|
|
| 28. jan 2008 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Niels Westy skriver om lærere, der kun underviser lidt, og politikere der ikke sikrer en effektiv udnyttelse af skattekronen.
|
| Af Niels Westy Munch-Holbek |
| |
Hvor ligger hovedansvaret for, at f.eks. lærerne på danske gymnasier og andre ungdomsuddannelser ligger i bund i forhold til andre OECD lande, når man måler på den tid, der bruges til egentlig undervisning?
Den medieomtale, der for nylig fulgte en rapport om lærernes arbejdstidsaftaler på en række uddannelser, har nok efterladt mange med det indtryk, at det først og fremmest skyldes, at lærerne ikke arbejder tilstrækkeligt - en holdning der næppe deles af lærernes selv.
Men når Undervisningsministeriet i deres medfølgende pressemeddelelse på baggrund af rapporten konstaterer, at "lærernes arbejdstidsaftaler betyder, at en gymnasielærer i gennemsnit underviser 1,8 klokketime om dagen. Lidt tid til øvrige opgaver for eksempel tilsyn eller samarbejde med andre lærere. Dernæst pauser, fem timer til forberedelse og opgaveevaluering, som kan foregå i hjemmet. Sådan kunne den gennemsnitlige arbejdsdag se ud for en gymnasielærer 200 dage om året. Dertil kommer 25 dage uden undervisning til forberedelse", kan jeg ikke fortænke nogen i at undre sig over, hvordan under to timers undervisning om dagen kan ende op med at være en fuldtidsstilling. Ikke mindst sammenlignet med hvor mange timer lærere underviser i andre OECD-lande.
Danske gymnasielærere underviser således ca. 50% mindre end gennemsnittet i OECD, mens en lærer i USA underviser næsten tre gange mere end sin danske kollega.
Ikke overraskende reagerede gymnasielærernes fagforening meget kraftigt på rapporten, som blev karakteriseret som "helt ude i hampen". Man stillede også spørgsmålstegn ved rigtigheden af rapportens datamateriale. Det er der nu ikke grund til. Men fordi kun en mindre del af lærernes tid, i det almene gymnasium under 20%, anvendes til egentlig undervisning, er det naturligvis ikke det samme som, at de ikke bestiller noget.
Om lærernes overenskomst indebærer, at den enkelte lærer arbejder, hvad der svarer til en normal fuldtidsstilling, skal jeg ikke afgøre. Faktum er, at det er der formentlig ikke nogen der kan - ikke en gang lærerne selv. Som rapporten ganske rigtigt påpeger, er en stor del af lærernes arbejdstid ikke kontrollabel. Dertil kan tilføjes, at tildelt tid til f.eks. forberedelse af undervisning er mere eller mindre arbitrært fastsat.
Synes de offentlige arbejdsgivere, at satser for forberedelse, opgaveretning osv. er sat for højt, ja så er det vel først og fremmest udtryk for, at lønmodtagerside har været dygtigere forhandlere og bedre forberedt end arbejdsgiverside.
Noget andet er, at gældende arbejdstidsaftale og overenskomst slet ikke er afgørende for, at lærerne i danske gymnasier underviser langt mindre end deres kollegaer i andre lande. Det er snarere konsekvensen af rækken af politiske valg, der har formet vores uddannelsessystem.
Det danske uddannelsessystem kan i grove træk karakteriseres ved, at man tilsyneladende næsten konsekvent har valgt ikke at lade økonomiske hensyn og krav til effektivitet spille en rolle i valg af organisering og "produktion" af kerneydelsen undervisning, snarere tværtimod.
Det bør egentlig ikke overraske nogen, når man betænker den holdning til økonomiske rationaler og overvejelser, der er udbredt i store dele af den pædagogiske verden. At tale om effektivitet, cost-benefit analyse, ja blot det at bede om kvalificerende data, betragtes i vide kredse som forfærdende og nærmest helligbrøde.
Jeg er klar over, at jeg i denne forbindelse er belastet med min baggrund som økonom. Men mon ikke de fleste er enige med mig i, at det er sund fornuft at vurdere det, man betaler for en vare, i forhold til dets egenskaber? Hvor mange vil f.eks. være parat til at betale en højere frem for en lavere pris for et produkt, der måske er bedre, men også kan vise sig at være dårligere?
