|
|
| 30. aug 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Weekendklummen: Jacob Mchangama skriver om de liberale idéer, der har skabt vores civilisation og velstand, og som vi fortsat ikke kan undvære.
|
| Af Jacob Mchangama |
| |
Jacob Mchangama er advokatfuldmægtig og ekstern lektor i menneskerettighedslovgivning og folkeret ved Københavns Universitet
Det er karakteristisk for vores tid, at tilslutningen til en af de seneste 300 års mest markante politiske filosofier, nemlig den klassiske liberalisme er minimal. Liberalismen er ofte i skydeskiven i den offentlige debat og er blevet erklæret for at være både "totalitær" (Steen Piper) og udtryk "for den stærkes ret" (Henning Tjørnehøj). Dansk Folkepartis Peter Skaarup kaldte det for "liberalistflip", da Birthe Røn Hornbech kritiserede terrorpakken.
At liberalismens værdipolitiske modstandere blandt både venstreorienterede og kultur-konservative angriber liberalismen kan selvfølgelig ikke overraske. Mere slående er det, at partiet Venstre, der officielt agerer som liberalismens bannerfører, også har taget afstand fra centrale dele af den klassiske liberalisme. Statsministeren karakteriserede under den seneste valgkamp liberalismen som "gammeldags" og tilhørende det 20. århundrede. Også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har været fremme med markante udmeldinger. I et interview i Information den 27. juni 2007 beskrev han partiet Liberalisternes politiske program som værende "rabiat" og udtryk for den form for "revolutionære liberalisme", som Venstre har gjort op med. Det er nærliggende at konkludere, at der i det danske politiske liv hersker en tværpolitisk konsensus om, at liberalismen er uforenelig med og farlig for det danske samfund, hvorfor denne ideologi er blevet et skræmmebillede, som selv borgerlige politikere fremmaner, når der skal appelleres til vælgerne.
Kigger man på verdenshistorien - særligt på den vestlige verdens - må det stå som et af vor tids mest uforklarlige fænomener, at liberalismen har mistet sit tag i den almindelige borger og erklæres for samfundsundergravende af det politiske etablissement. Det kan med rette diskuteres, hvilke begivenheder eller ideer der har haft den største betydning i verdenshistorien. Men at den klassiske liberalisme er blandt de ideer, der har medført de største positive forandringer og fremskridt for menneskeheden for så vidt angår udvikling, personlig frihed, udryddelse af fattigdom, videnskab og begrænsning af tyranni er ubestrideligt.
Med liberalismens lighed for loven, aftale- og næringsfrihed og beskyttelse af den private ejendomsret var det pludselig ikke umuligt for den fattigste og mest undertrykte bonde at forfølge sine egne mål og drømme og skabe en tilværelse, hvor man ikke længere var tvunget til at tjene en herre. Denne udvikling stod i stærk kontrast til den hidtidige rigide sociale struktur, hvor man var født ind en bestemt hierarkisk samfundsplacering f.eks. som fæstebonde. At nedarvede privilegier måtte vige for tanken om mennesker som lige for loven medførte endvidere, at velstand i stigende grad måtte skabes via flid, dygtighed og innovation frem for via tvang og udnyttelse, hvilket medførte en hidtil uset produktivitet.
Samtidig betød liberalismens retsstatsprincipper, at statsmagten blev begrænset og legitim, og at borgernes umistelige rettigheder til religionsfrihed, ytringsfrihed m.v. blev beskyttet, således at den absolutistiske, vilkårlige og undertrykkende magtudøvelse, der prægede store dele af Europa før renæssancen og særligt oplysningstiden blev tæmmet.
De konkrete eksempler på liberalismens velsignelser er mange. Et tidligt eksempel er Republikken Nederlandene (det nuværende Holland), der - på trods af at Nederlandene var oligarkisk og således ikke et egentligt liberalt demokrati - i det 17. århundrede var Europas frieste og mest velstående nation. En bemærkelsesværdig skæbne for en nation, der i vidt omfang bestod af uopdyrkeligt moselandskab. Nederlandenes succes var bygget på en vidtgående respekt for den private ejendomsret og aftalefrihed. Det gjorde det muligt for hollænderne at specialisere sig i international handel og udvikle et sofistikeret og effektivt bank- og finanssystem. Endvidere nød Nederlandene en for samtiden udbredt grad af religiøs og intellektuel tolerance, der gjorde, at kunst, kultur og videnskab blomstrede. Det var f.eks. i eksil i Nederlandene, at englænderen John Locke skrev "Two Treatises of Government", et af liberalismens hovedværker.
Også Storbritannien er et markant eksempel på, hvorledes liberalt tankegods omsat til praksis gjorde en markant forskel. Efter den glorværdige revolution i 1688 blev England til et konstitutionelt monarki, hvor retsstatsprincipper - "the rule of law" - var i højsædet, og staten spillede en stærkt begrænset rolle i samfundsøkonomien og i forhold til individets privatsfære. Dette var medvirkende til at skabe den industrielle revolution, der fra omkring 1780 ændrede afgørende på verdenshistorien. Storbritanniens frie markedsøkonomi resulterede i, at England ifølge historikeren Paul Kennedy mellem 1760 og 1830 stod for 2/3 af Europas industrielle vækst. Fra 1760 til 1860 voksede Storbritanniens andel af verdens industrielle produktion fra 1.9 til 19.9%, og i 1860 producerede landet 53% af verdens jern og 50% af verdens kul. Ovenstående tal svarede ifølge Kennedy til, at Storbritannien i sidstnævnte periode stod for 40-45% af verdens og 55-60% af Europas moderne industrielle potentiale, selvom Storbritannien alene var beboet af 2% af klodens befolkning.
