|
|
| 22. aug 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Robert Spliid
skriver om pinlige konservative, der proklamerer sejr, selvom marginalskatten stadig er på 63 procent.
|
| Af Robert Spliid |
| |
Robert Spliid er chef for IKB Deutsche Industriebank i Luxembourg og finanskommentator i Dagbladet Børsen
De Konservative har i de seneste år som de eneste stået fast på, at marginalskatterne skal sænkes. Trods seks års regeringsdeltagelse har partiet imidlertid ikke formået at gennemføre væsentlige mærkesager. Derimod er det på behændig vis lykkedes Dansk Folkeparti at komme igennem med størstedelen af sine mærkesager.
På forhånd var der ikke de store forventninger til, at Bendt Bendtsen kunne komme igennem med kravene om lavere marginalskatter. De manglende forventninger er bestemt ikke blevet gjort skamme. Også denne gang fejlede den konservative partiformand i en sådan grad, at hans efterfølgende sejrsmelding må betegnes som pinlig.
Bendt Bendtsen gik ind i forhandlingerne med det klare mål at få nedsat skatten på den sidst tjente krone, helst til 50 pct. Resultatet blev en uændret marginalskat. Til gengæld hæves grænserne for, hvornår der skal betales mellem- og topskat. Bendtsen kan så påstå, at indkomstskatterne er blevet sænket, men var det alene det, der var hovedformålet?
Noget tyder på, at den konservative partileder ikke har gjort sig de store tanker om formålet med at sænke indkomstskatten. Man skulle tro, at det blot handler om at fortælle vælgerne, at de skal betale mindre i indkomstskat i 2008, end de gjorde i 2007. Men hvis man vil et samfund med social mobilitet, hvor det er muligt for de virkeligt initiativrige at bygge store formuer op, er kompromiset nærmest latterligt. Fastholdelsen af den høje marginalskat betyder også, at Danmark forbliver et af de lande, hvor det er sværest at bevæge sig op ad den sociale rangstige.
Desværre handler skattedebatten hverken om incitamenter eller om retten til at bevare værdien af det, man selv skaber. Den handler kun om, hvor meget den enkelte sparer, hvis den pågældende ikke ændrer adfærd. Hvad bliver der til folkepensionisten, hvad får skolelæreren, og hvad bliver der til direktøren? Diskussionen om skattelettelser er blevet reduceret til en fuldstændig malplaceret gavediskussion.
Men "skat som gave" er og bliver en tabersag. Det er alt for nemt for populistiske politikere at skabe det indtryk, at pengene meget bedre kan anvendes på såkaldte "velfærdsgoder". Selv om kendsgerningen er, at heller ikke en marginalskat på 95 pct. kan finansiere alle de "sociale rettigheder", som Socialdemokratiet (i bedste Dansk Folkeparti-stil) nu har foreslået.
Skattelettelser handler ikke om at uddele gaver. Det drejer sig derimod om at få lokket de mange talenter ud af busken, som kan bidrage meget mere til værdiskabelsen i det danske samfund. Det er ikke bare den berømte entreprenør, der tager store risici eller opfinder bilen, der kan køre uden brændstof. Det handler især om de mange højt uddannede mennesker, som besidder viden og energi, hvoraf kun en brøkdel udnyttes. Der hersker en betydelig politisk uvilje imod, at de skal have lov til at beholde en større del af de værdier, de selv skaber.
Det skal indrømmes, at det er svært at formidle kravet om lavere marginalskatter på en populistisk måde. Det er dog ikke desto mindre lykkedes politikere i alle andre europæiske lande, ja selv i Sverige, at få budskabet om lavere marginalskatter til at trænge igennem. Overalt har man kunnet overbevise et flertal i parlamenterne om, at der vitterligt er noget, der hedder "dynamiske effekter". I Sverige er det endda bevist, at det har været gratis at sænke marginalskatten fra 85 til 50 pct.