Når danske gymnasielærere bruger væsentlig mere tid på forberedelse og andre opgaver end deres udenlandske kollegaer, er det i høj grad konsekvensen af, at vi i Danmark har fravalgt at gøre brug af en af de få (den eneste?) fordele, som et offentligt uddannelsessystem kan antages at have, nemlig stordriftsfordele. Et bærende element i dansk undervisningspolitik er, at Undervisningsministeriet opstiller krav, rammer og mål, mens planlægningen af undervisningsindholdet og de enkelte lektioner forestås af lærerne ude på skolerne, inklusiv valg af undervisningsmaterialer, udarbejdelser af noter, overheads osv. osv. På samme måde er der en forkærlighed for anvendelse af mundtlige eksamener, der er mange gange dyrere at gennemføre end skriftlige ditto, osv. osv.
Hvis man f.eks. valgte, at halvdelen af undervisningen var centralt planlagt, måske endda delvist i form af e-learning, minimerede antallet af mundtlige eksamener og gjorde brug af skriftlige prøveformer, der kunne rettes elektronisk, er det ikke urealistisk at forvente en besparelse/effektivisering på minimum 20%, målt på antal fuldtidslærere.
At man ikke har gjort det for længst er naturligvis et politisk valg. Men det er vel ikke et urimeligt krav at stille, at man i det mindste forsøger at bruge skatteydernes midler så effektivt som muligt.
Som forholdende er i dag, fremstår undervisningssektoren først og fremmest som endnu et eksempel på, at det tilsyneladende ikke er muligt at forene offentlig produktion med høj kvalitet til "den rigtige pris". Ansvaret for det er hverken lærernes eller deres fagforeningers, hvad man ellers måtte mene om sidstnævnte, med derimod politisk.
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 28. jan 23:12 af Gokke |
| Hurra! Mere centralisering og lær' fremmedsporg via e-learning. Sikke dog en visionær uddannelsespolitik! |
| |
| 29. jan 00:22 af Michael Kastberg |
Jeg lærte mig selv engelsk ved at se
tv og film på engelsk, og så læse underteksterne. Det kan vel ikke være meget anderledes end e-learning? |
| |
| 29. jan 01:04 af buller |
| Lad nu være med at sparke på dem der ligger ned. Matematiklærere frygter andengradsligninger og formningslærere kan ikke lave fingermaling. De er udygtige og er oplært i at være gode til det. Det er læren om at miljø præger, men jeg er analog til diskussionen om kamphunde, tæt på at antage at lærer er en genetisk egenskab. |
| |
| 29. jan 02:06 af Liberalist |
Lærerne følger det samme pensum år efter år. Hvad er der at forberede sig på til de undervisningstimer, de allerede kan helt udenad?
"man betænker den holdning til økonomiske rationaler og overvejelser, der er udbredt i store dele af den pædagogiske verden. At tale om effektivitet, cost-benefit analyse, ja blot det at bede om kvalificerende data, betragtes i vide kredse som forfærdende og nærmest helligbrøde." HA HA ja det passer meget godt på de pæda-knap-så-go'er jeg kender. Det kan ikke undre at de stemmer ræve rødt alle sammen. |
| |
| 29. jan 09:04 af Bo Nake |
Nogle af klummens forslag er anvendelige, men de vil ikke flytte noget. Det første krav til en skole er, at der bliver undervist, og det gør der ofte ikke, for mange lærerinder vil gerne "lave noget andet", f.eks. værestedsaktiviteter. Desuden er de opgivne tal for høje. Man kan ikke indregne de mange aflysninger af skemasat undervisning, som ledelsen foretager, og de aflyste kan ikke skemasættes igen, fordi der så foregår nogle andre irrelevante aktiviteter. Nogle gange forsøger man at kompensere ved at samle mange for et fag på én dag, og så falder niveauet tilsvarende, f.eks. ved filmforevisning. Jeg finder film væsentlige, men ikke på den måde, og er forarget over, at faget endnu ikke er obligatorisk.)
Et andet problem er, at rektorerne ikke magter at lede og at fordele arbejdet af kollegiale hensyn iflg. rektorforeningens formand (se www.gymnasiskolen.dk d.14. januar). Milieuet er så forsumpet, at der ikke er noget at stille op. (Jeg har beskrevet det ud fra selvsyn i "Tiden i skolen" på liberator.dk). Hvis man vil udlægge bullers analogi med kamphunde positivt, må man sige, at hvis man er lærer, må man være det et andet sted end i gymnasiet. |
| |
| 29. jan 09:13 af Bo Nake |
| Et ord røg ud. Der skulle stå, at man samler "mange timer på én dag." Kollegiale udflugter er også en grund til aflysninger. Lærere trækkes jo ikke i løn, når de tager på udflugt sammen, men får ofte en belønning af ledelsen i stedet for deltagelse i "fællesskabet". F.eks. kan en to-dages udflugt udløse 14 ekstra timer oveni. Lærere ved jo godt, at det ikke ser godt ud med for lave tal, og derfor pynter de på dem ved at sætte eleverne til "at arbejde selv." Hvis en lærer er væk fra skolen en dag, kan han skrive timerne på ved at give eleverne noget at kigge på, mens han er væk. Haarder har krævet, at der altid skal være en lærer til stede til undervisning. Gymnasieskolens lederskribent svarede prompte: "Der skal penge på bordet først." |
| |
| 29. jan 10:08 af Bob |
Det siges i klummen, at undersøgelsen viser, at en lærer i USA underviser 3 gange mere (inden for samme tidsrum )end en gymnasielærer i Danmark.