Storbritanniens markante fremskridt bestod ikke alene i modernisering, produktion og materiel velstand, men også i videnskabelige og filosofiske landvindinger. Her er Skotland et særligt godt eksempel med markante filosoffer som bl.a. Adam Smith, David Hume og Adam Ferguson, hvis tanker om økonomi og politisk og videnskabelig filosofi var med til at bane vejen for oplysningstidens gavnlige effekter for den vestlige verden.
Storbritannien og de skotske filosoffer var blandt inspirationskilderne for USA's grundlæggere. Derfor indeholdt USA's forfatning kernen af de retsstatsprincipper og individuelle rettigheder, som Storbritannien havde udviklet siden 1688. Som det var tilfældet med Storbritannien betød blandingen af individuelle frihedsrettigheder (med de sorte slaver som en skammelig undtagelse) og en udpræget fri markedsøkonomi, at USA på uhørt kort tid forvandlede sig til en økonomisk stormagt og endog overhalede Storbritannien som verdens førende så tidligt som 1919.
Rent faktisk var amerikanske lønninger allerede i 1800 en tredjedel højere end i Vesteuropa, hvilket tiltrak millioner af immigranter fra det gamle kontinent, hvis lande i vidt omfang endnu ikke havde taget liberalismens ideer om individuelle rettigheder og markedsøkonomi til sig og derfor forblev fattige. Den amerikanske udvikling var - set udefra - intet mindre end et mirakel. Ifølge Kennedy steg den amerikanske hvedeproduktion med 256% fra 1865 til 1898. I samme periode steg kulproduktionen med 800% og produktionen af råolie fra 3 til 55 millioner tønder pr. år. I 1914 havde USA 400.000 tusind kilometer jernbane og producerede 455 millioner tons kul og ligeså meget jern og stål som Tyskland, Frankrig og Storbritannien tilsammen. Endnu mere sigende var det, at USA i 1914 havde en national indkomst pr. indbygger på 377 dollars, langt den højeste i verden med Storbritanniens 244 dollars på andenpladsen og mere end dobbelt så højt som Tyskland og Frankrig på tredje- og fjerdepladsen. At denne velstand var mulig, samtidig med at kontinuerlige strømme af millioner af fattige indvandrere på jagt efter lykken kom til USA, siger alt om det økonomiske mirakel, USA oplevede.
Den industrielle revolution, som gjorde først Storbritannien og siden USA til stormagter, medførte en globaliseringsbølge med øget frihandel, fjernelse af toldmure og en uhørt effektivisering af de omfattede landes produktionsapparat. Disse forhold ændrede på dramatisk vis vestlige menneskers levefod i forhold til de mennesker, der levede i dele af verden, hvor industrialiseringen - dette barn af liberalismen - ikke blev adopteret. I 1750 stod den tredje verden for 73 % af verdens produktion, mens Europa stod for 23,2 %. I 1860 stod Europa for 53,2 %, den tredje verden for 36,6 %, og i 1900 var tallet 62% mod 11%, mens USA alene stod for 23,6%. Det forhold, at mennesker i Vesten kunne bruge maskiner til at udføre 10, 20 eller 100 gange det arbejde, som én person kunne få fra hånden, betød, at der kunne afsættes produktionskapacitet til nye opgaver, skabes en langt højere grad af profit, der kunne geninvesteres som kapital i nye projekter, hvilket skabte en voldsom vækst i nye industrier og teknologier, hvorfor udviklingen blev selvforstærkende. Denne udvikling stod i stærk kontrast til de lande, hvor flertallet af befolkningen bestod af bønder, hvis daglige dont alene var nok til at brødføde familien. De skabte derfor hverken overskud, ny kapital eller udviklede nye og mere moderne og effektive produktionsformer og industrier. Selvom livet for en arbejder under industrialiseringen kunne være opslidende var det således et langt bedre liv end det, en bonde i Afrika eller Asien henslæbte og også bedre end det liv, arbejderen ville have ført før industrialiseringen.
Disse forhold burde i sig være tilstrækkelige til, at liberalismen blev opfattet som en uomgængelig og uvurderlig del af vores politiske og idehistoriske arv. Men skeptikeren vil anføre, at ovenstående ikke modbeviser konklusionen om, at liberalismen er forældet, som statsministeren sagde. Når nu Danmark har en høj konkurrenceevne, lav arbejdsløshed, en høj grad af lighed og en kernesund økonomi samtidig med en høj beskatning og en omfangsrig offentlig sektor, er der vel ingen grund til at bryde sig om liberalismen uanset dens tidligere bedrifter?
