|
|
| 1. dec 2008 kl 22:30 |
Print
Send artikel
|
| Dagens klumme: Niels Munch-Holbek tager en holmgang med 'fair trade' og opfordrer dig til at købe produkter, der fremstilles under de værst tænkelige forhold.
|
| Af Niels Westy Munch-Holbek |
| |
I sidste uge viste Danmarks Radio i dokumentarfilmen "Den bitre smag af te", at forholdene for landarbejdere på plantager under fair trade-mærket ikke adskilte sig fra forholdene på traditionelle teplantager.
Selve udsendelsen lignede andre udsendelser, der tidligere har været sendt med "normale" virksomheder som skydeskive. Denne gang var der dog den ekstra krølle på halen, at det handlede om produkter solgt under fair trade-mærket, der skal være forbrugerens garanti for, at producenterne ikke har opført sig som "gemene", profitmaksimerende virksomheder på det "skrækkelige" marked, som fair trade grundlæggende definerer som årsagen til verdens fattigdom og uretfærdighed.
Desværre forholdt man sig ikke til det virkeligt skandaløse ved fair trade: At det i årevis har været muligt, under mærkningsordninger som fair trade og Max Havelaar og med uholdbare og udokumenterede påstande om at ville og kunne gøre godt, stort set uimodsagt at propagandere for produktegenskaber, der ganske enkelt ikke er belæg for. På den led er fair trade ikke anderledes end den uendelige strøm af slankemidler, helbredende krystaller og anden humbug. At dette bl.a. er sket med tvangsudskrevne skattemidler, gør naturligvis ikke skandalen mindre.
Fair trade har lige så meget med økonomisk udvikling og bekæmpelse af verdens fattigdom at gøre, som regndans har med metrologi at gøre. Når man på fair trades hjemmesider kan læse, at "Fair trade sikrer dig varer af god kvalitet, som du kan købe med god samvittighed", er hovedargumentet formentlig det med at købe med "god samvittighed". Hvorfor skulle forbrugerne ellers købe et produkt til overpris, der på ingen måde er objektivt bedre end alle andre lignende produkter, tværtimod er det krone for krone ringere?
Det er som sagt bemærkelsesværdigt, at man i efterhånden mange år har kunne afsætte de fair trade-mærkede produkter uden nogen form for dokumentation for, at man rent faktisk gør en positiv forskel. De forbrugere, der efterspørger "god samvittighed", må enten besidde en grænseløs (og naiv) tiltro til folkene bag fair trades moral og evner, eller også er de muligvis bare ligeglade? Måske er det alene det at fremstå som et "godt menneske der tænker på andre", der tæller, og så er der selvfølgelig god grund til ikke at afdække, om det rent faktisk er tilfældet.
Men det nytter heller ikke noget at efterlyse data, der underbygger fair trades påstande, for de eksisterer ganske enkelt ikke. Spørger man de ansvarlige bag mærkningsordningerne - hvilket en af mine bekendte har prøvet - om hvor meget bønder og arbejdere under fair trade egentlig får ud af mærkningsordningen, er svaret, at det ved man ikke.
Det nærmeste man kan komme er anekdotiske forsikringer fra de involverede om, at det skam gør en forskel, for "det har de selv set". Jeg er sikker på, at Judith Kyst, generalsekretær for Max Havelaar, har mødt masser af smilende børn og med egne ører hørt om alt det gode, fair trade-ordningen har været skyld i - men det er og bliver anekdotisk og i sidste ende absurd ligegyldigt i forhold til alt det gode, som det grumme kapitalistiske marked og den internationale handel, som fair trade-organisationen dæmoniserer, kan tage ansvaret for.
En rejse til nogle af den globale kapitalismes triumfer begrænser sig ikke til et kooperativ her og en plantage der. Mens Judith Kyst viser et par smilende børn og måske et kulturhus frem, inviterer jeg gerne på en tur til f.eks. Hong kong, Singapore, Taipei, Seoul og Santiago, eller Helsinki, Dublin, Tallinn og Madrid for den sags skyld.
Og lad det være slået fast en gang for alle; ideen om, at man gør en særlig positiv forskel for "nogle af verdens fattigste mennesker" ved at købe fair trade-produkter, er nonsens - det kan man stort set være sikker på, at man ikke gør ved at købe fair trade-mærkede produkter.
Et er, at det ikke er gratis at deltage i ordningerne, hvilket i sig selv udelukker de fattigste. Noget andet og mere grundlæggende er, at det er umuligt at tilrettelægge sit forbrug, så man gør mest godt for de involverede bønder og arbejdere. Det ville kræve, at man på forhånd kendte konsekvenserne for de pågældende ved, at man ikke købte deres produkter. Og hvis det var praktisk muligt at opnå denne viden, ville den medføre, at man skulle forlange kaffe, te, bananer, tekstiler osv., hvor man insisterer på, at der både indgik børnearbejde, så lave lønninger som muligt og stærkt nedslidende arbejdsmetoder. Det skulle man af den simple grund, at jo mere forfærdelige arbejdsforholdene er, jo mere sikker kan man være på, at alternativet er endnu værre for de pågældende bønder og arbejdere, børn som voksne.