Jeg kender det amerikanske undervisningssystem, og på en typisk (der er udsving i kvaliteten)god skole i USA er der ( i forhold til Danmark)en meget udbredt anvendelse af skriftlige tests, som kan rettes superhurtigt - evt maskinelt. Det giver et løbende check af den enkelte elevs niveau og fortæller i tide , hvis en elev er ved at "falde af på den", så læreren /skolen kan gribe ind og redde situationen , før det går galt.
I Danmark snakker man meget i gymnasiet, og de mundtlige præstationer (alle råber op, så de "bly violer" og dem med svage stemmer bliver skubbet til side ) er (efter min mening) for dominerende i det samlede undervisningsbillede.
Man kan meget vel og med stor fordel gå over til at bruge ensartede undervisningsmaterialer og skriftlige test-former i de fleste fag , så man får bedre økonomi ( flere undervisningstimer pr lærer )i undervisningen og bedre uddannelse af de studerende.
Det vil også give en bedre mulighed for at sammenligne skolernes præstationer på tværs, så de skoler ,der ikke levere "varen", bliver opdaget i tide,så der kan gøres noget ved det til gavn for eleverne.
Dagens mangler/utilstrækkeligheder i det danske undervisningssystem skyldes overhovedet ikke dårlig "management" på de enkelte gymnasier eller dårlig indsats fra lærerne - problemet ligger udelukkende i, at det overordnede politiske system (de demokratisk af os alle valgte politikere) af os vælgere er sammensat så finurligt, at der ikke kan komme en klar entydig udmelding om en fast og klar undervisningspolitik. Alle uddannelsesordførere kæmper for at få deres eget med i undervisningforligene , og slutproduktet bliver som oftest ikke det bedste resultat , men kun det "politisk mulige". |
| |
| 29. jan 12:21 af Dorte |
Den undersøgelse, som Rambøll Management har lavet for Undervisningsministeriet og som den 14. januar blev bragt som rizau telegrammer både i Berlingske.dk og i Politiken.dk, som rene sandheder og uden en kommentar om, at Rambøll skrev at undersøgelsen alene byggede på ministeriets synspunkt og som sådan var et partsindlæg i overenskomstforhandlingerne. Derudover blev undersøgelsen først offentlig kendt den 14. januar 2008, men rapporterne er dateret november 2007. Dvs den samme øvelse af Harder som med EVA undersøgelserne der ikke bliver offentliggjort før Haarder selv har sat dagsordnen. Den fremgangsmåde er i mine øjne ikke i orden i et demokrati.
Undersøgelsen viser , at langt størstedelen af lærernes arbejdstid går ikke med undervisning, men med planlægning og forberedelse.
For eksempel underviser en gymnasielærer i gennemsnit 1,8 klokketime om dagen.
Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, sagde til Politiken den 15. januar: »Denne undersøgelse er det rene plat og manipulation. Tidligere tal lægger os midt i feltet, og de tal tror vi på, er de korrekte«.
I mine øjne virker undersøgelsen også helt vanvittig med 1,8 klokketimer om dagen, prøv at tænk jer om.
|
| |
| 29. jan 13:27 af Mads Storgaard Jensen |
Lavede et tjek på af skemaer min hustrus gymnasium. Undervisningsgraden varierer.
Fandt lærere, der havde mellem 15 og 25 lektioner fordelt over 14 dage. På gymnasiet kører de med 75 minutters lektioner, hvilket giver 1,875 timer om dagen, hvis du har 15 lektioner, og 3,125 timer om dagen, hvis du har 25 lektioner.
De tal er næppe misvisende for gennemsnittet. Hvis Rambølls tal skal passe, må det betyde, at der en overvejende grad af lærere i den danske gymnasieskole har under 7,5 lektioner om ugen (selvfølgelig afhængig af timelængden). Lyder det sandsynligt. Prøv at spørge ude i gymnasieskolen.