Men en sådan argumentation er at vende tingene på hovedet. Danmark er i dag et velstående land på grund af industrialiseringen, som vi herhjemme også nød godt af. Vores velstand er derfor baseret på privat ejendomsret, næringsfrihed, aftalefrihed, frihandel og de øvrige liberalistiske tanker, som også medførte velstand i Storbritannien og USA. Danmark var således et velstående samfund, før velfærdsstaten for alvor blev indført. Som David Gress påpeger i sin bog, "Velstandens Kilder", havde Danmark i starten af 60'erne, hvor Danmarks vækst var størst, en offentlig sektor, der var mindre end USA's. Danmark har også traditionelt været et lavskatteland. Uden den velstand Danmark via industrialisering opbyggede på liberale ideer, ville velfærdsstaten med dens mange "gratis ydelser" ikke have været mulig at finansiere. At velstanden ikke kan bibeholdes, såfremt samfundet indrettes i stadigt mere "social" eller "solidarisk retning" med undergravning af markedsøkonomi til fordel for centralisering, understreges af den alvorlige økonomiske krise i 70'erne, der måtte rettes op med borgerlig-liberale reformer i 80'erne.
Udenfor Danmarks grænser viser liberalismen også sin vitalitet. Estland har med sin flade indkomstskat og liberalistiske økonomi skabt en voldsom vækst og velstand. Irland indførte i 90'erne liberale reformer og udviklede sig fra et fattigt randområde til en tigerøkonomi baseret på bl.a. IT-teknologi. Australien har med indførelsen af borgerlig-liberale reformer nydt 10-15 års uafbrudt økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. USA er stadig verdens økonomiske motor, og den teknologi, som en offentlig sektor er afhængig af for blot at være nogenlunde effektiv, og som alle velfærdsdanskere tager for givet såsom sofistikeret software, internetapplikationer, livsvigtig medicin m.v., skabes i høj grad i USA, hvis samfundsmodel tiltrækker den gyldne kombination af verdens dygtigste forskere og risikovillig kapital. Ifølge Nobelprisvinderen i økonomi i 2006, Edmund Phelps, har de europæiske velfærdsstater haft et "free ride" og nydt godt af de teknologiske landvindinger, USA har skabt, uden selv at have bidraget dertil eller taget de nødvendige risici. Velfærdsstatens fortsatte eksistens er således dybt afhængig af den innovation, produktivitet og risikovillighed, der kendetegner mere liberalistisk inspirerede lande som f.eks. USA. Omvendt er det svært at se, hvad den kontinentaleuropæiske model har at tilbyde fremtidige generationer. Frankrig og Tyskland er gode eksempler herpå. Begge lande har opbygget enorme offentlige sektorer, ufleksible arbejdsmarkeder med statslig indblanding og såkaldt "sociale ordninger" med generøse offentlige tilskud, hvilket har medført stagnation, lav vækst og arbejdsløshed, som nu søges løst af borgerlig-liberale regeringer.
Kigger vi på tingenes tilstand uden for Vesten står liberalismens gavnlige effekter i endnu klarere relief. I Asien har man i lande som Singapore, Hong Kong, Indien og Kina i varierende omfang indført økonomisk, men kun begrænset politisk liberalisme. Som resultat er man i stigende grad blevet velstående - og det hurtigere end det lykkedes i Vesten - men ikke frie. I Afrika derimod har man hverken indført økonomisk eller politisk liberalisme og Afrika er derfor i høj grad kendetegnet af både fattigdom og undertrykkelse.
Disse forhold understreger det absurde og virkelighedsfornægtende i at betegne liberalismen som forældet, rabiat og anakronistisk. Tværtimod er der grund til at bekymre sig, når man - som regeringen - fornægter det liberalistiske tankegods og samtidig ønsker at styrke det personlige ansvar.
Liberalt tankegods har udover at sikre Danmark velstand også sikret danskerne frihed og dermed det personlige ansvar. For den ytringsfrihed, lighed for loven, ret til en retfærdig rettergang og de øvrige frihedsrettigheder vi i Danmark nyder er også konkrete manifestationer af liberalismen. Den danske grundlovs national-liberale fædre var inspirerede bl.a. af deres amerikanske foregangsmænd og sammen med andre danske kulturpersonligheder som Kierkegaard, havde de på egen pen mærket den censur, som grundlovens liberalt inspirerede ytringsfrihed afskaffede. Også grundlovens øvrige frihedsrettigheder og dermed den grad af borgerlig og politisk frihed, der kendetegner Danmark som nation, skylder deres eksistens til liberalismen.
Når man skærer ind til kernen af, hvad der gør Danmark - og øvrige vestlige demokratier - til lande, hvis grad af velstand og frihed langt overstiger den øvrige verdens, er det uomgængeligt, at liberalismen og dens konkrete manifestationer var og fortsat er en nødvendig forudsætning derfor. Liberalisme udgør således stadig grundkernen i vores samfund og - med undtagelse af Enhedslisten - udgør liberalistiske tanker, som markedsøkonomi, lighed for loven og frihedsrettigheder stadig en vigtig om end vigende bestanddel af vores politiske partiers principprogrammer. Uden liberalistiske idéer som (tøvende accept af) markedsøkonomi, næringsfrihed og aftalefrihed ville Socialdemokratiets og særligt SFs vision for, hvad der udgør det gode danske samfund være uadskillelige fra det gamle Østeuropa. Uden liberalt tankegods ville Dansk Folkepartis vision smage af mellemkrigstidens anti-kapitalistiske, golde og fremskridtsfjendske nationalisme.
