kommentarer.
Grundloven trænger til en opdatering, men man skal måske ikke have alt for høje forventninger til en forfatningsdomstol. Den amerikanske grundlov er nok den forfatning, der kommer tættest på et liberalt demokrati, men det har ikke forhindret såkaldte "aktivistiske" dommere i at omfortolke grundloven hen i socialistisk retning - den er "et levende dokument", som man siger. Hvilket jo også kommer til at betyde: Grundloven siger det, som dommeren mener, at den nu siger (eller bør sige).
En interessant øvelse: Hvordan skulle en grundlov udformes for at forhindre den slags skred imod et stadig mere "socialt demokrati" (som allerede de Tocqueville advarede om i 1830'erne). |
| |
| 5. okt 23:08 af Hans Hansen |
Stjerne-god artikel. Flot skrevet, og det er en som rigtig mange har godt af at læse.
|
| |
| 6. okt 12:19 af Peder |
Hejsa Dan
Først,dit link virkede desværre ikke så jeg kan ikke rigtig læse artiklen du referer til :/
Sundhedsvæsen: Korrekt, både det danske og franske system er i meget høj grad reguleret. Men vi kan se (i særdeleshed i forhold til det franske) at det er meget effektive systemer med en meget høj kvalitet for pengene.
Den virkelighed vi kan observere (igen i forhold til frankrig primært) er at et topreguleret offentligt system er både omkostningseffektivt og kvalitetseffektivt. Og det i væsentligt højere grad en mindre regulerede systemer. Så vidt jeg er informeret har Frankrig verdens bedste og mest effektive sundhedssektor. Så indtil vi har en plausibel anden model for et mindst lige så godt og billigt system så er jeg personligt ikke villig til at kigge i andre retninger!!
Uddannelse: Der kan desværre ikke rigtig være nogen tvivl om at et privat uddannelsessystem lader en del personer i stikken. Både empiri og teori fortæller os ganske tydeligt at der falder personer fra når forældrene ikke har råd til at betale uddannelsen. Det kan der vel ikke være nogen tvivl om?
Sæt børn i verden tingen... Tja, hvis vi indfører en aggressiv darwinisme (ala anzi tyskland) hvor vi sortere de svage gener fra, så giver det naturligvis meget god mening :) Men så tror jeg lidt vi kommer på tværs med den liberale tanke om det frie valg, right? Så længe vi ikke har en regulering af hvem der må få børn, vil der i sagens natur blive født børn af mindre bemidlede forældre og i et privat finansieret system vil en meget stor del af disse børn falde igennem, med store omkostninger til følge (mest menneskelige men også økonomiske i forhold til tabte produktivressourcer).
Offentlig transport: Der kan ikke herske fri konkurrence fordi det ganske enkelt ikke giver mening på et marked hvor behovet for koordinering er så stort. At ariva en gang i mellem kan køre et tog på en DSB strækning er måske konkurrence, men monopulistisk og reguleret konkurrence.
I forhold til busdrift er det samme gældende, der er ganske enkelt ikke plads til flere end 1 (eller maks 2) udbydere pr. strækning, hvorfor der pr. definition ikke kan være konkurrence. Forstil dig KBH C med 6 eller 8 selskaber på de samme strækninger på de samme tidspunkter. Midtbyen vil blive et eklatant trafikkaos, ydermere så vil de mindre monetært interessante linjer (og tidspunkter) naturligvis blive negligeret da disse ikke repræsenterer en god forretning, grundet manglende kunder. Hvis der ikke er en super stram topregulering af den offentlige transport vil mindre befolkede områder selvfølgelig ikke blive dækket af offentlig transport. Igen er USA er perleeksempel, af egen erfaring er det mere eller mindre umuligt at komme rundt i mindre befolkede områder og i mellem metropolerne.
Markedskræfterne diktere at der kun kan drives forretninger hvor der er et tilpas stort kundegrundlag. Så en reel ikke reguleret privatisering af den offentlige transport vil betyde dårligere transportmuligheder for folk uden for de større byer. Ikke en omkostning som jeg mener er værd at tage med.
