|
|
| 28. okt 2008 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Kristian Juul kommer Connie Hedegaard til forsvar: Staten kan ikke styre alt, men det kan markedet heller ikke. |
| Af Kristian Juul |
| |
Som delegeret på årets Konservative Landsråd bed jeg mærke i en udtalelse af Connie Hedegaard, som da også efterfølgende vakte furore hos en del liberalister. Klimaministeren udtalte:
"Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig. I disse uger indser alverden, hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt - så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser - og man må ty til politik."
Den udtalelse var lidt en rød klud for de liberalister, der tror næsten fundamentalistisk, ubetinget på det frie, deregulerede marked. En støtte fra statsministeren til den frie markedsøkonomi, i en helt anden sammenhæng under en rejse til Kina, blev udlagt som en "undsigelse" af klimaministeren.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet om "staten eller markedet?" - det forrige århundredes mest grundlæggende politiske spørgsmål - atter er aktualiseret af krisen, efter at frihandlens og globaliseringens uomtvistelige resultater ellers så længe så ud til tildele "markedet" sejren ikke alene på point, men på knockout.
Der er skrevet så uendelig meget teori i forsøget på at besvare dette spørgsmål, ofte forplumret af en masse politisk ideologi, men lad os prøve at lægge ideologien lidt på hylden - for hvad er det egentlig, vi taler om her på et helt pragmatisk niveau?
Økonomien - både vores private, nationaløkonomien, den globale økonomi - kan ses som summen af en række valg, en række beslutninger, som baserer sig på den enkelte aktørs analyse af kritiske spørgsmål som: Hvordan tror jeg som aktør i økonomien, at tingene vil udvikle sig? Hvad er mine egne muligheder? Hvad skal jeg gøre for bedst at fremme mine egne interesser, f.eks. købe så billigt som muligt, sælge så dyrt som muligt, gøre end "god" handel, minimere min risiko for tab?
Den liberalistiske teori er, at hvis alle svarer rationelt på disse spørgsmål og handler derefter i egen interesse, så er det også det optimale for økonomien som helhed.
Som konservativ køber jeg gerne store dele af denne teori, men i modsætning til ultraliberalisterne hæfter jeg mig også ved forudsætningerne - især at alle analyserer situationen rationelt og handler derefter i egen interesse.
For gør de det? Er det vi er vidner til i disse foruroligende måneder nøgterne analyser og rationelle handlinger i egen interesse?
Alan Greenspan, tidligere US-nationalbankdirektør med et ry som "ultraliberalist med hang til minimal regulering" erkendte helt bemærkelsesværdigt for nyligt i en Kongres-høring:
"I made a mistake in presuming that the self-interests of organizations, specifically banks and others, were such as that they were best capable of protecting their own shareholders and their equity in the firms."
Så vi har altså den tidligere amerikanske nationalbankdirektørs ord for, at verdensøkonomien er i krise, fordi de ansvarlige i de store banker og virksomheder ikke handlede i egen interesse, ikke var de bedst egnede til at beskytte værdierne og aktionærernes interesser, som ellers er det, der kræves, for at den frie, deregulerede markedsøkonomi fungerer.
Det er i sig selv en unik, og for ultraliberalisterne utvivlsomt stærkt foruroligende, erkendelse.
Det næste, og endnu mere interessante spørgsmål er - hvorfor? Hvorfor handlede de ansvarlige i de store banker og virksomheder på en måde, der førte til virksomhedernes egen undergang og tabet af ufattelige værdier?
Jeg tror, som Connie Hedegaard påpeger, at kortsigtet grådighed afgjort spiller en rolle. Men der er mere i det end som så.
Kilden til det finansielle sammenbrud var kombinationen af grådighed
og blindhed overfor de reelle risici, man løb. Den frie markedsøkonomis aktører, beslutningstagerne, kom perceptuelt til kort, når de skulle forestille sig fremtiden, de fejlvurderede fatalt risikoen, de manglede den intellektuelle nysgerrighed til at forestille sig, at dagen i morgen kunne blive helt, helt anderledes end dagen i dag.
Når huspriserne kun var gået én vej - op - så længe, nogen kunne mindes, agerede alle investorer, udlånere og private efter en fremtid, hvor huspriserne "selvfølgelig" ville blive ved med det. Når renten kun var gået én vej - ned - så længe nogen kunne mindes, agerede alle investorer, udlånere og private efter en fremtid, hvor renten "selvfølgelig" ville blive med det.
Længe gik det godt, og jo længere tid det gik godt, jo mere bekræftet blev man i, at de risici, man tog, var til at leve med i forhold til afkastet. Der opstod en "gruppetænkning" i markedet, en fatal mangel på fantasi og fingerspidsfornemmelse, som fik alle til at bilde sig selv ind, at der ingen fare var.
Men markedet tog, som vi alle ser nu, fejl. Det tog i den grad fejl. Markedet fejllæste alle de indikatorer, som varslede den perfekte økonomiske storm forude, og fortsatte med fuldt fart ud over kanten.
I denne situation er det selvfølgelig et onde, men et nødvendigt onde, at falde tilbage på staten. Som Connie Hedegaard tørt bemærkede i samme landsrådstale: "I øvrigt sagde allerede Adam Smith, at ingen er så lidt liberale, som kapitalister, der er kommet i klemme ..."
Men betyder det så, at staten kan gøre det bedre?
Mit konservative svar er: nej!
Ikke i det lange løb. Politikken må tage over nu, rydde op efter markedets excesser, men når der falder ro på, skal markedet have lov at komme til igen, om end forhåbentligt et mere eftertænksomt, mere selvkritisk marked.
For historien viser, at staten, embedsværket, på ingen måde fanger signalerne hurtigere, ikke har mere fingeren på den økonomiske puls, end markedet. Måske er staten mindre risikovillig, fordi den ikke har samme fokus på kortsigtet profit, men der skal vi heller ikke glemme, at for lidt risikovillighed kan forvolde lige så stor økonomisk skade som for meget.
Connie Hedegaard rammer derfor den helt rigtige balance i sin konservative analyse af den finansielle krise:
Ligesom staten ikke kan styre alt - så kan markedet heller ikke!
Kristian Juul er konservativ delegeret og byrådskandidat Helsingør
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 28. okt 22:39 af Frank Spooner |
"Når renten kun var gået én vej - ned - så længe nogen kunne mindes, agerede alle investorer, udlånere og private efter en fremtid, hvor renten "selvfølgelig" ville blive med det."
Måske. Men når renten var blevet sat så kunstigt lav i så lang tid af netop statens nationalbank - helt uden for indflydelse af markedsmekanismernes konstante justeringer - og altså ikke af markedet, så skal markedet vel heller ikke have skylden for følgerne? |
| |
| 28. okt 22:44 af Lars L |
| Nu skal vi jo huske på at grunden til at folk kun kan huske at renten kun er gået en vej - ned - er jo at staten har sørget for at renten kun er gået den vej, hvis markedet var frit og ureguleret, var markedet ikke kommet i uligevægt på den måde det gjorde. |
| |
| 28. okt 22:53 af Afskaf skatten |
Jesus, kan man ikke snart sætte sig ind i tingene. Når det gælder regulering af markedet er det absolut ingen forskel på liberalisme og konservatisme. Politikerne skal alene rydde op i deres underskud, løbske seddelpresser, fiktive renter og lovgivningskrav til banker m.fl. (primært i USA). Finanskrisen er som bekendt en udløber af for meget politik (i USA), ikke for lidt.
Hvis der slet ikke fandtes lovgivning og regulering, og renten blev sat af markedet - havde vi ingen global finanskrise, højest dårligt styrede selskaber hist og pist.
