|
|
| 7. dec 2008 kl 22:30 |
Print
Send artikel
|
| Dagens klumme: Klaus Kjellerup skriver om antallet af skotske hjertetilfælde, som skulle falde med et rygeforbud, men som for første gang i 25 år stiger.
|
| Af Klaus Kjellerup |
| |
De første negative konsekvenser af Skotlands rygeforbud i 2006 viser sig nu i de skotske hospitals-statistikker: Antallet af hospitals indlæggelser efter hjerteanfald i befolkningen er
steget markant med 7,8% efter kun to år med et strengt håndhævet indendørs rygeforbud i Skotland.
Dette sker efter mere end 25 års konstante år-efter-år fald i antallet af hjertetilfælde - ikke bare i Skotland, men i hele den vestlige verden. Hjertetilfælde er simpelthen en sygdom på vej ned i vores tid - og det er jo dejligt. Det vil sige ... det
var dejligt. Den udvikling er nemlig stoppet brat i Skotland efter kun to års totalt rygeforbud siden april 2006.
Overraskende - ikke sandt? Rygeforbud giver
flere hjerteanfald ... hvordan det? vil nogen spørge. Kig engang på grafen fra den skotske sundhedsstyrelse herunder - som man kan se, er antallet af skotske indlæggelser med "Acute Coronary Syndrome" - akut hjertetilfælde - faldet hvert år siden 1998. Skotterne offentliggør desværre ikke grafen tilbage fra 80-erne, som viser et endnu mere langstrakt fald - et fald, som fortsætter år efter år lige indtil indførslen af det skotske rygeforbud:
Hvad kan det skyldes? Tja - måske går rygerne ikke længere ud i den røgfrie verden, men bliver hjemme og pulser endnu mere på cigaretterne? Og bliver syge af det? Måske. Der kan være mange grunde - det kan også "bare" være en normal modbevægelse i en nedgående trend. Den menneskelige udvikling foregår jo som bekendt ikke i lige linier, men i bølger - ligesom aktiekurserne ... og apropos aktiekurser: Kan stigningen i hjerteanfald skyldes faldende aktiekurser? Ups - det må vi ikke håbe, for grafen slutter 31. marts 2008 ... dengang faldt aktierne kun svagt.
Men - der er jo nok ingen andre end de fanatiske anti-rygere i sundhedssektoren, der tror på, at den skotske stigning i hjerteanfald skyldes
passiv rygning - selv om passiv rygning jo ifølge fanatikerne har skylden for stort set
alt ondt. For passiv rygning skulle jo netop være faldet efter rygeforbudet. Eller hvad ... ?
Det var der i hvert fald ingen tvivl om, da en af anti-rygernes ledende forbuds-furier, Susanne Volqvartz fra Hjerteforeningen, så sent som i august 2008 oversvømmede medierne med den glade propaganda-historie, at det første år med skotsk rygeforbud havde reddet liv - eftersom en skotsk antitobaks-undersøgelse i "det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine" viste, at tallet for hjerteanfald i Skotland faldt mirakuløse 17% efter et år med rygeforbud. Uden at nævne at antallet var faldet i hvert eneste år i 25 år forinden, naturligvis.
Det skete bl.a. i Berlingske Tidende, som 7. august ukritisk viderebragte historien om det strenge skotske rygeforbud og den store nedgang i hjerteanfaldene. Men ikke nok med det: Denne "kendsgerning" øgede ifølge avisen presset på politikerne i Danmark for at stramme det danske rygeforbud yderligere: "Der må hurtigt tages skridt til at gennemføre Forebyggelseskommissionens forslag. Der er så meget at spare, både når det gælder menneskeliv og økonomi," sagde Susanne Volqvartz til Berlingske. Og Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, var enig i, at det danske forbud måtte strammes med det samme på grund af de skotske tal.
Deres travlhed er uforståelig i betragtning af, at det allerede var afsløret af BBC et halvt år tidigere, at det glade 17%-fald var en vild overdrivelse, og at undersøgelsen i dec. 2007 var på Times' årlige top-10 over "The worst junk statistics of 2007". Ligesom en række andre af anti-tobakslobbyens undersøgelser af hjerte-trendens mulige sammenhæng med rygeforbud.
Den skotske sundhedsstyrelse har i sidste uge offentliggjort de reviderede tal, hvoraf det fremgår, at faldet kun var på 7% i det første år med forbud - og at faldet endda var lidt svagere end faldene i de foregående år - før forbudet trådte i kraft. Rygeforbudet har med andre ord markeret en opbremsning i en trend på 25 års fald i antallet af hjertetilfælde. Forbud virker nemlig modsat fanatikernes forestillinger - præcis som alkoholforbudet i USA gjorde det for de religiøse grupper i perioden 1920-33.
I år 2 efter det skotske forbud er tallet nu steget markant og uventet med over 1.200 hjerteanfald på et år. Vi vil dog næppe se Susanne Volqvartz eller andre fra forbudslobbyen forsøge at få denne historie i medierne. Og slet ikke for at argumentere imod rygeforbudet. Der er jo "så meget at spare, både når det gælder menneskeliv og økonomi".
