|
|
| 2. jun 2008 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Kristian Juul skriver om tidens verdenskriser og opfordrer alle til at slå koldt vand i blodet: Markedet skal nok klare det.
|
| Af Kristian Juul |
| |
I Danmark skal man indtil videre kigge rigtig godt efter for at se tegn på den verdensomspændende krise, som de fleste eksperter ellers kalder den værste siden oliekrisen i 1970'erne, måske endda værre end 1930'ernes depression.
Allerhøjest bemærkes det herhjemme, at mad- og benzinpriserne også hos os stiger voldsomt, og at boblen på det danske boligmarked er bristet. Men bortset fra det går det jo stadig godt. Det er endda kommet frem, at Danmark måske ligefrem kan høste kortsigtede fordele af krisen, fordi vi er olieproducerende, og fordi den globale fødevarekrise har udløst stor udenlandsk efterspørgsel efter danske landbrugs- og fødevarer, især korn og svinekød.
Måske derfor synes alvoren endnu ikke rigtigt at være gået op for os. Vi er - med et billede lånt af finansmanden George Soros - som manden, der springer ud fra en skyskraber og halvvejs nede udbryder: "Så langt, så godt!"
Men lad os ikke lulle os selv i søvn - krisen kommer også til at ramme os. Benzinpriserne kommer kun til at stige og stige fremover. Maden bliver heller ikke billigere. Vores livsstil i Danmark og i hele den vestlige verden kommer under stadig større pres, og her hjælper besværgelser ikke af den slags, som USA's vicepræsident, Dick Cheney, forleden var ude med, da han sagde, at den amerikanske livsstil "ikke er til forhandling".
Forhandling eller ej, det er ved at gå op for stadig flere, at tidens fire store parallelle kriser - energikrisen, fødevarekrisen, klimakrisen og finanskrisen - ikke kan ses isoleret, men er som forbundne kar: forsøg på at løse én af kriserne fører til forværring af en anden.
Det mest skræmmende eksempel: biobrændstof - især at lave ethanol af majs som verden for få år siden jo havde så stort overskud af - lød som sådan en indlysende løsning på energiproblemerne ... Vi véd alle, hvad der skete, da USA satte markedet ud af kraft ved at bevilge enorme statslige subsidier til dyrkning af majs til bio-brændstof, og en fjerdedel af USAs majs-produktion i løbet af få år blev forvandlet fra menneskeføde til brændsel i 4-hjulstrækkere.
De resulterende prisstigninger har ramt især U-landene så hårdt, at Indiens finansminister, Chidambaram, for nyligt kaldte ethanol "en forbrydelse mod menneskeheden".
Udover at være et ubærligt moralsk dilemma, når sulten er på fremmarch kloden over, ser biobrændstof desuden ud til generere forsvindende lidt overskudsenergi på bundlinjen i forhold til den energi, det koster at producere den. Med mindre der sker et teknologisk gennembrud i næste-generations cellulose- eller algebaseret ethanol, står det klart, at idéen biobrændstof, omend forfulgt i en god mening, er en frygtelig misforståelse.
I frustration over krisernes indbyrdes afhængighed og manglen på åbenlyse politiske svar på dem er kritikken af kapitalismen som økonomisk system taget til på det sidste. Information bragte for nyligt en artikel med titlen "Når kapitalismen vokser samfundet over hovedet", hvor man bl.a. kaldte krisen en "egentlig systemkrise med rod i basale strukturer i den globale økonomi (...) med det fællestræk for delkriserne, at de afspejler et system, der nu opererer tæt på sine grænser".
I forlængelse af sådanne analyser har venstreintellektuelle ikke været sene til at øjne chancen for et comeback og udnytte krisen til at kræve drastiske indgreb overfor det frie marked. Man har krævet større statslig regulering af energi- og landbrugsproduktion, f.eks. et nyligt forslag fra Enhedslisten om at "den hjemlige produktion af svin straks begrænses", eller SF og Socialdemokraternes ugennemtænkte pres for to år siden for at tvinge regeringen til at satse på ethanol, som man dog siden har måttet besinde sig på. Selv hårdere regulering af genmodificerede planter og tvangsomlægning til økologisk landbrug har været foreslået af venstrefløjen, selvom begge dele af eksperter menes blot at ville forværre fødevarekrisen.
De venstreintellektuelle spiller med deres slet skjulte dagsorden på, at netop i en krise er lydhørheden større i offentligheden overfor opfordringer til at tænke i alternative samfundsmodeller, også når det gælder noget så fundamentalt som verdensøkonomiens markedsbaserede model.
Som borgerlige gælder det i denne situation om at holde hovedet klart. Vi er naturligvis lige så bekymrede som alle andre over kriserne, men det må ikke få os til at tvivle på markedets fundamentale styrke i forhold til statslige og overstatslige indgreb, som kan have ellers nok så noble formål, men som i stedet blot vil forværre situationen.
Ordet krise kommer af det oldgræske ord for "vendepunkt", og situationen i dag kan dermed meget vel være begyndelsen til en løsning af en række ophobede ubalancer i verdensøkonomien. Vi burde huske af historien, at økonomien i frie markedssamfund helt naturligt bevæger sig i Sinus-kurver, og at verdenskriserne til socialisternes store ærgrelse aldrig har ført til langvarige sammenbrud, men tværtimod altid banet vejen for ny udvikling og vækst.
Lad derfor Adam Smiths "usynlige hånd" løse kriserne - de markedskræfter der "søger ligevægt og den bedste løsning for helheden". Vi ser allerede over hele den vestlige verden, at de stigende energipriser får både forbrugere og producenter til at ændre adfærd: salget af firehjulstrækkere og andre benzinslugere er styrtdykket, mens salget af hybridbiler og investeringer i udvikling af alternative energiformer tager fart. Vi ser også spæde tegn på, at de høje fødevarepriser nu begynder at stimulere lokal landbrugsproduktion i f.eks. Afrika.
Hvorfor skulle politiske panikindgreb og statslig intervention pludselig blive et effektivt alternativ til kapitalismen og markedskræfterne? Hvor sort det end kan se ud i dag, så vil fødevare- og energiproblemerne i sidste ende blive løst på ny af det selvkorrigerende marked - hvis det ellers får lov.
Kristian Juul er formand for politisk udvalg hos de Konservative i Helsingør
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 2. jun 23:23 af Christoffer Bugge Harder |
Hej Kristian,
jeg synes, at det er fint, at du ikke blot (som de fleste ærke-borgerlige) benægter, at der faktisk er krise omkring energi og klima, men hvordan forestiller du dig, at markedet selv skal løse klimaproblemet alene? Når der er kommet opmærksomhed omkring klimaspørgsmålet, skyldes det jo ikke markedet, men i høj grad politisk interesse - og i de lande i Europa, hvor udledningerne falder markant (Sverige, Frankrig eller Finland) skyldes det jo NETOP bevidst politisk prioritering?