Postvæsen: For at der kan være en levedygtig forretning skal indtægterne svare minimum til omkostningerne og at fragte to breve fra Århus til Harboøre er naturligvis en hel del dyre end at fragte 42000 breve fra Århus til KBH hvorfor priserne mellem Århus og Harboøre naturligvis vil blive ekstremt meget højere på et ikke reguleret marked (såfremt der fortsat skal være et tilbud om postvæsen i lavere befolkede områder).
Generelt kan det siges at enhver forretning som har meget store logistikmæssige omkostninger/problemer vil have meget svært ved at gøre sig i lavt befolkede områder; om det så drejer sig om internet, telefoni, hospitalsdrift, vejnet, offentlig transport, postvæsen eller lignende vil et ikke reguleret privat marked resulterer i fantastisk meget dårligere service i lavt befolkede områder. Pr. definition.
Forretning kan ikke eksistere hvor der ikke er et eksistensgrundlag for forretning!
Forskning: Staten skal "tvinge" os til forskning af den meget simple årsag at staten kan tænke langsigtet. Utrolig meget grundforskning har først forretningsmæssig potentiale mange mange år ude i fremtiden og man kan naturligvis ikke forvente at private virksomheder vil satse MEGET store summer på forskning som måske om 50-100 år kan have forretningsmæssig potentiale. Hvis dette sker svigter ledelsen i næsten ulovlig grad den tillid aktionærer tildeler dem i forhold til forvaltning af deres personlige formue.
Forstil dig en situation hvor du har placeret en mill. i aktier hos en virksomhed med forhåbning om at de kan forrente formuen så du er godt og grundig dække ind når du trækker dig tilbage. Og der så kommer en melding fra ledelsen om at de nu vil poste XXX mia. i grundforskning med rationale i at de forventer at denne kan give et fantastisk afkast 2-3 generationer efter du er gået i graven. Lyder det som en god ide?
Jeg tror langt de fleste investorer vil have meget meget svært ved at acceptere at deres formue blive smidt i forskning som først kan give et afkast langt senere end de har planer om at bruge pengene! Jeg ville i hvert fald...
Derfor er det nødvendig med offentlig finansieret forskning.
Privat vs. offentlig monopol:
Der er vi vist ikke helt enige.
Jeg tror faktisk det er ganske almindeligt anerkendt at private monopoler er meget værre end offentlige. Af det frygteligt simple årsag at et offentlig monopol kan reguleres politisk efter den rolle som monopolet skal spille i samfundet. Både i forhold til afsætning af ydelserne, udvikling af organisationen, generel innovation, etc. Det private monopol har en målsætning (pr. definition) højest muligt dækningsbidrag (igen i forhold til f.eks. ledelsesansvaret), hvor man politisk kan stille målsætninger for det offentlige monopol som kunne hedde, bedre service, højere effektivitet, flest mulige brugere, bedst mulige kvalitet, etc.
Frihed er godt, så længe der er tale om reel frihed.
Altså at individerne i samfundet har mulighed for at vælge frit. Eksemplificeret, hvis der er et privat uddannelsessystem, men kun de aller rigeste har mulighed for at vælge dette system. Så er der ikke frihed til at vælge for individer som ikke er at finde bland de bedst bemidlede. Og derfor repræsentere et privat uddannelsessystem ikke frihed for den almene borger.
Det samme gør sig gældende for sundhedssektor, transport, postvæsen og alt mulig andet. Der er kun frihed hvis man har mulighed for at vælge til og ikke kun mulighed for at vælge fra.
At overhovedet tale om et begreb som frihed kræver at der er tale om og mulighed for alternativer. Hvis valget står mellem at spise og ikke at spise, så er der ikke tale om et frit valg!!
Det var vist hvad jeg havde tid til i denne omgang :)
Mvh Peder |
| |
| 6. okt 12:57 af Verner M |
| Ja, lad os få Landstinget etableret igen. Det kunne uden tvivl skabe et mere sammenhængende samfund med større ro og stabilitet end nu, hvor flakkeri og hovsaløsninger præger billedet. Det ville også kunne skabe et større udsyn end nu,hvor folketingspolitikernes horisont som regel kun rækker til nærmeste meningsmåling - eller i bedste fald frem til næste valg. |
| |
| 6. okt 18:01 af Jan Daniel Andersen |
@Peder.