Den skarpeste hjerne i anti-tobakslobbyen, Dr. Michael Siegel fra Boston, er uheldigvis for anti-rygerne "hoppet af" fra bevægelsen, fordi han finder den for fanatisk. Han har nu på sin weblog udlovet 200$ i dusør til den anti-tobaks gruppe, der vil offentliggøre 2-års tallene for hjerteanfald i Skotland. Ingen har meldt sig endnu ...
At sagens rette sammenhæng blev afsløret skyldes udelukkende den engelske historiker Chris Snowdon, som er ved at skrive en bog om anti-tobaksbevægelsen. Se hans website.
Klaus Kjellerup er musiker og røg-researcher i "Den gule negl". Han blogger på dengulenegl.dk/blog
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 7. dec 22:58 af Jens Hansen |
Jeg synes der er et vigtigt forhold man burde tage op når det gælder rygernes sørgelige endeligt:
De fleste storrygere som ikke dør i tide af andre ting ender med at få KOL, det vil sige, de dør af langsom kvælning i løbet af en periode på 5 - 10 år. Det er en oplevelse som verdens værste tortureksperter ikke kan hamle op med.
Det burde være muligt at lindre smerterne og opnå en acceptabel livskvalitet længere end tilfældet er i dagens Danmark ved at udstyre disse mennesker med transportable iltapparater.
Desværre har der været monopol på dette hjælpemiddel og derved er det blevet så dyrt så lægerne har ladet sig presse til at acceptere at måtte fortælle at det nok ikke virker.
Det burde være et oplagt emne for "Den gule negl" at tage op og medvirke til at de mange mennesker der rammes af rygerlunger i de kommende år får forbedret adgangen til hjælpemidler der måske kan gøre deres sidste år lidt mindre pinefulde?
|
| |
| 7. dec 23:17 af Jens Eistrup |
Selvom jeg deler din antipati overfor antiryger-bevægelsen, vil jeg mene, at du falder i samme hul, som de gør.
Du konkluderer, ud fra ét år, at der bliver flere syge, når man forbyder rygning på beværtninger o.l. Men ved at du gør dette, bruger du præcist de samme metoder, som epidemiologien gør, når den at passiv rygning og lungesygdomme, hænger sammen.
- og det lugter lidt.. i hvert fald af andet end cigaret-røg. |
| |
| 7. dec 23:18 af Søren |
@Jens Hansen: Måske var det snarere en opgave for Danmarks Lungeforening at skaffe iltapparater, også til dem der får lungeemfysem selv om de ikke ryger. Men Danmarks Lungeforening er mere interesseret i at skrabe nikotin tyggegummi penge til sig, og at sprøjte regimenteringsvidenskab ud i alle nyhedskanaler.
Er du i øvrigt bedøvende ligeglad med at man forfalsker videnskab for at opnå politiske mål? I så fald kan du glæde dig til den dag hvor du bliver offer for den slags metoder. |
| |
| 7. dec 23:28 af Brian |
Godt arbejde!
Det viser hvordan statistik og videnskab bliver politiseret og fordrejet. Halve sandheder og løgn bliver brugt til at lænke borgerne og tilintetgøre individuelle rettigheder. Rygelov og andre reguleringer vejer tungt, men "den grønne bevægelse" er det store monster for enden af lænken.
|
| |
| 7. dec 23:38 af Brian |
@Jens Eistrup
"Du konkluderer, ud fra ét år, at der bliver flere syge, når man forbyder rygning på beværtninger o.l. Men ved at du gør dette, bruger du præcist de samme metoder."
Det er jo det der er pointen. Der er ud fra anti-rygernes metodologi han drager konklusionen. |
| |
| 7. dec 23:40 af info |
| @Jens Eistrup: Jeg mener, du læser Kjellerup helt forkert. Hans betragtninger over hvad ændringerne skyldes er ironisk (derfor kan han skyde skylden på alt fra rygeforbud til aktiekurser). Han undrer sig bare over, at dem der sidste forfægtede en 1:1-sammenhæng ikke gør det igen i år... |
| |
| 7. dec 23:52 af Kjeld Flarup, max20.dk |
Den er sikkert god nok, der er en sammenhæng mellem rygning og hjertetilfælde.
Desværre så bliver dette overskygget af en anden velkendt sammenhæg!
FORBUD KOSTER LIV!
Sammenhænger er i hvertfald stærkt dokumenteret når det drejer sig om rus og nydelsesmidler. |
| |
| 8. dec 00:22 af Frank Nyholm |
| Fin klumme. Glimrende at Klaus fortsætter med at råbe op, før det hele bliver for kedeligt, og fromheden dræber os alle. |
| |
| 8. dec 01:24 af Aarup! |
Bare Klaus Kjellerup dog ville holde sig til at lave musik.
|
| |
| 8. dec 03:05 af Jens H |
Ak ja, Aarup!
Sandheden er jo altid ilde hørt!