Mig bekendt er global opvarmning/co2 et skoleeksempel på en markedsfejl helt efter økonomiske lærebøger: drivhusgasudledningerne er en global negativ eksternalitet, hvor omkostningerne ikke kan fordeles effektivt, og hvor hver enkelt ikke mærker konsekvenserne. Jeg er helt enig i, at førstegenerations biobrændstof er en katastrofe (udover de grunde, du nævner, også, fordi det fører til andre miljøødelæggelser, f.eks af skove), men bare at lade markedet råde er da en stensikker opskrift på at lade klimaproblemet udvikle sig yderligere?
Når man har fundet løsninger på andre negative eksternaliteter som f.eks cfc-gasserne, så skyldtes det også politisk indblanding - ganske vellykket, endda. Hvad i de almindelige markedsmekanismer skulle have fået køleskabsfabrikanterne eller forbrugerne til at bevæge sig væk fra CFC-gasserne af sig selv? Efter min mening er der netop behov for en effektiv overordnet politisk regulering på energiområdet, der klart styrer væk fra fossile brændstoffer - og SÅ kan markedskræfterne ellers udfolde sig frit under de givne rammer (og det må gerne inkludere atomkraft for min skyld). Det er da vist også, hvad Dansk Industri har anmodet politikerne om for nylig?
Mvh
Christoffer |
| |
| 2. jun 23:39 af Hugin |
@Kristian Juul: "Situationen i dag kan dermed meget vel være begyndelsen til en løsning af en række ophobede ubalancer i verdensøkonomien."
Hvor stor ophobning af ublancer i verdensøkonomien kan man bevidne, før man begynder at gøre sig den tanke at det selvkorrigerende marked - i hvert fald for en tid- har glemt at selvkorrigere? Og kan ophobningen måske endda blive så voldsomt at man får den kætterske tanke at Adam Smiths "usynlige hånd" mest af alt er usynlig fordi den slet ikke er der?
Der er jo reelt ikke noget der hedder selvkorrigerende marked anno 2008; der bliver jo konstant korrigeret, ikke af markedet, men af reguleringsivrige politikere.
Eks. vis sendes først hundredetusinde danskere ud af arbejdsmarkedet med en "hold-kæft" check i foret (efterløn), men når markedet så år senere skriger på arbejdskraft undlader de reguleringsivrige politikere at stoppe udskrivningen af "hold-kæft" checks. EUs latterlige cirkus med landbrugsstøtte til et erhverv der aldrig tidligere har oplevet så høje verdensmarkedpriser; tilskud til såvel tobaksdyrkning som anti-rygekampagner og andre absurditeter kan vel heller næppe være befordrende for det selvkorrigerende markeds virke?
Markedets selvkorrektionen "ligger for døden" - hvilket jo blot er en naturlig følgevirkning af det fælles-europæiske socialdemokratiske velfærdsprojekt, der på forunderlig vis har sejret så markant at selv klummeskribentenn - igennem sit partitilhørsforhold - stiller sig tilfreds med at administrere fremfor at afvikle og reformere.
Man må også stille spørgsmålstegn ved klummeskribentens tyrkertro på at verdens fødevaremangel og energiproblemer kan løses af den "usynlige hånd". Det forholder sig nemlig sådan at "den usynlige" hånd aldrig før i verdenshistorien har stået overfor det problem at der simpelthen ikke eksistere (uanset pris) de ressourcer som hånden skal allokere. For mange mennesker, for lidt dyrkbart land og utilstrækkelige energialternativer til de kulbrinter der efterhånden er så hadede. Bl.a. forsøger en kons. miljøminister at slå knuder på sig selv for at fremavle skattesubsidierede vindmøller hvor den "usynlige hånd" ville have dikteret atomkraft, øgede investeringer i olieudvinding og højere energipriser, så forbrugerne tilskyndes at bruge energi mere effektivt.
Jeg synes generelt klummeskribenten har en dårlig sag - dels pga. sit partitilhørsforhold, dels for sin uformåen at indse hvordan politikernes forudgående (fra tidligere kriser) panikindgreb permanent har givet markedets selvkorrigerende mekanisme alvorlig åndenød. Der forestår altså en opgave med at tilbagerulle tidligere tiders panikindgreb før selvkorrektionen igen kan fungere.
|
| |
| 2. jun 23:48 af Hugin |
| Iøvrigt er jeg et langt stykke ad vejen enig med Christioffer; externaliteter såsom forurening, kuldioxidudledning og brugen af CFC-gasser er markedet som det aktuelt fungerer slet ikke istand til at prissætte, ergo kan markedet ikke allokere ressourcer til at korrigere for negative konsekvenser. |
| |
| 2. jun 23:55 af Liberalist |
@Christoffer
Problemet med vor tids politikkere er, at deres evige gyldige løsning er indføring af nye afgifter! Det er jo aldrig at fjerne nogle af de eksisterende skadelige afgifter, så fri mig for flere politikkerløsninger! De skal bare blande sig helt uden om og lade markedet klare ærterne, medmindre de da vil FJERNE nogle afgifter... not.
|
| |
| 3. jun 00:08 af Niklas Bastholm Hansen |
@ Christoffer
"Mig bekendt er global opvarmning/co2 et skoleeksempel på en markedsfejl helt efter økonomiske lærebøger"
Hej Christoffer,
Du skriver ovenstående, men problemet er ikke en markedsfejl. Problemet er at der mangler et marked at handle eksternaliteten på. Det er en udbredt misforståelse at alt der ikke løser sig selv skyldes "markedsfejl". Men hvis der ikke er et marked at handle eksternaliteten på, er det svært at forvente problemet løst. Hvis du er i tvivl om hvorvidt der er tale om en markedsfejl eller et problem med manglende marked kan du altid spørge dig selv om de involverede parter alle deltager med deres samtykke til handlingerne eller ej. Tag f.eks forurening... Jeg har helt sikker tikke givet mit samtykke til at få hældt forurening i hovedet af nabofabrikken og derfor er der ikke tale om markedsfejl men derimod manglende klar definition på ejendomsret. Derimod er ufrivillig arbejdsløshed en typisk markedsfejl. Selvom der findes virksomheder der ønsker at ansætte arbejdsløse, og arbejdsløse der ønsker at arbejde for virksomheder er det ikke altid de finder hinanden. Markedet er ikke i stand til at facilitere kontakten i denne situation og er derfor ikke perfekt.
/Niklas Bastholm Hansen
|
| |
| 3. jun 00:12 af Astrid |
Allerede Adam Smith advarede imod kapitalismens sjakaler, spekulanterne, og der er grund til at følge Smits kloge ord. F.eks. er det især på grund af spekulation fra fonde og lignende, at olieprisen er drevet så højt op.