Derfor kære læser, vil du gerne vil gøre godt for verdens fattige, vil jeg foreslå at du nøjes med at arbejde hårdt, og bruger dine penge penge på at forsøde dit eget liv. Og skulle du vælge f.eks. at købe dig en ny mobiltelefon, må du da hjertens gerne varme dig ved tanken om, at du hermed er med til at sikre beskæftigelse og indkomst til fattige mennesker i andre dele af verden. Mens du læser manualen kan du jo eventuelt skåle i Coca Cola, der - hvis det blev markedsført på samme måde som fair trade - ville sælges som en livseliksir, der sikrede evig ungdom, stram hud og en altid frisk replik på læben.
Jeg vil foreslå en skål for det "skrækkelige og væmmelige" marked med dets profithungrende producenter og "tilbudsliderlige" forbrugere, der er med til at sprede velstand og fremtidshåb - også til jordens fattige.
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 1. dec 22:59 af Bo Nake |
Tak for en dejligt klar og velargumenteret klumme. Heldigvis behøver jeg ikke at lave kalkuler af et globalt omfang, når jeg køber en vare, hverken m.h.t. den ene eller anden slags producenter. Jeg er helt tryg ved mine egne ønsker og behov.
Og naturligvis er det rigtigt, at de globalt kærlige forbrugere først og fremmest handler af selv-kærlighed. De kan spejle deres egen godhed i produktet. Det er en forfængelighed, der svarer til den, der ligger bag køb af mærkevarer. Så vi bør alle - også tilhængerne af fair trade - tage en tak for det fri marked med i vores aftenbøn. |
| |
| 1. dec 23:14 af LuckyLibertas |
Tak, for klarsprog, og:
Hvordan, kommer vi så det frelste røde "ny" præsteskab, åndeligt til livs; idet fænomenet jo, så ganske klart er en trossag.
Løsninger.............?? |
| |
| 1. dec 23:56 af Morten Knudsen |
| Niels Munch-Holbech, du er som altid en fornøjelse af læse. Jeg vil med stor fornøjelse (og nu også med god samvittighed) kaste mig ud i julehandlen. |
| |
| 2. dec 00:05 af Niels Westy |
En efterskrift og en slags korrektion:
Efter jeg havde skrevet dangens klumme, kiggede jeg i anden anledning på Max Havelaars hjemmesider. Og sandelig om der ikke nu ligefrem optræder tal for hvor meget danskernes forbrug af fair trade te betyder for bønderne under mærkningsordningen. Salget af mere end 9 tons te har udløst den fyrstelige sum af 70.000 kroner (http://maxhavelaar.dk/Default.aspx?ID=1430).
Der står dog ikke noget om hvor mange personer denne fyrstelige sum skal fordeles på - ligesom det ser ud som om, at den eneste grund til at disse tal nu optræder er kritikken i den nyligt sendte dokumentarudsendelse.
At man efter direkte kritik godt kan komme med tal og siger at man har fuldstændig styr på hvor mange penge der går til hvad er bemærkelsesværdigt med tanke på, at Helga stark fra Fairtrade Labelling Organizations International (FTO)direkte forspurgt sidste år svarede, at det vidste man ikke - ak ja.
Men et er hvor meget, eller for de tilknyttede bønder, rettere hvor lidt, de får noget ud af det. Noget andet er påstulatet om at man gør en særlig positiv forskel ved køb af fair trade - det gør man ikke, snarere tværtimod, som anført i klummen. |
| |
| 2. dec 00:23 af MikaelF |
Jeg har aldrig helt forstået filosofien bag "fair trade".
Hvis en bonde ikke kan leve af at dyrke te er fordi der globalt set er en overproduktion af te. Så hvis nu bonden gik over til at dyrke noget andet, bananer, hvede, opium eller hvad ved jeg, så ville prisen på te automatisk stige til gavn for de, der fortsat dyrker te.
At forbrugeren skal betale ekstra for sin te og dermed give bonden et kunstigt tilskud minder i høj grad om EUs landbrugsstøtte. Det er det rene hul i hovedet. |
| |
| 2. dec 01:20 af Aarup! |
"Fair Trade" er andet end kun the, det er ikke fair at smadre et helt mærke/koncept på baggrund af ét produkt.
|
| |
| 2. dec 01:32 af Torsten |
Det kunne være interessant for deadline at tage dette emne op. Den udokumenterede og logisk usammenhængende godgørenhed vs. principperne bag den frie handel.. Jeg gad godt se Niels Westy duellere mod en eller anden fair trade hippie :-) Det mest irriterende ved fair trade har for mig altid været deres misbrug af ordet fair. Hvor er det lige præcis f.t./max havelår er mere retfærdigt end enhver anden form for fri handel??? Kald det dog hvad det er: substituted trade eller noget noget lignende.
Men som sagt: Det ville klæde DR eller TV2 at tage diskussionen op i deadline eller et debatprogram. |
| |
| 2. dec 08:59 af Jesper Veiby |
Altså, jeg er sådan enig med dig, Niels, hvad angår substansen, men dine konklusioner bygger jo på, hvilke præmisser, du handler udfra. Andre handler udfra andre præmisser. Sådan er det jo med det fri marked.
For det første burde alle vide, at Fair Trade ikke sælger kaffe eller te, men en god samvittighed. Det er sagtens muligt, at landarbejderne ikke altid har det bedre, men måske er der ikke børnearbejde eller andre ting, som (i sin grove form) er afskyeligt? Måske er der andre forskelle? Ved du dette? Nogle vil altså betale for at være sikre på ikke at støtte den slags. Og det er vel fair nok, der er et marked for den politiske forbruger. Eller en niche blandt andre nicher.