Jeg må konstatere, at de konservative er blevet et socialistisk parti - ifølge en konservativ delegeret og minister.
Kristian Juul kan sikkert få job på CBS - som er landets højborg for socialistiske amøber med antiøkonomisk sans.
Staten er ikke løsningen, men problemet! Skriv dette bag øret. |
| |
| 28. okt 22:58 af Filip Berghamar |
Så skal vi til det igen!!!
Forklare og fortælle tilsyneladende veldudannede og intelligente mennesker hvordan markedsmekanismen virker.
Men tålmodighed er en dyd, så jeg prøver.
Kære Kristian Juul.
Konkukturer bevæger sig op og ned. Ja, der findes en vis flokmentalitet, men det vi er vidne til idag, er der kun ét system der kan skabe: Det politiske system!!!
1. Flokmentaliteten så vi sidst i IT-boblen. Da den brast var der mange investorer der kom i klemme, men dengang var der ingen der talte om "redningspakker" og andet gejl. Vi stod derfor overfor en lille ressision den gang - den ville højst tage et par år, så ville markedet rette sig ud igen.
2. Grådighed eksistere selvfølgelig i finansmarkedet, ligesom den eksisterer hos alle andre. Men i grådige virksomheder, der tager for store risisci, og tænker for kortsigtet, går typisk konkurs. OG DET SKAL DE!!! Det er kun politikere der kunne finde på at holde hånden over sådanne dårligt ledede virksomheder. Lad falde hvad ikke kan stå, er en hjørnesten for markedet.
3. At markedet skulle være mere kortsigtet end det politiske system, må da være en joke. En politiker tænker frem til næste valg - en virksomhed kan have tidshorisonter på årtier!!! Mærsk har i hverfald!
4. Du forholder dig på ingen måde til den skadelige effekt den statslige Nationalbank har haft. Du skøjter let og elefant henover den uansvarlige amerikanske kreditlov.
5. At markedet tager fejl er altså ikke noget nyt. Markedet tager skam tit fejl. Der bliver investeret i dårlige projekter. Usælgelige produkter bliver lanceret. Etc...
Det som er forskellen mellem markedet og staten er, at hos markedet er det dem der tog fejl, der betaler prisen. Når Danske Bank laver en fejl, må Danske Bank bøde og ikke Nordea eller nogen som helst anden bank. Når Staten laver en fejl, betaler vi alle. Hvad synes du er mest fair?
Jeg mener at det vi kan lære af finanskrisen er at:
De borgerlige er lige så dårlige til at "styre" økonomien som socialdemokrater.
|
| |
| 28. okt 23:00 af Niels |
Kristian Juul har ikke fattet hvad det vil sige at handle rationelt - det er alene at man med den givne information til rådighed gør det man tror er bedst - om det var det ved man jo først bagefter.
Hvad angår indragelsen af Greenspan - der allerede i forbindelse med IT-boblen blev kritiseret en del for den første pengepolitik bl.a. af The Economist, skal man nok overveje hvad alternativet til hans svar om markedet er, nemlig at den førte (hans) pengepolitik var forkert.
Men det er nok også for meget at forlange, at politikere skal kunne forstå fundamentale økonomiske sammenhænge - det er jo i deres egeninteresse at "vi andre" ikke kan fungere uden deres store "visdom og hjælp" - ak ja. |
| |
| 28. okt 23:08 af Kjeld Flarup, max20.dk |
Markedet har sådan set kun begået een stor fejl, nemlig at den har troet på de kunstigt lave renter som staterne har defineret.
Så selvom det var en fatal brøler, så staten stadig problemet.
|
| |
| 28. okt 23:29 af Carsten Laursen |
| Man kan ikke give markedet skylden for krisen. Man kan ikke kalde markedet godt eller ondt. Markedet er drevet af de betingelser der er givet, nemlig prisen for penge. Det er nationalbankernes ansvar at sikre en rente der ikke giver en ukontrollerbar vækst. Trangen til penge er drivkraften i det økonomiske fremskridt. Muligheden for at tjene penge frigør kreativitet, flid og accept af risiko i ethvert individ. Lad være med at bilde nogen ind, at markedet har moral eller en forståelse. Krisen er et tegn på sundhed i markedet, lidt at sammenligne med manden der knokler alt for meget hvorfor kroppen til sidst giver hjerteproblemer, så manden endelig slapper af. Husk nu at krisen i 1929 blev erstattet af en ny økonomisk æra. |
| |
| 29. okt 01:24 af Mads Nielsen |
"Når huspriserne kun var gået én vej - op - så længe, nogen kunne mindes, agerede alle investorer, udlånere og private efter en fremtid, hvor huspriserne "selvfølgelig" ville blive ved med det. Når renten kun var gået én vej - ned - så længe nogen kunne mindes, agerede alle investorer, udlånere og private efter en fremtid, hvor renten "selvfølgelig" ville blive med det."
Rolig med generaliseringerne. Det er muligt at mange troede, at det var sådan, men langt fra alle har haft den - dybt naive - tro på en "free lunch". Lad de grådige, der skulle score kassen på ejendomsspekulation og flexlån betale, når det går den modsatte vej - ikke os andre.
Ingen uskyldige er blevet ramt i denne "krise" - i hvert fald ikke før politikerne blandede sig. |
| |
| 29. okt 05:51 af N. Nikolajsen |
Hahahahaha! I politikere, altså :-)
Den Østriske Skole (ultra-liberalistisk økonomisk skole) har højlydt, lige siden 2002/2003, endnu inden nogen talte om en boble som sådan, peget på at det måtte gå galt! Med de store statslige budgetoverskridelser i specielt USA, financieret gennem seddelpressen (den kunstigt lave rente), så måtte det jo gå galt.
Når renten fra politisk side holdes nede, mister markedet sin evne til at træffe sunde beslutninger og være effektivt selvregulerende.
Virksomhederne har ikke andet valg en at tage den billige kapital de tilbydes, ellers gør konkurrenten det og udkonkurrerer ens virksomhed.
Som det er set før, fører den volsomme pengeforøgelse i en økonomi typisk til et boom på bolig og aktiemarkedet, indtil det hele punkterer.
At staten så tager (sunde) penge ud af markedet for at financierer deres store redningspakker, ja det er hvad der gør en markedsregulerende recession til en regulær depression.
Når staten blander sig i noget så fundamentalt som udstedelsen af penge gennem national-banker, og ligefrem forbyder privat valuta, ja så har markedet ikke længere det optimale beslutningsgrundlag, og er ikke længere "frit".
Og når politikernes dumme beslutninger så sender os ud i en ny boom/bust (ja - det er nemlig staten og ikke markedet der er ansvarlige for disse), så er det hylende morsomt at liberalister og fortalere for det fri marked får skylden. Vi har jo sagt det hele tiden - hold jeres pølsefingre for jer selv, og få et rigtigt job! Lad for guds skyld markedet passe sig selv.
Hvad vi ser nu, er en smuk spejling af det store krak i '29. Dengang som nu, var det en kunstig lav rente, der satte de brølende tyvere i gang, og endte med sorte tirsdag på Wallstreet. Da USA (og resten af verden) endegyldigt fraveg guldstandarden i 1919, gik over til "falske" monopol-penge, og støttet af stats-økonomer som Keynes lod seddelpressen få frit løb, ja så måtte det jo ende galt. Tvungen falsk lav rente i en økonomi hvor pengemængden infaleres, at det må jo gå galt, det siger sig selv. De lette penge søger ind i aktiver (akrier, råvarer og fast ejendom), ingen sparer op, og når boblen brister, ja så ser man de dramatiske dramatiske fald på aktie, råvare og boligmarkedet.