Spekulation sætter de reelle markedskræfter ud af spil - og derfor skal vi gribe ind overfor spekulaterne, der kynisk ødelægger den kapitalitiske markedsøkonomi for egen vindings skyld. Det kan markedet ikke selv klare. Det kræver lovgivning og et stærkt politi. |
| |
| 3. jun 00:13 af Astrid |
| PS. Hvad angår klimakrisen, så kan vi glæde os over, at temperaturen globalt ikke er steget i de sidste 10 år, men tværtimod faldet en lille smule. |
| |
| 3. jun 00:20 af Niklas Bastholm Hansen |
Tilføjelse...
Et uperfekt marked er heller ikke ensbetydende med at staten skal komme rendende og forsøge sig med at løse alle problemer hver gang der er de mindste problemer. Det smukke ved markedsmekanismen er at den over tid forbedres sådan at problemerne løser sig selv. Jeg tror personligt det ville være meget mere gavnligt at løse alle disse problemer med eksternaliteter gennem en bedre definition af ejendomsret, og mangel på samme, end at have staten til at indføre en masse afgifter som bare ender med at blive "Cash cows" for skiftende socialdemokratiske regeringer. Nogle af disse eksternaliteter der typisk nævnes er sgu egentlig også bare en del af livet. Vi lever flere på denne jord og der er forskel på hvordan vi lever. Sådan er det nu engang at være sociale væsener.
/Niklas Bastholm Hansen |
| |
| 3. jun 01:17 af nicolai |
| super astrid, så man må godt handle med ting, bare man eh, ikke handler på en umoralsk måde? :) det er ligeså naivt som at tro på den usynlige hånd :p et rent marked har aldrig eksisteret, og om det kunne eksistere er ligeså relevant som at diskutere om den socialistiske ønskestat kan eksistere - en tankeøvelse for fusentaster og crackpots der burde få sig et rigtigt arbejde :p |
| |
| 3. jun 07:33 af Christoffer Bugge Harder |
Hej Niklas,
nu er jeg ikke økonom, men biolog, så jeg har måske et lidt andet syn på tingene end traditionelt markedsorienterede økonomer - og jeg har sikkert meget at lære omkring markedsøkonomi generelt. Men hvis vi ser på klimaet/atmosfæren, så er det da en slags "fælledens tragedie" i global skala: Det er "gratis" for enhver at læsse co2 ud i atmosfæren, det er umuligt at placere ansvar for følgevirkningerne og det er heller ikke i praksis muligt at etablere blot nogenlunde klare ejendomsforhold. Alt dette tilsiger, at vi vil blive ved med at pumpe co2 ud, så længe kul og olie stadig er de billigste og lettest tilgængelige energikilder - og det vil de efter alt at dømme blive ved med at være, så længe man ikke prissætter den enorme negative omkostning, det er at dumpe "spildprodukterne" herfra i atmosfæren.
Det lyder da i mine øren som præcis definitionen på en markedsfejl?
http://en.wikipedia.org/wiki/Market_failure
Både Nicholas Stern (en anerkendt britisk økonom) samt EPAs Eileen Clausen er inde på det samme i nedenstående henvisninger:
Stern:
http://www.guardian.co.uk/environment/2007/nov/29/ climatechange.carbonemissions
"Climate change is a result of the greatest market failure that the world has seen, Sir Nicholas Stern, whose review last year warned of the economic and social costs of climate change, said tonight, delivering the Royal Economic Society (RES) public lecture in Manchester".
Clausen:
http://www.pewclimate.org/node/4201
" ;I'd like to elaborate just a bit on one of these forces, and that is the marketplace. The market, of course, helped create global warming - although the economists, I suppose, would say it was more a case of "market failure." The climate, as they say, is the quintessential "commons," the public good that is free to everyone, and therefore valued by no one. But even now that we understand its value, and the risks of continuing to overburden it, the market cannot possibly fix the problem of its own accord. It is simply incapable of factoring in the very long-term costs and benefits, of giving them sufficient weight, to drive the investments that are needed in the short-term. That is why government must give it direction. But given the right direction and the right incentives, harnessed instead of stifled, the market can be a very powerful force for climate protection".
Jeg er umiddelbart helt enig med Clausen, men jeg hører gerne uddybninger fra fagfolk.
Mvh
Christoffer |
| |
| 3. jun 07:34 af Jørgen |
@Christoffer
Hvem har fundet ud af at markedet har skabt klimaproblemet?
Har du tjekket hvem der har igangsat hvilken produktion, i hvilket regi, hvor og med hvilke konsekvenser for hvilke dele af dét, du (som andre ærke-socialister) kalder klima-"krise"?
Eller kører du bare på autopilot? |
| |
| 3. jun 08:46 af Niklas Bastholm Hansen |
@ Christoffer
Hej Christoffer,
Jeg vil give dig fuldkommen ret i at skadende adfærd når man tager andre med i faldet som ved eksternaliteten forurening er helt og aldeles et alvorligt problem. Når det så er sagt vil jeg holde på at markedsfejl kun kan eksistere når der er et marked. Et marked må nødvendigvis være defineret som et sted hvor der "handles" såsom arbejdsmarkedet, varemarkedet, valutamarkedet etc. Når naboen hælder forurening ud i min have har vi ikke handlet os frem til det resultat, hvorfor der ikke er tale om et marked. man kan sammenligne dit eksempel på forurening med voldelig kriminalitet. Med din måde at se tingene på vil du være tvunget til at kalde voldelig kriminalitet for en markedsfejl, det vil jeg aldrig mene det er. Det er en manglende rspekt for ejendomsret. At Wikipedia skriver noget andet og at man kan se forurening optræde i almindelig økonmisk litteratur som en markedsfejl viser blot hvor længe disse misforståelser har eksisteret. Det er også et spørgsmål om at økonomer elsker at regulere, elsker at nørkle med tallene for at finde frem til hvor store eksternaliteterne er og hvor omkostningerne genereres for derefter at finde den bedste skattemekanisme til at genskabe "Efficiens". Der er derfor ikke langt til at man i teorien tænker sig frem til en løsning hvor en statsmagt beslutter en skat som så regulerer opførslen væk fra den skadelige adfærd. De elsker det, det er deres fag. Men det har intet med et marked at gøre. Når jeg går i Netto og køber en liter letmælk træder jeg ind på et marked og handler én vare for en anden(mælk for penge), men der ingen vare der handles i forurening. Der kan derfor ikke være et marked.
Spørgsmålet er da så: Vi har noget der ikke fungerer, hvordan skal vi løse det?
For det første kan vi komme langt ved at definere ejendomsretten bedre. Det vil stoppe rigtig meget forurening hvis man definerede ejendomsretten meget stejlt, og skabe et kæmpe incitamenet til at løse energiproblemerne da det vil give utrolige gevinster. For det andet må du overveje om statens regulering overhovedet løser problemet, og om du er villig til at give beføjelser til en lille gruppe magtsyge tåber der intet ved om de tekniske forhold i klimaproblemer.