For det andet må man da som liberalist være positiv overfor det private initiativ. Fair Trade er en slags privat ulandsbistand, hvor der (ihvertfald i princippet) sendes flere kroner til ulandene end ved andre produkter. Fremfor statslige kroner, som måske (heller) ikke altid gør nogen særlig nytte, så er det da bedre, at private sender et par kroner afsted, når de køber kaffe? Eller? Det er jo folks egne penge, som de kan gøre med, hvad der passer dem.
Der, hvor jeg er helt enig, er i mærkningen. Hvorfor skulle markedet være "unfair"? Naturligvis er fair trade priser ikke mere fair end markedspriserne; de er tværtimod bevidst generøse, hvorved markedssignalerne forvirres, hvad angår den basale efterspørgesel. Dog, sålænge der er et marked for fair trade produkter, så er denne (over)efterspørgsel jo reel på givne betingelser, og sender et reelt markedssignal? Eller hvad? |
| |
| 2. dec 09:04 af Frihed |
Noget af det mest skændige er, at DR endnu engang står bag denne ensidige udsendelse med klar venstreorienteret bias.
Man kan klage til DR ved at sende en mail til tidligere DKP-kommunist nu DRs 'ombudsmand' Jacob Christian Mollerup på jmol@dr.dk
|
| |
| 2. dec 09:34 af KB |
@ Jesper Vejby
Fairtrade er desværre ikke kun frivillig ulandsbistand, men subsidieres af bl.a. Danida
http://www.maxhavelaar.dk/OM_MAX_HAVELAAR/Organisation/Max_Havelaar _Danmark/%C3%98konomi/Danida-midler.aspx
hvilket gør det endnu mere latterligt at 9 tons te kun udløser 70.000 kr til bønderne, da jeg er temmelig sikker på at der er krævet en kende mere ind hos forbrugerne... |
| |
| 2. dec 09:36 af Niels Christensen |
Formodentlig ville det gavne bønderne i den aktuelle plantager, hvis vi te drikkere istedet gav differencen mellem almindelig te og ex. Max Havelars direkte til bønderne, eks. som tilskud til børnenes skolegang.
Så ville vi også spare lønnen til Judith Kyst m.fl. |
| |
| 2. dec 09:49 af MichaelS |
For noget tid siden læste jeg en bog der hedder "The Undercover Economist" af Tim Harford. Jeg kunne ikke lige finde bogen så jeg reciterer lidt fra hukommelsen. Hvis der er nogen derude der ligger inde med de exakte fakta må I gerne rette mig.
Han havde faktisk undersøgt hvor mange yderligere penge der gik til sydamerikanske kaffebønder hvis de producerede fair trade. Foskellen i pris betød at en kop kaffe solgt på en underground station skulle være ca. 2 pence dyrere end almindelig kaffe. Koppen blev dog solgt for 1 pund mere, fordi folk ville simpelthen ellers ikke tro på at det var fair trade. Så det endte bare med at en gemen kapitalistisk gnier havde en meget højere marginal på en kop fair trade kaffe. |
| |
| 2. dec 09:51 af Peter |
Det virker som flere i denne debat glemmer et centralt aspekt når der taler dunder mod godhedsapostlene m.fl. En dunder jeg i andre sammenhænge er helt enig i. Men i tilfældet "fair" trade produkter, så er det "faktum" at arbejderne bliver betalt mere end markedsprisen en produktegenskab på linje med om et par bukser skal være blå eller røde, lange eller korte.
I mine øjne er det klart bedst når markedet kan håndtere folks behov for at gøre noget godt. Det er langt bedre end at presse ulandsbistand ind over skattebilletten
Problemstillingen i denne sag er at Max Havelar ikke har leveret det folk har betalt for. Helt på linje med folk der tror de køber en cykel med 7 gear, men kun får en med 3 gear.
De får ikke hvad de er blevet lovet.
Man kan selvfølgelig bebrejde folk at de ikke stiller flere krav til dokumentation, men det er en underordnet diskussion i forhold at folk ikke har fået hvad de har betalt for. |
| |
| 2. dec 09:54 af Jeppe P Trautner |
For forskellen mellem "Fair Trade", der er mest fair over for diktatorer og mindst over for underbetalte arbejdere, og "Max Havelaar", der bare er et fupnummer, se websiden www2.ihis.aau.dk/~trautner/Stop_fair_trade.html .
For de videnskabeligt interesserede: I løbet af 2007 kom de første videnskabelige artikler bl.a om hvordan "Max Havelaar" reelt kan udgøre en ulige udbytning af fattige, søg akademiske databaser, f.eks. JSTOR, EBSCO og ProQuest. |
| |
| 2. dec 10:53 af Jesper Veiby |
Som Peter så rigtigt siger, er fair trade konceptet en simpel produktegenskab, der hjælper til at diffentiere det ene produkt fra det andet, og skaber en niche på markedet i forhold til politiske forbrugere. Square og fair kapitalisme.
Man kan gøre grin med det, på samme måde som man kunne gøre grin med fedtfattige madvarer, fordi man ikke kan lide dem. Men man kan da ikke sige, at det er markedsmæssigt problematisk.
