|
|
| 25. maj 2008 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Jacob Bræstrup skriver om de udenlandske erfaringer med at sænke skatten - lavere procenter får faktisk de rige til at betale MERE i skat.
|
| Af Jacob Bræstrup |
| |
Det er en udbredt myte, at en afskaffelse af mellem- og topskat vil føre til en kæmpe skattelettelse for de rigeste på bekostning af de fattigste. Al international erfaring fra lignende skattelettelser tyder nemlig på det modsatte: At markante lettelser i de øverste marginalskatter rent faktisk øger de højeste indkomsters andel af den samlede skattebetaling.
At lettelser i de højeste marginalskatter har denne for mange uventede effekt, skyldes at beskatningen af de højeste indkomster i mange lande - herunder Danmark - er nået så højt op, at den kraftigt svækker incitamentet til at arbejde. Når en ekstra arbejdsindsats lige pludselig ikke så godt kan betale sig, er det fristende at vælge mere fritid i stedet. Den ugentlige arbejdstid for højtuddannede danskere er således i bund i forhold til det øvrige Europa: Blot 31½ time om ugen i gennemsnit for dem, der har taget en (dyr, offentligt finansieret) videregående uddannelse. Og de, der rent faktisk arbejder, får i stadig større udstrækning deres løn udbetalt som lavere beskattet fryns, frem for almindelig skattepligtig indkomst.
Især blandt håndværkere tilskynder den høje marginalskat desuden til udbredt sort arbejde. For nyligt viste en EU-undersøgelse, at danskerne kan kalde sig Europamestre i denne disciplin. Ikke en titel vi kan være stolte af. Og undertegnede er sikker på, at der også må være en medalje til os et sted i disciplinen gør-det-selv arbejde blandt højtlønnede. Det er kun naturligt, når en topskatteyder skal tjene over 900 kr. på sit arbejde for at kunne levere en håndværker 100 kr. i hånden efter skat.
Oven i dette kommer så, at den høje marginalbeskatning af kapitalindkomst - der reelt nærmer sig 100 procent - frister dem med store formuer til at tænke særdeles kreativt for blot at reducere skattebetalingen en smule. Resultatet bliver, at pengene placeres dér, hvor det skatteteknisk bedst kan betale sig, ikke dér hvor de giver den største samfundsmæssige nytte - og det største afkast.
Hvis en kommende skattereform afskaffer mellem- og topskat, vil den højeste marginalskat falde fra 63 procent til knap 44 procent. Med en marginalskat på 44 procent kan det bedre betale sig at yde en ekstra arbejdsindsats - altså på arbejdet. Derhjemme bliver det til gengæld mere attraktivt at hyre en fagmand til arbejdet. For håndværkeren bliver gevinsten ved sort arbejde samtidig markant mindre. Og for os andre bliver frynsegoder ikke længere så attraktive frem for rede kontanter. Endelig kan det uden mellem- og topskat ikke længere svare sig at betale revisorer i dyre domme for at placere sin formue dér, hvor skatten er lavest.
Men er det virkelig nok til at opveje den skattelettelse, som de rige får, hvis mellem- og topskat afskaffes? Et kig på udlandet kan tjene til at besvare det spørgsmål.
Under Thatcher-regeringen sænkede Storbritannien i perioden 1979 til 1990 kraftigt den højeste indkomstskat: Fra oprindeligt 83 procent til 40 procent - altså mere end en halvering. I samme periode steg den andel af de samlede skatter, som blev betalt af de allerhøjest lønnede (de højestlønnede 10 procent) med 20 procent. De rigeste betalte altså nu en markant større del af de samlede skatter, end de havde gjort før reformen. Det ironiske er, at det faktisk var oppositionen, der fik disse tal frem i lyset. Allerede da Thatcher havde sænket topskatten til 60 procent, forlangte Labour nemlig at se de tal, der skulle vise, at det var de fattige, der betalte gildet. Men tallene viste altså det modsatte.
Nøjagtigt det samme gjorde sig gældende i USA under Reagan. Her blev den højeste indkomstskat i perioden 1980 til 1988 skåret fra 70 procent til kun 28 procent. Som resultat heraf steg de allerhøjest lønnedes (højestlønnede 10 procent) andel af den samlede skattebetaling med 19 procent. Præcis det samme mønster vil man se, hvis man studerer effekten af de amerikanske skattelettelser i 1921-26 og igen i 1964 - eller en hvilken som helst anden kraftig reduktion af marginalskatten.
Og nøjagtig samme effekt vil vi selvfølgelig også opleve i Danmark, hvis Folketinget ved en kommende skattereform vælger at lade fornuften råde og afskaffer både mellem- og topskat: De allerrigestes andel af skattebetalingen vil stige - ikke falde. Så derfor er budskabet klart: Skal de rigeste betale mere i skat? Så afskaf mellem- og topskat!
I Danmark tjener den øverste indkomstdecil (øverste 10 procent) i dag (2006) godt 1/4 af den samlede indkomst - og betaler 1/3 af den samlede indkomstskat.
Jacob Bræstrup er cand. scient. pol og skattepolitisk konsulent hos Dansk
Industri
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 25. maj 22:49 af Svend P |
Det lyder rigtigt! Solgt!
...men hvem er det så lige vi skal stemme på, for at få de der skattelettelser? |
| |
| 25. maj 22:50 af Jonas |
| Fuldstændig rigtigt. Desværre er der forskel på at have ret og få ret. Vores politikere er panisk angste for ikke at være mere socialdemokratiske end socialdemokratiet. |
| |
| 25. maj 22:51 af Kaspar |
| I det danske misundelsessamfund handler det desværre ikke om, hvor meget man betaler i skat, men om, hvor meget man får udbetalt efter skat. |
| |
| 25. maj 23:30 af Lars L |
Utrolig god og velskrevet klumme, som virkelig viser at topskatten er en misundelsesskat, som ligger langt over lafferkurvens toppunkt.
Kunne du forresten ikke lægge nogle henvisninger ud til de statistiker du bruger? |
| |
| 25. maj 23:57 af Kjeld Flarup, max20.dk |
Tja, hvordan sælger man det her. Man kan jo igen og igen spørge politikerne om hvor de vil finde pengene fra til at sætte skatten op?
Mit modsvar til Socialdemokraternes ?Vi vælger velfærd? som var sat som som en modsætning til skattelettelser, var simpelthen: "Helle vælger besparelser" http://www.max20.dk/forum/read.php?4,80
Liberalisterne burde starte en hvervekampagne hvor de bruger sloganet "skattelettelser eller besparelser - hvad vælger du?"
Det var i øvrigt konklusionen i denne her artikel som gav mig ideen til Max20 http://www.ncpa.org/studies/s159/s159.html
|
| |
| 26. maj 00:57 af Liberalist |
Liberalisterne vil sænke marginalskatten til 38%. Giv dem en underskrift i dag, og hjælp dem til at skabe et nyt liberalt Danmark.
|
| |
| 26. maj 06:44 af Jan |
| Hvor lang tid gælder det, hvis man allerede har sendt en underskrift ind? |
| |
| 26. maj 07:05 af Kåre |
Hvis Liberalisterne kommer ind kan det betyde enden Claus Hjort Frederiksens socialdemokratiske udgave af Venstre.
