Netavisen 180Grader.dk - Hvad vil kvinder have?

180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!

Lørdag den 26. maj 2012

Om 180Grader | Annoncering

180 web

Kompetenceskatten

"Ronnie, wir danken dir!"

Sådan skal det borgerlige København se ud i år 2020

Orwells nyttige gøglere

Utopien om den europæiske identitet

Frihandel er den bedste del af den nordiske model

Muren i vores hoveder

Kvindens plads er en privat sag

Da realiteterne indhentede drivhus- og Connie-effekten

Frihed uden ansvar

To års dansk rygelov: Nul sundhedsgevinst

Underklassen er ikke syg - den er bare anderledes

Klimafarcen

Autonome biskopper

Om penge

4. mar 2008 kl 22:30	Print Send artikel
Hvad vil kvinder have?
Dagens klumme: Lennart Kiil skriver om velfærdsstaten, der elskes af kvinder, som gerne vil leve uden mænd.
Af Lennart Kiil

For hundrede år siden fik danske kvinder valgret. Lige siden har de udgjort Danmarks største vælgerskare og dermed gjort Freuds spørgsmål, "hvad vil kvinder have?", til et samfundsanliggende. I lyset af det glædelige jubilæum bør vi, der ønsker et mere frit samfund, stille nogle åbenlyse spørgsmål. Det mest interessante spørgsmål er naturligvis: Stemmer kvinder anderledes end mænd? Svaret er et klart "ja!". I USA, hvor fænomenet er meget undersøgt, snakker man om et "gender gap" - der er simpelthen en kønsforskel i, hvem man stemmer på. Forskellen er også konstateret i Danmark ved flere lejligheder. Hvordan adskiller kvindernes stemmer sig fra mændenes? I følge John Lott, der er verdens førende forsker på området, stemmer kvinder på de kandidater eller partier, der lover mere omsorg og beskyttelse. Da politikere primært kan love noget på statens vegne, betyder det, at kvinder vil stemme på partier, der plæderer for en udvidelse af statens beføjelser - altså for mere offentlig velfærd og omsorg. Man kunne spørge; hvor kommer disse behov fra, og hvorfor er de mere udtalte hos kvinder end hos mænd? Det vil jeg overlade til andre at reflektere over. Jeg nøjes med at konstatere, at det er en realitet i det politiske miljø, vi tilhængere af mindre stat må arbejde i. Det interessante - og vigtige - er dog, at behovet for omsorg, tryghed og kærlighed udfolder sig forskelligt og i forskellig grad alt afhængig af den enkelte kvindes livssituation. Spørgsmålet bliver da; hvem skal stå for omsorgen og trygheden? Det leder mig frem til næste store boom i statens størrelse, som skete fra starten af tresserne og fremefter i kølvandet på den traditionelle families opløsning. For hvis den første vækst skyldtes, at kvinder fik valgret, er der måske ikke meget, vi kan gøre ved det - andet end at forklare at staten ikke forsikrer bedst eller billigst (men dog billigst for den gruppe der, igennem staten, kan tvinge andre til at betale for deres forsikring). Sikring af lighed for loven er trods alt vigtigere end at sikre et bestemt udfald af den demokratiske proces. Det ved vi liberale godt, så måske vi må acceptere et trade-off i frihed for universel stemmeret, for så vidt at den første stigning ikke kan forklares ved sociale omvæltninger i civilsamfundet eller familien. Disse ting gjorde sig ikke gældende umiddelbart efter indførelse af kvinders valgret. Dog! Den næste store stigning har mindre med kvinders valgret i sig selv at gøre. Men det viser sig faktisk, at enlige kvinder er langt mere tilbøjelige til at stemme for en større stat end kvinder i faste forhold. Det er sådan set logisk nok, da disse kvinder ikke kan modtage økonomisk hjælp direkte fra en partner. De kan da i stedet optimere deres situation ved at stemme for en stor velfærdsstat, der med et progressivt skattesystem tager fra de velfungerende familier og giver til enlige kvinder. Moralsk er det naturligvis et uheldigt system, da det straffer produktiv adfærd og tilskynder nedbrydende adfærd. Altså nedbrydning af civilsamfund, for det opbygger naturligvis stat og ubehjælpsomhed. Lad os se på tallene. Velfærdskommissionen skriver i sin analyserapport på side 381-382 dette: Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 2,4 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler, hvis de gældende skattesatser, ydelsesindekseringer, udbredelse af ordninger osv. fastholdes gennem kvindens liv, jf. tabel 13.3. Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv. Set i lyset af disse tal, er det ikke overraskende, at to tredjedele af alle skilsmisser begæres af kvinder. Her kan vi gøre noget. Jo stærkere vores civilsamfund og vore familier er, jo færre kvinder vil være enlige og dermed tilbøjelige til at stemme en større stat igennem. Alt dette er selvfølgelig generaliseringer og statistik med undtagelser, men jeg antager mine læsere som værende intelligente nok til at forstå, at tendenser er vigtige i det store hele. Man skal ikke være ekspert for at se, at statens omfordeling fra mænd til kvinder simpelthen ødelægger gensidighed - eller sammenhængskraft for at bruge et moderne, men ualmindeligt grimt ord. For det, der binder folk sammen, er i høj grad gensidighed og komplementaritet. Specielt når man kommer udover de første tre-fire år, som den biologiske del af "sammenhængskraften", også kaldet forelskelse, kan stå for. Vi er altså inde i en ond cirkel, hvor en stor stat undergraver en kvindes incitamenter til at gøre en indsats for at samarbejde med en mand, fordi staten sikrer hende det, manden ellers kan give hende. Det giver flere skilsmisser, som igen giver flere enlige, som igen stemmer for en stat, der overprioriterer enlige. Det er da klart nok! Hvorfor bøvle med en mand, hvis man kan tvinge ham til at betale uden at skulle høre på hans ævl, indgå kompromisser med ham og indstille sig på nogle af hans behov. Se det tydeligt enhver, at staten, den store velfærdsstat, understøtter de mest egoistiske og narcissistiske træk i kvinder. Ikke godt. Omsorg og sikkerhed kan bringes til veje af staten eller af familien i civilsamfundet. Hvis det er rigtigt, må vi forvente, at staten er vokset voldsomt i højere grad som konsekvens af den anden bølge af feminisme (den kulturradikale udgave fra 68 og fremefter) end af den første - helt berettigede - bølge, der stod for stemmeretten. Vores opgave ligger derfor ikke i at forklare folk, at omsorg ikke er vigtigt. Opgaven er derimod at overbevise folk om, at staten ikke kan løse denne opgave lige så godt som civilsamfundet. Omsorg, beskyttelse og kærlighed skal ydes i konkrete familier - ikke af et koldt og abstrakt statssystem, dét er vores besked til fremtiden. Lennart Kiil er freelance-videnskabsjournalist og selvstændigt erhvervsdrivende, zensci.dk
	Tilbage til forsiden

Kommentarer

5. mar 00:11 af LuckyLibertas

Der er ikke tvivl om at børn og kvinder, og derfor også mænd lider, også under dagens forhold, se dig omkring og læs f.eks. klinisk psykolog Ole Schouenborgs bog om ?Velfærdsyngel? og Historiker Henrik Jensens ?Det faderløse samfund?.

Overgangen fra den gang far bestemte alt til nu hvor staten stort set bestemmer det hele har været smertefuld og vi er i pest eller kolera situationen, som samfund.

Vi har nu to voksne generationer opdragede af staten og mændene har i hvert fald ikke taget mindre skade af dette end kvinderne. Disse mennesker afleverer også børnene til staten i de første kritiske tre år hvor opbyggelsen af det grundlæggende selvværd og den nødvendige tillid foregår. Det er ikke underligt at vi alle bliver svagere og svagere.

Men at være så ensidigt anklagende over for det modsatte køn, som skribenten er, kommer der ikke noget godt ud af, for man kan ligeså dumt postulere, at mænd historisk ikke tager godt nok vare på det fysisk svagere køn og at skribenten derfor har haft en ensidig feminist som mor, der svigtede hans grundlag for en sund dømmekraft.

Spøg til side.

Hvad har kvinder faktisk opnået i de 93 år de har haft stemmeret? Ikke meget, for i dag passer kvinder stort set blot hinandens børn og gamle i stedet for de egne, da omsorg jo stadig ikke er et mandefag. De kvinder som andet steds prøver at gøre karriere på mænds vilkår svigter både sig selv, børnene og deres mænd. Vi lyver om vores biologiske behov, men det kan vi ikke blive ved med.

I stedet for kønnenes krig, for vi kan jo godt lide hinanden, så burde vi se på bedre og ny uddannelse.

Ligeså almindelige som ægteskabskontrakter er, ligeså almindelige burde omsorgskontrakter være: ?Jeg går hjemme og passer vores barn indtil det er tre år og det er forsvarligt at overlade det i andres varetægt, og det gør jeg til lige fordel for os alle tre og det koster at du vil dele løn og pension i den periode uanset ægteskab.? Og: ?Hvis vi efter omsorgskontraktens udløb skilles inden barnet er 18 år betaler vi ligeligt til barnets levestandard.?

Hvis kvinder privatretsligt ansvarliggjorte mænd, ville kvinder ikke behøve staten mere end mænd gør.
Piger vil da hverken være afhængige af staten eller mandens nåde og manden vil vel elskes af en fri kvinde.

5. mar 00:44 af Claus H

Brilliant kommentar, Lennart. Vi lever i kvindens århundrede. Kvindens frigørelse drejer sig ikke længere om frigørelse fra køkken & børn for karrierens skyld - men om frigørelse fra manden.

Denne tendens understøttes rigtigt nok af den topstyrede totalitære socialstat.

Men der er en anden grund også: Produktionen ønsker også i højere grad kvinder som medarbejdere nu i forhold til tidligere. Årsag: Kvinder er et bedre aktiv for virksomheden end mænd.

De skal have mindre i løn, de er mere samvittighedsfulde, lever altid op til forventningerne, de er lydige, laver ikke oprør, de er tilmed kønnere - og vigtigt: De er uhyre politisk korrekte i forhold til mændene - de træder aldrig over stregen.