Når liberalismen vedvarende har udgjort fundamentet for Danmarks velstand og frihed, må man stille spørgsmålstegn ved, hvor sund en politisk kultur Danmark har, når samtlige politiske partier tager afstand derfra, uagtet at liberalismen er en samfundsbærende søjle. Fortsætter vi i det uendelige med at erodere liberalismens forankring i det danske samfund gennem en stadigt voksende offentlig sektor, mere lovgivning, større diskretion for offentlige myndigheder, højere skatter og indskrænkning af vores frihedsrettigheder, vil danskerne en dag opdage, at de karakteristika, vi elsker ved vort land, pludselig ikke længere er. I den forbindelse er det værd at overveje, om ikke det er på tide at tage et af liberalismens vigtigste bidrag mere alvorligt: nemlig grænserne for politik og respekten for det personlige ansvar. Det personlige ansvar som liberalismens foregangsmænd og de generationer, der skabte industrialiseringen, forvaltede så forbilledligt, at vores generationer kan nyde den grad af frihed og velstand, som vi i dag i al for høj grad tager for givet. For i sidste ende er det danskerne selv, der vil skulle bære ansvaret for og konsekvenserne af liberalismens forfald. Et ansvar der bliver tungt og ubærligt.
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 31. aug 09:01 af David |
| Super klumme. Er helt enig i, at der er en fare for at ligemageriet kommer til helt at overskygge det, der skaber mulighed for overhovedet at omfordele. Det er utroligt, at diskussionen om lighed (velfærd) som oftest fuldstændig lukker alle diskussioner om velstand, økonomisk vækst samt om de dysfunktioner, som den store offentlige sektor vitterligt har skabt: manglende ansvarsfølelse for andres og sågar eget liv, funktionsudtømningen af familien osv. Frihed er tilsyneladende ikke noget man behøver italesætte i den offentlige debat, da det er ondt og skal tøjles, mens moraliserende regulering i en ide om (aldrig opnåelig) lighed er moralsk overlegen. |
| |
| 31. aug 09:24 af Bernt Johan |
| Fremragende! Men du og ligesindede skal nok overveje at optræde mere i medier, hvor publikum ikke er så enige med dig som 180 graders. Vel kan modstanderne ikke altid overbevises, men deres modstand kan i høj grad afsvækkes. |
| |
| 31. aug 09:36 af cassius |
| Fuldstændig suverænt - denne klumme burde mejsles ind i Christiansborgs fundament, og tatoveres bag øjenlågene på samtlige folkevalgte. Skræmmende, som der pt. er kø ved håndvasken derinde, for at fornægte helt centrale og uigendriveligt virksomme liberale værdier. Det personlige ansvar i DK er en by i Rusland... eller Estland ;) |
| |
| 31. aug 09:49 af Thomas Z. |
| Virkelig fremragende klumme. Den er simpelthen noget af det bedste jeg har set i meget lang tid. Den brude virkelig stilles til rådighed for et bredere publikum end nærværende læsere. |
| |
| 31. aug 10:39 af Flemming Rasmussen |
Ja – det er en fremragende redegørelse, men vi vidste det hele i forvejen.
Den store gåde er IKKE at de liberale indretninger af samfundet, har skabt vækst og tålelige vilkår for os alle, men at socialdemokrater og SF'er i så store tal, så umådeligt hårdnakket forfægter politiske systemer, som ikke har skygge af historisk succes bag sig.
Hvordan kan de dog leve med et sådant tunnelsyn, i et samfund så oplyst ? Man kunne undskylde dem, hvis de var idioter. Men det er de jo ikke. Og nu har deres nonsens ramt vores liberale statsminister. |
| |
| 31. aug 11:22 af David |
| Mærkværdigt er det også, at så snart noget lugter lidt af liberalisme, så skal det forsvares som om det var noget umoralsk. Gerne med det ultimative trumfkort, "jamen vil du måske have det ligesom i USA?". Samme spørgsmål får Villy Søvndahl da ikke, når han vil velsigne os med endnu mere moraliserende omfordeling og regulering. "Jamen vil du måske have det ligesom i DDR?". Det er totalt fladpandet retorik, senest bevist ved Morten Homanns sammenligning med Ny Alliances skatteforslag med Reaganvanvid. HVad det så end skal dække over. |
| |
| 31. aug 11:50 af Jesper R |
David, du har helt ret. Det er absurd retorik.
Godt tænkt, den havde jeg ikke lige overvejet. Nu ved jeg, hvordan jeg kan besvare de tåbelige socialister. |
| |
| 31. aug 12:17 af Kim Hvid Johnsen |
| Bravo. En så klarsynet historisk syntese fortjener som nævnt af flere, virkeligt et bredere publikum. Måske som en del af første års pensum på samtlige humanistiske uddanelser i dk. |
| |
| 31. aug 12:48 af Skovgaard |
"Man kunne undskylde dem, hvis de var idioter. Men det er de jo ikke."
Hvor mange socialistiske paradiser på jord har der været gennem historien? Hvor mange uhyrligheder er der begået i socialistiske versus Liberalistiske samfund?
Hvordan kan man se på verdenshistorien og stadig konkludere at socialisme er vejen frem uden at være idiot?