@Jeppe
Jeg er enig i, at frihandel er bedre end fair trade. Men selv på et helt frit verdensmarked ville der sikkert være et marked for den politiske forbruger.
Forudsætningen er naturligvis, at man ikke benytter sig af falsk markedsføring, men leverer netop det, man lover. Så der skal naturligvis ikke så mange afsløringer i den stil til, før goodwill er opbrugt. Men det er i givet fald ikke knyttet til konceptet, men til konkrete mennesker, der misbruger konceptet, ligesom al anden falsk varebetegnelse. |
| |
| 2. dec 11:13 af Hans |
Jeg må indrømme, at jeg har købt fairtrade engang imellem, men jeg kan da godt følge din argumentation.
Nogle gange, når der har været en sag i pressen om f.eks. hvordan nogle underleverandører til Jysk i Indien har udsat deres arbejdere for forfærdelige forhold, og Jysk derfor bliver presset til at afbryde samarbejdet med denne underleverandør, kan jeg ikke lade være med at have ondt af de stakkels arbejdere på den fabrik.
De har knoklet røven ud af bukserne og er blevet budt forfærdelige arbejdsbetingelser, og nu bliver de frataget deres udkomme.
Det kan da kun være med til at forværre deres forhold endnu mere.
Man hjælper da mere på deres usle situation ved at købe deres produkter.
Hvordan kan man ellers løse problemet?
Jysk kunne selvfølgelig henvende sig til fabrikanten og sige, at man vil have, at arbejderne får bedre betingelser, og at man er villig til at betale den merpris, det koster.
Man kan selvfølgelig også vente på, at kapitalismen løser problemet og fabrikken og arbejdernes indtjening og øgede velstand gradvist forbedrer deres forhold, men hvor mange skal dø og invalideres under denne udvikling?
Personligt vil jeg gerne betale lidt mere for at få et kvalitetsprodukt produceret under ordnede forhold, og det viser jo bare forbrugerens magt. (Uden et kapitalistisk, velstående samfund ville der selvfølgelig heller ikke være forbrugere i et antal af betydning, der havde råd til den luksus, at vælge på den måde)
Hvis jeg hører, at en fjerdyne er fabrikeret under forhold hvor gæs eller ænder er blevet plukket under stærkt lidelsesfulde forhold, så har jeg selvfølgelig ret til at vælge en dobbelt så dyr dyne, hvor fuglene er blevet plukket under mere skånsomme betingelser.
Forbrugeren er konge! |
| |
| 2. dec 11:18 af Niels Westy |
Jesper Veiby skriver:
"Forudsætningen er naturligvis, at man ikke benytter sig af falsk markedsføring, men leverer netop det, man lover. Så der skal naturligvis ikke så mange afsløringer i den stil til, før goodwill er opbrugt. Men det er i givet fald ikke knyttet til konceptet, men til konkrete mennesker, der misbruger konceptet, ligesom al anden falsk varebetegnelse."
Det er ikke korrekt, der er helt klart tale om falsk markedsføring, også selv om der ikke er tale om afsløringer i stil med dem DR viste.
Den grundlæggende præmis for fair trade holder ganske enkelt ikke på en lang række planer.
Det er korrekt at de direkte involverede, alt andet lige, får noget, omend meget lidt, ud af det. Men det er ikke det samme som at man som forbruger er med til at skabe en bedre verden, "hvor bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer", som der står på Fair trades hjemmesider.
For det første er hele ideen om en fair pris noget vrøvl, for det andet er det blot at gå ind og se på hvor i verden der produceres fair trade produkter. Er Chile, Argentina og Mexiko f.eks. blandt verdens "fattigste lande" ? (Chile og Argentina er de to rigeste lande i Latinamerika).
Dernæst er der påstanden om at, "Når du køber Fair Trade varer, skaber du grobund for en positiv udvikling for mennesker og miljø"
Det er også noget vås, hvis fair trade principper blev universelle til regulering af den internationalle handel, ville resultatet være det modsatte, vi ville ende med en fattigere verden.
Og på et punkt "afslører" fair trade sig klart for hvad det er - nemlig varm luft og selvfedme. Hvordan kan man på den ene side slå på at økologi er godt, hvis man på den anden side ønsker at bevare naturen? Det kan selvfølgelig godt være, at fair trade på nærmest Lomborgsk vis mener, at naturen har det godt og der errigelig med regnskov - det tvivler jeg dog på. Et kan vi dog være sikker på, hvis landbrugsproduktionen skulle være økologisk, så ville regnskoven i hvert fald være i fare - det hænger bare ikke sammen.
Dernæst finder jeg, at det er ganske uacceptabelt at man i markedsføringen for egne produkter vel på det nærmeste påstår at konkurrenterne er dårlige mennesker med en skidt karakter. Hvis man kan købe deres produkter med god samvittighed, hvad er det så de mener man bør have hvis man ikke gør det.
Jeg finder det kvalmende |
| |
| 2. dec 11:35 af Jan Daniel Andersen |
Man skal også lige huske på hvem der er med til at betale "lidt ekstra" til de fattige bønder. Nemlig de fattige bønders nabo. Dem der ikke har mulighed for at være med i ordningen. Det giver sig selv, at de der har et internationalt marketingsapperat i ryggen sælger flere varer end dem der ikke har. Og medmindre at efterspørgslen stiger tilsvarende (hvilket er højest usandsynligt), er der blot tale om at flytte markedsandele fra ikke-Fair-Trade medlemmer til de der opfylder kravene.