De danske medier har imidlertid besluttet, at dynamiske effekter ikke eksisterer i Danmark. Det er for længst besluttet, at folk yder lige meget, uanset hvad de får for det. De, der mener noget andet, hører ikke hjemme i det danske velfærdssamfund.
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 22. aug 23:59 af Allan |
God artikel,
men lavere skat handler ikke om at lokke de mange skjulte talenter ud af busken eller dynamiske effekter.
Det handler om moral. Og det er helt amoralsk at en majoritet på 51%+ uden videre kan udplyndre en tredjedel af befolkningen ved at indføre særlige skatteregler for denne tredjedel, som i parentes bemærket anvendes til at forsøde livet for de 51%+.
Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og genindfører slaveriet. Amoralsk med demokratisk. |
| |
| 23. aug 00:35 af Jens Hansen |
De konservative stod vistnok engang for nogle centrale værdier i samfundet, de borgerlige værdier, herunder de forkætrede Gud, konge og fædreland.
I dag står de vist ikke for noget som helst, og det er ikke Bent Bentsens skyld alene. Ideen om skattelettelser synes ikke rigtig at fænge, den eneste af partiets mærkesager der har fået solid folkelig opbakning er kampen mod dræbersneglen!
Jeg tror at Fogh kæmper en sej kamp for at trække samfundet i mere borgerlig liberal retning, det er hårdt arbejde som kræver stor tålmodighed og et fornuftigt samarbejde med regeringens støtteparti.
Her får man nemt det indtryk at de konservative ikke rigtig gider lege med, men i stedet opfører sig som uvorne børn på bagsædet.
|
| |
| 23. aug 10:59 af Flemming Rasmussen |
Selvfølgelig er den skyldige ikke denne joviale hyggeonkel i Postmand Per-tilsnit, som leder C, der bærer hele ansvaret. Partiet er jo overtaget af kællinger, der har så spinkel en konservativ knoglemarv, at de uden videre blæser bort og drysser ned i læ hos Radikale eller Ny Alliance, ved den mindste vind.
Der findes i dag ikke et konservativt parti i Danmark, af mange grunde. Siden krigen har konservative partier mange steder i Europa befundet sig i krise. De led under helt uretmæssigt at blive slået i hartkorn med nazister, fordi de forfægtede nationale synspunkter. Visse steder havde deres unge partimedlemmer uniformslighed med nazisterne, når de viste sig i optog eller agiterede.
Herhjemme havde vi en Poul Schlütter, som skammede sig så meget over sit partis navn, at han udtalte: “Vi er ikke så konservative, at det gør noget !”...nej –det tør siges...
DF har behændigt overtaget de ledige nationale synspunkter. Alle de øvrige... også konservative synes at de hellere må være moderne, så de skråler tankeløst med på globalisterne vilde slagsange, ligesom de ikke vil have deres små fingre snavset til i det nødvendige og besværlige arbejde med at afværge indvandringskatastrofen... som i øvrigt tog rigtig fart med Schlüter ved roret.
Men C holder dog fast i en af deres gamle mærkesager: “Pengene ligger bedst i borgernes lommer !” De kan bare ikke levere varen. Guderne skal vide det heller ikke er let i en nation, hvor selv strandvejsbeboere hæver børnechecks. |
| |
| 23. aug 12:17 af Knud Palsbro, Det konservative folkeparti i Storkreds København |
Kære Robert
Jeg forstår udmærket, at du gerne så mere markante resultater fra konservativ side i skattespørgsmålet. Desværre har vi kun 18 mandater på tinge, og de øvrige 171 mandater ønsker tilsyneladende ikke skattelettelser, selvom diverse forslag vidner om, at et råderum må være til stede. Jeg er glad for Bendts resultater, der går i den rigtige retning og hvis de bliver gennemført som fremlagt vil bane vejen for nye skattelettelser.
