|
|
| 1. nov 2007 kl 22:30 |
Print
Send artikel
|
| Weekendklummen: Henrik Gade Jensen skriver om din stemme, som risikerer at komme til at koste skatteyderne 100 kroner.
|
| Af Henrik Gade Jensen |
| |
Dit X den 13. november belaster skatteyderne med 100 kroner!
Sådan er de nøgne fakta med den nugældende partistøtte-ordning. Hvert parti modtager 24,25 kr. pr. stemme pr. år fra statskassen. I en normal fire-årig valgperiode bliver det til en hundredelap, som skatteyderne betaler.
Så de mange valgplakater i lygtepælene og helsides-annoncer i aviserne er betalt af os selv over skatten. I vid udstrækning. Partierne finansieres for en stor del over skattebilletten, fordi partierne for et par år siden satte sig selv på finansloven. Venstre modtager 23 mio. om året. Socialdemokraterne 21 mio. Hvert år.
Frivillige bidrag og brugerbetaling burde også her erstatte den tvangsmæssige inddrivelse. Det er svært for en sober borgerlig overhovedet at sætte et X den 13. november. Kan man moralsk belaste andre økonomisk ved at stemme?
De politiske partier lever i dag af støtten. Med den nuværende partistøtteordning betyder medlemmerne og deres kontingenter mindre økonomisk for partierne. Medlemmer er reduceret til billig arbejdskraft til at kravle i lygtepæle.
Og partistøtten gives uden særlige betingelser. En kontanthjælpsmodtager skal stå til rådighed for at få støtte. En studerende skal studere for at få SU. Men partierne kan skalte og valte, som de vil. I Tyskland stilles der f.eks. krav om såkaldt "innerparteiliche Demokratie", dvs. partierne skal være demokratisk opbyggede ligesom det samfund, de vil vælges til.
Et af de positive træk ved det amerikanske demokrati er, at partierne og politikerne må kæmpe lige så meget for at holde fast i egne vælgere som at kapre nye. Derfor udfolder partiapparaterne så store anstrengelser for at få amerikanerne op af sofaen, registrere sig som vælgere og på valgdagen komme til stemmeurnerne.
Det amerikanske system tvinger politikerne til ikke at svinge for langt væk fra deres eget politiske grundlag, for ellers mistes baglandet. Kernevælgere skal plejes og holdes på i USA. Basis må ikke svigtes.
Modsat i Danmark, hvor CPR-registreringen af borgerne bevirker, at der kan sendes millioner af valgkort ud til vælgerne. Den traditionelt høje danske stemmeprocent afspejler ikke et velfungerende demokrati, men et overreguleret samfund.
Afskaf partistøtteordningen så det bliver gratis at stemme. Så hæderlige mennesker igen kan gå til valgurnerne.
Henrik Gade Jensen er projektleder ved CEPOS
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 1. nov 23:45 af Rasmus Kristensen |
Hvis mit demokrati er 100 kr værd så betaler jeg gerne.
Jeg synes det ville være et problem hvis ikke alle partier havde råd til at føre valgkamp, nu er det godt nok de borgerlige der får flest penge, men tidligere har Socialdemokraterne jo haft den store fagbevægelse i ryggen.
Og jeg er glad for den store stemmeprocent, det gør at regeringen har et stærkere mandat i befokningen.
Det dækker også over et valgsystem hvor nye partier kan komme frem og udfordre, sammenlignet med USA hvor deres system gør at der kun er to partier der har en chance, hvis man er træt af det parti man plejer, kan man vælge mellem at blive hjemme og stemme på det modsatte. Og så tror jeg de fleste bliver hjemme.
Og jeg føler mig ikke blot hæderlig, men også som en der gør min borgerpligt den 13. november. |
| |
| 2. nov 06:50 af Mikkel O. |
Rasmus,
Dine 100 kr. går ikke til "demokratiet". Som klummeskriveren også fortæller, er der tale om et nyt fænomen. Demokratiet har med andre ord fungeret udemærket i over 100 år, uden at det har været nødvendigt at putte partierne på bistandshjælp. |
| |
| 2. nov 06:56 af Mikkel O. |
| Lad mig tilføje, at partistøtten gør det sværere, ikke lettere for nye partier at komme ind. De modtager netop ingen kontanthjælp og har derfor sværere ved at konkurrere med de kornfede folketingspartier. |
| |
| 2. nov 07:59 af Ulrik Haagen Nielsen |
@ Rasmus Kristensen.
"Store stemmeprocent"??? Jeg skal blot gøre dig opmærksom på, at stemmeprocenten ved FV2005 var 84,5, og dermed stemte 619.056 stemmeberettigede slet ikke. Ydermere stemte 27.348 blankt. Dermed udviste 64.404 ikke sympati med de opstillede kandidater og/eller demokratiet i sig selv.
Hvis du synes, at stemmeprocenten er høj, så siger du jo også implicit, at fravalgsprocenten er lav. Jeg synes nu ikke, at 646.404 personer udgør en usynlig minoritet i Danmark. Det er flere, end der bor i Københavns og Frederiksberg Kommune tilsammen...