Kvinder er kort sagt de perfekte slaver i den totalitære socialstat. I modsætning til mændene, som ganske vist kan være meget kreative og arbejdsomme - men som samtidig laver larm & ballade, ryger, drikker & brokker sig. Og gør alt det politisk ukorrekte.

Det kunne kvinderne sandelig lære noget af ;-)

5. mar 07:21 af Sirenen

Det hele er del af en større masterplan, kvinderne overtager samfundet efter salamimetoden, skive for skive. Når vi er helt små, tror I, vi leger med dukker, og når vi hvisker til hinanden, tror I det bare handler om drenge og sladder. Men på det tidspunkt er vi naturligvis allerede i gang med at sprede BUDSKABET.
Be afraid, be very afraid. (Hillary for president).
Mvh. Sirenen (selvforsørgende ++)

5. mar 07:43 af Bo Nake

Meget tankevækkende kommentar. Jeg er en af de få, der mener, at kvinder naturligvis skal have den bedste behandling, men når de selv definerer, hvad den skal gå ud på, får den ikke. En vis maskulin vejledning synes altså at være uundværlig, og jeg har endnu ikke mødt en feminist, der har gennemgået en vellykket individuation. Måske det overdrevne behov for forsorg - og ikke omsorg - er heksen, der følger med udviklingen. Forsumpningen af den offentlige sektor kan så forstås som en følge af, at kvinder ikke blot ønsker forsorg gennem velfærdsydelser - gerne i pakker - men også ser på en arbejdsplads som et forsorgsbidrag fra staten.
Lad os endelig få mere flere klummer som denne og den i går.

5. mar 08:06 af Martin

Lige lidt matematik:

"Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 2,4 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler, hvis de gældende skattesatser, ydelsesindekseringer, udbredelse af ordninger osv. fastholdes gennem kvindens liv, jf. tabel 13.3. Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv."

Hvis en kvinde hiver 2,4 hjem, en mand giver 0,8 er der umiddelbart et underskud paa 1.6 mio. Hvis vi gaar ud fra at fordelingen af maend/kvinder er 50/50... har jeg lige et godt spoergsmaal: hvor daelen kommer resten fra????

5. mar 08:52 af polinos

-> Martin

Den der med de to køns nettobidrag studsede jeg lidt over.Jeg kan kun se to forklaringer - den forholdsvis uskyldige, nemlig, at der er tale om en regnefejl, og det tiltror jeg trods alt ikke velfærdskommissionen.
Og den anden - og mere foruroligende: At hele velfærdscirkuset er en underskudsforretning. Jeg hælder mest til den sidste forklaring, for der er jo åbenlyst også mange mænd, der er nettomodtager af ydelser, f.eks. en stor del af indvandrergruppen.
Den ildevarslende konklusion - som jo nok desværre er den rigtige - er, at velfærdssamfundet på sigt vil bryde sammen på grund af manglende finansiering. Vi hovedbidragydere - midaldrende, hvide mænd af dansk etnisk herkomst i private erhverv - er jo på vej til at være lige så uddøde som Tyrannosaurus Rex.
Så måske løser problemet sig af sig selv på den lange bane.

5. mar 08:58 af Til Martin,

Til HejMatematik,

Så er det jo netop ikke noget linært regnestykke fordi staten har indtægter der ikke meningsfyldt kan klassificeres som mand/kvinde. Eks. indtæger fra Nordsøen, eller afgifter som bøder - og hvad ved jeg. Det er mit gæt, men jeg ved det ikke.

mvh Peter KBH

5. mar 09:45 af Bodil

Eftersom kvinder har valgret og derved stemme på det elle de partier, der lover dem mest til deres selviske behov, er der vist ikke rigtig noget at gøre ved problemet.
Det hele startede ikke i 68 men i 60 under socialminister Eva Gredahl fra socialdemokraterne.
Siden da er familiemønstret lige så stille gået ned af bakke.
Mænd er blevet til sjove sexpartnere, skaffedyr, samtalekammerater, romantiske kommedieserier og ved mindste besvær eller problemer med nogle af de nævnte ting, ryger parforholdet.
De fleste nystartede efter 2-3 års forløb, de lidt mere udholdende efter 7 år.
Huxleys "Fagre nye verden" er lige om hjørnet og børn og fædre betaler prisen.

5. mar 10:00 af Til Martin,

5. mar 10:33 af Søren

Hvad er resultatet af kvindernes 'befrielse'? Før velfærdsstaten var de fleste kvinder afhængige af deres mænds økonomiske udkomme. Til gengæld var mændende afhængige af kvindernes funktioner i hjemmet. Skattemæssigt var mændene slaver af staten. Nu er vi alle lige. både mænd og kvinder er slaver af staten. Kvindernes situation er lige så dårlig som mændenes.

Før kvinderne blev 'befriet' kunne de blive skilt fra deres 'slavejer'. I dag er de 'slaver' af staten - og der hjælper ingen skilsmisse! Så meget for den 'befrielse'.

5. mar 10:41 af Jan Daniel Andersen

@Bodil.
Fin kommentar og referencen til Huxley er godt set. Vi er godt påvej derhen, hvor statens primære opgave er at passivisere individuel tænkning og styrke vores afhængighed af staten. Velfærdsstaten er det nye "Soma".

5. mar 11:06 af Lennart Kiil

LuckyLibertas sagde:

I stedet for kønnenes krig, for vi kan jo godt lide hinanden, så burde vi se på bedre og ny uddannelse.

Svar til LuckyLibertas:

Læs klummen igen, den er en stor mundfuld. En af pointerne i min klumme er, at mænd og kvinder i et stærkt civil samfund (der er området kendetegnet ved frivillige interessebaserede kontrakter) har en interesse i at samarbejde, fordi de komplementerer hinanden, dermed bliver en stor stat (der er området kendetegnet ved tvangsredistribution) katalysator for for en "kønnenes krig."

Stat og civilsamfund er omvendt proportionale størrelser.

I øvrigt, hvad mener du med bedre uddannelse? Er det ikke bare venstrefløjens tomme standardsvar, du smider ud der?

Claus H sagde:

Men der er en anden grund også: Produktionen ønsker også i højere grad kvinder som medarbejdere nu i forhold til tidligere. Årsag: Kvinder er et bedre aktiv for virksomheden end mænd.

Svar til Claus H:

Korrekt ligesom resten af din kommentar. Drenge er mindre autoritetstro af natur.

Sirenen sagde:

Det hele er del af en større masterplan, kvinderne overtager samfundet efter salamimetoden, skive for skive.

Svar til Sirenen:

Læs klummen igen. Kvinderne overtager ingenting.

Kvinderne stemmer civilsamfundet mindre og staten større. Kvinderne har mindre at skulle have sagt i staten, der er centraliseret, end de har i et stærkt lokalt forankret civilsamfund. En af mine pointer er, at hverken mænd eller kvinder har nogen interesse i den her udvikling, som primært har været en konsekvens af kvinders stemmebrug, hvis vi skal se meget overordnet på det.

Bo Nake sagde:

En vis maskulin vejledning synes altså at være uundværlig, og jeg har endnu ikke mødt en feminist, der har gennemgået en vellykket individuation.

Svar til Bo Nake:

Helt enig. Kvinder kan bestemt lære noget af mænd. Ligesom det omvendte er tilfældet. Men jo mindre komplementaritet, jo mindre er der at lære.

Svar til dem, der undrer sig over regnestykket:

Snak med velfærdskommissionen

Bodil sagde:

Det hele startede ikke i 68 men i 60 under socialminister Eva Gredahl fra socialdemokraterne.

Svar til Bodil:

Tak for rettelsen. Den skal jeg huske til en anden gang. Ellers er jeg ganske enig i det, du skriver. Fagre nye verden - ja, langt mere end 1984.

Søren sagde:

Før kvinderne blev 'befriet' kunne de blive skilt fra deres 'slavejer'. I dag er de 'slaver' af staten - og der hjælper ingen skilsmisse! Så meget for den 'befrielse'.

Svar til Søren:

Det kan der være noget om, MEN jeg er ikke sikker på jeg køber ægteskabet som en simpel herre/slave-konstruktion - er det ikke en radikalfeministisk anakronistisk efterrationalisering?

5. mar 12:02 af Jonas

Vedr. velfærdskommisionens regnestykke:
Til dem der undrer sig over at regnestykket ser ud til at medføre en samlet udgift over livet gennemsntligt for mænd og kvinder, kan jeg oplyse, at dette netop var, hvad velfærdskommisionen kom frem til! Hver nyfødt dansker er gennemsnitligt en nettoudgift for staten!

Også derfor at holdbarhedsproblemet vedr. de offentlige finanser ikke kan løses ved en højere fertilitet...

5. mar 12:11 af Crass Børsting

Udmærket klumme fra hr. Kiils hånd.

Fremtidsperspektivet er kulsort. Vesteuropa, som vi kender det, holder næppe en generation til. Hvad socialister og feminister ikke i fællesskab har ødelagt, vil blive raseret og ruineret af de islamiske horder.

En liberal netavis kan fortælle os om den systematiske nedbrydelse af samfund og individer, men ikke i større omfang afværge skaderne. Løbet er kørt.

Til de yngre danskere lyder mit råd: Emigrér, mens I kan.

5. mar 12:45 af LuckyLibertas

Hej Klummeskriver!
Du sagde:

"
LuckyLibertas sagde:

I stedet for kønnenes krig, for vi kan jo godt lide hinanden, så burde vi se på bedre og ny uddannelse.

Svar til LuckyLibertas:

Læs klummen igen, den er en stor mundfuld. En af pointerne i min klumme er, at mænd og kvinder i et stærkt civil samfund (der er området kendetegnet ved frivillige interessebaserede kontrakter) har en interesse i at samarbejde, fordi de komplementerer hinanden, dermed bliver en stor stat (der er området kendetegnet ved tvangsredistribution) katalysator for for en "kønnenes krig."

Stat og civilsamfund er omvendt proportionale størrelser.