Venstre risikerer at knække midt over. Det nuværende Venstre er en mærkelig impotent blanding af højre-og-venstreliberale.
|
| |
| 26. maj 07:23 af Kåre |
Liberalisterne er opstillingberettigede til næste folketingsvalg
Udklip fra liberalisernes hjemmeside:
Liberalisterne - Frihed og Velstand
Frihedskampen begynder nu!
"Liberalisterne - Frihed og Velstand" bliver navnet, som vi stiller op under til næste Folketingsvalg. Navnet er netop godkendt af justitsministeren.
Liberalisterne har som mål at påvirke samfundsudviklingen i en liberalistisk retning. Det betyder, at vi vil arbejde for større personlig frihed og mere ansvar for den enkelte og for mindre stat, lavere skatter og mindre offentligt fomynderi, styring og regulering. Vi vil naturligt støtte en borgerlig regering under Anders Fogh Rasmussen efter næste valg, men det vil blive en støtte, der kræver indrømmelser i forhold til gennemførelsen af en mere liberalistisk politik.
Vores nye navn afspejler de to centrale ideer og mål i den politiske og økonomiske liberalisme, nemlig sikringen af den personlige frihed og målet om størst mulig velstand.
Frihed er et mål i sig selv. Men samtidig er frihed værdifuldt, fordi det giver hver enkelt mulighed for at stræbe efter selvvalgte mål, og dermed gives de bedste betingelser for at udnytte egne evner optimalt. Dermed skabes de bedste betingelser for fremskridt og personlig udvikling.
Frihed giver også de bedste muligheder for en blomstrende økonomisk udvikling. Økonomisk frihed, en effektiv beskyttelse af den private ejendomsret og lave skatter er en forudsætning for velstand.
Liberalisterne vil fejre vores nye navn på medlemsmøder i Viborg den 4. februar, i Århus den 14. februar og i København den 14. februar
|
| |
| 26. maj 07:55 af Bræstrup |
@ Lars L
Kilder: Erfaringerne fra Thatcher-skattelettelsen stammer fra en Adam Smith Institute publikation tilbage fra 1986: "It pays to cut taxes". Den kan downloades her: http://www.adamsmith.org/publications/economy/it-pays-to-cut-taxes-19861123 180/
USA-erfaringerne er hentet fra William A Niskanen and S. Moore: ?Supply-side Tax Cuts and the Truth about the Reagan Economic Record?, Cato Policy Analysis No. 261, October 22, 1996. (+ et andet sted, som jeg ikke lige kan finde)
Men dette skulle være en start
- bræstrup |
| |
| 26. maj 09:39 af RettenTilSelvforsvar |
| Det er jo meget fint at i vil sænke skatten, men så længe i vil åbne grænserne for alle og enhver får i aldrig min stemme. |
| |
| 26. maj 09:54 af Kim E |
Fjern nu bare dne tåbelige topskat, for de svages skyld!!! Kære medliberale, gør det dog til jeres slogan: Lavere marginalskatter for de svages skyld, nu!
Kim E. |
| |
| 26. maj 09:59 af AL |
@RettenTilSelvforsvar
Liberalisterne er såvidt jeg kan se restriktive på indvandreområdet. De vil ikke have indvandrere hertil på understøttelse osv.
Det var på en af tingene punkt der i mine øjne gik galt for Ny Alliance. Det der med at man kan søge asyl i lufthaven osv. De fleste kunne godt se hvor dette forslag bar hen.
Døm selv angående Liberalisterne på deres hjemmeside. |
| |
| 26. maj 10:05 af Jonas G |
| Hvis man gerne vil sælge denne her, skal man nok starte med ikke at hente sine eksempler fra Thatchers England og Regans USA. Tror I ikke det ville være bare en lille smule fornuftigt, når nu tesen synes at være mindre skat -> flere offentlige finanser, at finde eksempler, hvor der rent faktisk var et velfærdssystem. Hvis I kan finde bare én af jeres modstandere der synes Regan og Thatcher var ekempler på flere penge og bedre forhold til de fattige og udstødte i samfundet så giver jeg sgu en øl! |
| |
| 26. maj 11:39 af Birthe Bræstrup |
Til Jonas G:
Du synes at være offer for den danske propaganda om at Danmark er et velfærdssamfund, og i USA og i England ligger fattige og dør på gaden. Det er ikke rigtigt! Jeg har arbejdet 2 år i Peru og set fattige. Jeg har boet et år i både USA og England, og der er de fattige ikke ringere stillet end i Danmark, tværtimod, de fattige har det bedre der, og de har selv mulighed for at komme op af sumpen, og hjælpsomheden er stor; og når de kæmper sig op, mister de ikke en hel masse tilskud, så der er noget at kæmpe for!
Jeg har rejst meget i hele verden. Vi er ikke rige i Danmark, vi har ikke specielt gode hospitaler, skolerne er middelmådige, som al anden service, selvom vi betaler en meget høj pris (skat). |
| |
| 26. maj 11:49 af Bob |
OK - men husk lige, at ud over indkomstskat, så betaler vi 25% i moms på alt hvad vi køber, samt diverse andre skatter og afgifter så som omsætningsafgift på bilerne,vægtafgift, olie- og benzin afgifter, ejendomsskatter, afgifter for at få leveret vand og gas , afgifter på plasticposer i supermarkederne o s v.
Hvis indkomstskatten skal sænkes (og det skal den) , så skal det IKKE ske ved en omlægning af skatte-og afgiftssystemet (for så flås vi bare på en anden måde) - det skal ske ved en reduktion af det offentliges udgifter, altså ved en sænkning af det samlede skatte- og afgiftstryk.
DI bør iøvrigt venligst holde en lav profil i den kommende skattedebat - jeg er bange for , at en klodset og politisk "umusikalsk" præsentation af sagen fra DI's side ( som ovenstående klumme) kan skade hele processen frem mod et lavere skattetryk. |
| |
| 26. maj 13:49 af Jonas G |
@ Birthe Bræstrup
jeg skriver udtrykkeligt Thatchers England og Regans USA. De to eksilerede i at gøre deres samfund fattigere for de fattige uden nogen nævneværdig effekt for de rige snare tværtom. I England gik man fra 1980 til 1990 ca. 10-15 % fattige ud over egen forsørgelse. En trend der var på vej ned inden og blev knækket kort tid efter Thatcher forlod magten. Du ser en voksende ulighed osv. Kigger vi på USA havde man den største ulighed nogensinde i landets historie med 1 procent af befolkningen i besiddelse af 40 af rigdommen. Statens gæld steg fra 34 procent af BNP til 67 procent af BNP, på trods af at alle service tiltag var faldende.
Så som jeg også skriver, forholder jeg mig ikke til landende som helhed og om hvorvidt folk dør i gaden, men de to meget specifikke styrer som jeg ikke tror virker særligt overbevisende på nogen modstandere, fordi de var forkastelige både nationaløkonomisk og menneskeligt.