Da banker og private har placeret deres penge her (den lave rente har forhindret opsparing som alternativ) mister de alt, og da alle skylder alle penge (det har været kunstigt billigt at låne), ser vi en domino-effekt, fordi alle der nu selv står foran truende fallit, kradser deres lån ind med alle midler og alt kollapser.
Og det var Roosevelts ødelæggende "redningspakker" der forhindrede markede i at selvregulere - og kastede verden ud i en 10-årig depression. Alle de redningspakker som der nu udstedes på kryds og tværs er mere "new deal" skrammel, og en omfordeling af markedets og borgernes penge til politisk udvalgte og tvivlsomme mål. Jeg beder jer - lad være!
Generelt kan man følge guldprisen og renten for en indikation af om økonomien er sund på langt sigt. Stiger guldprisen samtidig med at der er økonomisk "optur" of renten er lav - så er der gang i seddelpressen!
Så sparer klog mand sparer op, for bloblen brister før eller siden.
Kristian Juul - som mange andre politikere er du sikkert en mand med en oprigtig tro på at netop du kan gøre Danmark (eller hele verden) et bedre sted at være, hvis bare du kan få indsfydelse på hvordan min nabo og jeg (og helt alle andre) skal gebærde sig. Hvordan vi bor, hvad vi spiser, hvad vores børn lærer, hvad vi tror på etc etc. Men vigtigst af alt, hvad vi bruger vores penge på!
Du er så overbevist om at du har ret, at du ikke tøver med at få din vilje gennemtvunget af kampklædte stats-goons. De har så travlt med at slå os oven i hovedet hvis vi ikke gør som politierne syntes (og vigtigst, afleverer mindst 2/3 af vores produktion til deres forgodtbefindende, og derefter stiller os om i tigger-køen for at få lidt igen), at de faktisk ikke har tid til at jage de rigtige forbrydere - dem der øver vold og mennesker og deres ejendom.
Der er moralsk ikke den store forskel på staten og mafiaen i det henseende - de bruger de samme metoder. Mak ret og giv og penge, ellers...
Men du og dine tager helt fejl. Summen af alle os er bedre til at tage beslutninger på vores vegn, end Staten nogensinde kan blive.
Bilder du dig fx. ind, at jeg er bedre til at varetage dig og din families interesser end du selv er? Selvfølgelig ikke!
Tror du 179 mere eller mindre tilfældige mennesker er gearet til at forstå hvad der er bedst for de 5+ millioner de regerer? Selvfølgelig ikke. Alene de kvalifikationer du skal have for at komme til at sidde mellem de 179 regerende, diskvalificerer dig mere eller mindre til at forstå hvad produktive mennesker har brug for, nemlig fred og frihed, og beskyttelse af deres basale rettigheder.
Hvad der er "rigtigt" for (51%) af 179 mennesker, er ikek rigtigt for alle de 5 millioner, der skal lide under beslutningerne. Og selv i de (få) tilfælde de er, hvad pokker giver dig retten til at gennemtvinge det, overfor dem der syntes anderledes?
Derfor - få dig et rigtigt job. Et job, der ikke er financieret gennem tvangsinddrevne midler! Et produktivt job, der bidrager til at skabe velstand i det samfund i nu engang er en del af. Drop din politiker-karriere.
Med hensyn til den financielle krise - genindfør guldstandarden (og/eller privatiser pengeudstedelse), sænk skat og afgifter DRASTISK, send de offentligt ansatte ud i rigtige job - og så vil du se at det er slut med de dumme stats-genererede despressioner, og at der vil være mere velstand til alle end nogen gruppe af 179, eller hvor mange der nu engang er, der tror de kan styre det hele.
Til 180 grader - hvorfor I alverden denne klumme? Har Stats-fortalerne ikke allerede rigeligt med medier (endda tvangs-finacierede mega-institutioner) at sprede deres propaganda og fejlopfattelse i? |
| |
| 29. okt 06:01 af N. Nikolajsen |
Ja - ovenstående indlæg blev vist skrevet lidt for hastigt, og jeg undskylder den store mængde stave -og formuleringsfejl.
Men man føler sig som en liberalist, der i årevis har råbt vagt i gevær overfor den økonomiske udvikling, ærlig talt krænket, når politikerne og stats-tilhængerne nu igen igen skyder skylden for deres kolossale fejl på os. |
| |
| 29. okt 07:47 af Søren Brandt |
@ N. Nikolajsen
Jow, det var da noget af en klumme, du der begik. Der er lidt at tænke over.
Jeg synes ikke lige jeg får øje på dit konkrete eksempel på, at det frie og uregulerede marked har virket - et eller andet sted, i en eller anden periode? |
| |
| 29. okt 07:50 af Claus Poulsen |
Kære Kristian Juul
Du er en modig mand. At forsvare Connies udtalelser i denne liberalismens hellige kirke. Det svarer til at tale om menneskerettigheder og næstekærlighed på et DF landsmøde.
Nå, men du har selvfølgelig ret, ligesom Connie havde det, men I har begge tabt på forhånd, når I forsøger at forklare dybt religiøse mennesker at deres Gud har taget fejl. Liberalisterne her på siden er ideologisk funderede og en ideologi er ultimativ sand og kan ikke fejle - derfor er dine påstande i deres optik noget vrøvl. Den liberalistiske Gud er ufejlbarlig - fejlen er dermed andres.
Amen. |
| |
| 29. okt 07:52 af Morten DD |
HVIS alle nu er enige om, at finanskrisen primært skyldes den politiske indblanding i pengemarkedet, altså via renten, vil jeg godt se de mange mennesker dokumentere, at de allerede kunne se det for 4-5 år siden.
Der er folk, som prøver at bilde mig ind, at økonomi er en videnskab. Nu prøver I at fremstille sagen, som om den er komplet indlysende. Det burde den i så fald også have været dengang. Dokumentation ønskes.
I mine øjne virker det, som om der er en gigantisk kø ved håndvasken. Med udsigten til en kortsigtet økonomisk gevinst bliver folk grådige, og de bliver dumme. Sådan er verden. |
| |
| 29. okt 09:16 af Ole Birk Olesen |
Kære Claus Poulsen,
Det virker nu som om, det er dig, der dyrker en interventionistisk gud. Nu har du et par gange skældt ud på liberalister, fordi de ikke er enige med Connie Hedegaard, men det er endnu ikke lykkedes for dig at fremkomme med argumenter for, hvorfor liberalisterne tager fejl, mens Connie Hedegaard har ret. Det tyder på, at du ikke har argumenterne, men kun en religiøs tro. |
| |
| 29. okt 09:27 af David B. Karsbøl |
@ Morten DD:
Du kunne i al ydmyghed starte med at læse Saxo Banks årsrapporter de sidste 4 år, og så vil du se, at vi har forholdt os yderst skeptisk mht. det globale opsvings sundhed. Specielt har vi forudset, at 2007-2008 vil være vendepunktet i det gældsfinansierede opsving.
En anden mulighed er at læse på www.mises.org, som er spækket med artikler om, hvordan kunstigt lave renter ødelægger økonomien og uvægerligt vil resultere i kollaps i sidste ende. |
| |
| 29. okt 09:28 af Afskaf skatten |
Til Morten DD.