Prøv dette shortlink istedet: http://shortlink.dk/69e2255b
-Sundhedsvæsen
Jo mindre frit marked (eller jo mere regulering), jo højere bliver prisen. Det er grundigt understøttet af empirien. Derfor: gør markedet så frit som muligt og nyd de billegere og bedre produkter.
-Uddannelse
-"hvis vi indfører en aggressiv darwinisme"
Nej det skal vi naturligvis ikke. Det er et absurd og perfidt postulat og lugter lidt af afmægtighed i dit argument. Folk må da tage ansvaret for deres handlinger, inkl. dem der fører til at de får børn. Det liberale frie valg, som du nævner, har alt at gøre med personligt ansvar og INTET med fralæggelse af ansvar, sådan som vi ser det hos "de fattige". Deres frie valg er jo på andres bekostning, og det kan ingen liberale være med til.
Dertil kommer at vi sagtens kan hjælpe hinanden ad frivillighedens vej. Jeg vil med glæde poste væsentlige midler i folk der kæmper for at komme "op". Men jeg gider ikke smide en eneste ussel øre efter folk der bare ikke gider at gøre noget selv.
-Offentlig transport.
-"At ariva en gang i mellem kan køre et tog på en DSB strækning er måske konkurrence, men monopulistisk og reguleret konkurrence."
Ja da! Men der er jo masser af alternativer til tog. Det er jo forkert at antage at tog-virksomheder kun kan konkurrere med andre tog-virksomheder. Tog konkurrerer med andre tog, busser, taxier og vigtigst af alt privat bilismen. Så selvfølgelig kan der være fri konkurrence.
-"Midtbyen vil blive et eklatant trafikkaos"
Og derfor vil prisen for at benytte mulighederne her (f.eks. vejene) jo naturligvis stige. Dette er endnu er glimrende eksempel på markeds mekanismens overlegne selvregulering. Og det endda baseret på grådighed ;-).
-"ydermere så vil de mindre monetært interessante linjer (og tidspunkter) naturligvis blive negligeret da disse ikke repræsenterer en god forretning"
Naturligvis. Det er jo latterligt at skulle sende en bus mange km ud på landet for at servicere een kunde, medmindre denne kunde betaler en merpris. Her er privatbilismen (eller cyklen for den sags skyld) jo netop svaret.
-"Så en reel ikke reguleret privatisering af den offentlige transport vil betyde dårligere transportmuligheder for folk uden for de større byer"
Naturligvis! Der er fordele og ulemper ved at bo på landet og i byen. Hvorfor skal byboerne betale for at dem på landet kan få billig transport? Bør man så ikke beskatte landboerne, da de jo har reneres luft, mere natur, og mindre støj? Tænk lige hele regnestykket til ende ;-).
-"Ikke en omkostning som jeg mener er værd at tage med."
Jamen du får jo netop omkostningen ved regulering. Priser for alle er forhøjede for at kompensere for de mindre rentable forretninger (inkl. spild). Det er til ulempe for alle, ikke mindst "de fattige" i byerne.
-Postvæsen.
Det du opnår med statsmonopoler er jo efter eget udsagn en forhøjelse af prisen. Naturligvis skal dem med særlige behov betale ekstra. Det er kun rimeligt.
-"såfremt der fortsat skal være et tilbud om postvæsen i lavere befolkede områder".
Det skal der også kun være, såfremt at der er et marked for det (efterspørgsel). Men der er masser af alternativer imellem "post leveret til døren til enhedspris" og "slet ingen post". Og markedet er det absolut bedste til at finde en passende løsning ;-).
Det er korrekt at det er svært at drive stordrift med et spinkelt kundegrundlag. Det giver ligesom sigselv. Derfor må diverse services jo tilpasses situationen. Igen er der masser af muligheder.
-Forskning.
-"Staten skal "tvinge" os til forskning af den meget simple årsag at staten kan tænke langsigtet".