Vær du - hvis du er skatteyder - glad for, at de bliver væk. Det har sparet dig og os andre for samlet 15.675.297 kr. pr. år. |
| |
| 2. nov 10:22 af Claus S |
| Ligesom man troede at klummerne herinde ikke kunne blive mere ligegyldige og smålige.... |
| |
| 2. nov 12:28 af folkets røst |
En udmærket klumme, men avisen fortjener ikke en god debat, når den har gjort sig til serviceorgan for det antidemokratiske Khader-projekt Ny alliance.
Jeg kan kun opfordre borgerlige med ansvarsfølelse til at boykotte 180 grader. |
| |
| 2. nov 12:41 af Dr. Rask |
Kære Henrik Gade Jensen,
Spot on. Helt perfekt - og mange tak for din altid skarpe pen. |
| |
| 2. nov 16:50 af nilaus |
Tak for indsigten!
jeg bliver hjemme, for første gang i 40 år, den 13. |
| |
| 2. nov 17:15 af Poul Erik Andersen |
Er helt enig med Claus S. Nu kan I for pokker da ikke synke dybere, hvad angår totalt meningsløse og intetsigende klummer.
Men, okay, 180grader føler sig som påstået borgerlig avis vel på en eller anden måde forpligtet til at bringe CEPOS' mere og mere besynderlige og verdensfjerne lommeregnerfilosofi.
"Det amerikanske system tvinger politikerne til ikke at svinge for langt væk fra deres eget politiske grundlag", skriver Henrik Gade.
Formuleringen er forkert. Den korrekte udlægning lyder således:
"Det amerikanske system tvinger politikerne til ikke at svinge for langt væk fra deres eget økonomiske grundlag, nemlig de sponsorer i millionklassen, som de er i lommen på".
Set med CEPOS- og 180grader øjne er den slags formentlig helt i orden. En hårdt tiltrænkt privatisering af demokratiet, således at dem, der betaler mest, også bestemmer mest. Altså den flere hundrede år gamle filosofi om, at man har indflydelse efter høveder og ikke efter hoveder.
Det her bliver sgu da mere og mere uhyggeligt!
Poul Erik Andersen.
- en gennemført uhæderlig borger målt med CEPOS-øjne.
|
| |
| 2. nov 17:16 af Thomas Z. |
Tak for en god og seriøs klumme.
Kan et parti, som modtager offentlig støtte overhovedet kalde sig borgerligt? Eller er vi i den situation, at alle partier de facto er røde? |
| |
| 3. nov 11:21 af Rasmus Kristensen |
@Ulrik Haagen Nielsen
I forhold til andre lande er en stemmeprocent på ca. 85% høj. Ja der er mange der ikke stemmer, men jeg tror ikke det er muligt at få alle med.
@Mikkel O.
Den med nye partier giver jeg dig helt ret i, den nuværende aftale ligner at de nuværende partier bare beskytter sig selv. Men jeg ønsker heller ikke tilstande hvor nogen ikke har råd til at føre valgkamp.
Ellers en interessant klumme på 180grader, jeres vinkler ses ikke andre steder i Danmark. |
| |
| 3. nov 13:28 af Kenneth Jakobsen |
| USA er ikke det gode eksempel ret mange steder, og da slet ikke demokratisk talt. Alternativet er at partierne skal ud og prostituere sig, for at skaffe penge til at føre deres valgkamp for. Det har ikke tjent amerikanerne, og det ville slet ikke tjene os. For når først en politiker har været ude og prostituere sig, så ved de godt hvem deres boss er. |
| |
| 3. nov 15:06 af Karen W. |
| Der kunne spares mange penge, hvis partierne kunne blive enige om at droppe valgplakaterne. Det er absolut ikke smukt at se alle de mere eller mindre smukke kontrafejer, der hænger i lygtepælene, og endnu værre er det, at der ofte går en rum tid efter valget, før de bliver fjernet igen |
| |
| 3. nov 16:17 af Poul Nielsen |
Undskyld min mistro mod projektleder Henrik Gade Jensen,formand for Cepos,men jeg anser ham som specielt udvalgt SMAGSDOMMER (for og af) vor højtærede Statsminister Hr Anders Fogh Rasmussen.
Det danske demokrati er vildt mere interesant,at følge med i,fordi der er flere debatører,og derfor bliver politiske emner angrebet fra mange indfaldsvinkler.Vigtige Debatter kan følges på TV og i Radio,hvilket også hæver det Danske Demokrati.
USAs Demokrati,hvor politikerne skal ud til erhvervslivet,for at skaffe valgkapital,er yderst farlig.Våbenindustrien fandt en Præsidentkandidat,der ønskede at blive en krigspræsident.Sådan en chance lod USAs våbenindustri ikke gå fra sig.Tænk ikke på IRAK.
Lad os endelig beholde vores Danske system,hvor alle partier bliver tilgodeset,i forhold til vælgernes opbakning. M.v.h. Saxo-Poul
|
| |
| 3. nov 19:25 af Thomas Z. |
@Kenneth Jakobsen
"...at partierne skal ud og prostituere sig, for at skaffe penge..."
Hvorfor er det prostitution? Man kan vel ligeså godt tolke sponsorer og medlemsbidrag som udtryk for stor opbakning til partiet politik.
I modsat fald vil man ellers kunne sige, at det også er prostitution, når partierne skal i valgkamp for at skaffe stemmer. Eller??? |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|