Korthuset faldt jo i forbindelse med de stigende renter fra Nationalbankerne, som igen var drevet af inflation/prisstigninger, som begyndte på fødevareområdet, som igen skyldtes fejlslagne høstudbytter rundt omkring, og som forplantede sig til andre områder fx olie m.v. Overraskende har det også været, at Bush ikke har brugt sit veto mod stigende udgifter, større underskud i USA. Jeg havde personligt ikke kendskab til det amerikanske lovgivningskrav om boliglån til minioriteter (dårlige betalere) før fornylig, men finanshusene burde jo selvsagt have været opmærksom på denne risiko, men de fleste mente jo disse lån (Subprime m.fl.) understøttet af den amerikanske stat. Men der er i tide og utide advaret mod den kunstigt sat lave og urealistiske rente i USA på 1% i kølvandet på 9-11 og år frem, som gav den amerikanske prisboble (der har ikke været tale om en prsiboble i Danmark, blot har de stigende renter medført en helt normal justering), advaret mod det amerikanske underskud, og advaret dagligt mod politikernes indblanding i markedet. I forbindelse med skandalerne i Fanny og Freddie i 2003-2004 havde den amerikanske kongres mulighed for at ophæve lovgivningen, og flere, bl.a. McCain prøvede. Men at kræve at nogen kan forudsige endsige overskue alle disse ting i tide, herunder foruddiskontere dårlige høstår, er vist for meget at for lange. Men vi skal jo lære af fejlene, og de ligger - endnu engang - primært i staterne, herunder Nationalbankerne, og i denne omgang i helt overvejende grad i USA. At Island går fallit er en bieffekt, som skyldes at de havde sikret lån gennem aktier, som er faldet betydeligt. Hvis læren fejlagtigt bliver, at det var markedets skyld, så får du en række fejlbeslutninger, som vil ramme os på sigt. Der er således ikke tale om kø ved håndvasken, men tale om en kamp om at få folk til at forstå de reelle årsagssammenhænge. Alan Greenspan troede og håbede finansfolkene havde styr på deres portefølger - men han skriver jo også i sin bog, at ingen ved sine fulde fem kan overskue det totale marked. Han kunne heller ikke, men mente han kunne overskue 75% af hovedtrækkene. Hvis han havde læst sit eget essay fra 1966 om Nationalbanker, havde han nok ikke kunstigt holdt renten på 1% gennem 3 år (han burde vide at det ville give bagslag nok han siden måtte hæve den igen). Ingen, ej heller Staten kan ikke overskue markedet, og derfor skal den holde fingrene væk. Det er læren, som ikke kan gentages nok! |
| |
| 29. okt 09:40 af Den hvide giraf |
Dejlig præcis skildring af at markedsøkonomien er løbet ud over kanten. Men hvad var årsagen lige til de lave renter og de galopperende huspriser?
DET VAR REGERINGEN!
Det var regeringen og nationalbanken - med den amerikanske forrest - som har pumpet kunstigt mange penge ud i økonomien gennem lavere renter.
Det er regeringen og nationalbanken der har skabt boblen, som nu har alvorlige følger fordi en kunstigt oppustet markedsøkonomi på et tidspunkt vil forsøge at rydde op.
Det er regeringen og nationalbanken som gennem sine efterfølgende indgreb er med til at holde kunstigt liv i denne bobbel ved at pumpe endnu flere penge (som den ikke har) ud i sektor der har brug for oprydning.
Så markedsøkonomien her ikke fejlet fordi vi som mennesker ikke er i stand til at handle rationelt. Vi har netop handlet rationelt, men ud for nogle usunde forudsætninger som er skabt af regeringen.
|
| |
| 29. okt 09:58 af Skovgaard |
"Måske er staten mindre risikovillig, fordi den ikke har samme fokus på kortsigtet profit,"
Ha ha, please..Politikere lever af deres løn og deres handlinger handler om at blive på taburetten. Den nuværende regering er et udemærket eksempel på dette. Så skidt med at topskatten virker negativt, skidt med at der er mangel på arbejdskraft mens 68'erne spiller goft - Man kunne blive ved.
|
| |
| 29. okt 10:24 af Simon |
Politikerne styres af flertallet og dermed af folkestemniger, - d.v.s. også af lemminge effekten.
Politikerne kunne have undladt at tillade flexlån og afdragsfrie lån, så de har været medvirkende til at skabe boligkrisen.
Hvis en virksomhed kun planlægger kortsigtet vil den gå konkurs. Hvis en regering ikke følger folkestemningen og folkets vilje vil den blive udskiftet.
Jeg kunne tænke mig et ramaskrig fra meningsdannerne, såfremt regeringen for 2 år siden havde sat renten væsentlig op i stedet for at sætte den ned. Resultatet ville så bare have været, at lånene vilde være blevet foretaget i andre valutaer.
Når et flertal af vælgere taber deres sunde fornuft, som på Island, og bare kræver ind, skal der en diktator til, for at undgå den økonomiske katastrofe.
Nu kræver de ramte så feberredninger af politikerne. Jeg håber også at der kommer langsigtede tiltag, der understøtter fornuften. |
| |
| 29. okt 10:56 af Henrik R Clausen |
Nu var det ikke den lave rente, der lagde grunden til den amerikanske krise, det var Community Reinvestment Act og andre reguleringer.
Ja, reguleringer. De førte til dårlig långivning.
Det gik godt i lang tid (CRA er fra 1977), men da renten fra den amerikanske nationalbank blev sat kunstigt lavt i 2001 og årene frem, opstod denne gigantiske boligboble, der har udløst krisen.
Republikanerne så problemerne i øjnene, og forsøgte i 2003 og senest i 2005 (ledet af McCain, såmænd) at demontere krisen i tide ved at gøre noget ved de to store institutioner Freddie Mac og Fannie Mae, der åbenlyst nærmede sig insolvens. Demokraterne blokerede for det pga. påstået 'diskrimination'.
Vi har brug for relevant regulering, ikke bare 'mere' regulering. I bedste fald kan mere regulering udsætte krisen, men den bliver værre, når den kommer. I værste fald slår mere regulering markederne ihjel, og vi kan gå tilbage til sovjetisk planøkonomi.
Men hvad vi i virkeligheden har brug for er ikke regulering, det er transparens. Kombineret med en bredere forståelse af fundamentale økonomiske mekanismer, så almindelige mennesker bedre kan forholde sig til de finansielle troldmænds opfindelser, og afvise for store ricisi ved porten.
Desuden er det vigtigt, at politikerne ikke misbruger krisen til at skrabe mere magt til sig. |
| |
| 29. okt 10:59 af Afskaf skatten |
Hej Simon,
Problemerne ligger primært i USA, der er ingen krise og boble som sådan på det danske boligmarked. Flex og afdragsfrie lån har været godt for Danmark; danskerne er blevet rigere og har sparet penge. Staten selv har tjent et 3-cifret milliardbeløb i samme ombæring.
I Danmark er det den underliggende økonomi der er syg, fordi vi beskatter arbejde for højt, og belønner tidlig tilbagetrækning, m.v.
Der er, har været impact i Danmark fra den globale økonomi, og nu med finanskrisen, men det skyldes ikke det danske boligmarked som har en høj soliditet. Og de rentestigninger vi har set, hvis vi ser bort fra de afledte af finanskrisen, er ikke katastrofale. Renten i Danmark har trods alt ikke være nede på et absurd lavt niveau som i USA.
At prissætningen på boliger i DK er blevet mere besværlig pga. de afdragsfrie lån (sælger prøver en marginal prissætning med baggrund i at alle tager det lånemix der giver den laveste ydelse, hvor ikke alle købere er med på den) er ikke et problem.
Som bekendt er der heller ikke de samme ubalancer i den danske økonomi, som der i den amerikanske.