Jeg tror du tillægger staten en alt for høj kompetence her. Megen empiri peger jo på at staten netop ikke tænker langsigtet. Se blot den verserende debat om velfærdsstaten og de udfordringer der unægteligt kommer i de kommende år, med færre producerende og flere forbrugende.
-"og man kan naturligvis ikke forvente at private virksomheder vil satse MEGET store summer på forskning som måske om 50-100 år".
Nej det kan man ikke forvente. Men man kan absolut ikke udelukke det (det er der megen empiri der understøtter). Og der er da absolut andre hensyn at tage end blot den umiddelbare profit. Men hvorfor skulle det også udelukkende financieres af private firmaer? Hvad med private individer? Jeg synes grundforskning er en god ting og jeg vil gerne støtte det og det lader til at du også vil. Så hvis vi er mange der ønsker at støtte det, og det ser jo sådan ud, når nu der er flertal i folketinget til det, så har vi jo ikke noget problem. Det lader til at du ikke kan/vil skelne mellem samfund og stat. Samfund handler om at samarbejde. Altså at give noget frivilligt fordi man mener det er til egen og andres fordel.
Mht. til tillid og aktionærer. Du kan jo bare vælge at personligt at støtte, evt. gennem aktieopkøb, de virksomheder der støtter de ting du synes er gode. Derved overholder virksomhederne jo netop deres løfte til aktionærerne. Det er jo ret simpelt.
-"Forstil dig en situation hvor du har placeret en mill. i aktier hos en virksomhed [...] Lyder det som en god ide?"
Ja, hvis det stemmer overens med mine holdninger. Det går selvfølgelig ikke at virksomheden lover et afkast i form af penge og så konverterer dette til forskning, der giver bonus 3 generationer senere. Men man kan jo bevist vælge ikke at fokusere 100% på ens egne penge og måske kigge lidt på den fremtid der er i vente og udfra det kriterium, vælge sine investeringer. Det er der også mange der gør - heldigvis.
-"Jeg tror langt de fleste investorer vil have meget meget svært ved at acceptere at deres formue blive smidt i forskning som først kan give et afkast langt senere end de har planer om at bruge pengene!"
Du genereliserer over hvad alle investorer ønsker sig. De har med al sandsynlighed ganske forskellige tilgange til deres investeringer. De har tilmed også medbestemmelse og kan jo vælge ikke at støtte virksomheder der ikke betaler udbytte.
"Jeg ville i hvert fald..."
I så fald er du da en hykler. Du vil gerne dele regningen for forskningen (som du jo gerne vil have) med andre, men fortjenesten skal du alene have. Kan du ikke selv se det?
-Privat vs. offentlig monopol.
Offentlige monopoler reguleres af flertallet på mindretallets bekostning. Private monopoler, på et frit marked, reguleres af alle aktører i markedet. De har sågar "et antal stemmer" (penge), der matcher deres indvolvering. Offentlige monopoler (i et demokrati) kan kun reguleres gennem jævnlige afstemninger. Private monopoler reguleres konstant af alle aktørers handlinger.
Yderligere kan et privat monopol, udelukkende opstå som følge af aktørernes (forbrugernes) ønsker. Ingen bliver rige, uden at levere en vare som andre finder nyttig og derfor ønsker at betale for. Så hvis alle forbrugere vælger at købe ind i Irma, så har Irma et monopol, præcis som forbrugerne ønsker. Og ønsker forbrugerne at bryde monopolet, kan de vælge noget andet. Alternativer til det private monopol, kommer måske ikke helt af sig selv, eller med det samme, men hvis der er en efterspørgsel der ikke bliver mættet, vil udbuddet også opstå. Det skal vi onde og grådige kapitalister nok sørger for.
Det er muligvis ikke almindelig kendt, men det er et logisk faktum.
-"Det private monopol har en målsætning..."
Det er blot en uduelig fordom du her fremfører. Der findes masser af non-profit virksomhed i verden. Danmark har nok en mindre del af disse end de fleste andre lande og her kan man jo gætte på årsagen ;-).
-"Så er der ikke frihed til at vælge for individer som ikke er at finde bland de bedst bemidlede".