I øvrigt, hvad mener du med bedre uddannelse? Er det ikke bare venstrefløjens tomme standardsvar, du smider ud der?
"

SVAR FRA LUCKY: Klummen er ikke en stor mundfuld og jeg behøver bestemt ikke at læse den igen.

LÆS min kommentar ordentligt i stedet, hvor jeg;

1)Netop viser at kvinder privatretsligt skal sikre sig og det fælles barn med omsorgskontrakter, selvfølgelig for at undgå at vi alle får en større stat.

2)Og med uddannelse mener jeg bland andet dette, nemlig forståelsen af det privatretslige.

3)Endelig gør opmærksom på at vi alle er skyld i at flertallet er uddannet af staten i dag og fremover selvfølgelig skal uddannes i familien først.

Du har tydeligvis ikke forstået min kommentar i første omgang, måske tror du jeg er en rød pladderhumanist og en mandehadende relativist, men intet kunne være mere forkert. Jeg gør opmærksom på at vi alle har et ansvar for næste generation og det starter i familien.
Har du læst de to bøger jeg anbefaler? Hvis ikke så find dem.
Til en anden gang så lad være med at tale ned til kvinder, især liberale værdi konservative belæste sådanne.

5. mar 13:00 af Kimpo

Til Lucky Libero:

Hvorfor skulle man ikke tale ned til kvinder? De har talt ned til mænd gennem mange år, ofte finansieret af midler de har stjålet fra os.

Der er ingen som helst grund til at vise "nutidens kvinder", dem under 50, nogen respekt sådan i al almindelighed. Akkurat ligesom der ikke er nogen grund til at vise islam eller muslimer nogen respekt sådan i al almindelighed.

Respekt fører tydeligvis ikke noget godt med sig, når den er envejs.

5. mar 13:13 af LuckyLibertas

Kære lille Kimpo,

Det må være hårdt at hade så meget og jeg har ondt af dig, idet du så tydeligt er en af de uheldige som har taget mest skade.

Du er meget langt fra den respektfulde liberale mand og hans værdier.

5. mar 13:51 af Bo Nake

Den nordengelske digter Basil Bunting sagde, at "Kun islam kan redde vesten fra at dø af blodfattigdom." Hvad blodfattigdom er, ser vi hver dag her i landet. Men desværre er muslimer jo ikke liberale, så regnestykket går nok først op, når de bliver sækulariserede og også opdager, at Jesus ikke var socialist.

5. mar 14:00 af Kimpo

til Lucky Libero:

Du er desværre en typisk kvinde. Kan ikke tåle en lille provokation, og evner slet ikke at indgå i en debat med folk som ikke klør dig på ryggen. Et tomt personangreb er hvad du kan præstere, når dine holdninger konfronteres.

Men tak for at have illustreret en af de væsentlige pointer i klummen, nemlig problemet med kvinders politiske magt :-)

5. mar 14:04 af Tilskuer

Kære Kimpo

Hvordan er det at LuckyLibero illustrere dine pointer?
Illustrer du ikke mere, at du er nødt til, endnu en gang, at argumentere ad hominem (m/k)?

5. mar 14:05 af ES

Jeg tror ikke, det her handler om mænd og kvinder, men om den omsiggribende ide, at man ikke behøver at kunne forsørge sig selv. Selvfølgelig skal vi allesammen bidrage til børnene gennem et ordentligt skolesystem, og selvfølgelig er begge forældre nødt til at betale for barnets behov, men det kan ikke være rigtigt, at de mange kontanthjælpsmodtagere (heraf rigtig mange kvinder og rigtig mange enlige mødre) tror, at det er en ret at nasse på den arbejdende del af befolkningen, og at de skal kunne finde et interessant arbejde for at gide at deltage i forsørgelsen. Så i stedet for kvinde/mandekamp skulle man hellere ændre systemet så de var nødt til at arbejde.

5. mar 14:07 af Tilskuer

Kære Kimpo

Hvordan er det at LuckyLibero illustrere dine pointer?
Illustrer du ikke mere, at du er nødt til, endnu en gang, at argumentere ad hominem (m/k)?

5. mar 14:09 af Svend Blaaskaeg

I min verden bør kun skatteydere have stemmeret - ikke skattenydere

Var det ikke Asker Åmund der ny(de)ligt skrev disse sande ord:
"Vi er nu i den mærkværdige situation at folk _uden_ for arbejdsmarkede kan stemme sig til penge der retteligen tilhører folk _på_ arbejdsmarkedet"

..sande ord - Asker for President!

5. mar 14:17 af Svend Blaaskaeg

"Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv."

Bwahahahaha! - slackers! - det meget mindre end hvad jeg yder nette på et år!

10 års skolegang
14 timer arb. daglig
Aldrig ferie
Ingen gæld
Ingen fradrag
Ingen børn

Er der andre flittige hænder til stede der er med på at leje en sandsuger og starte forfra i internationalt farvand??

5. mar 14:26 af Kimpo

til tungnemme tilskuer:

Er det virkelig så svært at se problemet? Jeg udfordrer dogmet om at kvinder skulle have krav på respekt. Formen i min kommentar understøtter mit budskab, men Lucky Libero lader sig slå totalt ud af ligevægt og returnerer et "svar", der ikke forholder sig til sagen, men nøjes med personangrebet.

Lucky Libero illustrerer på bedste vis, at kvinder ikke evner saglig debat.

5. mar 14:27 af Tilskuer

Kære Kimpo

Hvordan er det at LuckyLibero illustrere dine pointer?
Illustrer du ikke mere, at du er nødt til, endnu en gang, at argumentere ad hominem (m/k)?

5. mar 14:42 af Tilskuer

Når min browser åbenbart bliver ved med at poste mit indlæg (så fantastisk var det nu heller ikke), kan jeg lige så god blande mig igen.

Kære Kempo
vælger du, stadig, ikke at fortsætte dit argumentum ad hominem?
Jeg benævnes "tungnem" - og spørges om "det virkelig så svært at se problemet?" - åbenbart må jeg svare.
LuckyLibero blander sig sagligt i debatten, men spises fra din side af med "Der er ingen som helst grund til at vise "nutidens kvinder", dem under 50, nogen respekt sådan i al almindelighed."
Modsvaret består i at konstatere at du er meget langt fra en liberal mand (der vel som udgangspunkt har respekt for sin mennesker, alt andet er anarki).
Hvilket før til endnu et kønsangreb fra dig. Hvorved du mener at have bevist kvinder manglende evne til saglig debat.

Er det ikke dig der mangler evne til debat?
Er du i virkeligheden en skattenasser, der er vred over at konen er gået? For det er vitterligt der dine argumenter peger hen.

(forskningleder og mand)

5. mar 14:48 af LuckyLibertas

KimpPoPoPampers

Det var jeg som gik efter bolden og du kære Kimpo, som introducerede lavstatusargumentationsteknikken.

Hvis man vil noget godt må man gå efter bolden og ikke lade sig true på sin mandighed blot fordi en kvinde er godt orienteret og bedre argumenterende end en selv.

Jeg ønsker dig trods alt God Bedring.

Og husk jeg er liberal værdi konservativ med en horisont du blot kan drømme om.

5. mar 14:57 af Kimpo

til tungnemme tilskuer:

Hvis du er forskningsleder, står det sløjt til. Du evner tilsyneladende ikke at opgøre en teksts indhold. Og så indeholder din kommentar betydeligt mere personangreb end samtlige mine lagt sammen.

Jeg gider ikke gentage mig selv i detaljer, dette er sidste pædagogiske forsøg: Min oprindelige kommentar har en eneste spøgefuld komponent, forvanskningen af afsenderens navn. Lucky Libero vælger så at lade sig gå på af dette og ignorerer totalt sagsinholdet.

Det kan du ikke snakke dig fra, uanset hvilke fantasifulde titler du hæfter på dig selv. Jeg vil anbefale du klapper i nu, med mindre du har noget sagligt at bibringe debatten. Ingen kan være tjent med spam.

5. mar 15:01 af Kimpo

til Lucky Libero:

Du har tabt denne her stort, og skadet feminazismens sag. Nup bare en tudekiks :-)

5. mar 15:01 af Lennart Kiil

LuckyLibertas

Jeg taler ikke ned til kvinder - i hvert fald ikke på grund af deres køn. Den slags uberettigede beskyldninger vil jeg gerne frabedes.

Beviset?

Hvorfra skulle jeg vide, du var kvinde - det kan man vel næppe læse ud af dit nom de plume.

Det med at tale ned, det må være en projektion fra din side. For det var dig, der talte ned til mig i din første kommentar.

Noget jeg helt bevidst og med stor konduite valgte at se bort fra i mit svar til dig, da jeg vidste, det ville afspore debatten. Men nu da du så uberettiget beskylder mig for at gøre netop det, du selv gjorde, synes jeg, det er på sin plads at gøre opmærksom herpå.

I øvrigt. Jeg foretrækker så klart den gyldne regel over galanteri og ridderlighed. Hvis vi er lige - ja, så er vi lige.

Jeg er bekendt med de bøger, du nævner, men tak alligevel for tippet.

Hvordan havde du tænkt de disse privatretslige foranstaltninger skulle virke i praksis?

5. mar 16:53 af LuckyLibertas

Kære Klummeskribent

Min første kommentar var også saglig og havde eksempler på civilt ansvar.

Jeg pointerede hertil din klumme på humoristisk vis og viste meget tydeligt at det ikke fremmer debatten at lægge hovedansvaret på hverken det ene eller det andet køn.

Jeg siger ikke at du talte ned til mig, men fortalte ret taktfuldt at det gør din klumme.

For nu at svare på dit sidste spørgsmål, så mener jeg bestemt et samfunds ?nomos? kan kræve af forældre, at de sammen påtager sig det fulde ansvar for sit afkom, og sanktionere det, eller overlever dette ikke.

Det er bare at komme i gang med de grundlæggende love og til gengæld droppe det hav af overflødige regler, som ?Nannystaten? har ført til.

Men først skal vi da få statist-massen til at leve igen.

Jeg er ked af at sige det, men den manglende humor og gåen efter bolden, ligger her ikke på min banedel, men på din og Kimpos, du deltager dog på et lidt højere abstraktionsniveau.