Og nogle bliver aldrig klogere! |
| |
| 8. dec 07:10 af Afskaf topskatten |
@ Jens Hansen
Jeg kan ikke forstå hvorfor skatteyderne skal betale for behandlingen af de 4.000 rygere der dør af KOL hvert år. Kan Klaus Kjellerup ikke forklare det? |
| |
| 8. dec 09:26 af NJ |
180grader viser igen sin foragt for en af tidens totalitære bevægelser - DEJLIGT
/NJ |
| |
| 8. dec 09:28 af Søren N |
Som Churchill engang sagde "Tro aldrig på en statistik, som du ikke selv har forfalsket"
Den statistik som anvendes til at påvise den positive sammenhæng mellem rygning og hjertetilfælde, skal selvfølgelig også bruges til at påvise den negative sammenhæng.
Men helt ærligt - er der overhovedet en sammenhæng på så kort sigt? Jeg tror ikke på den i hvert tilfælde.
I det hele taget skal man passe på med, at tro på nogen som helst forbedring af sundhedstilstanden, som følge af rygestop.
Jeg har selv røget i 28 år, hvorefter jeg tog en kold tyrker og holdt fra den ene dag til den anden for 5-6 år siden. Siden har jeg røget måske 10 festcigarretter, jeg har dog ikke nydt nogen af dem. Så det gider jeg heller ikke mere.
Ved rygestop oplever de fleste mennesker, at lungerne efterhånden bliver nemmere at fylde med frisk luft, og både smags - og lugtesans bliver skarpere - bl.a. holder tobaksrøg og skodder op med at dufte, skidtet begynder at stinke i stedet.
Man får det også nemmere under motion, fordi blodet ikke længere indeholder kulilte fra rygningen.
Når det så er sagt, så oplever de fleste eksrygere et nyt problem på tribunen - nemlig vægten.
Appetitten stiger og det samme gør vægten, hvis man ikke gør noget alvorligt ved problemet.
Overvægt er nemlig også farlig og tilfældigvis, peger det direkte den modsatte vej på hjertetilfældestatistikken. Hvis man skal bruge hjerte statistikken til noget som helst omkring rygning, så mener jeg at man først kan bruge en indikation efter 5-6 år, og her er det nødvendigt at eliminere andre betydende faktorer.
At rygning ikke er sundt, kan man være forvisset om, at jeg på egen krop har erfaret. Det er en stor belastning for kroppen, og man opdager først når man er fri af tobakken, hvor mange ressourcer det egentlig lægger beslag på.
Overvægt er efter min opfattelse dog endnu værre. Fornemmelsen af kropsfedt der hopper ude af takt med resten af kroppen, når man kører i bil på en brostensvej, er særdeles usexet.
Hvorvidt folk så vælger at få et hjertetilfælde af det ene eller det andet, må tiden vise.
Jeg vil anbefale at rygestoppere med det samme fylder tilværelsen op med aktiviteter, der kan holde styr på vægten. Ellers erstattes et problem blot med et andet.
Rygernes sundhedsudgifter betaler de jo selv så rigeligt via tobaksafgiften og den moms der opkræves oveni. En ryger der pulser en pakke om dagen fra 15 års alderen til 70 års ditto, har faktisk over 1 mio kr. i nutidsværdi på kontoen ved terminering.
Fedesen har ikke en øre. |
| |
| 8. dec 10:29 af Flemming I |
@Søren N
"En ryger der pulser en pakke om dagen fra 15 års alderen til 70 års ditto, har faktisk over 1 mio kr. i nutidsværdi på kontoen ved terminering.
Fedesen har ikke en øre."
Da 'fedesen' har opnået sin overvægt ved indtagelse af momsbelagte kalorier, vil han med al sandsynlighed ikke have nul. Det er blot sværere at værdisætte da kalorier ikke har en punktafgift.
|
| |
| 8. dec 11:04 af Søren |
@Afskaf topskatten: "Jeg kan ikke forstå hvorfor skatteyderne skal betale for behandlingen af de 4.000 rygere der dør af KOL hvert år."
Jeg hedder ikke Klaus Kjellerup, men jeg kan oplyse dig at det fænomen du omtaler hedder 'velfærd'. Hvis det i øvrigt overhovedet er rigtigt at 'rygning koster 10 års forventet levetid' så kan du regne med at rygning er en relativ velfærdsgevinst for dig.
Men Klaus' klumme drejer sig om forfalskning af videnskab til at opnå politiske mål. |
| |
| 8. dec 12:18 af Søren N |
@Flemming
Rygeren skal jo også spise og betaler derfor moms undervejs.
Fedesen spiser nok oftere de billige og usunde sager, som ikke giver så store momsindtægter som gourmetmad.
Men jeg tror det er svært at sætte beløb på fedekontoen, alt fra sælspæk over foie gras til pøllemænd kan sætte sig på sidebenene, og prisen er ikke den samme.
|
| |
| 8. dec 12:23 af Christian |
| Vi er trætte af at høre om passiv rygning, og tænkende borgere ved også at Hjerteforeningen og andre lignende institutioner med bevidst forfalsket viden absolut skal profilere sig, for fortsat at kunne ernære sig selv ved at tiltrække andre folks penge Endnu har ingen imidlertid talt om det farlige i at indånde mange af de duftende parfumer, som en stor del af vore damer benytter. Hvornår skal vi have et parfumeforbud?? |
| |
| 8. dec 12:54 af Peter KBH2 |
Ja, vi er trætte af passiv rygning. Det forpester arbejdsmiljøet og det burde være nok til at forbyde det.