|
| |
| 23. aug 12:41 af Skovgaard |
"Jeg er glad for Bendts resultater, der går i den rigtige retning og hvis de bliver gennemført som fremlagt vil bane vejen for nye skattelettelser. "
Ja, det vil vores børnebørn så glæde sig til. Hvis Konservative sagde at enten fjernes topskatten helt eller delvist eller osse bliver det uden os, tror du så ikke at det ville have en effekt? |
| |
| 23. aug 12:46 af Morten |
| Knud Palsbro: Du er en dygtig dreng, der sødt og artigt har indøvet dine fraser, som de bliver formuleret af partiledelsen. Kan du svare på dette spørgsmål: Dansk Folkeparti har kun 23 mandater på tinge, og de øvrige 156 mandater ønskede ingen ældrecheck. Alligevel fik vi ældrechecken. Hvordan kunne det lade sig gøre? Var det fordi Dansk Folkeparti stillede det som EN BETINGELSE for fortsat godt samarbejde? Ja. Hvorfor opstiller De Konservative ikke BETINGELSER for det videre samarbejde i VKO-blokken? Fordi Bendtsen er mere nervøs for at miste sin fine ministerpost, end han er nervøs for ikke at føre konservativ politik. |
| |
| 23. aug 13:57 af Flemming Rasmussen |
| Måske er Pia bare en mere rå og kølig forhandler, end Bendt Betjent :-) |
| |
| 23. aug 16:07 af S. Ofavælger in spe |
I denne tids ophedede skattedebat, er det som sædvanligt behændigt undgået af de politiske partier af alle observanser, at indse/insistere på de dynamiske effekter af en lettelse af topskatten. De nærmest argumenterer for, at det var bedre at sætte topskatten op. Det vil sikkert få flere til at arbejde mere for at betale de udgifter de nu en gang har sat sig i. Man kunne også lade diverse afgifter og andre interessante ekstra-skatter spille ind med et lille "nøk". Så skulle der nok blive fart på folk, når der skulle kæmpes for det daglige brød !
Det borgerlige politiske liv i danmark gennemsyres af en gang "bange-bukse beslutninger" når det gælder en revidering af skattesystemet. Den anden side af det politiske liv, har ganske forladt planeten med deres syn på skat og velfærd.
Hvis de borgerlige skal genvinde respekten hos tidligere vælgere, skal der meget mere håndfaste krav til i regeringssamarbejdet. |
| |
| 23. aug 17:15 af Andreas |
Det er rigtigt at det ikke er nogen skattelettelse
der batter noget. Og så skal vi oven i købet selv betale for den.
Problemet er: Hvor skal vores stemmer gå hen hvis vi ønsker lavere skat? Ny alliance? Det ville være at købe katten i sækken, ingen kender deres politik,
og så risikerer vi at få noger med i købet som vi ikke ønsker. Hvordan stiller de sig f. eks til bolig beskatning? Risikerer vi en ny uhæmmet indvandring fra 3. verdenslande, med deraf fornyet forsørgetbyrde.
Eller hvad med Liberalisterne eller hvad de nu hedder, tiltalende ja men kommer de ind? |
| |
| 23. aug 18:01 af Flemming Rasmussen |
For ikke så forfærdelig længe siden var de økonomiske forhold i Danmark sådan, at EN TREDIEDEL af Statens samlede skatteprovenu opslugtes af renter og afdrag på statsgælden. Gælden blev stiftet i løbet af 10 år under et umådeholdent galmandsstyre i Anker Jørgensens regeringer, og har siden givet massive vanskeligheder for råderum i de offentlige budgetter.
Senere regeringer begyndte en kurs, som nu endelig har båret frugt, hjulpet frem af gunstige konjukturer. Men værdierne til gældsafviklingen er skabt af det driftige erhvervsliv, trods de høje lønudgifter man har og skarp international konkurrence.