Så måske kan man sige at Fair-Trade bønderne får det bedre, men det er i en eller anden grad på deres naboers bekostning og så bliver det svært at se det humanitære.
Man burde istedet fjerne al statstøtte og toldbarrierer, da dette nok er de væsentligste begrænsninger for øget velstand i verdens fattigste lande. |
| |
| 2. dec 13:04 af Søren N |
Westy har helt ret, jeg tror heller ikke "fair trade" har en egentlig berettigelse.
Efter min opfattelse skal en merpris også afspejle sig i produktet i form af højere kvalitet eller f.eks. en mere nænsom produktion, ellers får det trods alle gode intentioner, ingen gang på jorden.
Fair trade produkterne der ligger på hylderne i vore supermarkeder, er man altid nødt til at kontrollere produktionsdatoen på, idet varerne ofte er lidt betænkeligt tæt på sidste salgsdato. Omsætningen er med andre ord meget begrænset.
Og det er selvfølgelig den grundlæggende årsag til, at der ikke kan sendes ret mange penge af sted til teplukkerne og hvem der nu ellers står på modtagerlisten.
Når det så er sagt, så er der en række andre problemstillinger, hvor man måske burde anlægge et mindre enøjet synspunkt.
Kigger man f.eks. på Kina, der er storproducent af "det billigste tilbud" snart sagt overalt, så skal man være opmærksom på, at en del af de gode tilbud kommer fra fabrikker, hvor fængslede og arrestanter arbejder for ingenting - nogen endda måske på ubestemt tid. Køber du varen, kan det være, at myndighederne gider fodre fangen lidt længere, før de henretter ham, eller også kan det være, de holder ham indespærret lidt længere, fordi der er brug for hans gratis arbejdskraft.
Choise and guess is yours.
Den politiske forbruger har en indflydelse, der skal blot være noget at miste for den man ønsker at gøre indflydelse på. Muhammedkrise og A-bombesprængninger i stillehavet er klare beviser.
På den korte bane, da vil dem der har det allerdårligst få det endnu værre, såfremt forbrugerne fravælger deres varer.
På lidt længere sigt påvirkes producenterne til at leve op til de forbedrede standarder.
Problemet er blot, at de lande der producerer de pågældende varer, næsten intet har at miste.
|
| |
| 2. dec 13:27 af Thomas |
Dejligt underholdende klumme, men der er lige nogle mellemregninger, som jeg ikke forstår. Det forekommer mig, at skribenten antager, at folk der køber fair trade produkter, eller distribuerer dem, er stærkt venstreorienterede og i mod de frie markedskræfter. Det er et temmelig fortegnet billede.
Social ansvarlighed vinder frem bredt over det politiske spektre (et faktum). At nogle føler sig som bedre mennesker eller har andre motiver for sine indkøb er vel inderligt ligegyldigt. Resultatet er i sidste ende det samme.
Fair trade kan f.eks. også anskues ud fra en indvandringsproblematik. Således er en stor del af flygtningene, som kommer til Europa såkaldt fattigdomsflygtninge. En fair, ja undskyld udtrykket, samhandel med fattige bønder burde øge chancen for, at de vil leve i den region, som de kommer fra. En region med nogenlunde økonomisk velstand øger også chancen for stabilitet etc.
Social ansvarlighed og fair trade er altså ikke kun et spørgsmål om at føle sig som et bedre menneske. Der kan være helt konkrete og økonomiske årsager til baggrund for at ville handle fair trade. Klummen kunne med andre ord hedde: Hold en flygtning for døren - brug fair trade.
|
| |
| 2. dec 15:20 af Jesper Veiby |
@Jan Daniel
Meget uliberalistisk argument. Hvis jeg køber hos den købmand, jeg bedst kan lide, går det ud over nabokøbmanden og hans børn, der ikke længere kan få så pænt tøj og så gode lommepenge. Selvfølgelig, men hvad så? Det er jo hele ideen med markedet, at jeg ikke kan/skal holdes ansvarlig for konsekvenser for naboen, der er dårligere til at konkurrere.
Så når vi taler om fair trade, hvor det trods alt fungerer, og bønderne får lidt mere og lidt bedre forhold, så er der ét koncept, der udkonkurrerer et andet og måske knap så godt? Det er ihvertfald både meget liberalt og meget kapitalistisk.
@Niels
Jeg kan da følge din moralske forargelse over, at fair trade folk insinuerer, at du er et dårligt menneske. Fair nok. Men der er vel et par nuanceringer indimellem?
Og det med "en bedre verden", er vel lidt subjektiv. De, der abbonnerer på fair trade tanken, mener vel, at verden er et bedre sted, hvis bønder i fattige lande har bedre løn og bedre vilkår. Du og jeg kan måske nok se, at frihandel og langsigt økonomisk vækst er den bedste løsning. Men omvendt ændrer det vel ikke på, at fair trade pt. er et nicheprodukt til den politiske forbruger. Et produkt, som fungerer på markedsvilkår, idet nogle forbrugere har vist sig at efterspørge dette produkt. Og der hvor jeg er lodret uenig, er hvor man gør konceptet til noget markedsmæssigt odiøst. Enhver niche er vel en niche på linie med alle andre. |
| |
| 2. dec 15:36 af Jens Fallesen |
En af de helt slemme ting ved Fair Trade-bølgen er, at nogle mennesker slet ikke kan blive fri.