Det er dødsygt at arbejde på en arbejdsplads hvor der må ryges og derfor skal det i vid udtrækning forbydes. (Nej det har sku ikke noget med parfume at gøre @christian) Nej jeg ønsker ikke et forbud mod burgere, fritter, eller alt mulig andet. MEN røgen er simpelthen rædselsfuld. (OG ja, det strider nok mod de mest liberales holdninger, men jeg er meget liberal på nogle punkter og mindre på andre).
Nu kan i så bruge dagen til at gå til angreb, men hold jer nu til sagens kerne - d.v.s. tal om røgen ikke om burgere!
God mandag!
|
| |
| 8. dec 13:23 af Lars Hareskov |
| Det har i mange år været en sygdom hos nogle forskere at generere sandhed ved at undersøge et enkelt parameter uden at skele til de andre ting som påvirker mennesket. Uanset om det drejer sig om tobaksrygning/KOLD - akohol/brystkræft så har forskeren en tese om at et givent stof har indflydelse på udviklingen af en given sygdom. Og så kører man, og det skal nok lykkes at finde en sammenhæng også selv om den er marginal.Men det giver prestige og ekstra point hvis man ønsker forfremmelse.Vel er rygning ikke sundt, men giften påvirker os forskelligt. De fleste rygere kommer gennem livet uden lunge og hjerte/kar sygdomme, nogle få gør ikke. Hvis vi alle - rygere og ikke rygere - flyttede syd for alperne, ville sandsynligheden for at udvikle kræft falde med 80 %. Mon ikke D-vitaminet er nøglen til den højere sygdomsfrekvens på vore breddegrader og et af de parametre som altid skal med når videnskaben vil finde links mellem gift og sygdom. |
| |
| 8. dec 13:28 af Søren N |
@Peter KBH2!
Du har ret!
Passiv rygning sucks.
Er man tvangsindlagt hele dagen, så er det sikkert heller ikke særligt sundt.
Men også passive rygere får nedsat appetitten pga. tobakstågerne, hvilket medfører, at de risikerer at øge deres kropsvægt når tågerne letter.
Men uanset hvad man mener og synes, så bør statistik bruges som et redskab til at arbejde sig ind på noget der kunne være sandt, fremfor det klamphejs som er set hidtil.
Det er mange år siden, at man fandt ud af at rygning var mindre sundt, så det må vi nok hellere holde fast i. Passiv rygning påstås også meget usundt og for mit vedkommende føles det heller ikke sundt, så jeg istemmer det brølende kor af ikkerygeres krav om røgfrihed der hvor man SKAL færdes.
Fedesen & Co kan jo æde sig kvabsede i ostepops og spegepølser så vildt de vil, uden at det går ud over andre, lige bortset fra at deres børn, som jo gør hvad forældrene gør.
Som jeg ser det, så har vi et nedadgående antal af rygere, bla. pga. vild chikane fra omgivelserne og tak for det. Forbuddet mod at ryge her og der er dog helt i hegnet, jeg har set masser af emhætter på arbejdspladser, hvor folk kunne ryge uden at genere andre.
Til gengæld har vi et opadgående antal af flommede danskere, som i tiltagende grad fylder sig med det værste af det værste. Både rygere og ikke rygere skal holde liv i disse fedtklumper, som pga. mangel på motion og dårlig ernæring bliver de næste i rækken af Key Account Customers i hjerteafdelingerne, bare vent og se.
|
| |
| 8. dec 13:41 af Søren N |
@Lars Harreskov!
Det med at du mener, at kun få af rygerne dør af rygerrelaterede sygdomme er faktisk ikke rigtigt.
Man har sørm belæg for, at det næsten er alle rygere, der i sidste instans dør af sygdomme, som kan relateres direkte til rygning.
Kredsløbs - og lungebelastningen hidrørende fra rygning er langt mere udtalt end man regner med.
Dem der holder og ender som fedtklumper er dog udsat for noget i samme retning, nu er det bare overvægten som tager livet af dem. Først bliver de tunge, så giver leddene efter pga. vægten, og så kan de ikke længere bevæge sig, så kommer struma efterfuldt af diabetes, psorheasis, hypertension, angina osv. Medicincocktailen er imponerende og nærmest næring nok i sig selv.
|
| |
| 8. dec 14:57 af Søren |
@Søren N: Jeg kan se at din holdning til tykke mennesker er stort set lige så uforskammet som til rygere. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at deltage i dæmoniseringen af tykke mennesker.
Det som det faktiske tal fra Skotland dokumenterer er, at rygeforbud aldeles ikke er nogen metode til at nedbringe antallet af blodpropper i hjertet. Hjerteforeningens 'videnskab' er demonstreret til at være et falsum.