Personligt synes jeg heller, at man skulle spørge, hvad de får tiden til at gå med på Rambøll Management. |
| |
| 29. jan 16:19 af Birthe Bræstrup |
Jeg gik i gymnasiet 1960-63 og havde 35 undervisningstimer à 50 minutter = 28m2 timer fordelt på en arbejdsuge (dengang 6 dage, men nu 5); dvs 5,8 arbejdstimer om dagen. Det er mit indtryk at lærerne havde samme arbejdstid, og at de sjældent havde en fritime. Stile og andre opgaver rettede de i deres "fritid", ligesom vi læste lektier i vores "fritid". Gymnasielærere havde vel så en arbejdsdag på 6-8 timer.
I 1965 var jeg lærervikar i folkeskolen og havde 24 skematimer à 45 minutter (eller var en "time" stadig 50 minutter?)(= 3,6 eller 4 timer netto/dag). Derudover gik der et par timer hver anden dag med opgaveretning og forberedelse. Det var en ren loppetjans! Og mine elever scorede mindst lige så højt som gennemsnittet i andre klasser.
Hvad er der sket siden????
Det mindste lærere burde underkaste sig for at generobre lidt status var kvalitetskontrol, således at lærere, hvis elever scorede under 8 i snit, simpelthen dumpede og måtte tage efteruddannelse. Sker det igen, skal de afskediges. |
| |
| 29. jan 18:05 af Bo Nake |
Man kan ikke danne sig et billede af, hvor meget der undervises i gymnasiet ved at lave brøkregning på skemaer. Man skal naturligvis se på timetallet for et helt skoleår og dividere det tal med arbejdsdage, og så vil det vise sig, at Rambølls tal er for højt. Skoleåret går fra begyndelsen af august til sidst juni, og i den periode er der - fraregnet ferier - rigtig mange arbejdsdage, hvor der ikke undervises.
Problemet kan ikke løses med kvalitetskontrol på eksaminer. Især de mundtlige eksaminer giver et meget usikkert billede.
Problemet er i høj grad - men ikke kun - svag og dårlig ledelse. Når rektorforeningens formand offentligt indrømmer, at rektorer ikke kan lede af hensyn til det kollegiale fællesskab, gør han det naturligvis kun, fordi han er presset. Han blev presset,fordi Haarder havde givet rektorerne mulighed for at fordele forberedelsestiden mellem lærerne. Først da blev han nødt til at indrømme, at det er rektorerne for svage til. Ellers ville han naturligvis ikke have gjort det. Men rektorernes svaghed er ikke et problem for dem selv. De er sikret i hoved og røv. Det er andre, der betaler prisen. |
| |
| 29. jan 18:25 af Sørensen |
Mener liberalister, at det er i orden med al den styring og kontrol som bl.a. Fogh-regeringen har indført i uddannelsesystemet.
Jeg gik og troede, at liberalister gik ind for frievalg og frie udfoldelses muligheder over alt i samfundet. |
| |
| 29. jan 19:05 af Bo Nake |
| @Sørensen. Helt korrekt. Ansvaret for skolen burde ligge hos personalet. Når de så svigter deres opgave, er det ikke nogen løsning at lave fjernstyring eller kontrol. På samme måde rammer klummeskriverens kvantitavtive normer også ved siden af. Sådan set er vores meget dyre og svage offentlige skole i et morads, som ingen politikere vil kunne hive den ud af. Svaret er altså flere privatskoler. Men mærkeligt nok har Haarder meget ringe forståelse for friskoler. |
| |
| 30. jan 15:46 af Niels Westy |
Tak for kommentarerne til min klumme, der giver anledning til et par bemærkninger fra min side.
En del kommentarer synes at falde i to lejre:
1. Lærerne laver ikke noget og er dovne
2. Rambøll rapporten er svindel
Ingen af de to udsagn bliver dog kvalifiseret. Hvad angår hvor meget lærerne reelt arbejder må jeg fastholde at det kan man ikke sige meget om - en stor del er ikke kontrolabelt. Men det indebærer jo ikke, at man hverken kan konkludere, at de laver rigtigt meget eller næsten ingenting. Man finder sikkert begge katagorier i den virkelige verden.
Hvad angår Rambøll rapportens datamateriale og resultater stemmer de meget godt overens med virkeligheden, som er:
At det næppe er vanskeligt at finde lærere i det almene gymnasie, der har 12 lektioner om ugen (svarer til 1,8 klokketimers undervisning), at lærerne på tekniske gymnasier og handelsgymnasier underviser mere (dels fordi de har en lavere forberedelsesfaktor, dels fordi der er en mindre andel af underviserne over 60, hvilket medfører at man kan få aldersreduktion på 175 timer om året).