Malmø har valgt at være en Fair Trade-by, hvilket de stolt fortæller om på deres byskilte. Borgerne i Malmø kan dermed ikke slippe for at støtte Fair Trade, med mindre de fraflytter byen.
Den engelske by Didcot proklamerer stolt på et skilt på stationen, at de er ved at være i mål som Fair Trade-by. Jeg bliver ved hver passage af skiltet så glad for at bo andetsteds (omend der for mig ville have været en række andre fordele ved Didcot, men det er en anden sag).
Taget i betratning, i hvor høj grad man her i England har privat velgørenhed frem for offentlig, er det egentlig underligt, at Didcot har valgt den vej ? |
| |
| 2. dec 16:51 af Ulla C. |
En anden interessant ting i udsendelsen var, at en tearbejder bemærkede forskellen mellem forholdene nu og dengang området (Indien eller Sri Lanka) var under britisk kolonistyre.
Dengang var forholdene bedre fx med hensyn til arbejdstid, lægehjælp og børnenes skolegang. Der blev produceret te under absolut kapitalistiske forhold, og alligevel (eller måske netop derfor) var der ordnede forhold for arbejderne - det er jo et lidt specielt håndværk at kunne plukke te hurtigt og effektivt, og dermed holde gang i kapitalisternes forretning. |
| |
| 2. dec 18:36 af anonym |
Denne klumme er da helt utrolig, og hyldesten i kommentarerne ligeså... Et er, at et fair trade produkt viser sig at være komplet humbuk, et HELT andet er, slet ikke gå op i den fattige verdens vilkår... Jeg er målløs..
Må kunne jo ønske/foreslå et fair trade system kom på banen, på den måde, at hver enkelt bonde ikke blev tvunget til at leve på et absolut eksistensminimum pga. den store mængde fattige, og den derfor store konkurrence på de små penge vesten er villige til at betale for the, kaffe, chokolade ect. Hvis et sådant produkt ville få succes kunne det betale sig for andre at følge konceptet, og lade produktionsapparatet (fattige mennesker) arbejde fysisk hårdt i måske 8-10 timer om dagen istedet for 12-14 .... Hvis liberalismen og globaliseringen virker som den skal (og det tror jeg, som liberal på) så vil de lande alligevel udvikle sig, og så skal vi enten betale mere for vores the, eller også vil de lave mere effektiv (maskiner) produktion.. Så vidt jeg kan se, skynder man blot på denne proces ved at skabe et sådant system, og det ser jeg ikke andet end positivt i... Jeg kan simpelt hen ikke se, at fordi man er liberal, og tror på markedskræfter, så virker de også, selv i lande uden helt basale liberale rettigheder som frihed, lighed og ejendomsret.. DET GØR DET IKKE! ... Hvis det gjorde, tror du/I så ikke at der havde været en mega stor produktion i diverse afrikanske lande, da befolkningen dér er noget nær det billigste man kan finder??? .. Det sker ikke, da helt basale forhold mangler, og derfor kan markedskræfterne ikke råde... Kun korrupte diktatorer og tyrraner.... |
| |
| 2. dec 19:03 af Søren N |
Westy har helt ret, jeg tror heller ikke "fair trade" har en egentlig berettigelse.
Efter min opfattelse skal en merpris også afspejle sig i produktet i form af højere kvalitet eller f.eks. en mere nænsom produktion, ellers får det trods alle gode intentioner, ingen gang på jorden.
Fair trade produkterne der ligger på hylderne i vore supermarkeder, er man altid nødt til at kontrollere produktionsdatoen på, idet varerne ofte er lidt betænkeligt tæt på sidste salgsdato. Omsætningen er med andre ord meget begrænset.
Og det er selvfølgelig den grundlæggende årsag til, at der ikke kan sendes ret mange penge af sted til teplukkerne og hvem der nu ellers står på modtagerlisten.
Når det så er sagt, så er der en række andre problemstillinger, hvor man måske burde anlægge et mindre enøjet synspunkt.
Kigger man f.eks. på Kina, der er storproducent af "det billigste tilbud" snart sagt overalt, så skal man være opmærksom på, at en del af de gode tilbud kommer fra fabrikker, hvor fængslede og arrestanter arbejder for ingenting - nogen endda måske på ubestemt tid. Køber du varen, kan det være, at myndighederne gider fodre fangen lidt længere, før de henretter ham, eller også kan det være, de holder ham indespærret lidt længere, fordi der er brug for hans gratis arbejdskraft.
Choise and guess is yours.
Den politiske forbruger har en indflydelse, der skal blot være noget at miste for den man ønsker at gøre indflydelse på. Muhammedkrise og A-bombesprængninger i stillehavet er klare beviser.
På den korte bane, da vil dem der har det allerdårligst få det endnu værre, såfremt forbrugerne fravælger deres varer.
På lidt længere sigt påvirkes producenterne til at leve op til de forbedrede standarder.
Problemet er blot, at de lande der producerer de pågældende varer, næsten intet har at miste.
|
| |
| 2. dec 19:28 af Morten Knudsen |
Niels Westy eller andre.