Ifølge de fleste index for rigdom ligger vi som regel blandt de højeste 5-10 procent i verden (vores plads er faldet under den nuværende regering) og kigger vi på samfundsmodeller ligger den skandinaviske suverænt i toppen (de andre har jo holdt fast ved noget der minder om Nyrup og trække os op). Der er så mange at links ikke giver mening, men med et nogenlunde engelsk og google skulle det blive tydeligt. Kobler vi det med ligheds/fordelings index er der INGEN tvivl om at der procentvis er mange flere fattige i eksempelvis USA, det kan altså ikke diskuteres. Vores hospitaler er fremragende, hvor har du andet fra. De er oven i købet drevet meget billigere end i eksempelvis USA og så er de for alle. I USA overstiger hospitalsbudgetterne vores så meget, at vi kunne opretholde den samme høje standard for alle og samtidig give dem der ville betale ekstra luxusbehandling. Skolerne er dårlige ? i hvert tilfælde bygningerne. Men det hænger jo sammen med manglende vedligeholdelse, og lad være at fortælle mig fattige offentlige skoler ville blive veligeholdt fordi de rige betalte mindre skat og satte deres børn i privatskoler. Der er for lidt service i den offentlige sektor, men det skyldes katastrofal organisering, ikke at ideen ikke holder.
På den front kan ikke henvises nok til "Tilgiv os vi viste ikke hvad vi gjorde" kroniken i Politiken http://politiken.dk/debat/kroniker/article274053.ece
|
| |
| 26. maj 14:11 af Jonas G |
@ Bob
hvad mener du med DI skal holde sig væk. du tror ikke at slogans som klummens titel og den naturlige kausale følgetitel: straf de fattige: fjern top og mellemskatten ville virke sammen? Men jeg sidder og skriver tænker jeg man kunne jo spare lidt på orderne og bare skrive: straf befolkningen: fjern top og mellemskatten... |
| |
| 26. maj 15:32 af Søren P. |
| I Danmark vil en en marginalskattenedsættelse udløse en ganske enorm ekstra skatteindbetaling udover de almindelige dynamiske effekter. Det skyldes det specielle forhold at vi i Danmark faktisk har en relativ "fornuftig" virksomhedsbeskatning. Personligt har jeg selv en del penge stående i holdingselskaber, men kan ikke få mig selv til at udbetale derfra til en aktieavancebeskatning på omkring 50% (udover det der allerede er betalt i selkabsskat). Hvis skatten røg ned ville jeg straks udbetale en ordentlig røvfuld penge, hvilket ville medføre en ordentlig skattebetaling. I modsat fald må jeg jo flytte holdingselskaberne til Cypern (0-10% skat) og senere tage et år eller to dernede og tage det hele ud til lav lokal skat - til glæde for andre landes borgere. PS når først pengene er ude så kan man bare rejse hjem igen med pengene på bankbogen. Så simpelt er det. |
| |
| 26. maj 15:42 af Per N |
Fin klumme, jeg blev helt positivt opstemt, jeg kan helt tilslutte mig J.B,s tanker.
Men så begynte virkeligheden at trænge sig på (øv den virkelighed) straks har vi de Liberale på banen, ja ja ned med skat skat, hvem er egentlig de liberale, jeg har haft den opfattelse at stort set alle Danskere er liberal i deres livsyn, det er vel derfor vi har/haft et prisværdigt oparbejdet samfund i de sidste 100 år på godt og dårligt, men det er vel bare mig! mit problem med dem der idag kalder sig liberal kun kan se 1 problem, nemlig skat, jeg skal give 2 eks. på liberale i debatten, Cepos der mener at det største problem for Danmark er skat, ikke indvradning, det samme mener jeg at 180grader også hælder til i deres vægtning af samfunds problemer.
Når jeg vover mig ned i mit Center er det med fare for mit helbred, men bare rolig, jeg er liberal så det er skat der er en fare for mig, den skal jeg hilse og sige fra dem der vågner op på hospitalet og hos dem der har en gravsten at kigge op på.
Jeg vil gerne have lav skat og privat forsikring så jeg selv kan bestemme hvor jeg vil behandles og sende børn i skole, men den frase har ingen værdi, hvis mit liv OG velfærd ustanseligt er i fare, det være sig fysisk og mit min folke sjæl og værdi grundlag smulre, jeg kan ikke tage pengene med i Himlen. |
| |
| 26. maj 17:35 af ulrik/ |
| Du fremlægger din sag som en hellig, åbenbaret sandhed. Men jeg synes ikke, du dokumenterer nogetsomhelst. Hvorfor mon? |
| |
| 26. maj 17:38 af ulrik/ |
| undskyld ovenstående, jeg ser nu, at du fremlægger kilder i en kommentar. |
| |
| 26. maj 17:54 af Afskaf skatten |
| For min skyld kan man da godt afskaffe bundskatten istedet for mellemskatten. hahaha |
| |
| 26. maj 17:57 af cj |
Lavere skatter - glem det de næste min. 10 år. Danmark er alt for socialistisk. Se bare på sammensætningen af folketinget - nogle af dem påstår de er liberale men i forhold til hvad? i sammenligning med det øvrige europa er de alle min sociademokrater. De største problem i dette land er skatter og afgifter ( ikke indvandere ).
Men de bliver først sænket når pædagoger, sygeplejersker m.m strejker igen - denne gang ikke for 15% over 3 år men fordi de ikke har fået løn udbetalt i flere måneder. Kassen er tomt.
Når vi om min 10 år når dertil kan man viske tavlen ren og starte forfra. Da vil den indre socialist i 90% af alle danskere endelig give op..
|
| |
| 26. maj 17:58 af Skovgaard |
@Ulrik
Nu er det ikke fordi at venstrefløjen er specielt god til at dokumentere at omfordeling skaber rigdom, som de jo hævder.
Men så snart man er liberal, så skal alt, selv indlysende logik, dokumenteres. Vi må have noget ligestilling her! :) |
| |
| 26. maj 18:12 af Jonas G |
@ Ulrik/
hov hov hov. din første bemærkning er hæftet med den rette grad af mistro, men du giver hurtigt op. og jeg tror ikke jeg fornærmer, hvis jeg antyder du ikke har læst den "thatcher" rapporten eller fundet Cato rapporten påde tre minutter der er gået mellem dine to indlæg - jeg har heller ikke, så indrømmet der kan være noget om det.
men lige et par hurtige bemærkninger med på vejen.
Den første rapport er udarbejdet af The Adam Smith institute, allerede der er der grund til at være lidt mistroisk. Ikke at henvisninger til Adam Smith i sig selv er forkert, ligesom henvisninger til Lomborg heller ikke i sig selv er forkert, men hvis Bjørn Lomborg Instituttet kommer med en rapport om klima, skal den nok både tages som facts og holdning, og den skal i hvert tilfælde MEGET gerne bakkes op af andre kilder hvor er de? Adam Smith er trods alt en af liberalisternes kæmper. Selve rapporten hedder også: It pays to cut taxes. Den form for vægtning allerede i overskriften er ikke klassisk i videnskabelig litteratur. Kigger man den hurtigt igennem, mere har jeg ikke gjort, opdager man også, at den hovedsageligt består af en række økonomer der udtaler sig. Der ligger ingen selvstændig undersøgelse bag dette review. Og hvis der er noget der er sikkert, så er det at økonomers objektive vurderinger er utryk for deres politiske overbevisning.