Min anke mod den måde rapporten har fremstået i medierne er følgende:
Det bliver lærernes overenskomst der gøres til det centrale problem - uden at man beskæftiger sig med det faktum, at skiftende bekendtgørelser har leveret alle argumenterne for at fastholde gældende satser - ikke mindst med den seneste reform fra 2005. For de der tror, at undervisning "bare" er at gå ind og lire det samme af, som man har gjort de sidste 25 år, bedes læse den på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25310 og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25312
Findes der dovne lærere? helt sikkert, og det har der altid gjort. Men der findes også dygtige og fagligt kompetente lærere, der føler sig klemt i den folkeskolifisering der finder sted i gymnasiet i disse år. Men herfra og til at acceptere gymnasielærernes fagfornings absurde fremstilling af hvor hårdt det er at være lærer er et langt stykke.
Ingen tvivl om at undervisningssektoren er politisk følsom - det ses også af kommentarerne, på begge sider af "fronten" - Det er bemærkelsesværdigt, at det kan være et problem at pege på, at hvis man har en offentlig sektor der producerer undervisning, så skal man gøre brug af den eneste fordel (bortset fra tvang) som det offentlige har - hvis de vil anvende den, nemlig stordriftsfordele. Klummen handlede IKKE om private kontra offentlige skoler - det må blive en anden gang.
Og at det skulle være uforenligt med at være liberalist at påpege eksistensen af stordriftsfordele, som det antydes hos Bo Nakke, er der nok en del økonomer der også er liberalister (og dem er der en del af) som ikke er enig i. - Men det er åbenbart ikke kun pædagoger der ikke bryder sig om at man indrager økonomiske betragtninger og begreber, og foretrækker at argumentationen alene er baseret ord og forestillinger. |
| |
| 30. jan 16:26 af Bo Nake |
Jeg har ikke hævdet, at der er en modsætning mellem liberalisme og anerkendelse af stordriftsfordele. Men jeg mener - og det er kun indirekte kommet frem i denne diskussion, fordi den har drejet sig om tal og normeringer - at undervisning kun i utilstrækkelig grad kan beskrives og vurderes ud fra kvantificeringer. F.eks. ynder nogle fagkonsulenter at beskrive deres fags tilstand ved opstillinger af karaktergennemsnit med to decimaler ud fra forskellige synsvinkler. Disse årlige stalinistiske regnskaber siger naturligvis intet om, hvad der reelt foregår i faget.
Undervisning er ikke det samme som produktion. Og selv om lærerens arbejdskraft er en vare, er det han frembringer ikke en vare.
Det ville være skønt, hvis vi kunne nøjes med at sige, at læreren skal bruge tid på sine elever. Men da ret mange lærere har travlt med at få det hele overstået, må man bruge tidsnormer. Det medfører så, at en del lærere og ledere spekulerer i normeringen. Hvis man ikke ligger for langt under den gældende normering, går det nok, mener mange. Man kan ligefrem tale om en systemskabt forringelse af lærerens ydelse. |
| |
| 3. feb 15:01 af Karsten Aaen |
Det er muligt at Rambøll rapporten har ret - rent teknisk. Også når man kigger virkeligheden efter i sømmene....
Jeg er selv lærer, og har undervist forskellige steder, bl.a. på Teknisk Skole, hvor jeg underviste i 24 lektioner om ugen. Dette tal skulle så ganges med 1.4 = 33,6 timer om ugen. Det var forberedelsen til hver time. 24 minutters forberedelse til hver undervisningslektion. Der er så ca, 3-4 timer tilbage til alt det andet, man som lærer også skal, bl.a. udfylde diverse rapporter om hvad man havde lavet, søge tid til afholdte eksaminer, søge tid til afholdte møder mv. Og derefter skal man så hjem og forberede sig.
Og jeg har rent faktisk ofte brugt 2-3-4 timer om aftenen på at forberede mig på næste dags under-visning. Nu er det desuden også sådan at lærerhjernen ikke står stille, blot fordi man går ud ad skolens dør, uanset hvilken skoleform man taler om. Lærerhjernen skulle gerne tænke over dagens indtryk, hvad gik godt og hvad gik skidt, og hvordan kan jeg gøre det formidlingsmæssigt bedre næste gang.
Dette er også en del af lærerens arbejde, ligesom det er en del af lærerens arbejde, i hvert fald i folkeskolen, at være tilstede ved lejrskoler, skole-hjem samtaler, og klassefester. Dette er også undervisning, hr. Niels Westly.