Ligesom alle andre problemer skal de løses af mennesker, og ikke af statens elite. Lad os nu få den ejendomsret!
/Niklas Bastholm Hansen
|
| |
| 3. jun 08:47 af Astrid |
@nicolai
Læs din Adam Smith. |
| |
| 3. jun 09:43 af Lars |
Jeg tror det afgørende at holde fat i, i hele den her debat er, at ingen systemer er perfekte. Som Thomas Sowell skriver, så er der "no solutions, only pay-offs". Der sker ekstremt ofte det, at hver gang politikerne vil "lappe" på noget, de mener er et problem ved markedet, så opstår der nye problemer - både på kort og langt sigt.
Ethanol-misæren er et eksempel, men man kunne også nævne de enorme tyske subsidier til solceller - der har ført til, at der opsættes et kæmpe antal solfangere i Tyskland (et land hvor solen ikke skinner i store dele af året), mens priserne på silicium (som man laver solceller af) er gået så voldsomt op, at fx afrikanske lande ikke længere har råd til at investere i solenergi - selvom det vil være en oplagt investering i solrige lande.
Jeg er helt enig i, at der skal gribes ind overfor foruerening, ligesom der skal gribes ind overfor voldtægt og tyveri. Og når foruereningen bliver global kan det være svært at bruge den private ejendomsret som målestok, ligesom rettigheder til fiskeri fx er svære at regulere. Det bør imildertid ikke føre til, at folk automatisk kaster deres håb på politikernes evne til at regulere sig (og os) ud af problemet. Der er sådan set ikke noget argument for, at de skulle være specielt dygtige til at træffe den slags beslutninger. Man kan jo ønske sig - som Christoffer - at de finder nogle rationelle og simple løsninger, fx en global CO2-skat sat på et rimeligt niveau. Men er der nogen grund til at tro, at det vil ske? Eksemplerne på det modsatte er legio (ethanol, solceller), og de få gode eksempler er få - cfc var en gas med ret begrænset udnyttelse, og forbuddet ramte kun en lille og svag industri.
Når det gælder de andre krisespørgsmål i klummen, er det tydeligt, at politikernes regulering har været voldsomt med til at forstærke problemet - det gælder især på fødevareområdet, hvor de fleste udviklingslande omgiver sig med kæmpe toldmure, og også må kæmpe mod de rige landes landbrugsstøtte. Her ER reguleringen en stor del af problemet, og at sætte sin lid til (som Information nu gør i flere artikler) at de selvsamme ignorante, kyniske, magtliderlige tåber, skal kunne løse problemet, er ekstremt naivt.
I stedet for må man besinde sig og sige: Vi lever ikke i en perfekt verden. Der vil altid være problemer, fejl, katastrofer, mangler. Men markedsmodellen er alt andet lige den bedste model vi har både til produktion og fordeling af rigdom. |
| |
| 3. jun 09:58 af danny |
@niklas
Definere ejendomsret mere stejlt?!?
Hvad mener du med det? Hvordan vil du definere ejendomsretten til atmosfæren? den vilde natur? hvem skal i givet fald eje disse, og hvadnu hvis dem, som ejer disse ting synes de skal ødelægges?
Som jeg ser det er netop den private ejendomret problemet - den private ejendomsret definerer et område som værende under en person/personkreds´ fulde og frie dispositionsret, uden hensyntagen til hvad andre måtte mene om den sag. Denne form for individualisering af vores fælles goder (jord luft vand ect) fører til kortsigtet og i sidste ende naturødelæggende naturforvaltning til skade for alle mennesker - ikke kun ejerne.
mvh danny jensen
|
| |
| 3. jun 10:28 af Lars |
| Danny: Hvordan gik det lige med naturforvaltningen i de gamle østlande, hvor man havde afskaffet den private ejendomsret, så man bedre kunne passe på de fælles goder? |
| |
| 3. jun 10:57 af Niklas Bastholm Hansen |
@Danny
Hej Danny,
Min pointe med ejendomsret er at du med ejendomsretten både kan definere hvad du har retten over og hvad du ikke har retten over. I min tanke om en bedre definition på ejendomsret ville jeg netop ikke tillade at folk bare kan svine naturen til, da naturen er alles ejendom og ingens. Du kan kun ødelægge noget der er din egen ejendom. Problemet her er at forurening aldrig har været et stort problem før man var godt i gang med at forurene. Endnu engang bevis på at markedet løser opgaverne, men kun hvis der er et marked. Datidens politikere har ikke defineret ejendomsretten ordentligt og slet ikke forstået problemet med forurening sådan at man ikke har opbygget et marked der kan løse problemet. Nu forsøger vi os så med en masse regulering at løse problemerne når det der i virkeligheden mangler er et marked til at tage sig af det. Den eneste vej frem er forskning og udvikling i nye og bedre teknologier, drop staten som redningsmand. Igennem alle tider hvor mennesket har levet på jorden har det været forskning og udvikling der har skabt fremskridtet. Markedsmekanismen og ejendomsretten er grundlæggende forudsætninger herfor. Der er ingen grund til at tro at det vil ændre sig.
/Niklas Bastholm Hansen
|
| |
| 3. jun 11:47 af Jonas G |
@ Niklas
Oprigtigt synes jeg der er nogle interessante vinkler i din måde at anskue ejendomsretten ud fra retten til og særligt mangel på retten til. Men i sidste tilfælde snakker vi vel netop om den kollektive enjendomsret, venstrefløjen har været fortalere for i forskellige udstrækninger. Problemet er jo at du ikke kan gøre definitionerne og udfoldelsesmulighederne andet end vægtede af de enkelte interessenter og derfor har brug for en kollektiv regulering.
Hvor er beviserne på at markedet løser noget som helst. Det er jo netop denne mangel på en kollektiv stillingtagen til, hvad vi vil, der har skabt et marked der er så destruktivt for vores natur og miljø - der er en grund til vi kalder klimasituationen en effekt af den industrielle revolution, ikke omvendt.
Der ud over er der en basal fejl i hele ideen om at markedsfører problemerne. Det drejer sig jo om at fjerne markedet. En af reguleringen/beskatningens helt store gevinster er, at den som eneste mekanisme har vist sig effektiv i at drive en teknologiudvikling. Handel med CO2 kvoter er jo bare et forsøg på at lempe problemet med ikke nogen løsning. Ny teknologi er vejen frem.
|
| |
| 3. jun 12:01 af danny |
@lars
du skriver;
"Når det gælder de andre krisespørgsmål i klummen, er det tydeligt, at politikernes regulering har været voldsomt med til at forstærke problemet - det gælder især på fødevareområdet, hvor de fleste udviklingslande omgiver sig med kæmpe toldmure, og også må kæmpe mod de rige landes landbrugsstøtte."