Nu proklamerer finansministeren at gælden er tæt på nul. Rentebyrden er væk, og det er et rimeligt forlangende nu at udbede sig en forklaring på, hvorfor det opnåede råderum ikke bruges til at lette skatterne og dermed lønpresset på de virksomheder, der ved flid og snilde muliggjorde gældsafviklingen. Kun på den måde kan konkurrenceevnen konsolideres i lang tid fremover. |
| |
| 23. aug 21:28 af Jørgen Pedersen |
| De konservatives skattepolitik er ren symbolpolitik. De går ind for at sige "skattelettelser", men de er ligeglade med dem i praksis. De har intet imod at øge skatter og andre byrder på borgerne, bare ingen ser det. |
| |
| 24. aug 08:42 af Peter Bundgaard |
Der er ingen grund til at skyde på Bent Bentsen, han er en fredelig og redelig mand.
Den konservative gruppes frustration over Fogh Rasmussens skatteudspil er let at forstå,
men i stedet for at trumfe noget makværk igennem burde man gå ud og sige: ”Det bliver der ikke noget af, der er ingen dynamiske effekter i det. Statsministeren kender udmærket regeringsgrundlaget.
Det ”makværk” vi nu bliver præsenteret for er en omlægning af 1,2 pct. af statens samlede indtægtsgrundlag, det er ikke en reform, det kan ikke bære et offentligt skænderi af de dimensioner vi er vidne til endsige et folketingsvalg, det må stå klart for enhver. – Se nu at få reddet stumperne.
|
| |
| 25. aug 12:59 af Jens Hansen |
Som det vist fremgår for tiden har de konservative bragt sig selv og den borgerlige regering i en vanskelig situation med deres isoleret set fornuftige, men politisk umulige krav om skattelettelser til de højst lønnede.
Mit tip til de konservative om en løsning på denne konflikt som kan skabe råderum for større skattelettelser og imødekomme Dansk Folkeparti er:
Lav en ordning der giver mulighed for at støtte repatriering af utilpassede indvandrerfamilier med så store engangsbeløb at de får reel mulighed for at vende tilbage og etablere sig i den region og kultur som de udvandrede fra.
Vi har gennem generationer vænnet os til store unødvendige økonomiske byrder her i landet:
Vi er ved at have afviklet rentebyrden efter Anker Jørgensen og socialdemokraternes fallit i 70erne, til gengæld står vi nu med en indvandrerbyrde af samme størrelsesorden efter Schlüter-regeringens uansvarlige indvandrerpolitik og Nyrups fortsættelse af den.
Hvis de Bent Bentsen og konservative nu erkender at de bør deltage i oprydningen efter fortidens fejltagelser, så tror jeg at de har en chance for at nå et forlig med Dansk Folkeparti om skatten.
Når renterne efter Anker Jørgensen er væk, Schlüters og Nyrups kostbare indvandrere gradvis motiveres til at vende tilbage til mellemøsten (eller evt. blive integeret i vort samfund), så kunne vi måske engang med tiden få et åbent, liberalt samfund med lavere skat, tidssvarende infrastruktur og fornuftig velfærd?
|
| |
| 26. aug 03:50 af kim |
Skattelettelser betyder at man kan tjene det SAMME ved at arbejde MINDRE.
Så enhver idiot kan da fatte at skattelettelser for manges vedkommende giver incitament til at arbejde MINDRE, og ikke mere.
Hvis du vil have folk til at arbejde mere, så sæt skatten væsentligt OP, så bliver de nødt til det.
|
| |
| 28. aug 14:42 af Knud den Store |
@kim
Jeg håber dit indlæg er ironisk ment. POinten i diskusionen er vel det moralske i at staten konfiskerer vores penge. Den liberale vinkel er at lavere skat vil give øget frihed der enten kan bruges til at arbejde mere for at få endnu flere penge eller man kan vælge at arbejde mindre og evt koncentrere sig om andre ting, og hvem ved måske kan det også udvikle sig til noget værdifuldt. Begge dele er vel et legitimt valg, hvorfor skal staten absolut bestemme hvad jeg skal? Det endelige mål for er vel ikke nødvendigvis det størst mulige BNP men den størst mulige lykke? Det sjove er at vender man historien sådan lyder den jo næsten lidt 68er agtig, ikke at det gør det mindre rigtigt som sådan. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