Undervisning er nemlig ikke blot det der sker i skolen, men også det der sker, når eleverne møder læreren på lejskoler, til klassefester mv. Det glemmer Niels Westly totalt - så forgabt han er i USA's måde at gøre det på, hvilket jeg ganske enkelt ikke forstår....
USA's skoler er for nedadgående, USA's unge forstår ikke at anvende den viden de har, USA klarer sig heller ikke specielt godt i PISA mv. Og ja, det er da rigtigt, at man i USA har standardiserede tests, som kan bankes ind i en maskine, og så kan resultatet aflæses der. Og så ved man hvad eleven har lært - tror man. Dette skyldes at i USA har man f.eks. i 4.klasse eller i 11.klasse (junior year) i High School *American History*. Så har man en bog på 1000 sider, der gengiver den officielle amerikanske historie-skrivning mv. Og så laver man test af af eleverne har forstået det der står i bogen. Og sådan foregår det, for jeg har selv prøvet det for ca. 25 år siden... Og ligesom 90% af alle amerikanske unge i High School hadede jeg denne overfladiske tilgang til stoffet...som bare havde et ærinde: at lære og træne de amerikanske elever til atg sidde stille, høre efter havd læreren sagde - og ikke sætte spørgsmåsltegn ved den officielle amerikanske version af sandheden om historien.
Alt dette vil Niels Westly nu have indført i Danmark - hvorfor mon ? Jo, fordi så kan han, via stordritsfordele mv. få gennemført sit højeste ideal:
at alle slår på side 939 den 9. sept. 2009 i den samme historiebog landet over. Fordi så ved vi da hvad eleverne lærer i skolen. De lærer nemlig det som der står i bogen. Og så behøver vi på gymnasiet aldeles ikke være bange for at der er mangler viden i elevernes hoved.
Min holdning (som lærer) er blot den, at dette er totalt forfejlet, og bygger på en idé om at man kan overføre data, information og viden fra læreren til eleverne via et usb-stick som eleverne så kan fremdrage når de har brug for det.
Det kan man ikke -og dette understøttes også af den nyeste hjerne-forskning, hvor hjerneforskerne faktisk har opdaget at folk lærer bedst, når de lærer noget i kontekst til noget andet, f.eks. noget de kender noget til i forvejen. Det som pædagogisk hedder for-forståelse.
Og nej, hr. Niels Westly: Hverken gymnasieskolen eller folkeskolen mv. producerer undervisning. Dette er en typisk økonom tankegang som åbenbart mener, at når 800 svin er bedre end 200 svin, ja så må det samme gøre sig gældende ifht. skolerne. Intet kan være mere forkert. Tværtimod har jeg oplevet at folk er faldet fra uddannelsen på Teknisk skole, fordi skolerne simpelthen er blevet alt alt for store. Evolutionsbiolger mener at mennesket kun er skabt til leve i grupper (clusters) af højst 250-300 mennesker. Om dette er korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men min erfaring siger mig, at en 16-årig dreng eller pige har svært ved at overskue en kæmpe-instiution på f.eks. 1200 årselever (eller mere).
Jeg ved ikke, hvorfor økonomer er så forhippede på at sige, at skoler producerer undervisning. En kjolefabrik producerer kjoler, en sømfabrik producerer søm. I en kjolefabrik kan man opstille mål for meget stof der skal til at producerere en bestemt mængde kjoler. Man kan også opstille mål for mange kjoler der skal produceres.
Det kan man altså ikke når man underviser, forstået på den måde, at det er lærerens pligt at tjekke om alle elever har forstået opgaven, hjælpe eleverne med at forstå opgaven, holde styr på en tredje eller femte klasse osv. Og samarbejde med de andre lærere.
Og her det faktisk politisk bestemt at lærerne skal arbejde i team (om det så hjælper med at forbedre undervisningen, aner jeg ikke...). Dette skal lærerne selvfølgelig have tid til, både samarbejdet med andre lærere, og samarbejdet med skolens ledelse.
Derudover er det politisk bestemt, at lærerne skal lave undervisningsplaner for den enkelte elev, og for de klasser de har. Dette skal læreren selvfølgelig også have tid til. Og så ender vi op der hvor en gymnasielærer har mellem 16 og 18 lektioner om ugen, nogle gange mellem 12-15 lektioner om ugen. Hvis man nu f.eks. er fag-ansvarlig eller også arbejder i skolebiblioteket, eller har en koordinerende rolle i teamet mv. - ja så nedsættes ens undervisning (dvs. kateter-undervisningen) tilsvarend.