Brugen af falsk videnskab burde være noget som alle skulle sige fra overfor. Men det ser ikke ud til at være tilfældet. |
| |
| 8. dec 16:08 af Jyden |
Passiv rygning kan faktisk også være en nydelse.
Cigaretrøg lugter ikke særlig godt, derutter endnu værre, og hvis luften samtidig er kold og fugtig, er der lagt op til en af de slemme.
Derimod dufter en velstoppet og velplejet pibe ganske udmærket, og en god cigar fylder luften med vellugt.
Jeg sad overfor en piberyger i et firma hvor et larmende mindretal forlangte rygeforbud for en 15 år siden. Vi sad 20 mennesker i et moderne toetagers lokale, hvor der var 15 meter til loftet, og omkring 20 meter på hver led - 6000 kubikmeter.
Jeg var selvfølgelig et offer for rygning (passiv rygning var ikke opfundet endnu), for jeg var jo ikke-ryger og sad lige overfor en stinkende piberyger. Da jeg så fortalte at jeg en gang imellem bad ham stoppe piben, talte antirygergruppen ikke til mig i en uge, og jeg måtte ikke sidde ved deres bord til julefrokosten. Det var nu ligemeget, for det var en samling fladpattede klidmostre. |
| |
| 8. dec 16:08 af Jens Eistrup |
@info
Ja, jeg forstår godt hans pointe med at ingen af antitobak-organisationerne, har ville offentliggøre tallene.
Men! Dertil sagt, at han altså bruger de samme metoder som han selv har kritiseret i en tidligere klumme, når han konkluderer at grunden til der er flere med blodpropper, skyldes de strikse love, der skal forhindre rygning indendørs |
| |
| 8. dec 16:27 af Jesper R |
| Well, om rygning er skadeligt og/eller usundt er for mig ligegyldigt. Fokus bør stadig holdes på, at det er et indgreb i den personlige frihed og den private ejendomsret, at diktere hvordan folk skal leve deres liv og hvad der skal ske på deres grund. |
| |
| 8. dec 16:49 af Klaus K |
Hej alle - og tak for jeres comments indtil videre.
Meningen med denne klumme var naturligvis at sætte fokus på den besynderlige kendsgerning, at myndighederne kun offentliggør tal, som (de mener) argumenterer for fastholdelsen af rygeforbudet.
Og samtidig er de tavse som gravsmonumenter, når tallene går den modsatte vej - og taler for ophævelse af forbudet.
Jeg beklager, hvis dette har været uklart. Til mit forsvar bør det vel nævnes, at jeg tager ganske tydeligt forbehold i klummen vedr. spørgsmålet om, hvorfor hjerteanfald kan stige efter indførslen af forbud:
"Måske. Der kan være mange grunde - det kan også "bare" være en normal modbevægelse i en nedgående trend."
En enkelt svale gør som bekendt ingen sommer ...
Det er dog også rimeligt at gøre opmærksom på, at alle forbud har negative effekter. Dette virker ingen for tiden til at være opmærksomme på. Måske fordi de ikke er glade for røg? Historien har ellers vist os dette ganske tydeligt:
http://dengulenegl.dk/blog/?p=127
Jeg tror simpelthen ikke på, myndighederne kan "de-normalisere" en hel befolkningsgruppe uden kraftige negative konsekvenser for samfundet. Og jeg synes at tilhængerne af forbud mangler at vise, hvor i verden dette er lykkedes.
Clue: Tyskland 1933 vil være et dårligt valg ;-)
Vi har ikke set enden på konsekvenserne af dette forbud endnu. Jeg vil forsøge efter bedste evne at holde jer orienterede om dette emne - så længe min ven Ole Birk Olesen tillader det ;-)
Der er mere her: http://dengulenegl.dk/blog/
Høj cerutføring Klaus K |
| |
| 8. dec 20:32 af Klaus Kludder |
Klaus K skrev 8. Dec 16:49:
"Det er dog også rimeligt at gøre opmærksom på, at alle forbud har negative effekter. Dette virker ingen for tiden til at være opmærksomme på".
Hvilke negative effekter har forbud imod mord og voldtægt?
|
| |
| 8. dec 21:21 af Afskaf topskatten |
Til Søren. Velfærd er ikke når staten opkræver skatter til behandling af KOL patienter der ikke har taget ansvar for deres liv. Husk også at de skal have førtidspension og hjemmehjælp. Rygningens samlede omkostninger så jeg sidst til at ligge på mellem 20 og 30 mia. om året. Immervæk mange penge skatteyderne tvinges til at betale.
Nu er det så ikke Kjellerups mission. Han er modstander af rygeloven og vil have lov til at puste den kræftfremkaldende røg ud i hovedet på andre. Det kan jeg ikke se er særligt sympatisk. Dem jeg kender er alle glade for rygeloven, da de nu ikke længere bliver generet på arbejdet eller i byen af rygere og jo, det er nødvendigt med en lov, da flertallet af rygerne ellers ikke tager de hensyn, men tror de kan ryge overalt. Jeg kan fortælle dig en kævl det har været at diskuttere den slags på arbejdspladserne.