Kigger vi på den anden rapport, som jeg ikke har givet finde, så er den udgivet af det amerikanske CATO institute. Jeg tror ikke jeg fornærmer nogen her hjemme, hvis jeg krediterer en del af æren for et initiativ som CEPOS til CATO. Der er på mange måder tale om lignende institutioner. Forsøg på at bruge objektiv data til at dokumentere egne politiske visioner. Der behøver ikke være noget galt med hverken CATO, CEPOS, Adam Smith Institute, Earth Watch Institute eller WWF, men jeg er altid lidt skeptisk når organisationer som dem udtaler sig uden opbakning fra andet end tal. Der skal gerne være lidt opbakning for rigtige undersøgelser fra universiteter eller i det mindste flere!
|
| |
| 26. maj 18:19 af Skovgaard |
@JonasG
Du bør stort set slet ikke læse noget som helst, så. For alle har en holdning til det de undersøger. Istedet for at bekymre sig for meget om afsender, så bør man kigge (kritisk, om muligt) på de tal der præsenteres og ellers lytte til de argumenter der argumenteres for. Man kan så prøve at tænke over om der kunne være modargumenter.
Jeg kunne i øvrigt ikke finde "It pays to cut taxes" via det link der blev smidt af Bræstrup.
Jeg fandt det dog efter lidt søgen:
http://www.adamsmith.org/images/uploads/publications/pays-to -cut-taxes.pdf
|
| |
| 26. maj 19:40 af Jonas G |
@ Skovgaard
er det virkelig hvad du læser ud af mit inlæg; en opfordring til ikke at læse noget som helt? og at jeg gerne tror på der findes objktive tekster? eller prøver du bare at være sjov? for ellers har jeg da godt nok formuleret mig dårligt, men det er muligt, det undskylder jeg! Undskyld Skovgaard, at jeg forsøge at skyde andre noget i skoene og forvringe diskussionen
og lad mig gøre det helt klart. der findes ikke andet bearbejde data - det du lidt unuanceret kalde tal. I hele processen med fomulering at teser, indsamling af data og prduktion af "tal" ligger der så meget holdning at disse det at kigge på ubearbejde data er omtrendt det værste man kan.
man bør KUN lytte/læse folk, der selv mener at være eksperter og som andre mener er eksperter - det vi på godt gammelt danske kalder Peer-review (sorry Jørgen) og de har naturligvis en holdning. derfor skal man altid høre på flere og man skal altid selv tage kritisk stilling. men man skal ALDRIG bare fordøje tal - det er meningsløst |
| |
| 26. maj 19:43 af Jonas G |
man kan godt finde rapporten på det link, men denne blog opfinder sine egne mellemrum når der laves ligniskift. hold øje med % tegn når man klipper link ind så gå det.
|
| |
| 26. maj 19:49 af Martin |
Hej Bræstrup
Fint formål, men pas lidt på med metode. Når du skriver "Som resultat heraf" er det vildledende; du kan ikke konkludere at den øgede skatteandel for de rige skyldes et fald i skatten når der er gået 8-11 år. Der er så mange andre faktorer der lige skal tages højde for (f.eks. at de rigestes indkomstandel stiger af andre årsager).
Det relevante spørgsmål er selvfølgelig hvordan skatteprovenuet fordelis i 1990, i forhold til hvordan det ellers ville have set ud hvis man ikke havde ændret på skatten.
Ikke at jeg ellers er uenig med konklusionen |
| |
| 26. maj 20:52 af Troels |
| Et udemærket fif at holde topskatten for eneste variabel over 10 år i nationaløkonomi, selvom indkomstskatter udgjorde under 30 % af statens indkomster (jf. http://www.ifs.org.uk/bns/bn09.pdf) - og dermed topskatter endnu mindre. Og de rige betaler så 20 % mere efter denne periode? Det skulle vel aldrig være en stigning der svarede til den generelle udvikling i økonomien? De konklusioner artiklen drager af talene skal man vidst være skattepolitisk konsulent for DI for at turde vove... Men hov, det er han jo også, den kære Bræstrup! |
| |
| 26. maj 22:19 af Erikstrup |
Lad os afskaffe bundskatten!
- og mellemskatten!
Fuldstændigt.
Dermed har vi kun én skat, topskatten, tilbage.
Mon ikke dét progam kan gennemføres, uden hyl-og-skrål fra de socialdemokratiske partier?
Topskatten sætter vi derpå ned til 38% på al lønindkomst - fuldt finansieret jvf. bla. de dynamiske effekter som Bræstrup nævner.
Læs mere på: www.liberalisterne.dk/liberalisterne/index.php?skat
|
| |
| 26. maj 22:30 af Bræstrup |
@Jonas G
Nu vi er i gang med at vædde: Du kan jo prøve at finde et eksempel på en marginalskattelettelse i et vestligt land siden 2. verdenskrig, som ikke har resulteret i, at de rigestes andel af skattebyrden er steget!
Du skriver: "I England gik man fra 1980 til 1990 ca. 10-15 % fattige ud over egen forsørgelse."
Det giver simpelthen ingen sproglig mening. Hvad betyder den sætning? Jeg gætter på, at du mener at fattigdommen skulle være steget under Thatcher.
For det første, er det ikke dét, klummen diskuterer, men derimod, hvorvidt man ved at sænke den højeste marginalskat kan få de højeste indkomstgrupper til at betale en større del af den samlede skattebyrde.
For det andet, så vil jeg garantere, at det fattgdomsmål, du referer til, er et mål for relativ fattigdom. Det vil ikke være underligt, hvis den relative fattigdom steg under Thatcher: det er vel netop et bevis på, at marginalskattelettelsen ansporede de højeste indkomstgrupper til at arbejde mere (hvidt) og droppe skattespekulationerne. Dermed steg deres indkomst dramatisk. Og godt for det - både for dem selv - men så sandelig også for statskassen, som nu fik flere penge fra dem i skat, end den havde fået med de højere marginalskatter.
Hvme kan dog synes, at det er et problem?
Det samme gælder, hvad du skriver om uligheden i USA. Hvem kan have noget imod at 1 procent af befolkningen har 40 procent af rigdommen, hvis de selv har skabt den? (og igen: det har intet med klummens budskab at gøre).
Statens gæld er også off topic, men jeg kan orientere om, at Cato-artiklen forklarer (og viser), hvordan underskuddet under Reagan ikke stammer fra hans supply-side skattelettelser, men derimod fra hans kraftige forøgelse af de militære budgetter (Faktisk bevirkede de udbudsøkonomiske effekter af skattelettelserne, at underskuddene ikke blev helt så store som ellers). Hvorvidt det var OK at investere fremtidige generationers penge på at få Sovjetunionen til at bryde sammen i et våbenkapløb med USA er en interessant diskussion - men som nævnt meget off topic.
Hvorvidt der er flere fattige i USA end DK og hvordan USAs hospitalsvæsen virker er sådan set også off topic, men lad mig da lige (når det gælder fattigdom) nævne, at man skal passe på med sammenligninger. De fleste fattigdomstal er relative fattigdomsmål (altså hvor mange der tjener under x pct af medianindkomsten). Det betyder selvsagt at den samme person, som er fattig i USA, vil være ikke fattig i Danmark, blot fordi USA har en højere medianindkomst end DK. (tillad mig i den forbindelse at henvise til denne gennemgang af forholdene i såkaldt "fattige" amerikanske familier: http://www.heritage.org/Research/welfare/bg2064.cfm (bl.a. at knap halvdelen af "fattige" familier i USA (2005) ejer deres eget hjem; knap 3/4 ejer en bil (30 pct ejer to); etc.).