Dertil kommer at hvis man f.eks. har dansk eller engelsk, ja så er der stile der skal rettes. Hvis man f.eks. engelsk og musik på højt niveau eller dansk og samfundsfag på højt niveau er der også opgaver der skal rettes. Og det var der altså også i 1960erne....
Rettereduktionen er fastsat til 28 minutter pr. opgave for dansk på Teknisk Skole og lidt mere (40 minutter?) på gymnasiet, uanset hvilken gymnasieform, vi taler om. Hvis en lærer skal rette 25 stile (eller opgaver) i løbet af en weekend kan man jo selv regne ud, hvor mange timer og minutter, det bliver til i løbet af de 40-45 år uger, lærererne underviser....
I USA f.eks. har man ikke skriftlige opgaver der rettes. I High School har man, som andre også er inde på, tests der lynhurtigt kan bankes ind i en maskine for at se om eleverne (eller de studerende) har lært de skal - og dermed mener jeg - om de har tilegnet sig det stof der står i lærebogen....
Desuden kan man ikke, som Niels Westly gør, sammenligne gymnasielæreres arbejdstid med High School lærere i USA, al den stund det faglige niveau i 12. klasse (senior year) i USA er at ligne med det faglive niveau i 10.klasse i Danmark. Man bør sammenligne gymnasielærernes arbejdstid i Danmark med College Professors i USA, da det fagligt er at sammenligne med hvad man lærer på College i USA og i et dansk gymnasium.
Det er klart at man fra politisk hold kan beslutte sig for at der kun skal være en kæmpe skole med 3600-7600 elever i hver kommune. Det er lige så klart at man fra politisk hold kan beslutte at alle geografi-lærere skal undervise i det samme på samme tids-punkt. Og at alle samfundsfagelever i 8. klasse skal have den samme test på samme tid - for at tjekke om de kan deres stof.
Det kommer der en masse levende leksikoner ud af, som ved hvor mange medlemmer der er af Folketinget, eller hvor Nakskov ligger. Data & Informations Centraler vil der komme ud af dette. Livsduelige mennesker, som kan indgå i et medborgerskab i samfundet, kommer der ikke ud af det. I USA har denne form for undervisning fået den (kedelige) side-effekt, at eleverne hader at gå i skole, og til stadighed forsøger at snyde magten, dvs.lærerne, skolen, samfundet og staten.
Min holdning er faktisk den at det vil være langt produktivt og effektiv, hvis man sagde, at lærerne skulle være tilstede fra kl. 8.15-16.00 på skolen. Og så ganske enkelt sagde, at alle lærere skulle undervise f.eks. i det der svarer til 2/3 af 36 (i folkeskolen, på teknisk skole) timer eller 1/2 af 36 timer. (på gymnasiet) (Den ene time om ugen svarer sådan ca. til lærerens individuelle tid...)
Jeg kan bekræfte at ikke to klasser er ens. Jeg kan også bekræfte at selvom man har været lærer i 10 år, skal man stadig forny sig, og være oppe på beatet, følge med i det nye mv. - og integrere dette i sin undervisning også. Og derfor er det sådan, at man ikke kan sige, at fordi man har været lærer i 10-15 år, ja så kan man sagtens få nedsat sin forberedel-sestid...
Det er da dejligt for Niels Westly at han er økonomon. Jeg undrer mig bare om han overhovedet nogensinde har undervist....andet end på kurser for andre økonomer mv.
/Karsten
|
| |
| 10. feb 10:44 af Niels Westy |
Til Carsten Aaen:
Jeg ved ikke hvor du har det fra, at jeg ønsker at kopiere det amerikanske skolesystem? Det viser vist kun hvor svær kommunikation er for en tingest.
I modsætning til de fleste kommentarer til klummen, undlader jeg bevist at udtale mig om lærernes samlede arbejdstid. Jeg ville af gode grunde kun kunne udtale mig om min egen arbejdstid fra de efterhånden 15 år hvor jeg har undervist, til skiftende elevers vist nok overvejende fulde tilfredshed.
Desuden argumenterer jeg ikke for mit foretrukne undervisningssystem - men tager udgangspunkt i et offentligt uddannelsesystem, hvor man som erklæret mål har at resultatet skal være ens uanset hvor man har gået i skole/gymnasie - så kunne man jo lige så godt tage skridtet fuldt ud.
Men selv om jeg ikke ønsker at kopiere det amerikanske system, så vil jeg mene, at fremhævelsen af, at heller ikke USA klarer sig overbevisende i PISA undersøgelser, nok ikke er verdens bedste udgangspunkt for et forsvar af et ineffektivt og dyrt dansk uddannelsessystem - for hvordan er det lige, at vi klarer os?