Kjellerup er ekstremryger der har en mission ved at sidde på nettet og blogge om de frygtelige antirygere som han kalder dem. Vi andre er dog glade for rygeloven. |
| |
| 8. dec 21:47 af Søren |
@Afskaf topskatten: Klaus Kjellerup har tidligere pointeret at tobaksrøg ikke er kræftfremkaldende i de koncentrationer som de optræder i ved såkaldt 'passiv rygning'. Jeg anser det for at være særdeles usympatisk at beskylde rygere for at fremkalde kræft hos andre mennesker. Så har vi det på det rene.
At skatteyderne tvinges til at betale skat er ikke nogen nyhed. Og jeg har svært ved at se hvad i h...... det har med lungeemfysem at gøre. Antyder du at velfærd er noget der skyldes rygning?
Rygningens samlede omkostninger er på mellem 20 og 30 milliarder? Må jeg se kvitteringerne, tak? |
| |
| 8. dec 22:16 af Afskaf topskatten |
Pointerede Kjellerup det med eller uden staniolhatten?
Velfærd er ikke når man skal betale til unødvendige udgifter som Ungdomshus eller ekstemrygere som Kjellerup.
Kvitteringer, værsgo, men jeg tror ikke det trænger igennem dine nikotintåger.
http://www.sst.dk/Nyhedsbrev/Rygestop/STOPNYT_14/Ryg ere_er_dyrere_for_samfundet_-_selv_om_de_lever_kortere.aspx?lang=da |
| |
| 8. dec 23:36 af Søren |
@Afskaf topskatten: Uden overhovedet at have set på dit link, ved jeg allerede at der ikke findes en eneste kvittering.
www.sst.dk ? Det må være din spøg. |
| |
| 9. dec 02:56 af Klaus K |
@ Afskaf topskatten:
Du tager fejl, og dit link tager fejl. Den afhandling er lavet af folk, der ikke aner, hvordan samfundet, økonomien eller mennesket er skruet sammen.
Friheden er ubetalelig. Forbud giver recession. Det er sjovt, at der er så få borgerlige folk der forstår den sammenhæng. Nogen gør selvfølgelig:
http://www.180grader.dk/klumme/Once_Upon_a_Time_in_ America.php
Se også: http://dengulenegl.dk/blog/?p=127
Det ultimative forbudssamfund i vor tid, Sovjetunionen, gik ned med et brag. De stærkeste vækstsamfund er de samfund, hvor friheden for individet er den størst mulige - eller relativt set: Dér, hvor man bevæger sig fra tvang til øget frihed - Kina fx.
Vi gør det modsatte her i vesten for tiden - frihederne indskrænkes, og så får vi minusvækst. Det bliver sikkert også økonomien, der får politikerne til at ophøre med forbudene ...
Mht. til samfundets udgifter til rygere: Det forholder sig omvendt. Samfundet tjener stort på rygerne. Det er der slet ingen tvivl om blandt økonomer. Hvis det forholdt sig som du sagde, var tobak blevet forbudt forlængst.
Jeg vil antage, at overskuddet på rygerne i DK ligger på et sted mellem 3 og 5 mia årligt. Her er én opgørelse, som dog kun tager sundhedsomkostningerne med:
http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0050029
Den danske omtale:
http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1255356.ece
Du bør være glad for rygerne. Uden dem havde du langt højere topskat.
Til sidst - jeg forbigår denne bemærkning, idet jeg går ud fra, at du allerede har fortrudt den:
"Han er modstander af rygeloven og vil have lov til at puste den kræftfremkaldende røg ud i hovedet på andre. Det kan jeg ikke se er særligt sympatisk." |
| |
| 9. dec 23:21 af Afskaf topskatten |
Flot at du benægter en faktuel undersøgelse om rygningens samlede omkostninger, herunder også invalidepension mm.
Rygeforbuddet giver da ikke recession. Sådan noget pjat at skrive. Kommer OECD så nu og foreslår at alle damper løs, så finanskrisen kan overståes på en pakke Corners tid? Din henvisning viser blot at rygerne dør af lungekræft og andre sygdomme som andre ikke rammes af. Skriver du om den sammenhæng mellem rygning og kræft på din blog? Jeg fortryder da ikke nogen bemærkning, da du klart arbejder for at rygeloven ophæves, så rygerne igen kan ose løs alle steder til gene og fare for alle andre. Du tror da virkeligt ikke at nogen vil skrue tiden tilbage pga. en lille gruppe ekstremister der tror de igen skal kunne ryge i busser, tog og restauranter eller på arbejdspladserne?
Når der er så stor modstand mod rygningen skyldes det at man ikke vil udsættes for røgen eller betale for rygernes sygdomme og førtidspensioner. Kun få gør det fordi de synes det er synd at rygerne får kræfft mm. |
| |
| 10. dec 01:32 af Jens H. |
Til ham med det idiotiske navn,'Afskaf et el.andet'!