Vi kan bebrejde Regeringen at den ikke har brugt de enorme skattegevinster fra boligmarkedets optur m.v. til at løse de underliggende problemer, og for at gennemføre en redningspakke, som øger bankerne udgifter over 2 år med 35 mia. kr. ... og nok en hel del mere. |
| |
| 29. okt 11:24 af N. Nikolajsen |
@ Claus Poulsen / Morten DD oa.
Nu er mine synspunkter jo sådan set allerede forsvaret af andre, men vil alligevel ofre et par ord på sagen.
Jeg er skam ikke religiøs. Men jeg har fakta i orden, og fakta er at det ikke er det frie marked, der er skyld i den nuværende økonomiske misære.
Som dokumentation på, at markedsfortalere har forudset kristen i årevis, er her et link til mises.org's samling af daglige artilker siden 1998:
http://mises.org/articles.aspx
Fra 2003 og frem beskæftiger ca. 1/4 af alle artikler sig med "housing price bubble" og "US Deficit spending". Her listes det allerede tydeligt,, at den Ameriaknske centralbanks lave rente og kredit-ekspansion (seddelpresse) giver økonomien dystre fremtidsudsigter.
Mange af disse artiker er komplette med dokumentation, statistik og økonomiske nøgletal og grafer.
Faktisk var forståelsen for den kommende krise så stor, at da den endelig indtraf, fik den ikke megen spalteplads.
Greenspan, engang en fri markedstilhænger, tilhænger af guldstandarden osv, har siden (mindst) slutningen af halfemserne skiftet total kurs, og hans ulykker er fremkaldt af hans planøkonomiske tiltag, så fjernt fra hvad han engang selv troede på.
Ingen fri markedstilhænger har i de sidste 9 år haft noget godt at sige on Greenspan - og det er sørgeligt han bliver brugt som et eksempel på en liberalist, og hvor galt de opfører sig, når de får frie tøjler.
Når vi virker "religiøse" er det fordi vi har fremsagt samme mantra så længe for døve ører, og altid møder de samme "jamen, uden staten, så dør vi jo alle når vi skal på de ikke-eksisterende hospitaler" argumenter. Hver gang, så skal man starte fra "scratch" med folk, der har en eller anden siden 60'erne i folkeskolen indoktrineret tro på, at staten er den der sørger for os alle, og at borgerne, dem der faktisk skaber samfundets velstand, er farlige og ude på at ødelægge alt.
Al den information i søger er frit tilgængelig - og, er jeg ked af at sige, stort set skudsikker. Ikke bare teoretisk, men også emperisk.
Der ER påviselig sammenhæng mellem vækst og størrelsen af det offentlige forbrug. Det ER besvist at planøkonomi/regulerede markeder i bedste fald fører til lav vækst, og i værste fald til hungersnød med millioner af ofre.
Kapitalismen, da den reagerede mere eller mindre uhæmmet på nationalt plan i fx. England i perioden fra den industrielle revolution og over 100 år frem, forbinder de fleste med tarvelige, sod-dækkede rækkehuse i manchester - og tuberkulose-ramte mindreårige fabriksarbejdere.
Men - tag et kig på hvad samme periode gjorde ved den almindelige borgers real-løn og forventede levetid. Begge dele eksploderede. Og hvis livet som husmand var så dandy, hvorsor stod folk så i kø for at få job i byernes fabrikker? Fordi arbejdstiden var mindre, og real-løn og mulighederne langt større end i den lerklinede, utætte stråtagsbelagte landlige rotterede de kom fra.
Før de store opslugende national/socialstater blev dannet, eksploderede væksten i europa over en bred kam. Byerne blev bygget, folkesygdommene udryddet, læsefærdigher udbredt som aldrig før osv.
En god del af dette (og dermed den velstand vi oplever i dag) kan tilskrives den uhæmmede kapitalisme. Når kapitalen frit får lov til at søge mod den bedste forrentning, så skabes der velstand (produktion). Da velstand brugt på investeringer skaber mere velstand, og da ingen kan tage skabt velstand med sig fra denne verden til den næste, kommer denne velstand hele samfundet til gavn.
Kapitalisten, der uhindret kan spare sammen og investere sin kapital i en fabrik, der optimerer produktion af sko, er muligvis drevet af personlige motiver. Men de billige sko betyder at folk der før gik barfodede, nu kan købe fine sko, der produceres dermed sko som aldrig før og landlige dag-lejere, der før gik for en skål byggrød om dagen og boede de 22 miserable år de i snit levede i en staklade, kan få noget at rive i på skofabrikken, få sig et lille (soddækket) rækkehus med gardiner, en kone, børn og måske endda en pibe tobak om søndagen.
Velstand genereres af produktion. Staten kan ikke generere velstand - ved at flytte pengene fra a til b (og spilde en del af det på administration og korruption). Omfordelingen hæmmer produktionen og hæmmer at kapitalen frit kan søge mod den bedste forrentning -> yderligere velstandsforøgelse.
Kagen har ikke en fast størrelse, der skal fordeles. Kagen bliver større og større, hvis man ikke roder ved dejen, mens den hæver.
Havde staten konfiskeret sko-fabrikantens penge til at bruge på fx. klimakontrollering, samtidig performance-kunst, samt et subsidie af daglejeren, var ingen sko blevet produceret.
Derfor ville folk stadig gå barfodet rundt, landarbejderen ville være fastlåst i sin kummerlige tilværelse, og taberne være alle dem, der ikke lige var i de politisk favoriserede grupper.
Jeg skriver her hvad jeg har skrevet så ofte - og ved allerede nu hvad de næste kommentarer vil være. Som enlig liberalist i et hav af socialister og omfordelingsfortalere, er det den samme sang man altid synger....
Ja - der er skam eksempler på, at en statsdannelse har skabt opsving i områder, der før var plaget af elendighed. I 99% af tilfældende har årsagen været, at statsdannelsen sikrede den basale personlige sikkerhed og ejendomsret for sine borgere - en forudsætning for at folk kan opspare og investere. For frie mennesker, hvis basale (naturlige) rettigheder er sikret, de blomstrer.
Men med magt-monopolet der følger med en territoriel stat, så kommer også skatte-skruen. Hvor det oprindelige "beskyttelsesgebyr" var 1%, bliver det til 2%, så 10% etc... Hvert lille hak skruen tvinges op, medfører laverer og lavere og lavere vækst (velstandsudvikling) i pågældende samfund, til det simpelthen går i stå, eller ligefrem i negativ udvikling. Den stat, der fortrængte røver-banderne, der forhindrede kapitaldannelse, er nu selv bleven banditten, der forhindrer ditto.
Derfor deler ultra-liberalisterne sig typisk i to lejre - minimalstats-tilhængerne og anarko-kapitalisterne.
Minimalstatstilhængerne tror på nødvendigheden af en territoriel stat, til at sikre de basale rettigheder, men at denne stat skal holdes på et minimalt niveau, og (i den ekstreme version) udelukkende sikre ejendomsretten i et samfund.
Anarko-kapitalisterne tror slet ikke på territorielle stater, men mener derimod at alle statslige ydelser skal privatiseres, også de sikkerhedsmæssige, og at folk frit skal kunen shoppe de i dag klassiske statslige ydelser, hos hvem de nu vil.
Der er et utal af eksempler på at minimalstater genererer uhæmmet vækst og velstandsforøgelse i et samfund. Men med dem har vi igen problemet med "skruen", da en stat i sin natur (som alle andre syndikelle virksomheder) vil forsøge at ekspandere. Minimalstat fører derfor altid, før eller siden, til maksimalstat.