5. mar 17:06 af Søren

Lennart Kiil:

"...jeg er ikke sikker på jeg køber ægteskabet som en simpel herre/slave-konstruktion - er det ikke en radikalfeministisk anakronistisk efterrationalisering?"

Søren:

Jo, det er derfor jeg bruger eksemplet. De 'radikale' feminister har ikke 'befriet' sig selv. De har blot erstattet deres 'far' med 'skattefar'. Feminismen har bidraget til at slavebinde os mere end vi var til at begynde med.

5. mar 17:16 af

Hov, Martin:

"Hvis en kvinde hiver 2,4 hjem, en mand giver 0,8 er der umiddelbart et underskud paa 1.6 mio. Hvis vi gaar ud fra at fordelingen af maend/kvinder er 50/50... har jeg lige et godt spoergsmaal: hvor daelen kommer resten fra????"

Søren:

Du er faldet for lighedsabsurditeten. Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder. Derfor belaster mænd ifølge sagens natur de statslige pensioner mindre end kvinder. Der kan også være visse tidsmæssige forskydninger i afholdelse af omkostninger der gør sig gældende. Forbrug af opsparing spiller også en rolle.

Endelig er det jo altsammen 'velfærdsøkonomi'. I velfærdsverdenen kan alt lade sig gøre.

5. mar 17:30 af Henrik

@Svend Blåskæg

Flot at du bidrager med over 800.000 kroner om året. Jeg prøver at forestille mig hvem du er. Jeg er meget i tvivl. Er du klog og dygtig? Det må man umiddelbart antage. På den anden side, når vi nu lever i et halvkommunistisk land, hvorfor arbejder du da så hårdt? Er det ikke bedre at sætte arbejdstiden ned, slappe lidt af, og betale mindre skat? Det virker ikke særlig intelligent at betale 800.000 kroner i skat hvert år.

5. mar 17:39 af LuckyLibertas

Vores Rettighedshelvede er ikke skabt af kvinder, men af et kønsløst flertal, som ønskede Utopien om alles totale lighed, hvilket har ført samme flertal ind i skræmt anomi, som de døver med narcissistisk massekultur på tidligt primatniveau.

Hvis man ønsker at være opbyggelig skal man ganske enkelt ikke klandre et helt køn, for det er da verdens undergang at nogen kan have det behov.

5. mar 18:09 af Lennart Kiil

LuckyLibertas

Jeg mente at have kommet din kritik i forkøbet, da jeg skrev følgende i klummen:

"Alt dette er selvfølgelig generaliseringer og statistik med undtagelser, men jeg antager mine læsere som værende intelligente nok til at forstå, at tendenser er vigtige i det store hele."

Jeg tog åbenbart fejl.

Pointen er netop ikke at give kvinder skylden, men at påpege, at kvinder har nogle behov der er helt reelle. Desværre bevirker disse behov under visse omstændigheder, som jeg også gjorde rede for, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd - i gennemsnit - til at temme for partier, der arbejder hen mod mere stat.

Det er et politisk FAKTUM, at kvinder stemmer mere statsomsorg end mænd. Det er også et politisk faktum, at der er langt flere kvinder ansat i den offentlige omsorgsindustri, end der er mænd. Derfor passer min tese også i følge public choice teori.

Det har intet med at klandre kvinder at gøre.

Det jeg lagde op til i min afslutning var, at vi skulle tage de behov, der lå i befolkningen alvorligt, men at vi skulle vise en anden vej end totalstaten. Hvordan du får drejet dette smukke budskab over i en anklagen af kvinder, har du stadig ikke redegjort for.

5. mar 18:19 af Lars

Pointerne i klummen er egentlig gode ved første øjekast. Men må give LuckyLibetas ret i at der bliver talt ned, og der mangler reel argumentation.

Ta en quote som den her:

-"Set i lyset af disse tal, er det ikke overraskende, at to tredjedele af alle skilsmisser begæres af kvinder."

Der er slet ikke nogen hjemmel for at kæde de 2 ting sammen. Du har slet ikke argumenteret mændenes sag, hvad er deres del af gensidigheden i forholdet? Måske er det mere et spørgsmål om at mændene ikke lever op til deres del, og derfor "ophæver" kvinderne det "samarbejde" som foregår. Alt andet ville være unaturligt.

Du afslutter os med den her smører:

-"Omsorg, beskyttelse og kærlighed skal ydes i konkrete familier - ikke af et koldt og abstrakt statssystem, dét er vores besked til fremtiden."

Det er meget smukt, men har du ikke selv længere oppe sagt at kærligheden er et begreb som dør ud efter et par år??? Jeg citere det lige for god ordensskyld.

-"Specielt når man kommer udover de første tre-fire år, som den biologiske del af "sammenhængskraften", også kaldet forelskelse, kan stå for. "

Jeg vil derfor argumentere:

Der er et fornuftigt antal ægteskaber som går i stykker, hvor de finder sammen med nye partnere, partnere som de ikke ville have mødt hvis de var blevet sammen af økonomiske hensyn.

Er det bedre med et forhold hvor den ene part ikke ønsker at være?
End et koldt og abstrakt statssystem - som tilgengælg kan katalysere ny kærlighed???

-

Det bringer mig til at være enig med LuckyLibetas.

Problemet er ikke kvinderne. Problemet er den ensporethed i samfundet. Hvor det at bryde med partneren er ensbetydende med at man skal nasse på systemet, det er det absurde. Løsningen er at hvis samarbejdet ophører, må de indvolverede i samarbejde stå ansvarlig for hvad der er kommet ud af det.

Sådan er det. Der er bare nogen som mener at der skal være absolut omfordeling, og de har os stemmeret. Jeg vil lige minde om at der er massere af andre demokratiske lande, hvor velfærdsystemet slet ikke er gået nær så over gevind, men hvor kvinderne os har stemmeret.

Omfordelingssystemet mener bare at ligesom så mange andre, fortjener denne her gruppe enlige at få penge fra majoriteten, fordi de har valgt en anderledes leve måde. Ca. ligeså vanvitigt som at smide førtidspensioner til højre og venstre, et bistandssystem som gør arbejde unødvendigt og alt det andet.

Men det er altså konspirations teori at kalde det kvindernes skyld...

Mvh.

5. mar 18:40 af Lars

Alting kan dekonstrueres. Det kan min klumme naturligvis også, men at kalde den en konspirationsteori er simpelthen forkert.

Der er netop *ikke* tale om en konspiration.

Der er tale om erkendte og uerkendte behov, reelle behov, der influerer vores stemmeafgivelse. De behov ligger i individer og der er statisk signifikante forskellige på i hvor høj grad disse behov findes i mænd og kvinder som grupper.

Lidt ligesom landbruget mangler dyrlæger, fordi næsten alle dyrlæger nu er kvinder, og de vil helst arbejde med kæledyr.

Sådan er der hele tiden behov, der influerer på vores valg.

Jeg gør opmærksom på hvordan behov har været med til at forme vores samfund.

Da behov der normalt blev varetaget i familien og civilsamfundet blev sparket i statsregi med kvinder stemmeret ændrede tingene sig.

5. mar 18:41 af Lennart Kiil

Sorry - det var min kommentar umiddelbart ovenfor - den var TIL Lars

5. mar 18:54 af Per

Det der idag frister kvinder mest til skilsmisse er friværdi. Og når friværdien er soldet op, er det jo rart at have det offentlige at falde tilbage på. Det er horribelt at se kvinder først splitte en familie , så formøble en formue, for tilsidst at lænse det offentlige og kalde støtten for sulteløn.

5. mar 18:58 af Svend Blaaskaeg

@Henrik
Hvem jeg er? - jamen vi bliver jo logget 24/7 så det burde ikke være det store problem at hitte ud af - alså med mindre jeg er terrorrist og derfor klogeligen skriver fra et boligselskab, biblioteket eller en af de andre fine huller i den tåbelige terrorpakke..

Klog og dygtig? - klog, næeh vel lidt over gennemsnittet hvilket ikke siger så meget, men dygtig helt klart, jeg investerer mere tid og gør mig meget mere umage end de fleste, samtidig er jeg er meget selvkritisk.

Nej det virker ikke særlig intelligent at arbejde så meget, i starten var det en større investering og frygt for gæld der fik mig til at krumme ryggen og gnave af, det er så blevet en vane, samtidig har jeg også skabt et behov som jeg synes jeg bør dække.

Jo jeg yder et stort bidrag til samfundet og har meget til over for mine medmennesker, dog mest foragt.

5. mar 19:04 af Bo

Til Bodil og i forlængelse deraf også til Lennart: Ingen grund til at beskylde Eva Gredahl for at have lagt grunden, som Bodil gør. Eva Gredahl var ikke socialminister i 1960, det var Julius Bomholt. Eva Gredahl blev ikke socialminister før 1971.
Jeres argumenter bliver ikke bedre af historisk forvanskning.

5. mar 19:19 af LuckyLibertas

Kære Klummeskribent

Fordi man ikke er enig i dine forklaringer til de tendenser du taler om og kun delvis argumenterer for, behøver man jo ikke at mangle humor eller være i stand til at give mere plausible forklaringer.

Der er ingen mening med debat hvis man ikke vil gå efter bolden og kan tåle humor som man selv ser sig berettiget til at betjene sig af.

Det jeg gør opmørksom på er at biologiske behov fortrænges på ligheds alteret, men at det absolut ikke er ensidigt det ene køns fejl, og at du ikke kan løbe fra at din klumme ikke omtaler kvinder værdigt.

Hvorfor berører du slet ikke mandens rolle i det her, du giver kvinder mere magt end de har. Hvorfor arbejder der flest kvinder i omsorgsindustrien, ja det er vel nok mere tradition end socialisme og hvorfor holder mænd sig væk fra denne industri.

Hvorfor postulere tendenser og give dem meget svage forklaringer. Herfra er der er meget langt til det borgelige ideal.

5. mar 19:35 af Lennart Kiil

LuckyLibertas -

Altså, nu kan jeg stadig ikke se, hvordan min klumme krænker kvinder.