Udsagnet er til dels rigtigt - forstået på den måde at landbrugsstøtte i ilande, som gør at vi kan dumpe vores fødevarer i ulande dræber den lokale fødevareproduktion i ulandene. Den aktuelle krise skyldes imidlertid (så vidt jeg er orienteret) at fødevarer er blevet interessante spekulationsobjekter - så man kunne jo begynde med en strammere regulering af verdenens fødevarehandel (f.eks forbyde spekulanter i at handle m fødevarer).
Markedet løser ingen problemer - og det er heller ikke meningen med det - det genererer profit til markedsaktørerne - intet andet.
Endelig skriver du om østblokken under den kolde krig - og der er det jo velkendt at den massive forurening primært skyldtes at al produktion handlede om at sikre østblokken imod hvad de så som vestlig aggression - dette hensyn stod over miljø og velfærd, frihed og fødevarer - og det er jo detsværre prisen for den kolde krig - i vesten udbyttede vi den 3. verden i stedet (som vi jo fortsat gør) det er mere profitabelt og mindre ødelæggende for vores egen natur - men næppe meget kønnere.
@niklas
Så hvis jeg ejede f.eks den skov med de sidste bjergorillaer er det altså ok at jeg skyder dem og udstopper dem og udstykker min skov til sommerhusparceller - eller hvad?
Ejendomretten er ikke og må aldrig blive ukrænkelig - egentlig mener jeg den burde afskaffes når det gælder særlige emner som jord, naturresourcer - men det er lidt en anden diskussion.
mvh danny jensen
|
| |
| 3. jun 12:04 af Niklas Bastholm Hansen |
@ Jonas G
Til at starte med vil jeg lige slå fast at ejendomsret i sig selv er en kollektiv regulering. Alle liberale rettigheder er eksempler på reguleringer hvor alle mennesker tildeles rettigheder de ikke har naturligt. Ejendomsret er en menneskelig opfindelse. Jeg er derfor som sådan ikke modstander af kollektive reguleringsformer. Jeg er imod tanker i retning af kollektiv ejendomsret. Det giver basalt set bare flertallet muligheden for at gøre hvad de har lyst til.
"Hvor er beviserne på at markedet løser noget som helst"
Der er helt ufatteligt mange eksempler herpå, det vil jeg slet ikke diskutere.
|
| |
| 3. jun 12:07 af Niklas Bastholm Hansen |
@ Jonas G
Jeg var ikke helt færdig.. Kom ved en fejl til at trykke send :-)
jeg tror ikke på staten eller på nogen offentlig instiútions evne eller ønske om at forbedre jordens klima. Politikere er ligeså selvorienterede som almindelige mennesker og derfor tror jeg langt mere på at markedet kan løse problemerne end tilfældige politikere. I teorien kan politikere gøre en masse gode ting som sådan, men det gør de bare aldrig!!
|
| |
| 3. jun 12:11 af Niklas Bastholm Hansen |
@Danny
Når du medtager Bjerggorillaer i din argumentation blander du flere ting ind i diskussionen hvilket fjerner fokus fra det oprindelige spørgsmål. Dyr har aldrig haft de samme rettigheder som mennesker og diskussionen om de skal have det er en helt anden. For at svare på dit spørgsmål skal det naturligvis være muligt for dig at fælde DINE træer hvis du ønsker det og lave sommerhusejendommme eller store flotte golfbaner. Det er op til dig, og det er værdien i ejendomsretten. |
| |
| 3. jun 12:18 af Niklas Bastholm Hansen |
For at komme tilbage til klummens egentlige indhold så vil jeg ikke give klummeskrivbenten ret i at markedet nok skal løse problemerne. "Markedet" er ikke en stor og flot imaginær plads hvor tryllekunstnere danser rundt og løser problemerne uden at folk lægger mærke til det. markedet er blot et sted hvor folk kan mødes og handle. Det er op til menneskene på markedet at afgøre hvad der skal være resultatet af vores handlen.
Markedet løser problemerne hvis følgende er opfyldt:
1. Der eksisterer et marked
2. Vi tildeler markedet nogle egenskaber der gør at folk kan mødes frit og i overensstemmelse med deres egne interesser etc. (Ejendomsret veldefineret og overholdt. Vigtigt at socialisterne læser med her, jeg skriver dette til jer!)
3. Vi blander os udenfor markedet og dropper regulering.
Hvis der findes markedsfejl, skal vi tilabge og se på om ejendomsretten er forkert defineret. Hvis ikke, er der ikke tale om en markedsfejl men bare dig der ikke bryder dig om det resultat der lader til at passe alle andre omkring dig.
Niklas
|
| |
| 3. jun 12:59 af JH |
@ Kristian Juul
Jeg ved ikke hvem du er, men oekonom er du ikke.
Lad os lige slaa fast at den krise, som i foerste omgang har ramt USA, og som du omtaler i et vaek, IKKE er et resultat eller aarsagen til foedvareprisstigningerne udover hvad der kan tillaegges den lave dollarkurs.
"Krisen" er et i simpel vendinger et resultat af forhoej gearing af boligmarkedet, der med en stigning i renterne grundet en laanefinasieret krig betalt i dollars , foerst satte ca 2 mio amerikanske boligejere under stort pres og dernaest de banker der har finansieret huskoebene.
Den stigende efterspoergsel efter mad og raavarer skyldes den oegede velstand i Kina, Indien og til dels Sydamerika. Det er jo netop markedet der faar priserne til at stige og ogsaa markedet der har gjort det rentabelt at bruge biodiesel nu hvor raaolien er blevet saa dyr.
JA det er de venstreorienteredes skyld. Men det er ikke de "venstreintellektuelle" i DK men kommunisterne i Kina, der faar priserne til at stige og det er " Kapitalisterne" i US der fik krisen til at eskalere.
PS Er det skidt at vaere venstre-intellektuel modsat hoejrefloejs-ignorant? |
| |
| 3. jun 13:19 af Klaus Lange |
Hej Kristian.
Du skriver: "salget af firehjulstrækkere og andre benzinslugere er styrtdykket"
Har du nogle tal eller andre henvisninger der underbygge dette? Jeg troede egentlig at de seneste tal viste at salget stadig stiger i USA?
Hvor har du det fra? |
| |
| 3. jun 13:44 af Christoffer Bugge Harder |
@Jørgen
Jeg forholder mig til, at co2-udledningen - i henhold til helæt almindelige definitioner - er et klassisk eksempel på en markedsfejl. Jeg er ikke "ærke-socialist", men jeg kan konstatere, at der har været og stadig er et enormt marked for fossile brændstoffer, og at restprodukterne fra disse ender i atmosfæren og nu giver et stort forureningsproblem. Alt dette er fuldstændigt objektive observationer i overensstemmelse med videnskabelige kendsgerninger.
Hvis det er for meget af min "sædvanlige snak om fakta og forskning" (eller hvordan du udtrykte det sidst) for dig, så gør som sidst: Overlad debatten til dem, der interesserer sig for det faktuelle grundlag, og smut hjem og koncentrer dig om noget andet.