Er der nogen, der har forsøgt at regne på, i hvilke af to sitauationer flest penge havner hos hårdtarbejdende fattige:
1) Man bruger 100 kroner på at købe 1 stk 'fair trade' produkt
2) Man bruger 100 kroner på at købe 2 stk tilsvarende 'konvertionelle' produkter, som man sandsynligvis kan få til halv pris af 'fair trade' produktet
Min mistanke er, at selvom situation 1 måske nok giver den fattige lidt flere penge per produkt, så er det ved situation 2, at flest penge ud af mine 100 kroner sammenlagt havner i den fattiges hænder? Og hvad bliver der af de øvrige penge ved situation 1 - de går vel til markedsføring samt til at vedligeholde en sandsynligvis mere ineffektiv distribution og administration.
Anyway, så kender jeg ikke svaret, men måske nogen kan hjælpe mig? |
| |
| 2. dec 23:26 af Jan Daniel Andersen |
@Jesper Veiby.
Jeg tror du misforstår min hensigt (eller også udtrykker jeg mig forkert). Du har naturligvis ret i din sammenligning med købmanden. Min anke er at Fair Trade hævder at gavne alle de fattige og det er så min påstand at de gavner nogle fattige, på bekostning (delvist ihvertfald) af naboen. Det er sådan set også helt fint, men det står da lidt i kontrast til den altruisme der gives udtryk for.
Jeg går som liberalist, naturligvis 100% ind for et frit marked, hvor det er udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen. Som jeg ser det er Fair-Trade en fin kapitalistisk organisation, der tjener gode penge på folks dårlige samvittighed. Og det har jeg intet problem med. Men mine personlige præferencer gør at JEG ikke vil støtte en sådan organisation, medmindre jeg kan se en berettigelse af merprisen, iform af bedre kvalitet (kvalitet dækkende over alt fra altruisme til materialevalget i varen). |
| |
| 3. dec 13:11 af Niels Westy |
Morten Knudsen spørger om der er nogen "der har forsøgt at regne på, i hvilke af to situationer flest penge havner hos hårdtarbejdende fattige:
1) Man bruger 100 kroner på at købe 1 stk 'fair trade' produkt
2) Man bruger 100 kroner på at købe 2 stk tilsvarende 'konvertionelle' produkter, som man sandsynligvis kan få til halv pris af 'fair trade' produktet."
Nu er merprisen til fair trade næppe det dobbelte, men Morten berører et centralt problem i grundforestillingerne bag fair trade konceptet - der er i direkte modstrid med ideen bag et frit marked.
Alt andet lige giver fair trade en højere genvisnt til producenten, og hvis vi ser bort fra snyd osv. vil svaret umiddelbart være at arbejderen får mest i eksempel 1, men...... der hvor kæden hopper af for de gode fair trade folk er, når de sætter lighedstegn mellem dette og bekæmpelse af fattigdom, for samtidig med at situation 1 indebærer en lille mergevinst til den ansatte arbejder, indebærer den samtidig en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket påvirker det generelle lønniveau. den sikreste metode til at øge velstanden er og bliver derfor at øge efterspørgslen.
På sigt kan man ikke gå ud fra at fair trade arbejderen tjener mere, for markeder baseret på fair trade principper vil være mindre innovative og på sigt mindre effektive end almindelige markedsvilkår, hvorved alle, også de der er tilknyttet fair trade bliver dårligere stillet end de ellers ville have været. |
| |
| 3. dec 14:28 af Christian |
Rasmus modsat..
Fordi produktet ikke holder, bertyder det jo ikke at idéen er dårlig. Jeg er helt enig i, at der er problemer med fair trade-industrien, -bl.a. ved at producenterne forfalder til de samme udbyttegridske metoder som de "normale" virksomheder. -Men det er bare ikke et argument for helt at droppe begrebet fair trade!! |
| |
| 3. dec 20:24 af Jesper Veiby |
@Niels
Hvordan i alverden kan fair trade konceptet - som koncept! - være "i direkte modstrid med ideen bag et frit marked"???
Det kan da aldrig nogensinde være i strid med et frit marked, at man produktdifferentierer, og at man tillægger en eller anden "added value" til et produkt for at skille sig ud... Det er jo nærmest kvintessensen af markedet...
(At konkrete aktører ikke lever op til det, de lover, angår jo ikke konceptet som koncept)
Din påstand kan jo kun være sand, hvis du mener, at man som forbruger SKAL profitoptimere. Hvor står det skrevet? Markedet præferenceoptimerer; og det er lidt mere nuanceret. Eller hvis du hævder, at man i sine valg SKAL agere udfra rent materialistiske vurderinger af objektive kvaliteter ved et produkt, såsom stand, smag, mængde, holdbarhed osv.
Du er jo frit stillet, mht. hvad du vil efterspørge, men det er jo tydeligt, at (dele af) markedet efterspørger andet og mere end det rent materielle. |
| |
| 5. dec 00:50 af Jan Daniel Andersen |
| Problemet med koncepter som Fair-Trade, er også at de har det med at bliver støttet politisk. At Malmö og Didcot (som Jens Fallesen skriver ovenfor) har valgt at være Fair-Trade byer er en skræmmende tendens. |
| |
| 5. dec 15:06 af Jesper Veiby |
Jeg synes, vi skal skille tingene ad. At nogle byer vælger at blive fair trade byer, er noget fjolleri. Det er jeg såmænd enig i. Omend det måske ikke er værre end så meget andet, offentlige myndigheder fedter sig ind i. Men det har jo ikke noget at gøre med fair trade som koncept.