Socialister er jo typisk heller ikke i stand til at argumentere rationelt. Det er altid følelsesregistret der tages fat på. "Skal vi have amerikanske tilstande", "Social massegrav!!!", "De rige bliver rigere og de fattige fattigere" og lignende tåbeligheder. Som om at social massegrav ikke kan undgåes med et skattetryk under 50%.
|
| |
| 31. aug 13:02 af Flemming Rasmussen |
@ Skovgaard... Dog – paradokset består al den stund SF og deres vælgere tæller veluddannede mennesker en masse. Idioter kan man næppe kalde dem. Men hvor er de dog sært historieløse og upåvirkelige af den håndgribelige verdens realiteter.
At medierne låner dem ører og at ellers skarpe journalister lader dem slippe afsted med uimodsagt, at markedsføre deres nonsens, er et andet paradoks i et frit samfund... I den sammenhæng er 180 GRADER virkelig et lyspunkt, selvom det nok stadig er borgerlige, der besøger sitet mest, for at få bekræftet egne standpunkter. |
| |
| 31. aug 13:11 af David |
@Skovgaard
Jeg er ikke helt vild med den historiske uhyrlighedssammenligning. Det er lidt svært at gøre den slags op. Men hvis du vil læse en herlig bog om, hvad venstrefløjen mente, helt op til murens fald og sågar efter, så læs "Bombarder hovedkvarteret" Mikkel Plum. Han er selv frafalden fra Kommunistisk Arbejdskreds. Den giver et godt indblik i, hvad holdningen og retorikken var.
@Flemming Rasmussen
Samme bog viser også, hvor massiv protesten fra de venstreorienterede var, i forhold til at få taget et opgør med deres totalitære og voldelige fascinationer. Hædersmænd som Bent Blüdnikow, Bent Jensen og førnævnte Mikkel Plum er jo nærmest dæmoniske skikkelser på venstrefløjen pga. deres insisteren på at få det frem i lyset. Så historieløsheden stammer da nok for en dels vedkommende fra dette manglende (selv)opgør. |
| |
| 31. aug 16:29 af E. Sørensen |
| Jamen, det er jo kommet dertil, hvor et flertal af befolkningen lever af andres værdiskabende arbejde. Det er klart, at de vil beholde deres fordele. |
| |
| 31. aug 16:42 af Skovgaard |
"SF og deres vælgere tæller veluddannede mennesker en masse. Idioter kan man næppe kalde dem. Men hvor er de dog sært historieløse og upåvirkelige af den håndgribelige verdens realiteter."
Jeg mener ikke at "højt" uddannelsesniveau automatisk medfører at man er i stand til rationel kritisk tænkning. Vel nærmest tværtimod. Man lærer tit det der står i pensum frem for at tænke selv og bruge flere kilder.
Uddannelse er lidt overvurderet. Bare tænk på rapporten fra hende "den kloge" veluddannede (økonom vist) som anslog at statsstøtte til teatre gav et plus for samfundsøkonomien, fordi at folk så brugte penge på restauranter og lignende. For hvis de ikke gik i teatre ville de jo have brændt de selvsamme penge. Man må tage sig til hovedet.
David: Lyder spændende.
|
| |
| 31. aug 17:43 af Sune |
En af de bedste klummer – tak for den Jacob Mchangama.
Jeg kommer til at tænke på en skoleopgave jeg valgte at skrive tilbage 1994 ”Marx vs. Smith”. Jeg tog i den sammenhænge ind på hovedbiblioteket for at indhente litteratur om de to herrer. Jeg kunne vælge mellem tusinde bøger om Marx og marxismen, mens jeg kun fandt et par bøger om Adam Smith og liberalismen. Den enkle og fornuftige kapitalisme som Smith advokerer for, fylder ikke meget, mens det marxistiske vrøvl fylder tusinder af sider.
Det er som om at den logiske og rationelle tænkning altid vil have det svært, fordi den netop er så logisk og enkel. Den byder ikke på komplicerede og abstrakte ideer om det ”perfekte samfund” som socialismen og til dels religionen gør. Her er ingen revolution, ingen vold og skrål i gaden, ingen selvfedme, ingen vi-er-så-gode-men-undertrykte demoer, ingen multi-egoist-fælleskabsfølese og alt det andet hysteri som de syge samfundsideer kan diske op med .
Forsmåede mennesker og ignorante romantikere kan simpelthen ikke leve med at det er så enkelt. De vil i al deres galskab kontrollere mennesket, så alle kan få det lige godt, og dermed lige dårligt. Vi ser det tydeligt i dag blandt mange unge studerende i 2007!? I stedet for at kæmpe for det gode liv - for dem selv og dermed for andre - bruger de energien på at fable om økonomisk tvangsomfordeling, tvangsligestilling, flere penge til Afrika og andre plusordslege. De er komplet indifferente overfor virkeligheden, eksempelvis fakta om den enorme velstand som 2 milliarder mennesker i Kina og Indien er ved at tilvejebringe via kapitalismen. Nej, for socialisten skal værdierne være kontrolleret af staten. De har ikke, som os liberale, tiltro til det gode i mennesket. Hvorfra værdierne egentligt kommer, har de ingen som helst forståelse for, eller forstand om. Men lad os give dem et lille hint – de kommer ikke fra staten, fra RUC eller fra Villy Søvndals lommer.