@ Niklas og Lars
Vi er helt enige i, at der mangler et marked og en klart defineret ejendomsret ifht. klimaproblematikken - og det er netop af denne grund, at der faktisk er brug for, at staten intervenerer og sætter nogle overordnede rammer. Vi står med en negativ eksternalitet i form af det at få prissat noget, der for tiden bare havner i atmosfæren og giver problemer - og det kommer altså ikke i stand af sig selv. Det er muligvis ubehageligt for meget ideologiske liberalister at erkende, men det er der altså kun politisk indblanding, der kan klare.
Men det er ingen grund til at fortvivle: I modsætning til, hvad mange her sikkert forestiller sig, har det faktisk vist sig, at politisk miljøregulering har virket meget fint i en masse tilfælde, også på internationalt plan:
- asbest
- blyholdig benzin
- klorblegere
- røgrensning
- CFC-gasser (freon)
osv.osv. Hver eneste gang er der blevet hylt og skreget om, at det ville blive økonomisk ruin, brandhelvede, de facto-afskaffelse af bilisme, skrivepapir og køleskabe og at det i øvrigt aldrig ville virke -
- og hver gang er det blevet overraskende effektivt og langt billigere end frygtet. Så industriens repræsentanter og markedsfundamentalister kan være mindst lige så slemme dommedagsprofeter som dyrerettighedsfanatikere og den slags! :-)
Så det, der i første omgang er brug for, er, at vi nu arbejder effektivt ud fra, at fossile brændstoffer må udfases hurtigst muligt (herunder indstiller klynkeriet, bortforklaringerne og sammensværgelsesteorierne "intet er bevist endnu", "det var meget koldt i min baghave i vinter", "det er nok bare er noget, FN har fundet på" eller hvad de sædvanlige klimaklummer på 180grader nu plejer at skrive), og at vi får gang i noget effektivt internationalt samarbejde a la det med CFC-gasserne.
Når det er på plads, SÅ kan man overlade resten til markedskræfterne. Vi er sikkert alle helt enige om, at de er meget effektive og fleksble og hurtigt tilpasser sig de politiske vilkår - derfor handler det netop om at styre dem i den rigtige retning mht. fossile brændstoffer.
Mvh
Christoffer
|
| |
| 3. jun 14:08 af Niklas Bastholm Hansen |
@Christoffer
Jeg tror vi er meget enige i nogel ting men fundamentalt uenige i andre. Du ønsker regulering med skatter osv fordi du ser det som løsningen på en markedsfejl. Jeg ser ingen markedsfejl men et manglende marked pga. fejlagtige politikere der ikke gør deres arbejde. Du sætter dog din lid til markedet hvilket gør at jeg alligevel tror vi er lidt enige i at markedsmekanismen er rigtig god.
Jeg dropper samtalen nu, men det har været interessant at snakke med jer alle. God dag,
/Niklas
|
| |
| 3. jun 15:35 af JH |
Christoffer Bugge Harder
Det er smartest om der foerst findes et reelt alternativ foer noget forbydes. I dag bruges der eksempelvis mere kul i energiforsyningen end sidste aar pga de hoeje oliepriser. Markedet er staerkere end politiksvelvilje og viser igen og igen at de oekonomiske aspekter ikke kan ignoreres, naar der skal findes en ny loesning til et givet defineret problem.
De hoeje oliepriser goer det dog mere rentabelt at investere i nye teknologier, som med lidt held ender med et reelt alternativ til CO2 udledende energikilder ( hvis det er det vi vil til livs). De nuvaerende alternativer vind, vand og solenergi kan ikke holde hjulene i gang.
MEN LAD NU IKKE OGSAA DENNE DEBAT BLIVE EN KLIMADEBAT FORDI DET ÈR IKKE HVAD "KRISEN" DREJER SIG OM.
|
| |
| 3. jun 16:54 af Kristian Juul |
@Klaus Lange
Forskydningen i amerikanernes bilkøb gennem de sidste par måneder væk fra SUV'er og over imod mindre, benzinøkonomiske biler er veldokumenteret, se f.eks. NY Times:
http://www.nytimes.com/2008/05/02/business/02auto.html?partner=rs suserland&emc=rss&pagewanted=all
En Ford chef kalder det "easily the most dramatic segment shift I have witnessed in the market in my 31 years here?
Så markedet reagerer faktisk hensigtmæssigt på krisen.
mvh. Kristian Juul |
| |
| 3. jun 17:07 af Jonas G |
@ JH
jeg er helt uenig. vi kan drive teknologiudviklingen ved aktivt at motivere markedet til at gå i den rigtige retning ikke vente på alternativerne opstår. ud fra den logik, skal vi jo vente til al kul og olie er brændt af i vores kræftværker med at finde alternativer, fordi markedet ustyret vil have en økonomisk interesse til at fortsætte brugen af fossile brændstoffer indtil de ikke længere er der. Den interesse vil være i direkte modsætning med vores interesse om at reducere brugen af olie og kul. Ny teknologi skal hjælpes på vej. Problemet med din tanke er, at markedet er langt fra frit lige nu, og ikke kan ses isoleret fra de størrelser (virksomheder, nationer, spekulanter osv.), der indgår i det. Nye innovationer vil ofte ikke være resultatet af eksisterende størrelser på markedet, men af nye fremkommende. Dem lades der ikke plads til i dagen markedet, i hvert tilfælde ikke i det tempo, som innovationer kan komme frem, hvis eksisterende størrelser motiveres til være innovative. Mens massere af små nye virksomheder skyder frem drevet af pionerånd og et nichemarked er det meget svært at peget på en eneste af de store giganter der fundamentalt har omlagt deres kommercielle fokus. Virksomheder er konservative, de dør når behovet ændres og nye kommer til, og så længe markedet er så langt fra frit som det er i dag er det vigtigt at tage med, hvis man også mener at hastigheden med hvilken vi omstiller os er væsentlig.
Det er jo fundamentalt misforstået når man sigter mod kunstigt, at skabe en økonomi i eksternaliteter. Det kan være en nødvendighed grundet en reaktion, men fokus skal være på at fjerne nødvendigheden af de skadelige eksternaliteter og skabe alternativer. Her har en politisk drevet motivation til at gøre det rigtige - afgifter som standard vist sig at være den eneste rigtige løsning for at presse nye ideer frem - det er målet!
|
| |
| 3. jun 17:25 af JH |
@ Jonas
Vi er ganske vist uenige! Nogle gange af politiske grunde og et par gange fordi jeg ikke mener at du taler sandt. Lad mig starte med det sidste.
En henvisning til "de store giganter" er naturligvis saa loes at den er svaer at argumentere imod, men hvis du ser paa det strategiskifte der er i GE og Siemens - som er nogle sore giganter - saa vil du se en markant satsning paa "miljoevenlige og CO2 reducerende" produkter.