OG når det gælder hopsitalsvæsenet, så undrer det mig altid, hvordan de samme personer, som mener det vil være fantastisk, hvis staten brugte flere penge på det danske sundhedsvæsen, altid fremhæver det høje amerikanske forbrug på sundhedsområdet, som noget slemt? I USA har de ikke "danske tilstande", hvor folk efterlades til at dø på parkeringspladserne uden for hospitalerne!
Hvad angår kilderne, så er bl.a. Niskanen en anerkendt økonom. Ingen har mig bekendt nogensinde tvivlet på rigtigheden i de tal, jeg anvender fra hverken Adam Smith-publikationen eller Cato (om end der selvfølgelig er mange, der ikke tror på konklusionerne, de - og jeg - drager). Der er - selvfølgelig - tale om ganske almindelige officielle data hentet fra de respektives landes statistikker. Når ASI og Cato publicerer er der hundreder af venstreorienterede - og andre - der ser deres materiale igennem for at finde faktuelle fejl. selvfølgelig er de tal 100 pct valide. Jeg er sikker på at berømmelsen er i hus, hvis du kan påvise, at de har fusket med det statistiske materiale.
@Martin
Jeg mener, at både Niskanen og andre ( se bl.a. Dan Mitchell her: http://www.heritage.org/Research/Taxes/BG1086.cfm har demonstreret, at der er tale om en tendens, som nærmer sig en naturlov. Men jeg kan kun gentage mig selv: Prøv at finde et eksempel på en marginalskattelettelse i et vestligt land siden anden verdenskrig, hvor resultatet IKKE blev, at de højeste indkomster betalte mere i skat...
@Troels
jeg forstår simpelthen ikke hvad du skriver. Bemærk, at der i både USA og UK var tale om at de riges ANDEL af skattebyrden steg med 20 pct.
- bræstrup
|
| |
| 27. maj 00:50 af Jonas G |
@Bræstrup
Jeg giver dig, den ikke er helt heldig formuleret. Men pointen er, at en bestemt gruppe af fattige, der i den undersøgelse jeg kiggede på blev kaldt under breadline steg fra 10 til 15 procent altså der kom flere fattige.
det var heller ikke klummens indhold som sådan jeg forholdt mig til, men dens intentioner om, at der faktisk kom flere skattepenge i systemet alt andet lige, hvis man sænkede skatten, hvilket så blev illustreret med, hvad der for mig og se må være to af vestens rædelsstyrere. Hvordan du gør tallene op er for mig ikke så relevant flere. De fattigdomstal jeg referer forholder sig til købekræft og er altså som om de fattige havde X eller X*Y hver måned er lige meget. Deres købekræft faldt.
Jeg bliver lidt forvirret over klummens budskab. Jeg troede det var et billede på at det bare var godt købmandsskab at sænke topskatten. Fordi den ekstra produktivitet de facto gav flere penge. Hvis man som mig ikke synes den ekstra produktivitet er eneste argument for om noget også er en god politisk beslutning bliver det væsentligt, hvilke socioøkonomiske konsekvenser et sådan indgreb får. Jeg i den forbindelse ikke forsøgt at opstille kausale sammenhænge men bare kommet med et par eksempler på, hvorfor de to styrer der refereres til er indbegrebet af social ulighed og derfor ikke umiddelbart positive eksempler. Disse styres økonomiske logik er for mig hvad der skal tages afstand fra ? derfor er det aktuelt.
Med hensyn til de militære budgetter. Det er sikkert rigtigt, men igen er øgede militære budgetter ikke også et produktions bust, hvorfor virker de ikke sådan på økonomien. Hvad sker der med den oversimplificerede økonomiske tanke? Vi foretager et indgreb der øger produktionen og oven i købet flytter folk fra arbejdsløshed til arbejde og alligevel giver det økonomisk underskud ? måske verden er lidt mere kompliceret?
Jeg fremhæver ikke det amerikanske forbrug på sundhedsvæsnet som noget slemt slet ikke. Jeg beskriver uligheden i sundhedsvæsnet som noget slemt, der er en stor forskel. Og så beskriver jeg organisationen, der faktisk producere et større spild i administration end ydelse, end hvad vi ser her hjemme. Det er de to faktorer jeg er kritisk overfor. Ikke forbruget som sådan.
Tal er ikke mere vær end de analyser der har produceret dem og de folk der analyserer dem. Tal i sig selv er værdiløst. Jeg er ikke i tvivl om at de implicerede økonomer er dygtige, men du er vel heller ikke i tvivl om, at økonomer med forskellige overbevisninger kan producere forskellige modeller ud fra samme data. det er simpelthen så kompliceret at man skal have argumenterne med for at forstå tallene. Og argumenterne kan være forskellige efter hvilken økonom der gør dem op, og hvilke faktorer der drages ind.
|
| |
| 27. maj 08:56 af Skovgaard |
@JonasG
"De fattigdomstal jeg referer forholder sig til købekræft og er altså som om de fattige havde X eller X*Y hver måned er lige meget. Deres købekræft faldt."
Det tror jeg ikke på, ganske simpelt. Medmindre at der var andre faktorer. Hvordan kan øget skattebetaling fra de rige resultere i mindre købekraft for fattige? Det giver ingen mening. Med mindre at vi snakker relativ købekraft, men det er misundelsessnak og har intet med de "fattiges" reelle absolutte købekraft at gøre. Men måske de øgede militærbudgetter har mere end opvejet de ekstrabetalinger der kom fra de velstillede?
"Det er sikkert rigtigt, men igen er øgede militære budgetter ikke også et produktions bust, hvorfor virker de ikke sådan på økonomien."
Fordi at militære udgifter, jo i bund og grund er planøkonomi. Det er ikke udgífter som giver borgerne i et land mere mad på bordet eller på nogen måde gør dem rigere eller giver dem en bedre dagligdag. Faktisk er det blot en udgift. Lidt som at smide penge i kloaken (hvis vi ser bort fra at alternativet kunne være en sovjetisk invasion).
De penge der blev proppet i militæret kunne være brugt i det private til at skabe investeringer og/eller øget forbrug (for rige eller fattige)
"Jeg i den forbindelse ikke forsøgt at opstille kausale sammenhænge men bare kommet med et par eksempler på, hvorfor de to styrer der refereres til er indbegrebet af social ulighed og derfor ikke umiddelbart positive eksempler."
Men det bliver du næsten nødt til. Ellers handler du i blinde og det er typisk venstreorienteret ikke at forholde sig til incitamenter og den slags. Det er derfor de tror at man kan omfordele uhæmmet uden at det går ud over produktivitet. Faktisk tror de at velstand forudsætter omfordeling, hvilket for et logisk tænkende menneske er åbentlyst forkert.
"Tal i sig selv er værdiløst. Jeg er ikke i tvivl om at de implicerede økonomer er dygtige, men du er vel heller ikke i tvivl om, at økonomer med forskellige overbevisninger kan producere forskellige modeller ud fra samme data. det er simpelthen så kompliceret at man skal have argumenterne med for at forstå tallene."