Hvis pointen med klummen var at "Max Havelaar" har et problem, så kan vi kun være enige. Hvis pointen er, at fair trade måske / måske ikke er smart og gennemtænkt, så er det naturligvis åben for diskussion, hvad angår virkningen. Men hvis pointen er, at fair trade (næsten) er svindel, ødelægger markedsmekanismerne osv., så er man altså nødt til at svare, "Nej, fair trade er en kapitalisk niche for den forbruger, der vil betale ekstra for netop dén egenskab ved produktet."
Helt ærligt. |
| |
| 6. dec 10:37 af Niels Westy |
Til Jesper Veiby
Det kunne aldrig falde mig ind at ville forbyde fair trade, her adskiller jeg mig fra - dele - af de der står bag fair trade, der gerne så at al international handel byggede på deres principper, og som sådan ønsker at begrænse den frie handel. Bl.a. har Judith Kyst i en debat med undertegnede for et par år siden slået til lyd for, at landbrugsvarer der kunne produceres i Europa ikke skulle importeres.
Sammenholder man Fair trade modellen og det de lover, med hvad vi ved fra den økonomiske videnskab og imperi, så ER der tale om svindel, i det fair trade IKKE fremmer velstanden blandt verdens fattige, og at principperne der ligger til grund for fair trade, hvis der var tale om mere end et "niche produkt" ville være til stor skade for verdens fattige.
Jeg vil dog forsvare de (fleste) af de der arbejder for udbredelsen af fair trade, at de formentlig selv tror, at det hjælper, men fordi man tror man gør godt er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man gør det.
Hvad jeg selvføgelig har det sværest med er, at fair trades markedsføring er at opfatte som negativ markedsføring, i det man helt bevist kører på at give et indtryk af, at man som forbruger af lignende produkter solgt udenfor fair trade systemet, gør noget ondt overfor verdens fattige - og det finder jeg kvalmende.
Men som sagt jeg vil bestemt ikke forbyde salget af fair trade mærkede produkter, men at man yder statsstøtte på 16 mio. til et produktkoncept der i sin yderste konsekvens er dybt skadelig for kampen mod fattigdom kan vist ikke betegnes som en kapitalistisk niche. |
| |
| 6. dec 21:44 af Jesper Veiby |
Hej Niels...
Hvis vi holder os fra at kommentere konkrete projekter og fejl, men alene konceptet...
Som jeg forstår det, indebærer fair trade, noget i retning af:
1. Bønderne får mere i løn
2. Bønderne arbejder under bedre vilkår
3. Der startes måske skoler o.lign. i relation til fair trade farme/fabrikker
(Måske får nogle personere længere oppe i kæden også nogle profitter, men hvis det som fair trade lover, er jo hverken mere eller mindre end dette).
Vil det føre til overproduktion af f.eks. kaffe??? Nej, hvorfor dog. Der er kun en given efterspørgsel efter fair trade produkter, og dvs. kun den givne mængde bønder, som markedet efterspørger, kan aflønnes sådan. Ergo vil resten blot blive aflønnet lavere.
Vil det gøre de andre fattigere??? Nej, der vil højest opstå en relativ forskel. Det er en pareto-optimal situation, hvor man forbedrer nogles vilkår, men ikke alles, men hvor man ikke forværrer nogens.
Vil det sådan generelt forværre forholdene i det pågældende land??? Nej, det kan vel kun være en fordel, at nogle bønders børn får en uddannelse i stedet for at arbejde. Og at de på sigt via bedre viden kan løfte landets velstand. Og at nogle bønder får lidt flere penge, så de kan købe medicin, eller forbrugsgoder osv., vil jo kun øge varesalg i flere led osv.
Er det unfair, at nogle (tilfældige) kommer med i ordningen og ikke andre??? Vel ikke mere, end at én person får et McDonalds francise, og ikke en anden. Men hvis det kan motivere nogle, at de måske kan komme i betragtning, hvis de lader deres børn gå i skole i stedet for at arbejde i marken osv., så er det vel ok?
Hvis man lover noget, man ikke holder, så er det falsk markedsføring, jovist. Og ja, det er en niche, næppe en model, som vil blive gældende for al handel og alle produkter. Men når det er sagt, kan jeg stadig ikke se, at fair trade er falsk markedsføring. Med al respekt. |
| |
| 7. mar 18:45 af David Olsen |
| Fair Trade handel er kommet for at blive ligesom økologi. I starten af økologi var der også bønder der ikke overholdt hensigten og regler, langsomt er det blevet mere og mere gennemsigtigt og godt. Det samme vil ske med Fair Trade, og hvis al handel blev Fair Trade vil det ikke længere være de rige lande der hiver resourcer ud af de fattige lande medvirkende til katastrofale følger. Det er præcis det der sker når den rige vestlændning kommer til de helt utrolige fattige lande og presser prisen, så de fattige aldrig får del i den vestlige og globale udvikling og vækst, men bliver holdt fast af grådighed. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|