Marxismen og liberalismen er, og bliver aldrig, to ideologier der står overfor hinanden. Liberalismen er baseret på en ”naturlov” - og ligegyldigt hvordan verdenshistorien måtte have udviklet sig, ville den være her. Det er ikke en ideologi som sådanne, blot en naturlig menneskelig adfærd. Tænk blot på alle de mennesker der overlevede de socialistiske rædselsregimer ved at handle frit, bag om ryggen på deres fascistiske stater.
Friheden, og dermed frihandel, er en naturlig drift og kraft der kan sammenlignes med mælkebøtten der kæmper sig op gennem asfalten – den kan ganske enkelt ikke holdes nede.
Marxismen og socialismen derimod, er en sygelig og menneskefjendsk ide, forklædt som en retfærdighed. Den opstod inde i knolden på den forvirrede købmandssøn Karl Marx, og den er desværre stadig blandt os, den dag i dag. Lad os håbe den er forsvundet for jordens overflade om hundrede år, for aldrig at opstå igen. Liberalismen er død – længe leve liberalismen! |
| |
| 31. aug 18:14 af Peter |
Til sune:
Grunden til at Marx har så mange bøger, er jo at han har skrevet om mange ting og sager, så jeg syntes ikke at du kan skrive det på den måde du gør! |
| |
| 31. aug 18:48 af J.Olsen |
Ypperlig klumme. Den indgår nu i min samling af 'sandheder.' Prøv at søge på, hvad J. Mchangama i øvrigt har skrevet. Alt af høj kvalitet og stor væsentlighed.
Sunes kommentar 'lige i øjet.' Det har været en god eftermiddag. |
| |
| 31. aug 19:07 af Flemming Rasmussen |
@ Skovgaard... som skriver: “Jeg mener ikke at "højt" uddannelsesniveau automatisk medfører at man er i stand til rationel kritisk tænkning...”
Det har du jo helt åbentlyst ret i. Derfor synes jeg også der er god grund til at rette alvorlig kritik af så hovedløse forslag, som i dit sørgmuntre eksempel. Nu kender jeg ikke den aktuelle historie, men har trang til at supplere med at opfriske en af den radikale Anita Bay Bundgaards (usikker på stavemåden) helt absurde idéer, mens hun var minister for flygtninge eller gakkede gangarter. Dette unikum iblandt den selvudnævnte progressive elite mente jo, at fattigdom hos klodens mennesker skulle være ensbetydende med at de automatisk fik ret til indrejse i Danmark.
Hendes karriere blev dog kort... hvorfor mon ? |
| |
| 31. aug 19:14 af Karsten Lund |
Skulle man - efter at have læst denne fremragende klumme - have yderligere behov for at få bekræftiget liberalismens berettigelse kan jeg stærkt anbefale bogen: Demokratiets rødder begået af Steen Steensen.
180 grader har i Steen Steensen endnu en oplagt klummekør! |
| |
| 31. aug 20:58 af Sune |
@Peter
ha ha ha - funny my friend.
Bemærk: Peter er min retarderede ven som har fundet det morsomt at kommentere på mit indlæg, med en kritik jeg havde påpeget nok skulle komme fra nogle marxlovers. En lille intern joke |
| |
| 31. aug 23:44 af Rasmus Kristensen |
Tak for en god klumme Jacob Mchangama :D
Det er som om folk ikke husker rækkefølgen. Hvis man snakker om skattelettelser og nedskæringer i det offentlige, får man tit den smidt i hovedet: "Velfærd er ikke problemet, husk at de rigeste lande i verden er velfærdssamfundene."
Ja det er rigtigt, men de har velfærd fordi de er rige. Vi er ikke blevet rige fordi vi har indført en socialstat, vi har kun kunnet lave den fordi vi er velstående. Jeg er sikker på de gerne ville indføre noget lignende i Mozambique, men de skal være rige før de kan foretage noget der bare minder om.
Socialisterne har bildt folk ind, at hvis nogen får nogle penge er der nogen der mister dem et andet sted, derfor skal de rige, som os, have dårlig samvittighed, og de fattige er nogen det er synd for og vores skyld de er fattige. Intet kunne være mere forkert. De er fattige fordi de har elendige ledere og elendig styreform. Hvis flere lande blev styret som de frie, var verden bedre.
Liberalisterne udnytter at mennesker ikke er perfekte og egoister, som bestemt ikke udelukkende er et negativt begreb. Når en bager laver brød er det ikke fordi han ser det som en social opgave at sørge for at folk i byen for mad, det er for at tjene penge til sit eget liv. Men hans brød gør at folk i byen lever alligevel. I Sovjetunionen så vi hvad der skete hvis alt skulle styres oppefra. Hungersnød. Det mad der ikke blev produceret der findes ikke et andet sted. |
| |
| 1. sep 00:09 af Jens Hansen |
Er helt enig i af den markante afstandtagen til liberalismen herhjemme er forfejlet.
Er derimod mere i tvivl om liberalisme bør stå alene, eller om der ikke skal noget mere til?
At de rene ideologier måske er forældede, men at man bør forsøge at hente det bedste fra flere og sætte sammen sådan som det fungerer bedst i forskellige samfund?