Du har ikke fattet en skid i din hjerneblæste anti-ryger verden.
For det første fortæller din næsvise og platte bemærkning med, at: "Puste den kræftfremkaldende røg ud i hovedet på andre", at du har læst Klaus', 180Grader's og EB's afsløringer, som fanden læser bibelen. - Afsløringer, der normalt vil få enhver nøgtern person til at forarges.
Loven er altså fremkommet på v.hj. af usandt, uvidenskabeligt og mistænkeligt baggrundsmateriale.
Men selv det ryster ikke din person?
Klaus startede med at kræve rygeloven afskaffet, men er forlængst gået over til nu at påpege urimelighederne. F.eks. at restaurationsbranchen, af hensyn til de ansatte!, nu er lukket land for rygere.
Himmelråbende, når det er afsløret, at passiv rygning ikke, beviseligt, kan dræbe en flue! Og, at det hele mere og mere viser sig at være manipulation!
Du godtager altså propaganda og manipulation, når det passer i dit kram! - Føj, siger jeg bare!
|
| |
| 11. dec 18:22 af Henrik |
Kære Klaus Kjellerup
Stik nu piben ind, for du har en tabersag. Rygningens skadevirkninger er noget af det mest veldokumenterede i denne verden.
Jeg ser i mit abejde hver eneste dag, hvor galt det går for hjerte, lunger, nyrer, urinblære etc. etc. Sengeafdelinger og Intensivafdelinger på landets sygehuse bugner med patienter, som er syge pga. rygning og druk.
Dine ynkelige krumspring nytter ikke. Rygning er på vej ud, og tak for det! |
| |
| 11. dec 22:34 af Ib |
Til hjerte-, lunge-, nyre-, og urinBLÆRE-specialisten Henrik:
"Sengeafdelinger og Intensivafdelinger på landets sygehuse bugner med patienter"! - Ja, og én af dem er vist sluppet for tidligt ud.
Ynkeligt, Henrik! - Er der koldt deroppe nordpå?
Kulde påvirker som bekendt og videnskabeligt bevist hjerneaktiviteten. Så lav selv et par krumspring for at gendanne normaltemperaturen. |
| |
| 12. dec 01:21 af Klaus K |
Kære Henrik - tak for comment
Du tager fejl. Rygning er tværtimod på vej ind - og op! Der kommer en ny storrygende generation bragende frem nu.
Jeg kan dokumentere, at det er sådan - men ikke hvorfor det er sådan. Jeg vil gætte på, at det skyldes sundhedsbranchens hetz imod rygerne - og mainstream mediernes undertrykkelse af al information, der taler imod rygestop agendaen - jævnfør denne klumme.
Rygeforbudet og den ensidige hetz imod rygerne har nu givet de unge en fantastisk mulighed for at skaffe sig en voksen, rebelsk identitet - og de ryger! Meget mere end i min generation.
Sundhedsbranchen er via sine skiftevis hændervridende og krigeriske udmeldinger blevet tobaksindustriens markedsførings medie nr 1. Tænk at kunne få sine varer omtalt på forsiden dag efter dag - specielt når man ikke engang selv må reklamere for dem. Du kan tro, de elsker jer. Men du tror måske på, at negativ omtale er ... negativt?
Det er synd, at politikerne og de toneangivende folk i sundhedsbranchen ikke kunne holde nallerne fra at blande sig i folks privatliv på et tidspunkt, hvor rygningen var faldet jævnt år efter år siden 60-erne. De måtte bare ind og høste æren for faldet ... og så slap vi jo også for røgen på restauranterne, ikke?
Fristelsen efter at kunne spille "de gode" - og trygt kunne udnævne andre til at være tabere med en "tabersag", var måske for stor?
Sundhedsbranchens problem er nu, at man får det, man giver. Den "gav" et forbud og en hetz imod en hel befolkningsgruppe. Og det skete ved højrøstet at bilde ikke-rygerne ind, at rygerne slår dem ihjel - hvilket jo ikke var helt sandt, vel?
Se mere om hetz og forbud her:
http://dengulenegl.dk/blog/?p=127 |
| |
| 12. dec 01:45 af Fleks |
Klaus!
Husk lige at markere dine links som "Hyperlink", inden du sætter dem ind!
Så kan man 'linke' direkte!
Vh
Flemming |
| |
| 15. dec 21:10 af John |
En meget misvisende graf, hvordan hænger det f.eks. sammen med folks alder i det pågældende område, det er jo ikke uvæsentligt. Der er sikkert også andre forhold der spiller ind.
Jeg er selv ryger og modstander af alle de forbud og påbud! Det er ikke det offentlige system der skal bestemme hvor længe [u]jeg[/u] skal leve.
Da vi rygere faktisk belaster sundhedssystemet mindre end ikke rygere (vi dør tidligere), burde vi have vores røg helt gratis, eller måske ligefrem få skattenedsættelse for at ryge. |
| |
| 15. dec 23:48 af Jan Hansen |
@ John: "Det er ikke det offentlige system der skal bestemme hvor længe [u]jeg[/u] skal leve."