Saa at der ikke sker noget blandt de store konservative virksomheder er helt og holdent forkert - i DK kan udviklingen i bla.Grundfos og Danfoss bekraefte dette.
Saa kommer det til hvordan man "fremmer" nye ideer. Og som det er sket hidtil har det vaeret gennem en masse stoettekroner til alternative energikilder. OG ja det har drevet udviklingen af vindmoeller, som endnu ikke er kommercielt baeredygtige uden stoetten. MEN eftersom man pt ikke kan daekke det aktuelle energi behov med vindmoellet etc, hvilket har drevet oliepriserne i vejret - saa bliver det userioest at tale om yderligere afgifter naar det nuvaerende prisniveau bremser oekonomien for alle -ogsaa dem der udvikler nye energikilder.
|
| |
| 3. jun 18:37 af Lars |
Danny skriver, at mad"krisen" (det vil sige de højere priser som resultat af stigende efterspørgsel og faldende udbud, ikke i sig selv nogen krise, men selvfølgelig ærgerligt for dem, der ikke kan betale prisen) er resultat af "spekulanter". Hvilke spekulanter er det? Mig bekendt er lagrene af fødevarer faktisk mindre end i lange tider, så hvordan er det lige, spekulanterne driver deres spekulation? Hvis der tilbageholdes mad skyldes det snarere forskellige statslige tiltag i fx Vietnam og Argentina, der vil sikre at maden kommer hjemmemarkederne til gode i stedet for at sælges der, hvor prisen er højest. Derfor indfører man straftold på import af madvarer og på salg til udlandet, så markedet i madvarer faktisk er mindre end det har været længe. Lyder det smart? Under alle omstændigheder er det kun ca. 5 % af de globale madproduktion, der rent faktisk handles internationalt - resten bliver solgt på de nationale markeder; måske skulle vi gøre noget for at få det tal op?
Læs fx. det seneste nummer af Economist om baggrunden for kriserne, især med fokus på oliekrisen. |
| |
| 4. jun 09:41 af Jonas G |
@ JH
Jeg skriver jo ikke, at de store giganter, (der ganske rigtigt er løst, men alligevel forståeligt nok til at du nævner Siemens og GE) ikke kan lægge om ved hjælp af markedskræfter jeg skriver de gør det for langsomt. Hvis vi vil drive en udvikling hurtigere end markedet - og det kan der nogen gange være grund til, så må vi gøre det politisk. Nødvendigheden af en grøn revolution blev åbenlys for efterhånden 40 år siden, hvis ikke endnu før det. og de tiltag vi ser fra GE og Simens er også drevet af politiske tiltag i USA ? om end stadig mangelfulde. Vi har jo i dag ikke en situation, hvor markedet regerer, så det er måske ikke alene de kræfter der skal have æren af den nuværende udvikling.
At Vindmøller ikke er bæredygtige uden støttekroner er forkert. Der beregnes en højere takst på al bæredygtig energi, det er korrekt, men det er jo netop i en politisk erkendelse af, at vindenergi eller solenergi har en ekstra værdi, som markedet ikke kan håndtere. Din tanke omkring dette udstiller jo netop hvor dårligt markedet er, idet du udelukkende tillader den bæredygtige energi at konkurrere på et marked der kun håndtere simpel økonomi. Det her er jo et prima eksempel på, at politiske tiltag er nødvendig for at skabe en økonomi der baserer sig på bæredygtighed og ikke økonomi.
|
| |
| 4. jun 09:48 af Jonas G |
@ Kristian Juul
hvordan kan du seriøst sige, at markedet reagerer hensigsmæssigt på krisen med en henvisning til en omstilling i SUV køb nu? det begriber jeg ikke.
på Miljø og sikkerhedssiden (for den sags skyld) har vi jo inden SUV bølgen overhoved startede for vel snart 15 år siden vist, at fremtiden burde være mindre benzin forbrug - gerne alternative energikilder til transportsektoren og biler med større fokus på trafiksikkerhed end SUV'erne og så er markedet fornuftigt for NU at reagere?
nogle kriser er ældre end de Jørgen Steen Nielsen artikler du kan skrive af (konklusionerne må stå for egen regning).
markedet reagerer, men den indbyggede konservaisme der opstår fordi markedet ikke er direkte rationelt men bestående af enheder, der har en fordel i at bevare det statu quo de er opstået i, forsinker alle de mekanismer en politisk styring kan fremskynde. |
| |
| 4. jun 13:02 af JH |
Jonas du vroevler.
En masse loese paastande uden konkrete eksempler og til sidst en definering af oekonomi for egen regning.
Det bliver altsaa alt for traettende at diskutere med dig paa de praemiser. |
| |
| 4. jun 15:11 af |
@ JH
Helt i orden. Det er vel et faktum, at vindmølleindustrien blev drevet af politisk vilje og blev sat tilbage da den politiske vilje forsvandt? Det er vel faktum, at den energi der produceres ved vindenergi udleder mindre CO2 til omgivelserne end afbrænding af fossile brændstoffer og at vindenergi derfor er mere værdifuld og naturligt dyrere end fossil energi, hvis det at udlede mindst muligt CO2 er værdifuldt.
Det er vel et faktum, at på trods af sikker viden om nødvendigheden af en bæredygtig omstilling i over 40 år begynder de første store virksomheder, der er blevet store på den industrielle revolution, først nu at opstille og stadig halter de fleste af de store syndere efter.
Det er vel et faktum at meget få, hvis overhoved nogen af de store virksomheder der i dag er store på eksempelvis olie eller bilproduktion er virksomheder med en præindustriel anderledes portefølje der omstillede sig til deres nye hverv. De er opstået ud den industri de er i dag, mens dampmaskine giganter bukkede under da forbrænding blev det nye hit.
Det er vel et faktum, at vi i dag ikke har en fri økonomi og derfor ikke kan anskue markedsændringer som en naturlig følge at dette, men kun som en synergi mellem de politiske og økonomiske billeder.
Og tror ikke jeg forsøger at komme med nogen definition/definering af økonomi.
|
| |
| 4. jun 15:12 af Jonas G |
Sidste kommentar var naturligvis min:
"@ JH
Helt i orden. Det er vel et faktum, at vindmølleindustrien blev drevet af politisk vilje og blev sat tilbage da den politiske..."
|
| |
| 4. jun 16:02 af JH |
Jonas
"Det er vel et faktum, at på trods af sikker viden om nødvendigheden af en bæredygtig omstilling i over 40 år begynder de første store virksomheder, der er blevet store på den industrielle revolution, først nu at opstille og stadig halter de fleste af de store syndere efter"¨
NEJ DETTE ER IKKE ET FAKTUM. DETTE ER EN GENREL PAASTAND OM UDEFINEREDE VIRKSOMHEDER!