Så det du her taler for er slaveri (jeg kan jo også godt være lidt perfid ;-) )? Altså at nogle mennesker skal TVINGES TIL stille en service til rådighed, som andre skal kunne nyde godt af. Frihed betyder at hvis der ikke er nogen der vil leverer den varer du efterspørger, er du fri til selv at skaffe den og/eller udbyde den til andre.
-"Der er kun frihed hvis man har mulighed for at vælge til".
Så du definerer frihed, som værende baseret på tvang (slaveri)? Hvis det kun er muligheden for at vælge til der er relevant, hvem skal så levere de varer du ønsker at vælge imellem. Jeg vil gerne vælge at flyve til månen, kom fluks kære stat og stil det tilbud til rådighed. Den holder jo ikke ;-).
-"Hvis valget står mellem at spise og ikke at spise, så er der ikke tale om et frit valg"
Jo da. Men ønsker du at involvere andre, f.eks. ifm. at tilvejebringe maden, må du naturligvis kompensere dem for det. Du kan selvfølgelig også vælge at satse på deres altruisme. Men du kan aldrig gøre krav på andre folk eller deres ejendom, uden at tilbyde modydelse. Sådan fungerer verden bare ikke.
Mvh.
Jan Daniel Andersen |
| |
| 20. okt 11:42 af Henrik Lundquist |
| Helt enig Finn Ziegler! -og iøvrigt også med Jan Daniel Andersen oa. |
| |
| 20. okt 15:09 af Jacob |
| Kan vi aftale, at de, der mener at vi lever i et betonsocialistisk helvede og de, der mener, at vi lever i et jungleliberalistisk ditto sætter sig sammen over en kop kaffe og en bid sandkage og bliver enige om, hvilken af delene, der er rigtig - og derefter meddeler os andre, hvad de er blevet enige om? Så tager vi diskussionen derfra. |
| |
| 21. okt 09:28 af m.g. |
Privatiseret og ikke reguleret sygehusvæsen er klart dyrere end offentligt.
USA er skrækeksemplet på konkurrence sat ud af kraft. Hvorfor er USA verdens vigtigste lægemiddelmarked (for producenterne.) Fordi priserne her er de højeste i verden. Der er ingen konkurrence, producenterne aftaler priser, og lobbyister sikrer at systemet ikke laves om i samfundets favør, med det som man indtil nu er kommet frem til i det store spil om den nye sundhedsreform.
Røverkapitalisme når den er mest ureguleret og værst. |
| |
| 21. okt 09:32 af m.g. |
| @Jacob: Genialt |
| |
| 22. okt 11:15 af AK54 |
Ja sørgelig udvikling som bliver forstærket af krisen og kræver en bundvending
..altså at folk fatter at det ikke er meget ved at ligedele velstanden via skattesystemet når der ikke er mere tilbage at dele, når den fælles "trykhed" bliver til fælles fattigdom
..men ikke mit problem, jeg har været flittig i 38 år og har mit på det tørre såe.. |
| |
| 28. okt 18:21 af Kasper M |
Jeg er uden forbehold enig med klummeskriveren her.
Det værste argument mine holdningsmodstandere har i en debat kan jeg desværre ikke matche: Danskerne er verdens lykkeligste folk.
Store, internationale undersøgelser viser det gang på gang på gang. Og det er pokkers svært at sige der er så meget galt i det samfund, verdens lykkeligste folk udgør. Øv! |
| |
| 29. okt 19:41 af Svend J |
Jeg er meget uenig og kan kun opfatte klummen som klagesang. Der er en grund til at vi gang på gang kåres blandt de lykkeligste folkefærd i verden. Vi har et velfungerende velfærdssamfund. Det er jo det du gerne vil aflive!
Det er nødvendigt med reguleringer og regler for mangt og meget, og det gøres jo mest for at beskytte individet. Hvis der er noget der truer DK er det EU´s stigende indflydelse på love og regler. Danskerne bliver underlagt afgørelser som et flertal i Europaparlamentet har taget. Vi ender med mindre og mindre indflydelse på egen hverdag, og interessen for folkestyret er herved truet. Det er den reelle trussel, og ikke et ønske om Wild-West lov og uorden. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