- Nej, naturligvis ikke. Men vi ikke-rygere vil gerne have lov til at kunne færdes frit, uden at blive udsat for andres røg. Det har rygerne så ikke kunnet finde ud af at respektere, og derfor må det offentlige desværre skride ind.
I den sidste ende handler det om demokrati.
Klaus Kjellerups artikel anser jeg for at være et ironisk indslag i hele debatten. |
| |
| 16. dec 02:40 af Klaus K |
@Jan Hansen - en lille bemærkning til dette:
Jeg kender ingen rygere, der ikke respekterer ikke-rygernes ret til at kunne undgå røg. Jeg synes derimod det kniber gevaldigt den anden vej rundt for tiden. Vi har nu et rygeforbud på samtlige restauranter. Der findes ingen steder, hvor man kan ryge en cigaret efter middagen.
Det er ikke et udtryk for demokrati - men for det modsatte: Undertrykkelse af et mindretal.
Iøvrigt var min artikel ikke udtryk for ironi. Flere dødsfald i utide er blodig alvor. Jeg påpegede kun, at myndighederne - pudsigt nok - ikke omtaler forhold, der kan tolkes som negative konsekvenser af rygeforbudet - kun forbuds-positive nyheder slipper igennem filteret. |
| |
| 18. dec 13:18 af Christian Juhl Sønderup |
| Gaaaab |
| |
| 18. dec 23:25 af Bo Jensen |
@Christian Juhl Sønderup
Et vel langtidsovervejet, dybsindigt, intelligent og liberalt indspark. - Var det alt? |
| |
| 28. dec 13:18 af Heine |
| Det første jeg ville jage i disse tal var om forekomsten af hjertetilfælde var årstidsbestemt, herunder med fokus på vinterhalvåret. Der dør 3000 mennesker som følge af kulde i London hver vinter (flere end i moskva) og dette skyldes simpelthen at folk står og fryser om morgenen på stationerne og ikke er klædt på til kulden fordi det jo kun tager 5-10 min. Dette fører så til en lille blodprop som typisk i løbet af et døgns tid udløser et hjertestop - så hvis rygerne står og fryser uden for cafe'er vil det for 40+ generationen øge deres risiko betydeligt. Dog skal det lige nævnes at jeg ikke har set tallene vedrørende rygeloven, og heller ikke har tænkt mig at bruge tid på det. |
| |
| 11. jan 00:03 af Michael Thomsen |
| Hmm sandsynligheden for, at der er en sammenhæng mellem rygeforbuddet og antallet af hjerteindlæggelser synes umiddelbart at have samme sammenhæng som der er mellem solgte is og trafikuheld! OG DOG! Man ved jo, at vægten som oftest stiger ganske betragteligt når en ryger stopper med at ryge. Dette sker som oftest meget hurtigt, og indenfor få måneder efter rygestoppet. Så det kan vel godt passe. Dette forbud har altså to sider. Rygerne dør om ørerne på os - men så sparer vi jo også udgiften til at fange dem ind og putte dem i ghettoer og lejre - samt ikke mindst omkostningerne til gassen. |
| |
| 6. jan 03:57 af Morten |
| tja hvorfor ikke lave den konklusion det er det samme antirygere gør hehe |
| |
| 6. jan 04:22 af Morten |
lige en ting lad vær at sige at ryger ikke er vilige til at betalle. (7.7 mia ind i afgift) (5,1 mia ud i det offentlige ca. 5,1 mia) Mellem 5-15% af sundhedsbudgettet bruges på rygerelaterede sygdomme
http://www.liv.dk/undervisning/teknologi-projekt/inspiration/hv em-tjener-paa-cigaretterne/
end off story så kan der ikke bryges mere suppe på den høne hvem er det så der ikke sørger for at pengene går til de rigtige steder klag heller til staten |
| |
| 7. sep 07:03 af Morten |
hvorfor kommer anti-rygere altid med struma, om at de ikke kan tåle røg, ganske vist må de ikke ryge, men de gør det til propaganda....
Læs om struma. Hvordan opstår struma. Find informationer om forstørret skjoldbruskkirtel og struma. Hvad er sammenhængen mellem jodmangel og struma. Hvordan behandles struma.
hovsa en anti-ryger løj dirakte uden at fortæle at de bare ikke selv måtte ryge...
Rygning og struma
Næst efter jodmangel er rygning den miljøfaktor, som har størst betydning for forekomst af thyroideasygdom. I områder med lav jodindtagelse er der en høj forekomst af såkaldt simpel struma. Rygning forværrer jodmangel og medfører derfor en øget risiko for struma og for dannelse af knuder i thyroidea. Tobaksrøg indeholder giftstoffet cyanid, som i leveren afgiftes med dannelse af stoffet tiocyanat. Thiocyanat blokerer jodpumpen i thyroidea. Jodpumpen sørger for at de små mængder jod i blodet bliver pumpet ind i og koncentreret i thyroidea, der anvender jod til syntese af stofskiftehormoner. Det er derfor, at rygning forværrer jodmangel.
ergo der står ikke nohet om pasiv-rygning |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|