Endelig må man ikke glemme, at den største fordel ved at gøre brug af e-learning og allerede forberedt undervisning nok slet ikke er umiddelbar økonomisk, men at det reducerer efterspørgslen efter undervisere - hvilket alt andet lige - vil indebære, at man kunne komme af med de ringeste af dem.
Dette vil i sig selv øge kvaliteten af den SERVICEYDELSE, vi kalder undervisning - både oplevelsen set fra elevens side, og resultatet målt på de kompetencer, eleven har tilegnet sig.
Men selvølgelig er der, desværre nok snævre, grænser for kvalitetsløft og effektivisering - og det skyldes selvfølgelig at der er tale om offentligt ejede "virksomheder". |
| |
| 10. feb 16:39 af Bo Nake |
Nu er der slet ingen tvivl om, at nogle gymnasielærere forbereder sig mere end andre, at der er nogle, der udfylder deres forberedelsesfaktor, og at der også er nogle, der ikke retter de skriftlige opgaver, som de får en klækkelig timereduktion for. Men det var jo ikke det, der var udgangspunktet. Problemet var, at gymnasielærere underviser temmeligt lidt i løbet af 200 arbejdsdage. Det faktum står ikke til diskussion, for timenormen er kendt. Det er derimod ikke klart, hvor mange eller få af de undervisningstimer, der bliver aflyst, der kan erstattes. Så når jeg hævder, at Rambølls tal bestemt er for højt, er det med den hage, at afvigelsen ikke kan måles eller oplyses.
Jeg er ikke helt klar over, om Niels Westy mener, at gymnasielærerne har en god fagforening eller, at de bare er gode forhandlere. En del mandlige lærere er utilfredse med GL, fordi de ofte er gået efter bløde goder, som så senere er blevet indført alligevel andre steder. GL havde på et tidspunkt valget mellem mere fritid for lærerne (kort arbejdstid) eller en indkomstforbedring (mere arbejde). De valgte det første, og en gængs forklaring er, at det skyldes fagets feminisering. En lektor sagde til mig: "Det ville være rart, hvis vi kunne få lov at lave en voksens mands arbejde."
Løsningen må være private gymnasier, hvor undervisningen står i centrum, og hvor uduelige lærere og ledere ikke skal beskyttes i hoved og røv. |
| |
| 11. feb 09:19 af Niels Westy |
Bo Nake skrev:
"Jeg er ikke helt klar over, om Niels Westy mener, at gymnasielærerne har en god fagforening eller, at de bare er gode forhandlere."
Jeg går ud fra, at GL varetager......GLs interesser.
"GL havde på et tidspunkt valget mellem mere fritid for lærerne (kort arbejdstid) eller en indkomstforbedring (mere arbejde). De valgte det første, og en gængs forklaring er, at det skyldes fagets feminisering."
Ganske enig, om end topskat og alderfordeling nok også spiller en ganske stor rolle.
"Løsningen må være private gymnasier, hvor undervisningen står i centrum"
Måske på tide at man kigger mod Sverige? |
| |
| 11. feb 10:36 af Bo Nake |
@Niels Westy. Det svar om GL kan man næppe indvende noget mod. Problemet er så, at de svage lærere i gymnasiet nu fylder så meget, at de kan definere rammerne for skolen. Desværre varetager GL så ikke elevernes interesser, og noget tyder på, at det er der flere elever, der bliver mere bevidste om. En konsulent, der havde arbejdet med folkeskolen i Sverige, fortalte mig, at den svenske folkeskoles problem først og fremmest var rekrutteringen af personalet. Det problem kan vi også se i Danmark. Nu mangler den danske folkeskole mere end 2000 lærere. Lærerforeningens formand har svaret igen med et lønkrav, så det problem bliver ikke løst foreløbigt. Derimod kan vi i dag se, at rekruttering af personale også er blevet til et problem for gymnasiet. Det vil også vare en rum tid, inden der bliver noget ved det. Det er så endnu et argument for private gymnasier.
Det kunne være interessant, om du ville skrive en klumme om skolen i Sverige. |
| |
| 28. apr 08:38 af endnu en gym.lærer |
I er alle hermed inviteret til at ansøge om et årsvikariat på en hvilken som helst gymnasieskole i landet. Jeg ønsker jer held og lykke og henviser til min personlige kriselinje, hvor jeg kan træffes i tilfælde af begyndende mavesår eller lignende, som følge af undervisningensuger med 14-15 moduler (1 modul = 2 lektioner)
de bedste hilsener
den luddovne gymnasielærer med lang ferie og et minimum af stress |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