Jeg omtaler ikke kvinder værdigt, siger du.

Hør nu her, det er jo ikke ligefrem, fordi jeg har lavet en tegning af en kvinde eller noget.

Jeg mener ikke, der er noget, der bør være hævet over kritik.

Ja, naturligvis er der masser at kritisere ved mænd også.

Nu var det bare ikke lige emnet for den her klumme. Måske jeg kan skrive en klumme om det en anden gang.

Det er givet, at mænd også kan gøre mere for at gøre civilsamfundet og familien til et attraktivt sted for kvinder.

Det var faktisk det jeg lagde op til.

Jeg tror faktisk ikke, vi er så uenige.

Jeg vil blot ikke acceptere, at en hel gruppe af mennesker skal være hævet over kritik. Heller ikke selvom gruppen er kvinder.

Husk også hvad Popper sagde. Det er ens venner man udsætter for den fineste granskning.

Kvinder tager ingen skade af at tænke over, hvordan behov influerer deres valg. Den bevidsthed kan kun gøre dem stærkere og visere i deres valg.

Vi mænd skal naturligvis også tænke over, hvordan vores behov influerer på vores valg, men den sag er jo kendt og har fået masser af omtale. Tænk bare på Bill og Monica :)

5. mar 19:49 af K. Jørgensen

Undskyld, men det meste af det her er jo komplet selvmodsigende. Hvis danske kvinder egoistisk fremmer deres egne interesser, herunder de økonomiske, kalder man det socialisme. Men det er ikke socialisme at fremme sine egne interesser økonomisk - det er liberalisme, og ifølge den liberalistiske teori skulle det automatisk - "som styret af en usynlig hånd" osv. - føre til alles bedste.

Liberalismen har skabt disse horrible tilstande mellem danske mænd og kvinder, mindst lige så meget som socialismen. Danske kvinder elskes af industrien af alle de åbenlyse årsager, der nævnes et sted i det ovenstående. De er jo villige til at smadre sig selv fuldstændig for at højne arbejdsgiverens profit. Hvis de ikke var så super produktive og effektive, ville industrien ikke have dem. Det siger liberalismens grundregler. Det er også "god økonomi" at smide børn i børnehave og sende mødrene på arbejde. Det er REN liberalisme.

Men er danske kvinder så blevet lykkeligere af alt det her? Jeg synes, de ser umådeligt trætte og ulykkelige ud. De har også verdens højeste rate af brystkræfttilfælde, og den vestlige verdens laveste gennemsnitlige levealder. Værst af alt: de er gift med (eller måske snarere skilt fra) nogle liberalistiske kødhoveder, der hverken kan handle eller tænke selv.

En skribent mener, der skal mere uddannelse til. Ja, det skal nok hjælpe. Man har et udtryk på engelsk, der passer godt til det danske folk i disse dage: Educated idiots.

Der, hvor den store dumhed og det store bedrag ligger, er i troen på, at virkeligheden er opdelt i et højre-venstre spektrum. På den ene side socialismen, på den anden side liberalismen. Det er en vrangforestilling, politikerne godt kan lide at indpode folk. De lever faktisk af den. Også her på siden.

Begge disse politiske teorier er mere end hundrede år gamle (liberalismen er ligefrem 250 år gammel) og skabt til helt andre samfundforhold. Liberalismen var f.eks. ment som et våben for den britiske købmandsstsand rettet imod adlen. At folk i dagens Danmark gør dette fatalistiske ævl til deres religion skyldes selvfølgelig, at de er trætte af modsætningen - statsstyringen. Men tænk at de - med al den uddannelse - ikke kan finde på noget bedre end at klamre sig til et fortidslevn som liberalismen.

Hvilken -isme jeg i stedet vil foreslå? Ingen. Men måske var det på tide, man begyndte at tænke selv, forstå mennesket som væsen, forstå de biologiske, psykologiske, metafysiske krav, tilværelsen stiller til os hver eneste dag, i stedet for at klamre sig til forældede teorier.

Det er ikke nemt. Der må følelser, kunst, instinkt og intuition til. Men det gider danske mænd heller ikke have noget af. De vil hellere have store, firhjulstrukne biler og fede villaer og flade skærme og MASSER af liberalisme, og bagefter sidder de og græder over konsekvenserne, når konen er skredet.

Ræk mig lige en brækspand.

5. mar 20:00 af Per

@Svend Blåskæg.
Ideen med sandsugeren er god, men kan man undvære Danmark, er der mange skønne steder på denne klode, hvor der praktisk talt ikke betales skat, og hvor folk, der kan klare sig selv, nyder høj respekt.

5. mar 20:06 af K. Jørgensen

5. mar 20:09 af Lennart Kiil

K. Jørgensen

Det er jo snart en klumme i sig selv, du der skriver. Der er også meget rigtigt i den.

Dog vil jeg pege på en enkelt ting. Du skriver:

"at fremme sine egne interesser økonomisk - det er liberalisme"

Ja, det kan man sige. Min anke går heller ikke på, at individer eller grupper fremmer egne interesser. Det er faktisk et af mine udgangspunkter.

Min anke går på, at staten er blevet et villigt redskab for grupper til at omfordele. Dermed er vi paradoksalt nok tilbage til udgangspunktet for de ideologier, du nævner.

Meningen med staten var at forhindre alles kamp med alle, men i velfærdsstaten er alles kamp mod alle bare blevet til en kamp for at leve på andres bekostning.

5. mar 20:55 af K. Jørgensen

Hr. Kiil.

"Paradoksalt nok", skriver De. Ja, det hele er paradoksalt, for det politiske spektrum er en illusion, det er volapyk baseret på dybt, dybt forældede politiske teorier. Intet bliver bedre, før der er ryddet op i den butik og vranforestillingerne er fjernet.

Her er noget bedre at bruge tiden på, hvis tilværelsen skal fungere:

Tænk selv. Brug Deres instinkt. Lær at forstå kvinder, de er vidunderlige. Læs bøger. Forbrug kunst. Støt kunst og kultur, det er livets salt. Spar Deres penge op. Hjælp de svage. Lad være med at tage lån, De ikke kan tilbagebetale. Elsk Deres land, kend dets historie, støt Deres familie, dyrk Deres sprog og kultur.

Hold Dem væk fra politiske partier. Anvend høflig tiltaleform over for folk, De ikke kender.

Intet i verden bliver bedre, før vi mænd lærer at opføre os ordentligt. Skrot den firhjustrækker, spil klaver, syng og dans med Deres datter i stedet. Vær manden i huset, stærk men også åben og kærlig, de elsker det (jeg har fem kvinder af tre generationer her, det er ikke noget, jeg bare drømmer). Gud har givet os den styrkemæssige overlegenhed for at beskytte kvinderne, og det er, hvad kvinder naturligt forventer.

Stands det politiske plattenslageri, det har intet med sagen at gøre. Vis, at De tør være en mand, så sker miraklet. Det er ikke på den politiske arena, det er hjemme hos Dem selv, det begynder.

5. mar 21:07 af LuckyLibertas

Kære Klummeskribent

Du må medgive at det var forfejlet at ensidigt fokusere på kvinderne for at forklare de tendenser du vil diskutere, idet forklaringerne ligger i de vekselvirkende behov mænd og kvinder har, men de er jo også meget vanskeligere at tyde.

Vi må ikke forfalde til alt for mange teleologiske betragtninger, så stopper den menigsfyldte diskussion.

5. mar 21:13 af Kimpo

Stadig ingen argumenter fra den hadefulde personhetzer Lucky Libero, der vedblivende undlader at besvare spørgsmålet om det er rimeligt at respekterer kvindekønnet i al almindelighed, når det nu har pisset på mandekønnet i flere årtier.

Der er kommet lidt spredt retorisk tomgang fra forargede fruentimmere under forskellige pseudonymer, men absolut intet er føjet til den udmærkede klumme.

Konklusionen må stadig være, at kvinder generelt ikke evner politisk debat, kun at føle sig voldsomt forurettede over opponenters brug af ytringsfriheden, og reaktionerne her understøtter så problematiseringen af kvinders ´stemmeret.

5. mar 21:26 af LuckyLibertas

Kimpo

Lige netop du skal vist ikke tale om uvedkommende ringeagtsytringer, hvis du blot vil bevare antydningen af værdighed.

Du mangler da at forklare hvorfor kvinder i al almindeliged ikke skulle gøre sig fortjent til samme respekt som mænd.

De mænd jeg kender respekterer da kvinder og mænd, på samme måde, som de kvinder jeg kender respekterer kvinder og mænd. Respekten ligger da ikke i kønnet.

Jeg er bange for at du tilhører en lille minoritet som oven i købet med rette eller urette måske er bitter på livet.

5. mar 21:53 af Casper

Hvilket dejligt politisk forum.

Indimellem går jeg ind og læser Rocky på politiken.dk når jeg har brug for et godt grin. Men nogen gange giver Rocky mig ikke nok: jeg har brug for noget mere. Løsningen på problemet står 180grader og dets læsere altid for. Aldrig har jeg set en mere sexistisk og usaglig argumenteren, der kun er en fordrejning af sandheden. "Avisen" her plæderer for "lige" rettigheder til alle, ytringsfrihed til alle og et liberalt og frit samfund til alle. Og dog. Hvis man er uenig bliver man kaldt uintelligent, og imellem linjerne bliver der argumenteret for en fjernelse af kvinders valgret.

Tak for grinet, både til 180grader.dk, Lennart Kill og jer andre totalitære kommentatorer.

5. mar 22:10 af Lennart Kiil

Casper du har tydeligvis ikke læst klummen særligt grundigt.

Jeg skrev:

"Sikring af lighed for loven er trods alt vigtigere end at sikre et bestemt udfald af den demokratiske proces. Det ved vi liberale godt, så måske vi må acceptere et trade-off i frihed for universel stemmeret, for så vidt at den første stigning ikke kan forklares ved sociale omvæltninger i civilsamfundet eller familien. Disse ting gjorde sig ikke gældende umiddelbart efter indførelse af kvinders valgret."

Hvilket netop er imod den totalitarisme, du så ganske uretfærdigt beskylder mig for.