Jamen så er din kritik også værdiløs når du nægter at forsøge at komme med kausale sammenhænge eller afvise dem som stilles op i klummen. Du er bare venstreorienteret og må derfor pr. automatik afvise tallene, som pga dit verdensbillede.
|
| |
| 27. maj 09:14 af Svend P |
Jonas, når du fremhæver England og USA som rædselsregimer, er det så fordi de historisk set har modbevist socialismen, eller er det fordi du hellere vil bo i Kina, Rusland, Iran eller Irak?
|
| |
| 27. maj 10:21 af Jonas G |
@ Skovgaard og Svend P
for at referere mig selv: "jeg skriver udtrykkeligt Thatchers England og Regans USA. De to eksilerede i at gøre deres samfund fattigere for de fattige"
jeg skriver ikke om England og USA i almindelighed. jeg har selv boet i USA, og elsker landet, ligesom jeg til en hver tid ville tage et vestligt land frem for de fire regimer der stilles op som alternativer.
men jeg fremhæver bare, at tal hentet fra Regan og Thatchers tid nok ikke er de bedste, fordi det var en rigtig dårlig tid at være fattig. så hvis man gerne vil sælge ideen om at øget produktivitet i samfundet er til gavn for alle, så skulle man måske finde data fra en anden periode.
@Skovgaard
det samme med hensyn til antallet af fattige i England. det er ikke mig der forsøger at opstille en direkte sammenhæng mellem skattetryk og landets tilstand. det er klummeskriveren. jeg forsøger bare at bare at beskrive, at de to styrer der henvises til ikke opnåede meget andet end at køre deres lande mod økonomisk krise og omfordele midlerne med mere til de rige og mindre til de fattige. så eksemplet er rigtig dårligt. der ud over forholder jeg mig ikke til, hvordan en skatteændring fungerer i et kunstigt økonomisk spil.
og jeg mener jeg gør et forsøg på at afvise, at klummens intensioner om at skattelettelser er til gavn for samfundet, hvis eksemplet er Thatcher og Regan, hvor hans tal er hentet fra, for der var ikke meget gavn i samfundet der.
@ Svend P jeg er ikke socialist. jeg tror fuld og fast på de liberale styringsmekanismer som grundlaget for et hvert samfund. Men jeg mener også at der skal stilles krav om en større medmenneskelighed og social ansvarlighed end eksempelvis USA. Og jeg mener at velfærdssystemet er det bedste eksempel vi endnu er kommet på, der kombinerer netop medfølelse og social ansvarlighed ud fra en præmis om, at ikke alle mennesker kan trække sig op, selv hvis de gør et forsøg.
|
| |
| 27. maj 12:00 af Hans Birgir Hansen |
Alle skal kræve folketings politikere fjerne mellem
& top skat de får gradis hus & telefon & bil betalt
af deres firmaer det synest jeg ikke er retfærdigt
I skulle alle besøge http://www.borgerloen.dk hvad
med at få indført denne bevægelse & få dem som lev
er af det offentlige ud på arbejdsmarket i hele dk
Jeg vil anbefalle alle læse art vedr: disse politi
kere m.fl & få det med i de mange debatter på nett
et så alle bliver informeret hvad disse laver i dk
v.h.Hans Birgir Hansen
Tórshavn/ Færøerne |
| |
| 27. maj 14:20 af Skovgaard |
@Jonas G
Jeg kan ikke se at eksemplet med USA og UK er dårligt. Hvis det passer at mindre beskatning af de rige gjorde at de lagde flere penge i kassen (og deres egen tegnebog), så kan det for klummens pointe være fløjtende ligegyldigt at de ved siden af optog kæmpe lån for at finansiere deres krigsmaskine og at de fattige (måske) derfor blev overset.
Ideen er at hvis vi gør det samme, men uden at opbygge en krigsmaskine, så er Danmark bedre stedt. Dine betragtninger om at vi er så gode i skandinavien må du godt prøve at dokumentere, om muligt. Vi ser den ene undersøgelse efter den anden påpege at vi sakker længere og længere bagud mht. vækst og rigdom. Dette er som du antyder ikke pga. den nuværende regering. Det har været en process siden 60'erne hvor velfærdsstaten eksploderede. Vidste du at vi før velfærdsstaten var på niveau med USA i rigdom? At vi ligger blandt de bedste 10% i verden siger jo intet. Spørgsmålet er hvor vi ligger i forhold til Vesten. Jeg kan ikke juble over at vi stadig er rigere end Somalia. |
| |
| 27. maj 14:43 af Jonas G |
@ Skovgaard
Lad krigsmaskinen ligge. jeg forsøgte at formulere mig på en måde så den de ikke skulle tages så alvorligt og din forklaring om at de fattige i USA, blev fattigere pga. den og ikke den faldende velfærd er håbløs.
jeg kan sagtens købe klummen, hvis den siger: lavere skat - flere penge til de rige. no problems det er så åbentlyst at det vist næste ikke er værd at spilde tid på. men den prøver jo også at sige, at produktiviteten og den generelle levestandard gik op pga. lavere skatter. og selv om det muligvis er rigtigt i nogle tilfælde, så var det det ikke under thathcer og regan. så endnu en gang for de døve Skovgaard. jeg snakker ikke princippet, som jeg er uneig i, men ikke generelt har belæg for at fonægte,men jeg snaker Regan og Tatcher og her har jeg faktisk fremlagt dokumentation for en øget polarisering og flere fattige, så ved ikke hvad du mere vil have fra mig.
jeg finder meget glæde i Wikipidia, som jeg generelt har stor tillid til. her finder man Danmark på en 7. plads på BNP pr. capita og samtlige skandinaviske lande i top ti. hvad mere vil du have?
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal)_per_ capita
naturligvis sige de øverste 10 procent ikke så meget, men det var til en kommentar der seriøst sammenlignede os med Peru. i den sammenhæng er hele verden aktuel. det var et forsøg på at bøde Birthe B i øjenhøjde.
kigger vi på vores konkurenceevne ligger vi ifølge The Global Competitiveness Report 2007-2008 på en 3. plads og igen med både Sverige og Finland med på top 10. det hører med til historien at USA ligger på 1. pladsen, men sammenholder man så med lighedsmål, så tyder ALT på, at pengene fordeles bedre i Danmark, vores fattigere er mindre fattigere, har en bedre sikkerhedsnet og vi ligger stadig i top. |
| |
| 27. maj 15:52 af Skovgaard |
Ifølge denne artikel er vi på en 17. plads, hvor vi i 60'erne lå på en 5.plads (jeg synes dog at huske at vi lå endnu højere).
http://www.180grader.dk/leder/Leder_En_rig_og_st_rk_nati on.php
BNP er desuden ikke det bedste udtryk for velstand siger de kloge. Noget med at offentlige udgifter og skatter tæller med, men som vi ved bliver offentlige ikke nødvendigvis brugt fornuftigt og effektivt og efter folks individuelle ønsker.
Det vigtige er ikke kun hvor vi ligger, men hvor vi er på vej hen og vi er hastigt på vej ned og har i øvrigt en meget høj inflation i forhold til andre europæiske lande læste jeg i avisen for nyligt.