Det er vel et faktum at meget få, hvis overhoved nogen af de store virksomheder der i dag er store på eksempelvis olie eller bilproduktion er virksomheder med en præindustriel anderledes portefølje der omstillede sig til deres nye hverv. De er opstået ud den industri de er i dag, mens dampmaskine giganter bukkede under da forbrænding blev det nye hit.
NEJ DETTE ER IKKE ET FAKTUM. DETTE ER EN GENREL PAASTAND OM UDEFINEREDE VIRKSOMHEDER!
Det er vel et faktum, at vi i dag ikke har en fri økonomi
JA DET ER ET FAKTUM |
| |
| 4. jun 19:17 af Jonas G |
@ JH
Kære JH så må bevisbyrden være på din side: hvilke virksomheder begyndte for ca. 40 år siden at omstille sig? din modsigelse er jo ikke andet en end påstand. jeg synes ikke at kunne nævne nogen bevisbyrden er altså på din side, hvis du mener jeg ikke har ret. hvordan skal jeg dokumentere mangel på handling andet end ved at påpege den. nævn gerne et par stykker.
det samme gælder den næste. det er ganske almindelig logik, at hvis jeg påstår noget ikke eksistere så er det den anden der skal påvise jeg ikke har ret med eksempler. du kan jo specificere virksomhederne der modbeviser mit argument eller stoppe med at skrive med blokbogstaver og tage dig lidt sammen |
| |
| 4. jun 19:31 af Jonas G |
@JH
Men eftersom beviser sikkert ikke er noget for dig, så lad os da bare tage et par stykker ovenfra. Er Forbes 500 ok som kilde? Det er jo svært at vide. Du har indtil videre ikke præsenteret et eneste bevis for en påstand, så din standard er mig ubekendt.
Tager vi udgangspunkt alene i olie, gas og biler:
Nummer 5: ExxonMobile startede af Rockefeller, der aldrig var den store dampmand
Nummer 6: Shell startede i slutningen af 1800 tallet på dekret fra den hollandske konge uden nogen indblanding fra damp
Nummer 7: British Petrol: startet af en guldminer og højt sandsynligt det første europæiske olieeventyr i mellemøsten
Nummer 8: toyota familiefirma startet i 1933 grundet et behov for en national bilproduktion i Japan, men uden tilknytning til den tidligere transportproduktion
Nummer 17: Chevron startet i 1911 på Saudi olie uden tidligere erfaring med energi.
Hvad mere er det du kræver JH??????? Ingen af de store virksomheder i dag der arbejder med ernergi er opstået på en omstilling fra tidligere energiproduktion. De er opstået som nye virksomheder baseret på nye muligheder. Det er IKKE standarden at virksomheder omstiller sig.
|
| |
| 5. jun 11:32 af JH |
Jonas du har ikke bevist andet end at du ikke evner at skrue et argument sammen.
At en virksomhed er startet efter dieselmotorens opfindelse er ikke ensbetydende med at de ikke arbejder for at bedre deres miljoeprofil/produkter.
For at skyde dit vroevl ned endnu engang:
Hvem introducerede hybridmotoren? Svaret er Toyota!
Et eksempel paa en virksomhed der investerer i udvikling af mindre forurenende produkter fordi markedet efterspoerge det.
|
| |
| 6. jun 00:15 af Jonas G |
@ JH
for det første itroducerede Toyota ikke hybridbilen. både BMV, Audi og Honda har været langt fremme med deres hybridbiler. for det andet hører man muligvis en del om Toyota Prius, som jeg går ud fra du henviser til, men langt fremme er de sgu ikke.
i 2005 blev der solgt næsten 8 millioner biler i USA alene til forskel blev der GLOBALT solgt små 200.000 prius biler come on JH lad være at sælge Toyota for mere end de er. På trods af at de første seriøse hybridbiler blev designet tilbage i 60'erne. hvad har du dokumenteret.
samtidig vil du gerne erkene at markedet ikke er frit, men vælger åbenbart at fortolke selv disse spænde fremskidt som en reaktion på det frie marked, mens alle dårligdomme skyldes kontrollen. er det muligt, at denne meget ynkelige udvikling i hybridbilen som du klynger dig til er en artifrakt af styring - når nu markedet alligevel ikke er frit.
jeg har aldrig underkendt markedetskræfter, men fastholder, at de er for langsomme i denne her situation. vi har fra politisk hold haft en politisk baseret værdisætning af et rent miljø, en eksisterende natur et refærdigt godt helbred i mane år, men da denne værdi ikke kan omsættes direkte i en merværdi af hybridbiler sker der ikke noget. et progresivt skattesystem der tager høje for dette i en markedsøkonomi kunne drive udviklingen hurtigere.
med hensyn til min liste har du da fuldstændig ret den beviser ikke meget, men så kom med dine modargumenter. Toyota holer ikke.
det er vel for fanden ikke så kontroversielt, at nyt oftes kommer af nyt og de store giganter har meget svært ved at omstille sig. modbevis nu, hvis du mener det er langt ude.
|
| |
| 7. jul 12:50 af Hans Birgir Hansen |
Alt er grundleggende og overordnet forkert således
som menneskeheden lever og fungerer i strid med na
turen se på den livsfarlige forbruger kulturen.
Køb og kast bort der i et egoistisk og matrialisti
sk samfund skaber forurening ude i naturen mennesk
et er et svin i all verdens lande vi se på tv.
Fremmed og umyndiggørelse af anderledes tænkende i
all verdens lande er en omfattende forbrydelse mod
disse jeg kæmper for i færøesk og dansk debat.
Jeg får info ud i kritisk avis og giver alle insid
viden forståelse bevisthed oplevelse konfrontation
tanker holdninger meninger der aktiverer læser.
Det samme gælder på danske aviser og medie debatsi
der det er hårdt at være aktiv debatør/ systemkrit
iker når redaktion på disse skaber os problemer.
Hele menneskeheden er tilpasset teknokrater m.fl i
all verdens lande der tjener magtsyge enkelt perso
ner diktatorer der dikterer med hakkeorden idag.
Jeg vemmes ved menneskeheden er omskapt til robott
er igennem hjerneforurening/ vask/ indoktrinering/
af sindet i all opdragelse og undervisning idag.
Menneskeheden fik ikke sandheden at vide oliekris
ens store fupp nr de multinationale olieselskaber
fik sat igang ved hjælp af dansk regering i 1970.
Alt sluder og vrøvl i debat i verdens aviser radio
tv kommer ikke at redde verden undgå katastrofer i
de kommende år med storme og oversvømmelse o.m.a.
Alternativ og vedvarende energi vindmøller og atom
kraft i all verdens lande reducerer ikke global op
varmning og klimaendring skapt af magtsyge i USA.
Der produceres for meget olie og mad og drikke o.m.
a. derfor har vi fået det farlige forbruger kultur
med køb og kast bort det ses i hår og klædemoden.
v.h.Hans Birgir Hansen
Tórshavn/ Færøerne |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