Jeg slår fast med syvtommersøm, at det problem, jeg har under behandling i klummen, IKKE kan retfærdiggøre fjernelse af den universelle valgret.

5. mar 23:04 af K. Jørgensen

Hr. Kiil

Drop nu det "liberale" fis, De fornærmer jo Deres egen intelligens. Hvad betyder det? At De slutter op om Adam Smith's teorier? Har De overhovedet læst disse teorier? Adam Smith var ingen guru, han skrev kun til en ganske bestemt befolkning i en ganske bestemt situation. At overføre hans tanker, oven i købet i en ekstrem form, som ikke engang han kunne drømme om, til et moderne samfund i et andet land 250 år senere - det er en omsiggribende galimatias i Hamlets fædreland, oven i købet mens superliberalistiske nationer som USA og Storbritannien er ved at knække midt over.

De mener, at det politiske system i Danmark har nærmest umuliggjort forholdet mellem kønnene, og det er sandt. Den observation skal De have tak for, om end den kommer noget sent, og om end Deres bekymring primært synes udsprunget af, at det har som konsekvens, at højrefløjen får færre stemmer. Hm.

Situationen, De beskriver, er ikke kun forårsaget af feminister og socialister. Tingene er sket, fordi kapitalen fandt ud af, at der var penge at hente i visse af 68-idealerne og adopterede dem. Tænk: mødre til småbørn ud på arbejdsmarkedet, fri porno osv. Derefter var der intet synligt alternativ, for en egentlig, tænksom, human, kulturel konservatisme findes ikke mere i Danmark. Den døde i 1948 med John Christmas Møller.

Dagens såkaldt liberale og konservative mænd er bare genfødte 68'ere minus den sociale samvittighed. De har ingen moral, ingen pli, de råber og skriger, bander og svovler, savler og tisser i bleen. De kæfter op om frihed og valg, men hvis de selv en dag skulle tage det fulde ansvar for en families forsørgelse, ville de dø af skræk. Ydermere har de ingen sans for kunst og kultur som andet end et objekt for den næste hetz, de kan skovle stemmer i land på. De borgerlige værdier er væk, kun skrottet er tilbage. Hvordan skal kvinder og børn have respekt for det?

Nej, de herrer ligger, som De selv har redt. Jeg har ikke ondt af Dem, men jeg har ondt af Deres kvinder og børn, som De har forsømt i den hellige profithungers navn.

5. mar 23:19 af Lennart Kiil

Hr. K. Jørgensen

De har så ganske ret i, at mange den dag i dag kun tænker på den næste fornøjelse. De har ret i, at mange er ovenud fokuseret på materielle aspekter i livet.

Det er dog ikke min motivation. Personligt interesserer jeg mig ikke specielt meget for at få alle de materielle goder, som De nævner i dine indlæg.

Jeg beder Dem alligevel overveje, hvorfor det står sådan til. I det mindste noget af det forfald, De peger på kan forklares ved at velfærdsstaten holder voksne mennesker fast i en infantil tilstand.

Denne ulyksalige tilstand forværres ved at kvinder og mænd ikke skal forhandle og indgå kompromisser, for begge køn bliver mere voksne af at påtage sig et ansvar og være forbundne i en kontrakt, der ikke kan opløses så snart den næste biologiske impuls løber gennem hjernen.

5. mar 23:48 af Søren

K Jørgensen,

Hverken USA eller Storbritanien (UK)er 'superliberalistiske'. I det sidste årti er UK blevet styret af Nu Labour. UK er blevet en barnepige stat af værste socialistiske skuffe. Med det monsterbureaukrati som USA er i besiddelse af kan man vist ikke kalde USA for nogen 'superliberalistisk' stat. Hvis der fandtes en 'superliberalistisk' stat, så kunne man overveje at emigrere!

6. mar 00:37 af OleS

Det hele kræver en dyb holdnings-ændring.

En avisforside eller tv-udsendelse om ældre, der ikke bliver tilset eller skoler i forfald er alt, hvad der skal til for at få politikerne til at overbyde hinanden i nye tilskud.

Fattigdom er et nødvendigt onde. Prøv at fortæl venstrefløjen dét.

Mindre statslig understøttelse vil desuden gøre Danmark mindre attraktiv for indvandrere fra fattige lande.

6. mar 00:50 af K. Jørgensen

Hr. Kiil.

Jeg får mere og mere respekt for Dem. De har fat i noget særdeles alvorligt og centralt, som alt for let bliver overset i dagens politiske spil. Missæren skyldes, at De taler om moral, og højre-venstre-spektret er præget af to politiske filosofier, der i deres essens er fatalistiske, altså groft sagt ikke mener, man egentlig behøver moral, thi alt skal nok af sig selv bevæge sig hen imod det rette mål, blot vi ruller bolden i den rigtige retning fra start. Desværre er verden ikke således indrettet.

Historien om, hvordan danske kvinder mistede deres respekt for mandekønnet, er lang og trang. Den begynder i foråret 1864, hvor det var mandekønnets opgave at forsvare Danmark mod et tysk angreb, men forsvaret mislykkedes. Grov politiske inkompetence (De National-Liberale) var primært årsagen, ikke manglende indsats fra soldaternes side, men tilliden var brudt (og ikke kun til mandekønnet, men også til adlen, men det er en anden historie).

Derefter går det slag i slag, men den næste afgørende periode er selvsagt besættelsen 1940-45, hvor ledende danske mænd atter svigtede alvorligt ved ikke at give befolkningen klare signaler, men i stedet tilskynder en liberalistisk-økonomisk egoisme uden for al anstændig moral og patriotisme.

Næste signifikante periode begynder hen imod slutningen af 1960'erne. Det handlede primært om en meget stor generation af danskere, som nægtede at blive voksen og tage et ansvar. Det er et normalt reaktionsmønster, men fordi der ikke manglede penge på det tidspunkt, kunne man lade dem slippe af sted med det.

Det handlede altså om ansvarsløshed, selv om der godt nok var sat flotte ord på fænomenet - frihed, ligeret, medbestemmelse osv. osv. "Friheden" lå i høj grad på det seksuelle område, båret frem af p-pillen, som netop blev lanceret på det tidspunkt. Det udviklede sig til en udbredt promiskuitet, hvilket som bekendt ikke er specielt befordrende for opbygningen af solide kærnefamilier.

Oven i har vi så den situation, De nævner, hvor samfundet for at hjælpe kvinder, der bliver ladt i stikken af deres mænd, indfører støtteordninger. Men som det ofte sker, vender tingene sig om, og pludselig bliver problemet, at man mangler økonomisk incitament til at holde sammen på et forhold. Vi taler imidlertid her kun om en afledt del af hele problemet.

Primært mener jeg, at alt det her er gået langt, langt værst ud over danske kvinder og børn, hvilket de tidligere nævnte statestikker understreger. P-piller og promiskuitet er i øvrigt som bekendt kædet sammen en signifikant sundhedsfare for kvinder. Dertil er det en hån og en skændsel uden lige at danske kvinder reelt ikke har mulighed for at være sammen med deres børn i førskolealderen i døgndrift. Det burde være en menneskeret for alle kvinder kloden over. Trods fyrre års bastant feministisk indoktrinering viser det sig da også gang på gang, at hvis danske kvinder får et reelt valgt, vil de helst sørge for hus og hjem. Min generation oplevede et Danmark, hvor mødrene stadig primært var hjemme og ingen tvivl om, at det var en langt mere sikker og rolig barndom vi havde, end det, man tilbyder børn i dag. Kvinder dengang følte sig ikke undertrykte, sådan som det siden er blevet fremstillet af de såkaldte "feminister" (de er reelt det modsatte), men satte i reglen en ære i det, der i årtusinder havde været kvinders primære hverv. Mændene var generelt nogle hundehoveder og værdsatte det slet ikke nok, og siden oplevede de samme kvinder tilmed at blive hånet af deres egne døtre: "Man bliver dum af at gå hjemme" osv.

Når alle disse ting lægges sammen - og sikkert flere med - fremstår et samfund, hvor det er meget svært at få et parforhold til at fungere. Løsningen ligger dog næppe i at afskaffe hjælpen til f.eks. enlige mødre, for det vil medføre en social katastrofe. I stedet må man langsomt gøre hjælpen overflødig. Der må m.a.o. finde en eller anden form for "genopdragelse" til solide moralværdier sted, men det er vanskeligt, for vi bombarderes med reklamer, der direkte og samvittighedsløst promoverer promiskuitet, og desuden er meget af den nuværende generation i alderen 30-40 selv opdraget af 68-generationen, i skolerne, gennem medierne og til dels i hjemmene. De ved med andre ord sjældent hvad moral, god tone osv. overhovedet er for noget (og det er siden her i øvrigt til tider et ret deprimerende eksempel på).

Jeg tror altså ikke, der er nogen nem løsning, men i første omgang må det være noget med at erkende og forstå disse sammenhænge. Megen overleveret 68-mentalitet må udryddes, ironisk nok især på højrefløjen, og stærke moralværdier må ind i stedet. Parløbet mellem liberalisme og konservatisme må standses, og folk, der virkelig er konservative må begynde at markere sig bedre. De findes spredt ud over alle samfundslag og hele det nuværende politiske spektrum, hvilket igen viser sidstnævntes ubrugelighed. En form for samhørighedsfølelse omkring positive værdier må skabes i stedet, i modsætning til den hjerteløse grådighed - derfor alle mine rablende forslag i det foregående.

Det er ikke noget, der lader sig opbygge fra den ene dag til den anden. Det, der skete i 1864, under besættelsen og i 1968 og frem gennem de følgende årtier, var noget meget større og gennemgribende, end de fleste gør sig klart i dag. Men som det gamle ordsprog siger: hvis man ikke gør noget, sker der i hvert fald ingenting.

6. mar 01:14 af K. Jørgensen

Til "Søren".

Storbritannien socialistisk? Nej, rejs bare derhen, men vær forberedt på at sidde fast i en trafikkø det meste af dagen. Konsekvensen af manglende planøkonomi, desværre.

Drøm videre, liberalister.