Kinesernes liberalisme synes at være godt for dem, når staten styrer deres liberalisme. Vores model hvor vi har liberalisme i halvdelen af samfundet og socialisme i den anden halvdel synes stabil i øjeblikket, men vi bør nok følge omverdenen når den bevæger sig i mere liberal retning.
Der kan helt sikkert findes eksempler på liberalismens succes også i nutiden, men at anvende nogle tidligere østlandes forhold som eksempel er nok en smule unuanceret. Tværtimod kan man måske komme til at udstille liberalismens svagheder:
Eksemplet ovenfor med Estland som Uffe Ellemann solgte en brugt politik til er nok sådan et: Den flade skat har bl. a. medført at store dele af den unge generation, som idag er mellem 15 og 30 år stort set ingen uddannelse har fået og det kan muligvis føre til at virksomheder må flytte væk fordi de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft.
Og fra at være ejet af Sovjet har mam idag solgt det meste til Finland, som har fyldt hovedstaden op med dyre kontorhuse og hoteller. For store dele af befoolkningen er forholdene nok ringere end i Sovjettiden.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det kunne have været gjort på en anden måde, østeuropas omstilling har haft enorme menneskelige omkostninger, det bør man også tage med når man berømmer liberalismen.
|
| |
| 1. sep 10:41 af Jørn Rasmussen |
Til Flemming Rasmussen
"... Hvordan kan de dog leve med et sådant tunnelsyn..."
Jeg vil anbefale dig at kikke nærmere på Steen Steensens forfatterskab, herunder bogen "Problemet med de intellektuelle" Han har faktisk i mange år, på forskellig vis, prøvet at analysere hvordan og hvorfor magten (og ideologier) skifter roller.
Men i øvrigt rart at se, at en klumme som Jacob Mchangama har begået har en sådan bevågenhed - Et dejligt lyspunkt i mørket :-). Oså et hip hip til 180 grader.
|
| |
| 1. sep 11:06 af Peter |
Til sune:
jeg synes du skal gå efter bolden og ikke manden med bolden... hvorfor jeg lige pluselig retarderet fordi jeg ikke syntes det samme som dig? |
| |
| 1. sep 11:12 af Jakob |
God artikel. Jeg tror nu at man angriver i øst for at kommentere på et svar i vest. Jeg tror, som også Jens Hansen skriver, at afstandstagen til liberalisme i DK henviser til den rene liberalisme, og ikke (alle) de tanker som hyldes i denne klumme.
Jeg kan ellers godt lide den velkvalificerede kritik af veluddannet=klog tankegangen.
Til E. Sørensen:
Dit Argument: Man kan jo se at veluddannede ikke nødvendigvis er kloge og velkvalificerede, fordi jeg kan komme på én person som både er veluddannet og dum... HURRA for en argumentation. Og ovenikøbet mener man ikke, at de uddannede er i stand til at finde alternative kilder... Er du gal et skudhul i foden, du må have..
Denne måde at argumentere på bliver fortræffeligt suppeleret af Flemming Rasmussen, som lige kan huske endnu en til..
Lidt morsomt er det altså. .
|
| |
| 1. sep 12:04 af Jakob Kristensen |
| En af de hidtil bedste klummer. Er da oplagt til en kronik i Politiken eller Berlingske. |
| |
| 2. sep 00:19 af Allez |
Jeg glæder mig over, at jeg trods alt læser mere lødige nyhedsmedier end 180grader. ;-)
Nedenfor lidt perler fra Ekstra Bladet lørdag den 1. september. Bagsiden under rubrik overskriften ”Sylen”
En kommentar af skuespiller Flemming Jensen
”TUMPER!
Vi er nogle tumper! Dig og mig! Vi må være verdens hidtil dummeste generation, og vore børn vinker glade til os ude fra overhalingsbanen!
...
Tror I, gratisaviser er gratis? Tror I, at TV2 koster mindre end DR, som I betaler licens til? Bilder I jer virkelig ind, at firmaernes sponsorater dumper ned fra himlen? Hvem tror I, har betalt de 14 kilo glittede tilbudsaviser, som I bandende bærer ned til skraldespanden?
Det er lykkedes nogle at bilde hele banden ind, at konkurrence gør alting billigere og bedre. Det med bedre passer ikke – men må vente til en anden gang.
Hvad så med billigere? Konkurrencesamfundets alles-kamp-mod-alle har nogle så store omkostninger, at noget så mislykket som god, gammeldags, kuldsejlet østeuropæisk planøkonomi godt kan gå hjem og lægge sig. Udgifterne til denne kamp, der føres på annoncer, tv-spots – bredest sagt: reklamer – kan kun betales med penge, der er hentet ét eneste sted: Fra de varer, forbrugerne køber. Vi betaler altså selv for at blive forulempet.
...
Hver familie ... bruger årligt 17.800 kroner på at genere sig selv. (Kilde. Dansk Oplagskontrol). Og her taler vi efter skat… I kan selv doble op.
Der er selvfølgelig ikke noget galt i at avertere – det er proportionerne jeg er ude efter. Hvad kan vi gøre ved det? Den nemmeste løsning er selvfølgelig snarest muligt at få Anker Jørgensen tilbage.”
Keep up the good work Mc! |
| |
| 2. sep 11:55 af Rasmus Kristensen |
@ Allez
Ja jeg læser også andre medier.