En række anarko-kapitalistiske samfund har eksisteret gennem tiderne. Det mest klassisk brugte eksempel er Island fra landenamstiden (koloniseringen) og ca. 300 år frem, hvor folk frit kunne vælge sikkerhedsudbyder fra forskellige høvdinge, øen over.
Øernes geofrafi, befolkningsantal og naturlige ressourcer taget i betragtning, oplevede Island i denne periode en uhørt høj levestandard og blomstrene finkultur. Og selvom der var fejder, så berømmeligt beskrevet i sagaerne, en uhørt fredelig periode, specielt når man kastede blikket på Europa i samme periode.
Jeg vil gerne medgive, at minimal-stat kontra anarko-kapitalisme er en debat, er stadig kører blandt liberalister internt, og den skal ikke videreføres her. Men det er beviseligt at maksimal velstandsvækst i et samfund sikres ved at:
a) En borger lever i nogenlunde sikkerhed...
b) Kan tjene 1 krone, og føler sikker på at kunne beholde denne krone, ubeskåret og uberørt af andres grådige fingre....
c) Kan få lov til frit at bruge, opspare eller investere denne krone, som han/hun ser bedst...
Så skaber det vækst - ikke bare for borgeren selv, men for hele det samfund han befinder sig i.
Hvis staten har nogen-som-helst eksistensberettigelse, så er det for at sikre a, b og c. Men det er IKKE hvad Kristian Juul & Connie Hedegaard gerne vil have. De vil også gerne have, at staten skal bestemme d-z^x (ja - der er ikke bogstaver nok i selv det kinesiske alfabet for, hvad de ikke gerne vil bestemme).
Dette ønske stammer muligvis fra et oprigtigt ønske om at ville alle det bedste, men det er arrogant og kontraporduktivt, samfundsskadeligt og forkasteligt.
Hvor det er slemt nok at de laver ravage med deres bedre-vidende og bestemmende attitude, så får de endda løn for det, betalt af MIG! Og jeg kan ikke sige "nej tak - jeg vil ikke være med", uden at få knippel-suppe og ryge i gældsfængsel eller værre.
Ingen af dem er marginalt kvalificerede til at styre mit liv. Alligevel mener de sig berettigede til det?!? Og deres fæller far siden 60'erne banket ind i hovedet på hver eneste af mine medborgere, på hver eneste engang selvstændige og stolte dansker, at sådan skal det altså bare være.
Nåja - så endte jeg alligevel med endnu en svada. Jeg undskylder brugt spalteplads - og vil trække mig tilbage til det hul jeg kom fra... |
| |
| 29. okt 11:49 af Carsten Laursen |
| @ N. Nikolajsen...Sådan, seriøst indlæg og så forståeligt, at selv en socialdemokrat skal kæmpe med sin indre undeertrykte liberalist, for at fortrænge sandheden! |
| |
| 29. okt 12:13 af Skovgaard |
@N. Nikolajsen
Tak for klummen, den var 1000x bedre end Kristian Juul's. |
| |
| 29. okt 12:13 af Pragmatikeren |
Det påstås flere gange, både i klummen og i svarene, at "hvis hvert individ varetager sine egne interesser, så er det til alles bedste". Eller i hvert fald en fordel for alle undtagen nogle tabere der ikke skal tages hensyn til.
Jag mangler et argument for at det skulle passe. Der er flere teoretiske OG empiriske eksempler på det modsatte, alle med rødder i spilteorien: Hvis hvert individ plejer sine egne interesser, så leder det til fælles undergang, eller i det mindste at alle taber. "Prisoners' dilemma" er sikket velkendt. "Tragedy of the commons" handler om resourcer uden ejerskab og dermed uden markedsværdi (f.eks. et rent miljø; den amerikanske bisonokse): Ingen har interesse i at udvise mådeholdenhed, for så er det bare en anden der scorer profitten. "Iskioskparadokset" om positionering i markedet i forhold til konkurrenter: Det optimale er ikke at dække markedets behov, men derimod at snuppe markedsandele fra konkurrenten. Indenfor biologien findes "evolutionære selvmord", hvor hvert individ spreder sine gener så godt som muligt, men resultatet er at arten uddør.
Min konklusion er at dogmatisk liberalisme - ligesom alle andre dogmatiske holdninger - er en misforståelse.
Hvad angår den aktuelle krise - tjah, regeringen i USA har sikkert lavet fejl, men hvis markedet og dets aktører havde været så perfekte, så havde de vel forudset det og indregnet risikoen for lang tid siden, så vi havde set en blød landing?
Det ændrer selvfølgeligt ikke ved at vi *I DEN NUVÆRENDE SITUATION* har for meget statsregulering etc. |
| |
| 29. okt 12:15 af Skovgaard |
@Pragmatikeren
Jeg mener at du har ret der hvor der ikke eksisterer ejerskab. Derfor skal ejerskab ikke begrænses. Statens penge er ingens penge, som bekendt og derfor bruges de letsindigt. Skatten skal ned og ansvaret tilbage til borgerne. |
| |
| 29. okt 12:21 af Peter |
@N. Nikolajsen:
Glimrende indlæg. Men når du siger at "staten kan ikke genere velstand ved at flytte penge fra a->b", så kunne det samme vel siges om de financielle markeder, ikke? Hvis staten er en kræftsvulst, så er kapitalmarkedet det vel også? |
| |
| 29. okt 12:45 af Skovgaard |
@Peter
Der er vel forskel på investering og ren omfordeling? Hvis jeg sælger nogle aktier i en virksomhed der kører dårligt og køber aktier i en sund virksomhed i stedet, så fremmer jeg den gode virksomhed på bekostning af den dårlige. Det skaber vel velstand? |
| |
| 29. okt 12:47 af Skovgaard |
Faktisk gør staten det modsatte. Den tager fra de produktive, som ville have investeret pengene og skabt arbejdspladser og giver dem til uproduktive mennesker.
|
| |
| 29. okt 14:11 af nicolai |
det er skægt at liberalisternes eneste forsvar for økonomiens krise er "rigtig liberalisme er aldrig blevet prøvet i praksis!!!!"
det minder lidt om gammelkommunisternes forsøg på at affærdige sovjetunionen som et ikkesocialistisk eksperiment :) |
| |
| 29. okt 15:07 af Hans Birgir Hansen |
Embedsfolk & eksperter & politikere & jornalister &
medie & kulturfolk & studerende de skaber ingen vel
færd de lever alle på bekostning af arbejdere i dk
Det er fiskere & søfolk & i fiskeindustri & fiskeav
ling & i transport der skaber velfærd det må i brug
ere debattører erkende, de sørger for det hele i dk
Staten & folketinget stjæler borgernes penge borger
ne best kan adminstrere selv end de uansvarlige pol
itikere i folketinget & ude i landets kommuner i dk
De politiske ideologier & ismer med flere navne, de
skaber indenfor partierne ingen velfærd det gør løn
modtagere ufaklærd arbejdskraft i hele Danmark idag
Stop alle politiske & faklige løgne & bedrage & sny
de, læsere lyttere seere i dansk dagpresse & medier
de manipulerer med den offentlige mening i debatter
v.h.Hans Birgir Hansen
Tórshavn/ Færøerne |
| |
| 29. okt 15:50 af Simon |
@ Afskaf skatten (10:59)
Tak for vejledning, enig i at vi skal have fjernet top- og mellemskat.