6. mar 11:25 af Kimpo

til Lucky Libero:

Det er dig som ikke evner debatten. At Klummeskribenten overhovedet taler med dig efter din hysteriske opførsel, er et nederlag for klummens sag, modningen af kvinder. Men sådan får det infantile forkælede køn jo desværre oftest al for lang snor.

Jeg stillede dig et spørgsmål. Din reaktion var at overfuse mig. Hvis debatten skal videre på rimelige vilkår, må du starte med at stikke mig en undskyldning og derefter forsøge at besvare mit oprindelige spørgsmål.

6. mar 11:36 af Kimpo

Til K. Jørgensen:

Det er svært at se at det skulle være gået værst ud over kvinder og børn. Børn har aldrig været så forkælede som nu. Kvinder lever længere end mænd. Uddannelsessystemet er efterhånden overtaget af kvinder og bløde mænd. Formuer er ligeledes primært ejet af kvinder, i hvert fald i USA. Der bruges langt flere penge på omsorg for kvinder (forskning i kvindesygdomme versus mandesygdomme).

Og så er der gode gamle Maslow, hvor staten gør mere for kvinders behov end for mænds.

Objektivt set tager du oplagt fuldstændigt fejl. Det lille flertal, stemmeberettigede kvinder, har mere eller mindre ubevidst sat sig som en udbyttende klasse der nasser på mænd. De er ikke lykkelige, men de er mindre ulykkelige end mænd.

6. mar 11:41 af K. Jørgensen

Til "Kimpo" og "Lucky Liberto"

Start forfra med en en høflig og formel henvendelsesform, så kommer respekten mere naturligt, og det personlige og irrelevante lades ude.

mvh. K. Jørgensen

6. mar 12:00 af Kimpo

til K. Jørgensen:

Der er ingen som helst rimelighed i at sidestille det (efter denne tråd at dømme) hysteriske kvindemenneske med mig. Du er muligvis angst for at se en konfrontation usminket, og det er altid såre let at "dele sol og vind lige", men er det retfærdigt?

Dine moralske fraser i denne tråd falder helt til jorden, når du her i praksis ikke evner at kæmpe for et retfærdigt debatmiljø, men hav dog den venlighed overfor debatten at beherske din angst og undlade at forplumre et ganske klart billede.

6. mar 12:06 af LuckyLibertas

HER ER DIT FØRSTE SKRIV KIMPO: HVAD TROR DU SELV MAN FOR UD AF SÅDANT.

" 13:00 af Kimpo
Til Lucky Libero:

Hvorfor skulle man ikke tale ned til kvinder? De har talt ned til mænd gennem mange år, ofte finansieret af midler de har stjålet fra os.

Der er ingen som helst grund til at vise "nutidens kvinder", dem under 50, nogen respekt sådan i al almindelighed. Akkurat ligesom der ikke er nogen grund til at vise islam eller muslimer nogen respekt sådan i al almindelighed.

Respekt fører tydeligvis ikke noget godt med sig, når den er envejs." citat slut

DU TALER SÅ GODT MED DIG SELV, KIMPO AT DET MÅ VÆRE VED DET.

6. mar 12:07 af Lennart Kiil

Hr. K. Jørgensen

Igen er jeg enig i det meste De skriver. Jeg har en kommentar til følgende af dit indlæg:

"Når alle disse ting lægges sammen - og sikkert flere med - fremstår et samfund, hvor det er meget svært at få et parforhold til at fungere. Løsningen ligger dog næppe i at afskaffe hjælpen til f.eks. enlige mødre, for det vil medføre en social katastrofe. I stedet må man langsomt gøre hjælpen overflødig. Der må m.a.o. finde en eller anden form for "genopdragelse" til solide moralværdier sted, men det er vanskeligt, for vi bombarderes med reklamer, der direkte og samvittighedsløst promoverer promiskuitet, og desuden er meget af den nuværende generation i alderen 30-40 selv opdraget af 68-generationen, i skolerne, gennem medierne og til dels i hjemmene. De ved med andre ord sjældent hvad moral, god tone osv. overhovedet er for noget (og det er siden her i øvrigt til tider et ret deprimerende eksempel på)."

Det er netop, hvad jeg mener med et styrket civilsamfund. På en eller anden måde har vi fået vendt om på tingene i det moderne samfund.

Mange tror nu, at dyder kommer automatisk af velfærd, men det er lige omvendt.

Er dyderne først på plads skal andre goder nok komme til.

Min anke mod omfordelerstaten er netop at den undergraver ethvert incitament til dyder i civilsamfundet, for den tager fra dem, der gør det godt og giver til dem, der ikke gør en indsats.

Hvorfor da være dydig, når frugterne af en dyd og prudens fratages en?

I et mere civilt samfund (og i naturen) tilgodeses den dydige og gode helt automatisk, det er kun velfærdsstaten der perverterer denne automatik.

Det der sker i en stærkt civil samfund er at det stærke og gode breder sig, fordi der er selektion for dette. I en stor velfærdsstat sker det omvendte.

6. mar 12:19 af K. Jørgensen

Til "Kimbo".

Alle statistikker viser igen og igen, at danskerne er det mest jublende lykkelige folk i EU. Så måske er hele diskussionen omsonst.

Hvis vi nu skal være alvorlige, så tror jeg ikke på den målestok, hverken De eller de ovennævnte undersøgelser anvender. Formue, forkælelse, gode karakterer osv. kan ikke måle virkelig lykke, men mange tror det. Man kan ikke engang kalde holdningen for liberalisme, thi Adam Smith ville vende sig i sin grav.

Kvinder har altid levet længere end mænd, men danske kvinder har den laveste gennemsnitlige levealder i den vestlige verden. De har også det højeste antal af brystkræfttilfælde, hvilket mange læger nu mener skyldes, at uddannelsessystemet og erhvervslivet tvinger dem til at få deres børn i fyrreårsalderen i stedet for i tyveårsalderen. Vi taler med andre ord om noget, der tangerer politisk mord på danske kvinder.

Alligevel fortsætter det feministiske eksperiment, som om det stadig er 1968. Og jo, der er socialisme med i spillet, navnlig Karl Marx' arvelighedsteorier om, at alt og alle er ens fra fødslen. Man støtter sig med andre ord i år 2008 til en arvelighedsteori, der er fra før Darwin.

Jeg har dagligt kontakt med mange danske kvinder, dejlige og dygtige mennesker. De fleste befinder sig i stillinger på mellemniveau, de fleste af dem er alenemødre, og de presses alle sammen afsindigt og fuldstændig amoralsk hårdt af deres arbejdsgivere, der i øvrigt næsten alle sammen stadig er mænd. Ikke alene forventer man, at disse kvinder både skal arbejde og føde børn, ikke alene tager man reelt børnene fra dem i seksmånedersalderen, så de mister forholdet til dem, man holder dem også fastlåst i en samfundsøkonomisk klemme og et kolossalt arbejdsmæssigt pres uden det ringeste hensyn til de store og udmargende biologiske omvæltninger, der sker for kvinder i alderen 30-50 år.

Det er en umådeligt beskidt, hensynsløs og profitorienteret form for udnyttelse, og hver eneste af disse kvinder føler, de bliver slidt fuldstændig ned af systemet. De er bare - som kvinder - ikke skruet sammen af Vorherre til at slå næven i bordet og sige: så har vi fået nok af den liberalistiske galimatias!

De har fået det værste af begge verdener - liberalismen og flip-socialismen. Og det politiske system, som det er nu, tilbyder ingen moralske, menneskelige, begavede alternativer.

6. mar 12:19 af Kimpo

til K. Jørgensen:

Hvad er problemet? Jeg anklager kvinder i al almindelighed, ikke min debatpartner. Jeg er klar over at kvinder typisk har problemer med at skelne mellem grupper/generaliseringer og det personlige/private. Det bør imidlertid ikke sætte normen for debatkultur.

Debat er per definition generaliseringer, og evner folk ikke at forholde sig til det generelle, er det dem som skal demokratiseres, ikke debatten som skal ændres.

Kvindemennesket burde naturligvis returnere navnejoken og så adressere den generelle problemstilling. Det er trist at du ikke umiddelbart kan indse dette. Demokratiet bliver en joke, når deltagerne ikke fatter de mest basale betingelser for debat, som altså ikke er indholdstomme pseudokrav om "høflig omgangsform" (et udtryk der på tidstypisk nysproglig vis kan betyde hvad som helst man har lyst til at lægge i det).

6. mar 13:01 af K. Jørgensen

Hr. Kiil.

De har taget fat på et uhyre komplekst problem. Den danske økonomiske model, som De så ganske rigtigt påpeger er destruktiv for kærnefamilien, hænger sammen med landets størrelse og karakteren af dets industri. Problemet er næppe løst med skattenedsættelser og en reduktion af socialstaten. Lad mig forklare det meget forenklet:

Skattenedsættelser medfører en stigning i den del af realinkomsten, som betegnes marginalindkomst. Og alle undersøgelser viser, at marginalindkomst i Danmark primært anvendes på importvarer, navnlig elektroniske produkter og biler. Det vil sige, at skattenedsættelser reelt er stærkt problematiske for betalingsbalancen. De er også problematiske for miljøet og for de trafikale ulykkesstatistikker.

I øvrigt medfører mere liberalisme og flere skattenedsættelser automatisk en stigning i huspriserne, så det reelle udbytte for den enkelte formindskes betydeligt (men mindre man lige er ejendomsmægler eller boligspekulant). På den anden side håber man, at skattenedsættelser gavner dansk industri og dets afsætningemuligheder, således at der rettes op på de negative forhold. Men igen kommer der så et miljøproblem ind på arenaen.

Den løsning, de nordiske lande er havnet på mere eller mindre frivilligt, består i at opretholde en høj indkomstbeskatning og derefter foretage en uddeling af midlerne til diverse trængende samfundsgrupper, helst med en bagvedliggende social indstilling. Derved tvinges marginalinkomsten væk fra importvarer og over imod social udligning. Men det fungerer ikke ligefrem perfekt. I stedet bliver det hele bliver lidt som en bank, hvor man er nødt til at slås politisk for at få lov til at hæve sine penge. M.a.o. præcis den situation, De nævner.