Al respekt for Flemming Jensen som underholder og skuespiller, han er god. Men jeg er højst uenig med mandens politiske holdninger. Hørte ham engang om aftenen på TV2 News hvor de talte om overskrifter, hvor han sagde: "så er nogen lande fattige i Afrika, og vi synes det er hårdt fordi det er vores skyld".
Nej, det er fordi de har elendige politikere, der styrer landet forkert. Vi har gjort det rigtige, og hvis flere lande blev styret som Danmark var verden et bedre sted.
Hvad er der galt med konkurrencesamfundet? At alt det med reklamer, tv-spots og annoncer bliver kaldt store omkostninger så planøkonomien kan gå hjem og lægge sig - er hungersnød værre end reklamer og tv-spots? Flemming Jensen er en KÆMPE TUMPE hvis han synes det. Ikke at jeg synes om at svine hinanden til, men han begyndte med at bruge ordet.
Flemming Jensen kommer jo ikke med nogen argumenter for hvorfor konkurrence ikke er bedre. Han klager over reklamerne, men argumenterer ikke for hvorfor de ikke fungerer, og jeg synes os liberale har historien med os, jeg kan henvise til Jacob Mchangama.
Jeg har i øvrigt selv sagt nej tak til reklamer, da de fylder og jeg aldrig får dem læst, det kan Flemming Jensen vel også gøre. Men jeg accepterer at det er en del af konkurrencen, som vil gøre ting bedre og billigere, da vi forbrugere vælger det der bedst kan betale sig og vi selv bedst kan lide. I planøkonomien kunne vi ikke vælge, noget bliver påtvunget fra en stat der tror den ved bedst. Virksomhederne i markedsøkonomien begår fejl, ja. Men staten er også mennesker og er lige så fejlbarig.
Anker Jørgensen tilbage? Nej tak, nu var lige ved at komme af med statsgælden. |
| |
| 2. sep 13:59 af andreas kambjerre |
| God artikel! Det er skræmmende at man som liberal skal fremstilles som rabiat, virkelighedsfjern og trussel for velstanden - men det kan vel ikke overraske folk når man ser på den socialdemokratiske indoktrinering danskerne er blevet udsat for igennem skolesystemet. Blev denne artikel læst op i folketinget ville den blive forkastet som velfærdsskadelig virksomhed. Danskerne er blevet et typisk resultat af velfærdsstaten og socialismen - et folk som ikke forstår vigtighen af menneskerettigheder og den personlige frihed. Det gode eksempel er fra da man gik i folkeskolen: havde man slik med i skoletasken skulle man dele ud til alle - ellers var man asocial og egoist. Man kunne ikke lade være med at spørge sig selv om det ikke var resten af ens skolekammerater der i socialdemokratismens navn plejede deres egen egoisme og velfærd ved at pådutte andre at afgive deres slik - istedet for selv at tage slik med til sig selv. |
| |
| 2. sep 14:28 af villas |
| er folk rablende sindssyge eller på crack? |
| |
| 2. sep 16:21 af Janus |
@villas
73,7% er til dels rablende sindsyge, 1,1% er på crack og resten er - resten. |
| |
| 2. sep 17:01 af villas |
nuvel, man var ellers ved at være bange for at det var en selv der var blevet sindssyg.
det er sørgeligt at man som 19 årig og nylig student må erkende at en ekstern lektor for KU - og vel en af de helt store hotshots inden for sit tankesæt - bevæger sig på et plan langt under, hvad man i sine egne omgangskredse ville kalde god stil. krydsargumentationen er horribel, og hvad fanden står der i den klumme der ikke kunne stå på to linjer og fungere lige så godt?
"liberalismen er alt godt - godt er alt liberalisme"
stillet op på den måde, er det jo klart at man måtte være rablende vanvittig, for at tro på at det var sandt.
er mchangama syg? nej, bestemt ikke - men et eller andet et eller andet sted er helt væk. den konstruktion, der har skabt troen på at ovenstående er rigtigt, er i min overbevisning helt uforståelig.
men igen, måske er det mig der er gal?
|
| |
| 2. sep 18:54 af Skovgaard |
| Man er ikke gal fordi at man ikke kan komme med konkret kritik. Man er højest normalt begavet. |
| |
| 2. sep 19:23 af villas |
det ville være fuldt at komme med konkret kritik til en klumme - det er klummen som tankesæt og idé der agiteres imod. tilsyneladende med rette.
en klumme er, burde, ikke være afhandling - men et koncept, en idé, et greb på tiden, teksten og handlingen. |
| |
| 4. sep 13:22 af Allan Cer |
Godt skrevet og inderligt enig.
Er derudover også enig i, at et sådant budskab burde komme bredere ud?
Kunne evt. bruges som en del af et valgoplæg for Liberalisterne.
|
| |
| 7. sep 21:31 af Morten |
Allan Cer: "Er derudover også enig i, at et sådant budskab burde komme bredere ud? Kunne evt. bruges som en del af et valgoplæg for Liberalisterne."
Du mener, at Liberalisterne kommer bredere ud end 180 Grader? Sjovt! |
| |
| 12. sep 15:54 af Uffe |
| Det er en udbredt misforståelse, at Anders Fogh Rasmussen er liberalist. Det er umuligt at være, når man reelt vil føre socialdemoakrobatisk lighedspolitik. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