Jeg tror at du er lidt alene om din tiltro til Wikipidia, men....
|
| |
| 27. maj 17:16 af Jonas G |
@ Skovgaard
naturligvis er jeg ikke alene om min tiltro til Wikipedia, come on er du seriøs?? det er noget af det dummeste jeg har hørt. I 2005 var der en artikel i det mest anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, der vuderede Wikipidia lige så pålideligt som Encyclopædia Britannica. så drop det fis med tiltro.
At denne artikel og Wiki har forskellige resultater sig jo bare noget om, hvor mange forskellige måder der er undersøge denne slags ting. jeg arbejder til dagligt med universiteter og kan finde artikler der placerer Københavns universitet på alt mellem en 9-40. plads i verden, afhængigt af om man kigger på særlige faglige miljøer, ekstern fianciering citationer, vægtede citationer osv.
kigger vi på The Global Competitiveness Report, der beskriver vores konkurenceevne er vi over de sidste 10 år gået fra en 14 plads til i dag en 3. plads, hvis du gerne vil have noget retning.
hvor er din dokumentation for at vi er på vej ned? aviser er jo elektroniske så det ville være meget fint med et link. selv hvis siden er lukket. jeg har adgang til infomedia, så det er slet ikke noget problem. hvis du ikke selv kan producere data kan den artikel vel. men jeg må lige le lidt over at du citerer en unavngiven avis, men du ikke har tillid til Wikipidia, den er sgu meget god! |
| |
| 27. maj 19:18 af Skovgaard |
Omkring Wikipedia: måske har du ret, det er bare min opfattelse at folk har den holdning. Jeg synes også at have læst (nej ingen kilde) at det er et stort problem at nogle ødelægger indholdet på forskellige måder, som jeg ikke lige er inde i. Det er jo noget åbent noget hvor alle og enhver kan skrive i, såvidt jeg ved.
"jeg arbejder til dagligt med universiteter og kan finde artikler der placerer Københavns universitet på alt mellem en 9-40. plads i verden,"
Øh..og? Det siger vel ikke så meget om landets velstand og om skattelettelser kan give mere indtægt, som er det vi diskuterer. Det nytter jo ligefedt hvis folk brandbeskattes når de kommer ud og derfor ikke starter virksomheder, eller ikke gider at gøre en ekstra indsats. Man behøver i øvrigt heller ikke have gået på universitetet for at producere og blive ramt af topskat og negative incitamenter.
"The Global Competitiveness Report": Det lyder helt vildt. Men i og med at vi langt fra er den der producerer og tjener 3. mest, så ved jeg ikke hvad vi kan bruge det til. Konkurrence evne, som begreb er lidt nytteløst hvis vi ligger så højt uden at det afspejles i vores BNP/BNI. Men tak for referencen, det vil jeg studere lidt hvis jeg får tid/lyst.
"hvor er din dokumentation for at vi er på vej ned"
Jeg gav da et link?
Og så mener jeg at det var Børsen jeg læste det med inflation (i denne uge). Ellers var det erhvervsbladet. Læste det i min frokostpause, holder det ikke selv.
|
| |
| 27. maj 19:19 af Skovgaard |
| Hov det er kun tirsdag i dag, så måske var det fredag :) |
| |
| 27. maj 22:10 af Jonas G |
@ Skovgaard
med hensyn til universiteterne var det udelukkende et eksempel på at man kan komme til meget forskellige TAL resultater ud fra samme spørgsmål, hvis man ændre på parametre. at fortolke tal rent er ikke særlig brugbart og meget komplicert.
jeg synes dine andre kommentarer antyder det samme. hver gang jeg præsenterer nogle facts skyder du dem ned med at tilføje sagen ekstra kompleksitet. og jeg er ikke uenig. Men det gør det meget svært at fremlægge (fra begge sider) de entydige talbeviser der afklarer sagen! |
| |
| 28. maj 08:03 af Skovgaard |
Vi er enige om at man skal være varsom med især statistik. Statik kræver nogle gange at man kender forudsætningerne.
Men hvis man argumenterer for at hvis de rige kommer til at betale mere i skat, så går det ud over de fattige, der kræver jeg ikke nødvendigvis tal og dokumentation, men i det mindste en form for kausal teori, der skulle forklare hvordan det hænger sammen. Der synes jeg at du halter lidt.
Hvis de rige betalte mere i USA og de fattige blev fattigere, så er det åbentlyst af andre grunde. Ellers skulle vi jo sørge for at de rige ingenting betalte og så blev de fattige rigere.
Det eneste der skulle kunne forklare det ville være at de fattige fik flere ydelser og derfor ikke havde incitament for at arbejde da de kun ville få marginalt mere, men den tror jeg næsten ikke på når vi snakker USA.
Eller også er der tale om relativ større fattigdom hvilket er et ligegyldigt begreb. Hvis folk bliver rigere er det ligefedt om de bliver relativt fattigere samtidigt.
|
| |
| 28. maj 14:26 af Per N |
| Hold da helt ferie, de sidste 20-30 indlæg (har ikke talt dem) er meget morsomme og informative, vi ser nogle debatøre (mit bud er 20 til 30? årie under uddannelse eller lige færdig og som har sin uddannelse betalt af det ofentlige, stort set,sidde og kloge sig ud i tal, og som CJ i parentes skrev "invrandring er ikke problemet" disse liberale brushoveder har ikke en prut indsigt i hvordan et samfund er skruet sammen og hvor vi er på vej hen i øjeblikket, jeg græmmes over den læring der er i skoler og højre læreinstanser og græmmes over den mangel på selvstændig læring der heder sund fonuft og et sammenhængene indsigt i samfundsforhold. |
| |
| 29. maj 07:01 af Skovgaard |
@Per N
Øs endelig ud af din store viden, så. |
| |
| 29. maj 10:03 af Per N |
@Skovgård
Ja da, hvad vil du vide?? jeg har skrevet et indlæg i Mandagens klumme som også øser ud af min opsamlede vide, men spørg endelig. |
| |
| 29. maj 13:01 af Skovgaard |
Du kan jo fortælle hvordan samfundet er skruet sammen og hvor vi andre tager fejl.¨
Og så må du gerne uddybe din kommentar om folks offentligt betalte uddannelser. Hvad er pointen med den kommentar? |
| |
| 29. maj 14:17 af Per N |
@Skovgård
Lad mig tage nr.2 først.
Pointen er jeres lange og mange tirader, og kun det, alså den ned med skatten og afgifttrykket, en holdning jeg kun kan være enig om, men jeres korte og lange uddannelser er stort set betalt af mine og andres skattepenge og vel også et lille bidrag fra de yngre, har lidt med alder at gøre.
Det jeg savner er et mere sammensat helhedsbilled i hvordan din uddannelse skal betales med mindre skat ect. og jeg har taberfabrikken og læst en hel del om økonomiske modeller dog mest fra USA, men det er ikke mit gebet der er jeg amatør.
Hvilke der bringer mig til hvordan samfundet er skruet sammen, jeg vil bede dig om at læse min komentar fra mandags klummen, sidst på siden, der beskriver jeg lidt om hvad jeg anser for vigtigt i mit samfund, men også henvise til mit indlæg her, ca 2/3 oppe, de 2 ting jeg nævner deroppe, er en eklatant mangel for det støre helheds billed og samfunds syn, lad mig spørge dig om! hvor mange penge smider vi hele tiden efter efter invrandre her i landet uden at få noget ind igen, der er tab i miliard klassen, men oplys mig hvis det er forkert.