Det er en model, der er fuld af psykologiske problemer hele vejen op og ned igennem samfundet, ingen tvivl om det. Men så vidt jeg ved kendes der ingen nemme løsninget på dette alvorlige dilemma. Det synes simpelt hen at være vilkårne i dag for små lande som Danmark i det store internationale, økonomiske spil. Heldigvis tager EU særlige hensyn og giver privilegier til små lande i f.eks. kulturel henseende. Men danske superliberalister kan ikke lide privilegier, og de kan ikke lide kultur. De vil hellere se det hele ryge ad helvede til.

Det er umådeligt destruktivt og deprimerende. Vi var mange, der så faresignalerne dengang, Danmark blev tilsluttet EF, men i dag tvivler jeg på, at det havde været bedre at blive ude. I det mindste har EU bragt os nærmere Sverige og Finland, nu hvor de lande også er kommet med. Det havde ingen regnet med, og det er fantastisk positivt, men ikke direkte i forhold til de konkrete problemer, vi diskuterer her.

Jeg tror stadig, det kun kan starte i hjemmene. Eller også må man skille tingene ad, holde "mandesagen" adskilt fra de liberalistiske drømme og kæmpe der, hvor man nu engang står. Det er f.eks. hvad Bob Geldorf ene mand har startet op i England med en betydelig grad af succes, men på sin vis har det samtidig skærpet fronterne på et sted, hvor fronter netop ikke burde findes.

6. mar 13:15 af K. Jørgensen

Kære "Kimbo"

Jeg nærer den allerstørste sympati for Deres situation og desperation. Vi kan alle sammen se bag hinandens facader i det her, lad os ikke lyve for hinanden. Vi har alle sammen været der, hvor det gjorde ondt, og vi har følt magtesløsheden og desperationen ved at blive svigtet. Det vanskelige er at fjerne den personlige smerte og finde frem til det større politiske problem i alt det her. Jeg har ingen patentløsning, men jo flere forstandige hoveder, der melder sig, så større sandsynlighed for at noget godt vil opstå.

Med høflig tiltaleform mener jeg helt konkret brugen af efternavn og "De". Det handler om at udvise den værdighed og respekt, vi fortjener som mænd. Hvis vi ikke kan udvise den over for hverandre, kan vi heller ikke forlange, at kvinderne skal udvise den over for os.

Deres ven og sympatisør, K. Jørgensen

6. mar 13:46 af Kimpo

K. Jørgensen:

Du udleverer dig selv yderligere for hver kommentar. Det er det som gør det så underholdende.

Jeg hævede i min seneste kommentar at de mest basale betingelser for debat ikke er

"indholdstomme pseudokrav om "høflig omgangsform" (et udtryk der på tidstypisk nysproglig vis kan betyde hvad som helst man har lyst til at lægge i det)."

Og minsandten om du ikke straks underbygger min påstand med en replik der overholder dine egne sproglige standarder for høflighed, men indholdsmæssigt blot består af en stribe underlødige insinuationer om mine private forhold.

Du har jo næsten leveret et hårdt bevis for min påstand om at høflige omgangsformer intet betyder for lødigheden af debatten og tak for det.

6. mar 14:45 af Lennart Kiil

Hr. K. Jørgensen

Det er min klare opfattelse at ægte kultur har bedre muligheder for at slå rod i et civilsamfund, da civilsamfundet knytter sig til det lokale.

Kultur siver ikke fra en stat eller fra et kontor i Bruxelles. Kultur er noget der opstår, når man nogenlunde lader folk selv finde ud af, hvad der virker på et givent sted og i en given periode.

Civilsamfundet og kernefamilien udgør det nexus, hvor kulturen og de gode adfærdsmønstre reproduceres og gives videre over generationer. Deri ligger en kontinuitet, som den store stat ikke har fordi den er alt for meget til fals for tilfældige vælgerstrømninger.

At liberalismen så måske fokuserer rigeligt på det økonomiske, kan De have ret i, er et levn fra en anden tid.

Som Dem interesserer jeg mig ikke specielt meget for ismer. De har også ganske ret i at der ikke umiddelbart er nogen nem politisk løsning. Blandt andet fordi velfærdsstaten gennem sin omnipotens og omnipresens har udslettet ethvert civilsamfund, man kunne falde tilbage på.

Velfærdssamfundet er en kolos på lerfødder, og når den falder bliver det med et brag.

6. mar 14:59 af K. Jørgensen

Til "Kimbo".

Undskyld, det var ikke min mening af forulempe Dem, tvært imod.

Jeg forstår, at De mener, høflighed kan anvendes som et ironisk skjul for en særlig form for modbydelighed, og det er sandt. Men kan vi så ikke bare aftale, at det vil vi ikke gøre, og hvis det alligevel sker, skal det påtales?

Kan vi mødes på halvvejen på den måde - eller hvad?

mvh. K. Jørgensen

6. mar 15:21 af K. Jørgensen

Hr. Kiil.

Jeg går ud fra, at det fald, De forudser, må være baseret på de varsler, økonomer for tiden udsender om en nært forestående krise i de vestlige samfund.

Problemet skyldes imidlertid ikke velfærdsstaten, men ansvarsløse, overdrevent liberalistiske samfundsforhold i USA og Storbritannien, der har bredt sig og presset huspriserne i vejret og givet bankerne mulighed for en dybt uansvarlig långivningspraksis. Og bag alt det ligger fænomenet "grådighed", som bekendt en af de syv berømte dødssynder, og liberalismens kvasireliøse fundament.

I øvrigt forstærkes hele problemet af, at det er meget dyrt at føre krig.

Hvad angår kulturen må vi igen tage hensyn til Danmarks reelle stilling i verdenssamfundet, den stærkt begrænsede størrelse af sproget og kulturen og den dermed forringede internationale konkurrenceevne, samt det forhold, at kunst pr. definition ikke kan skabes og begå sig på markedets præmisser.

Principper og teorier er fine, men ansvarlige mennesker må leve i den virkelig verden. Ellers er man bare en genfødt 68'er i en ny forklædning.

Skal vi i øvrigt ikke gå tilbage til at tale om, hvad man rent konkret - her og nu - kan gøre for at forbedre de tragiske forhold mellem mænd og kvinder i dagens Danmark? Jeg ved godt, det bl.a. er mig selv, der har trukket debatten ud i krogene, men jeg fornemmer, det hele begynder at gå i ring, og vi glemmer at diskutere et meget vigtigt emne her.

6. mar 15:55 af Kimpo

Til fru K. Jørgensen:

Det går ikke. Jeg indgår ikke aftaler med folk der længe kun har givet mig grund til at tro, at de ikke er til at regne med. Hver eneste klamme sukkerprut fra din hånd er en hån mod debatten.

til Lennart Kiil:

Du spilder tiden og medvirker til at aflede opmærksomheden fra dine oprindelige pointer. Jeg mener: hvem gider dog læse sukkerprutproducentens ordgyderi, og dermed: hvem gider læse svar til samme?

6. mar 16:07 af K. Jørgensen

Til Kimbo.

De ønsker helt klart ikke at være konstruktiv, kun at sabotere debatten og lukke Deres eget ophobede overtryk ud. Jeg håber i det mindste, det hjælper.

Suk og prut. Over and out.

6. mar 17:12 af Lennart Kiil

Ja, jeg tror, jeg vil slutte af her. Tak, til alle der deltog i debatten.

25. mar 17:37 af Peter Bjørn Perlsø

En kommentar, desværre længe efter at debatten er stilnet af - til K. Jørgensen som tordner imod de "forældede liberalister". Hvis du virklig (eller andre, for den sags skyld) tror at USA og UK er "superliberalistiske", så har du enten en yderst ringe forståelse af hvad "liberalisme" dækker over, eller også ved du bare ikke meget om hvad disse nationer døjer med af både samfunds og statslige problemer. Eller begge dele. Uanset hvad tager du groft fejl, og i det lys er din kritik af liberalister i almindelighed komplet tom (dette understreget også at du, i bedste socialdemorkatiske dur, tror at liberalisme blot er at fremme egne interesser, dvs. at skrabe til sig på alle andres bekostning.).

25. mar 17:38 af Peter Bjørn Perlsø

27. mar 19:52 af K. Jørgensen

Til hr. Peter Bjørn Perlsø.

De har ret i, at der eksisterer et fundamentalt definitionsproblem hvad angår "liberalisme". Når jeg taler om "superliberalisme", mener jeg en økonomisk liberalisme, der lægger sig tættere op ad Adam Smith's idé om det frie marked og "den usynlige hånd", end det er moralsk og historisk erfaringsmæssigt forsvarligt.

I stedet for at svine andre usagligt til og beskylde dem for uvidenhed og socialdemokratisme, burde De måske melde ud og fortælle, hvad der er DERES definition.

Hvem ved, måske kan De overbevise nogen.

27. mar 20:15 af K. Jørgensen

Hr. Peter Bjørn Perlsø.

Nu har jeg netop googlet Dem, og jeg kan se, at Deres definition på liberalisme er den amerikanske definition, der lægger hovedvægten på de humanistiske værdier uden at afskrive kapitalismen.

For mig må en sådan holdning i Danmark i dag bære betegnelsen "humanistisk konservatisme", og De og jeg er enige meget, meget langt hen ad vejen, om end jeg nok er noget mere kynisk i mit syn på menneskehedens naturlige godhed og mener, der er al god grund til at sætte restriktioner og kontrol op over for den hensynsløse og samfundsskadelige grådighed, som kapitalismen nemt kan føre til.

9. apr 01:18 af Tommy Jensen

Det er altsaa svaert at forstaa at en saa simpel og i mange aar kendt problemstilling her fremfores af en videnskabsjournalist og underbygges af mangfoldige statistikker og andre "forskerundersogelser".

Kvinder er det fysisk svage kon og foder og dier og passer born og har derfor naturligvis et storre behov for sikkerhed og tryghed.

Er man nodt til at laese og lave "forskerundersogelser" for at indse og erkende det ?