For det du skriver vedrørende flex- og afdragsfrie lån vil jeg godt vente et år, før jeg måske giver dig ret. |
| |
| 29. okt 16:27 af Skovgaard |
@nicolai
Forskellen er vel bare at rendyrket socialisme rent faktisk er prøvet. Vi har haft hvad man i dag ville kalde ultraliberale samfund (men stadig centralbank og skatter). F.eks Danamrk i 1950-60'erne hvor væksten og rigdommen eksploderede. Socialisme har så vidt jeg ved aldrig ført til andet end fattigdom på længere sigt. I dag har vi en blandingsøkonomi, som ligger med vækstrater der efterhånden tangerer 0. |
| |
| 29. okt 17:12 af Jesper B |
Fantatisk som planøkonomi har bredt sig i blandt såkaldte borgerlige. Det som klummeskriveren definerer som "ultraliberalisme" er jo hvad alle andre steder kaldes kapitalisme. Liberale samt konservative går jo selvf. ind for kapitalismen (privat ejendomsret) ellers synes jeg at man skulle finde et andet parti, der passer mere til sine holdninger. Der er grader af hvad folk mener hvor meget markedet selv kan håndtere, hvor de yderste punkter kaldes markedsanarkisme og socialistisk planøkonomi.
At være liberal betyder at man går ind for frihedsrettigheder, dvs. ytringsfrihed, religionsfrihed, fri for at være bundet af staten m.v. Den sidste bliver tit misbrugt af venstrefløjen under udtrykket "ultraliberalisme", da der jo (gisp!) kræves lavere skatter og mere privatisering af offentlige opgaver. |
| |
| 29. okt 19:33 af |
@Pragmatikeren
>undtagen nogle tabere der ikke skal
>tages hensyn til.
Jeg siger ikke, at såkaldte "tabere", ikke skal hjælpes. Jeg mener blot det er en opgave for vedkomnes familie og venner og dig og mig - og ikke staten.
Ingen person i uforskyldt nød, og villig til at smøge ærmerne op, vil nogensinde skulle gå sulten fra min dør. Og var jeg ikke brandskattet, gav jeg gerne frivilligt en væsentlig del af min personlige indkomst til den arme del (anslåede maks 0.25%) af beholkningen, med svære fysiske og psykiske handikap, og manglende socialt netværk, som derfor i mine øjne er "ægte" nødlidende.
Jeg forbeholder mig dog ret til ikke at støtte "tabere", jeg tydeligt mener er mere end selvforskyldte i at have havnet i deres situation, og som er helt uden vilje til at gøre noget ved sagen, eller løfte en finger for sit eget og/eller det samfund de er i. Personligt mener jeg at en to-cifret procentsats af den danske beholkning i dag befinder sig i denne kategori. Jeg er ret sikker på, at andelen ville falde ret så drastisk, hvis vi gik over til privat omfordeling.
Som lever som fultidsforbrydere med en bi-inkomst i form af overførselsindkomster.
Hvis du fx. gerne vil støtte disse individer, de slet og ret arbejds-sky elementer, rockere der lever som fultidsforbrydere med en bi-inkomst i form af overførselsindkomster, folk der på 36 år stadig ikke føler de ligesom har fundet deres rette hylde i samfundet, og imens hygger sig med vennerne og en god portion fjolletobak og folkeøl, folk, der føler sig fulde af selvynk, pre/post-stress og vinter-depression skabt af for megen modvind på cykelstierne etc. etc, skal du da være mere end velkommen, men gør det venligst for dine egne penge.
>Min konklusion er at dogmatisk liberalisme -
>ligesom alle andre dogmatiske holdninger - er en >misforståelse.
Se Skovgårds svar. "Tragedy of the Commons" dilemmaet kan undgås ved simpelthen at undgå fælleseje. Hvad alle ejer, ejer ingen, og derfor er fx. by-cykler altid ramponerede. Der er ingen bekymrede ejere til at tage vare om dem.
Samme argument kan bruges mod "uden regulering hælder den onde, profit-søgende kapitalist jo sin fabriks giftige affald ud i den nærliggende flod" argumentet. Tja, hvis nu floden, og områderne op til den var privatejede, så ville ejerens ejendom (og muligvis eksistensgrundlag) være blevet krænket ret så groft ved forureningen.
Fuld af harme ville flod-ejeren derfor kunne hive den svinende fabriksejer i retten, og få en kæmpe godtgørelse af synderen.
Dette ville afholde enhver fabrikant fra at lave samme stunt.
>Hvad angår den aktuelle krise - tjah,
>regeringen i USA har sikkert lavet fejl,
>men hvis markedet og dets aktører havde
>været så perfekte, så havde de vel forudset
>det og indregnet risikoen for lang tid siden,
>så vi havde set en blød landing?
Markedet er ikke perfekt, det har vi aldrig sagt. Men i et let omskrevet citat: "The free market is the least ineffective governing mechanism we know". Markedet tager med andre ord også lejlighedsvis fejl, men regulerer herefter sig selv (de der begår fejlen straffes økonomisk) og fortsætter. Planøkonomien derimod, har kun ganske sjældent ret, og kompenserer stort set altid for sine fejtrin med nye og værre fejltrin. Dem der begår fejlene (politikerne) straffes kun sjældent - og dermed har planøkonomien, ud over en meget mindre sum af viden at træffe beslutningsgrundlag på, faktisk heller ikke noget større incitament for at træffe kloge beslutninger.
Derudover - så kan markedet ikke fungere maksimalt effektivt, når staten går ind og blander sig. Så hvis centralbanken siger: Se her kan i låne penge til stort set ingen rente, er de fleste virksomheder (med finanssektoren som mellemmand) simpelthen nød til at tage disse penge, for ellers gør konkurrenten det, og investerer det i nyere maskiner og store reklamekampagner, og kører den nej-takkende virksomhed af sporet.
Ved at sætte renten kunstigt lavt (lavere end det fri makked ville have gjort), pumpes der derfor kredit (penge) ud i samfundet. Men der ligger intet-som-helst bag disse penge. Det er simpelthen bare seddelpressen der kører derudaf.
Dette sætter markedets evne til at tage sunde beslutninger ud af kraft. Eller - hvad der normalt ville have været en fornuftig beslutning, bliver en medvirkende faktor til et bobbel-opsving.
@Peter
>Glimrende indlæg. Men når du siger at "staten
>kan ikke genere velstand ved at flytte
>penge fra a->b", så kunne det samme vel siges om
>de financielle markeder, ikke? Hvis staten er en >kræftsvulst, så er kapitalmarkedet det vel også?
Selvom det er nærliggende at drage den konslusion, er den ikke helt korrekt.
Finans-sektoren er ikke drevet af tvangsinddrevne midler som staten, og ville eksisterer uanset om staten gjorde eller ej. Faktisk er den en af de få afgørende begrænsende faktorer for de nuværende staters magt over deres borgere og deres økonomi.
Derudover er den med til både at akkumulere og investere (allokere) kapital.
Som tommelfinger-regel opfylder ting, der opstår af sig selv i et frit marked, et formål. Nuvel, en svindelvirksomhed kan da snyde markedet i nogen tid, men finanssektoren har været hos os i den moderne form siden 1300-tallets Italien, og i en eller anden form i hele det moderne menneskes historie.
Finanssketoren, såvel banker og børsspekulanter har et lang række vigtige formål. Jeg går ud fra at din "kræft-kritik" rettes mod børs -og valutaspekulanter, der ofte lægges for had, for deres øjensynlige nul-værdi skabende profitering på at flytte tal og penge rundt.
I virkeligheden flytter (majoriteten) af dem kapital fra mindre produktive områder til mere produktive områder, en absolut kritisk markedsmekanisme!
Ressourcerne flyttes med andre ord rundt i markedet fra hvor de gør ringe nytte til hvor de gør god nytte.