Plus den mangel på forståelse for hvad der i disse år er samfunds nedbryder.
Se nu er vi godt inde på den korte og lange politik i samfundet, og jeg har læst liberalisters formåls paragraffer, men det fortalte mig om at det meste det drejede sig om er skat skat og nogle enorm løse formuleringer om resten af samfunds forhold, da jeg læste det tænkte jeg, det lyder som Soc. Radigale og de konservative og lidt løst Venstre.
Det er i sig selv ikke noget forkert i men er gammel vin på nye flasker.
PS. tak for din pæne hendvendels, det er ikke ironisk ment.
|
| |
| 9. jun 19:38 af Nils |
| Hvad gør man så, hvis man ikke ønsker, at staten skal have flere penge mellem sine fedtede hænder? |
| |
| 13. jun 21:36 af Anette |
Fin klumme, men jeg er bare så træt af at læse at det er håndværkerne, der er "sort-arbejde"-slynglerne. Alle der kan yde en service i dette land ( praktiserende læger, tandlæger, frisører, massører m.fl.) laver sort arbejde. Det er jo ikke kun for, at slippe for at betale topskat folk vælger at arbejde sort det er jo i høj grad også fordi kunden gerne vil slippe for momsen!!!
Hvis man vil "sorte" håndværkere til livs skulle man gøre forbedringer af fast ejendom fradragsberettet. |
| |
| 15. jun 17:21 af Palle |
Det væsentligste argument i klummen er, at man kan få folk til at arbejde mere, hvis man sænker marginalskatten.
Men folk, som i forvejen arbejder 50-70 timer om ugen har ikke brug for længere arbejdstid. Hvor mange vil vælge at arbejde mere, hvis marginalskatten nedsættes?
|
| |
| 18. jun 13:54 af Bræstrup |
@Palle
Den gennemsnitlige arbejdstid for højtuddannede danskere er 31,5 timer om ugen. Dét, der især trækker den ned, er at højtuddannede danske kvinder kun arbejder 28,5 timer/uge i gennemsnit. det skyldes så igen, at de arbejde 9-12 timer/ugen mere end mændede derhjemme (rengøring, etc).
Med lavere marginalskat kan det i højere grad betale sig at hyre professionelle til at udføre husarbejde derhjemme (samt det håndværkerarbejde mange danskere selv udfører) og i stedet lægge flere timer på arbejdet.
- bræstrup |
| |
| 29. jun 21:49 af Anders Sørensen |
Det lyder jo meget fint.
Så skylder man så bare en forklaring på hvorfor skellet mellem de rige og fattige er så meget markandt højere i USA og i England.
Lavere skat giver mindre penge til den offentlige sektor. Langt, langt de fleste penge går til lønninger (af den ene og anden karakter). Lønninger der i forevejen er lavere end i den private sektor.
Synspunktet vil fører til afvikling af den offentlige sektor som netop gør den danske økonomi fleksibel.
Det er gammeldags Friemann teori som førte Chile i kaos under diktaturet. |
| |
| 1. jul 16:16 af Bræstrup |
@ Anders Sørensen
Dedt ville hjælpe på debatten, hvis du læste klummen (andet end overfladisk) før du kommenterede.
Klummens pointe er, at den højeste marginalskat kan være så høj, at det kan betale sig for statskassen at sænke den, simpelthen fordi de, der betaler den, vil reagere så positivt, at deres samlede skattebetaling vil stige. Så nej! Lavere skat giver NETOP ikke nødvendigvis mindre penge til den offentlige sektor. Om noget tværtimod, hvilket en nylig rapport fra Skatteministeriet i øvrigt også har påvist.
Med hensyn til dine andre kommentarer, så har jeg følgende bemærkninger:
At USA og UK har større forskelle mellem rig og fattig end DK skyldes en række ting, bl.a.:
- Der er tale om større lande, især for USA's vedkommende (uligheden i EU - også det gamle EU-15 - er f.eks. større end i USA)
- Der er større før-skat indkomstforskelle
- De har mindre økonomisk omfordeling (herunder lavere ydelser)
Når det er sagt, så er det helt klart at en afskaffelse af mellem- og topskat vil øge uligheden i Danmark en lille smule. Beregninger har vist, at DK ikke længere vil være verdens mest lige land - men det næstmest lige land i verden - kun overgået af Sverige (disse beregninger er dog fra før Sveriges igangværende skattelettelser, så jeg skal ikke kunne sige, om vi rent faktisk kan bevare vores placering, selv om både mellem- og topskat forsvinder)
Mht. Chile, så tror jeg det eneste gode, som de fleste er enige om, at Pinochet sådan set gjorde, var at bringe landet økonomisk på fode. Altså vel nærmest det modsatte af kaos. Hvis man skal tale om et "kaos" som følge af de økonomiske reformer, så var det vel det "kaos", at de skabte en velstående middelklasse, som ikke længere var interesseret i diktatur. debr var således tal om "kaos" først og fremmesdt for Pinochet og hans kumpaner. Dette var da i øvrigt også, hvad Friedman forudsagde ville ske...
- men det er i øvrigt totalt off topic ift. min klummes pointe, jf. ovenfor. |
| |
| 1. jul 16:22 af Asbjørn |
@ Palle:
Helt enig.. faktisk så er vi nogen for hvem det KOSTER penge at arbejde mere - ikke pga. skatten, men fordi der ganske enkelt er regler for HVOR meget vi må arbejde..
Hvis folk ikke tror på dette, så har jeg to ting at sige:
- Køre-/hviletidsbestemmelser
- Arbejdstidsdirektivet for mobile lønmodtagere... |
| |
| 2. jul 15:25 af Jens |
Hvorfor taler man konstant om at sænke skatten når man har de mange fradrag som har i Danmark?
Hvorfor skal reduceringen ske i toppen når det højst sandsynligt også er de rige der kender alle fradragsmulighederne? |
| |
| 14. jul 11:45 af Bræstrup |
@ Jens
Klummen handler ikke om, hvor det vil være mest "retfærdigt" at sænke skatten; men alene om, at beskatningen af de højeste indkomster med stor sandsynlighed vil stige, hvis marginalskatten falder. Fradrag betyder ikke nogedt i denne sammenhæng.
Jeg minder i øvrigt om (hvilket står at læse i klummen, men hvilket du synes at have overset), at de 10 procent højeste indkomster betaler en tredjedel af den samlede skattebyrde - fradrag eller ej!
- Bræstrup |
| |
| 15. jul 14:02 af Jeppe |
...og hvor var det nu forfatteren arbejdede?
Nåja, Dansk Industri. |
| |
| 16. jul 08:55 af Bræstrup |
@ Jeppe
At jeg arbejder for DI fremgår tydeligt af klummens underskrift. Hvor vil du hen med dette ad hominem angreb?
DI har det synspunkt, at mellem- og topskat er skadelige for Danmark, hvorfor vi gerne ser dem afskaffet ved den kommende skattereform. Som skattepolitisk konsulent benytter jeg enhver lejlighed til og enhvert validt argument på at forfægte dette synspunkt.
Om noget kunne man påpege det pudsige i at en organisation, der repræsenterer arbejdsgiverne, har som sin top-prioritet på skatteområdet at sænke skatten på lønmodtagerne.
- bræstrup |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