Heri består hele markedsøkomomiens allokerings-metode. Herved besluttes det, hvor de i et samfund altid begrænsede ressourcer skal benyttes.
Hele børnspekulanternes spil med aktier betyder, at
dårlige virksomheder straffes ved at få frataget deres værdi, og investorer får derved et godt indblik i hvor sund en given virksomhed er. Folk der har investeret i virksomheden straffes med at deres investering taber værdi, og vil ofte trække deres investeringer ud og placere dem andetsteds, hvilket kan tvinge en ineffiktiv virksomhed til at lukke helt.
Sunde & gode virksomheder stiger i værdi, og investorere der valgte rigtigt, belønnes derved. Nye investorer bemærker de gode afkast, og mere kapital placeres her osv.
Hele denne for økonomien kritiske mekaniske drives adnminitsrativt af børsspekulanterne...
Med valutaspekulanter er det lidt det samme, men her er de virksomheder der straffes/belønnes de stater, der står som udsteder og garant af den pågældende valuta.
Horribel/uansvarlig økonomisk politik får investorer til at trække al deres kapital ud af en region, og dens valuta falder.
Derfor har stater med fuld planøkonomi (med den medfølgende lave vækst, og dårlige, hvis ikke ligefrem katastrofale, samfundsøkonomi) ofte en lukket valuta - der ikke må handles frit. At handle den frit ville skabe et omgående kollaps, da al kapital da ville flygte skrigende ud af landet.
Så valutaspekulanterne faktisk en af de sidste vigtige garanter af det forholdsvis fri marked i den vestlige verden. Kunne staterne for alvor se bort fra dem - kunne de lave langt værre ulykker end de kan nu, hvor de trods alt er bundet af at forsøge at holde en nogenlunde stabil valuta-kurs.
Dette var kun et par eksempler på, hvilke nødvendige roller finanssektoren opfylder i markedet.
Til alle dem der brokker sig over, at der sidder en håndfuld bankfolk og jonglerer frem og tilbage med nogle tal, og derefter kører hjem fra arbejde i en spritny Porche siger jeg "styr jeres misundelse". Hvis i syntes at "det kan enhver jo bare gøre", så gør det da selv. Så er det jo Jer der kører hjem i en porche.
Hvis ellers i har det der skal til... Hvis I kan egen-financiere en økonomi-kandidatgrad på et udenlands k(ordentligt) universitet, og nå toppen af klassen. Kan leve i en branche, der er benhård, og uden plads til fejltrin eller fritid og familie. Som spytter sine opbrygte aktører ud som brugte klude i en alder af 40 år etc etc... Græsset er altid grønnere...
@nicolai
>det er skægt at liberalisternes eneste forsvar
>for økonomiens krise er "rigtig liberalisme er >aldrig blevet prøvet i praksis!!!!"
Det argument brugte jeg da ikke?
Der er masser af eksempler på mere eller mindre liberalistiske samfund med meget små stater eller ligefrem ararko-kapitalistiske samfund. USA, specielt frem til den amerikanske borgerkrig, og i nogen grad frem til 1919. Island, fra kononiseringen og til indlemmelsen i det Norske kongerige. Schweiz fra de østriske skatteopkrævere blev smidt på prorten, og på mange måder helt frem til anden verdenskrig (stadig ret så frit/liberalistisk et samfund). List goes on...
Alle har været kendetegnende med at skabe nogle samfund med enorm vækst og velstand, ofte på trods af elendige forhold i udgangspunktet (som fx. manglende egnet landbrugsjord i Schweiz/Island, og absolut nul infrastruktur i det ny USA).
Liberal markedsøkonomi er skam prøvet i praksis, og bliver det (heldigvis) stadig. På trods af at private er mere eller mindre slavebundne i fx. Danmark, har virksomhederne gud-ske-lov stadig rimelig frie rammer.
Elementer af kapitalisme ses i alle fungerende økonomier, og dets mere frit & kapitalistisk, dets bedre klarer økonomien og samfundet sig, hvis ellers også sikkerheden (de basale rettigheder) er i orden.
Nuvel - en libertalistisk anarko-kapitalistisk i orderts sande forstand har muligvis aldrig eksisteret på stor skala. Men er det det samme som at sige at det ikke fungerer? Brødrene Wright fik da også at vide, at det var umuligt for en maskine, tungere end luft, at kunne flyve.
En ting er sikkert - Socialisme & planøkonomi er gang på gang på gang blevet forsøgt, og hver eneste gang har resultatet været fra "trist", henover "forfærdeligt" og til "apokalyptisk". Bør det så ikke efterhånden være på tide at man forsøgte at gå den anden vej? |
| |
| 29. okt 19:46 af Morten DD |
@N. Nikolajsen: Jeg vil gerne have lov til at sige mange tak for en håndfuld særdeles velskrevne indlæg, som er meget oplysende.
Som biolog kan jeg ikke på stående fod følge med i alle de økonomiske argumenter, men jeg kan til gengæld se nogle ligheder med den biologiske verden. Et af lighedspunkterne finder man i det islandske eksempel, som nævnes.
Du skriver: "En række anarko-kapitalistiske samfund har eksisteret gennem tiderne. Det mest klassisk brugte eksempel er Island fra landenamstiden (koloniseringen) og ca. 300 år frem, hvor folk frit kunne vælge sikkerhedsudbyder fra forskellige høvdinge, øen over. Øernes geografi, befolkningsantal og naturlige ressourcer taget i betragtning, oplevede Island i denne periode en uhørt høj levestandard og blomstrene finkultur. Og selvom der var fejder, så berømmeligt beskrevet i sagaerne, en uhørt fredelig periode, specielt når man kastede blikket på Europa i samme periode."
Jeg kan ikke helt forstå, at det er så "klassisk" et eksempel (ud over, at der formentlig ikke er ret mange andre!). Min påstand er, at anarko-kapitalismen var mulig, fordi der var masser af ledig plads, og fordi der var begrænset indblanding udefra. Det kan i virkeligheden sammenlignes lidt med de evolutionære processer, der altid speedes op, når der opstår ledige nicher, fx efter en kæmpemæssig naturkatastrofe. Det er jo dér, vi ser væksten i arter og antal - resten er faktisk blot lidt konkurrence og konsolidering. Langt hen ad vejen var der vel også anarko-kapitalistiske forhold i det vilde vesten, indtil staten fik sig etableret?
Men så træder globaliseringen ind. I naturen ser vi jo i disse år en vild omvæltning, hvor lokale specialister hurtigt ryddes af vejen til fordel for "opportunisterne". Vil det også gælde inden for økonomien?
En massiv ulighed mellem Nord og Syd er vel en variabel, der volder problemer i modellerne? Mens man tænker højt, kan det selvfølgelig være interessant at se på pirateriet ud for Somalia som et eksempel. Her er private sikkerhedsfirmaer netop nu på vej ind på et allerede "privatiseret" piratmarked, hvor staterne åbenlyst har et problem. Spændende.
Endnu en påstand (og det sømmer sig ikke, det ved jeg godt ;-)) er, at man kan advare så meget, man vil, mod kommende indlysende katastrofer. Så længe der er udsigt til en kortsigtet gevinst, vil det være omsonst. Men jeg kan godt se, at der i et helt frit marked formentlig vil være en naturlig balance mellem udbud og efterspørgsel på disse risikable investeringer. En balance, der helt åbenlyst har manglet. Det er faktisk en interessant diskussion. Jeg følger meget nysgerrigt med fra sidelinjen. |
| |
| 29. okt 20:19 af Michael Kastberg |
| Stående bifald til N. Nikolajsen! |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
