|
|
| 11. aug 2009 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Mikkel Kruse skriver om manglen på studiepladser og om behovet for at privatisere universiteterne.
|
| Af Mikkel Kruse |
| |
Trettentusind, syvhundrede og fireoghalvfems. Så mange unge fik den 1.
august i år afslag på deres studieansøgninger og måtte dermed udskyde
deres uddannelse på ubestemt tid. Men knap havde kuverten med "det
bliver bare ikke os to"-brevet fra drømmeuddannelsen ramt gulvet, før
de skuffede ansøgere måtte se sig udråbt som forkælede pattebørn.
Samtidig med, at et rekordstort antal ansøgere var blevet afvist, var
4.000 studiepladser på mindre attraktive studier nemlig ubesatte. Og det tog
ikke lang tid for politikere og meningsdannere at konkludere, at det
var de studerende, der var problemet, ikke systemet.
Under overskriften "De
forkælede unge" kunne dagbladet Information således citere
samfundsforsker fra Aalborg Universitet, Johannes Andersen, der kaldte
de studiesøgende "barnagtige" og egoistiske:
"De unge tænker på deres egne behov og mindre på samfundets
interesser. De er vant til altid at vælge det bedste, både når det
gælder restauranter, kulturtilbud og uddannelse ... Men de bør i stedet
lære at prioritere samfundets behov og indstille sig på at vælge det
næstbedste. Det er banalt, men de skal se det i øjnene."
I samme artikel undrede videnskabsminister Helge Sander fra Venstre sig
over, at de unge ikke bare flyttede til provinsen efter de ubesatte
studiepladser.
"Det er altså ikke så slemt derovre. Men det er
tilsyneladende uoverskueligt at flytte nogle få 100 km væk," sagde han
og karakteriserede de unge som "meget lidt fleksible".
Uddannelse nær og fjern
Johannes Andersen og Helge Sander
tilhører begge 68'er-generationen, der nød godt af det frie optag på
datidens uddannelser, men de har ikke meget forståelse for de
generationer, der nu skal i gang med karrieren.
Hvorledes vurderede Johannes
Andersen, at samfundet havde behov for en mediefeteret
samfundsforsker, der kunne deltage i TV-programmer som "Kender du
typen?", før han altruistisk fulgte fællesskabets kald?
Og hvad ved Helge
Sander om at flytte "få hundrede kilometer" væk for at få en
uddannelse? Født og opvokset nær Herning i Vestjylland og uddannet som
journalist ved Herning Folkeblad har Helge Sander ikke selv oplevet de
afsavn, som han på vegne af de studerende så skødesløst affejer.
At flytte til den anden ende af landet kræver mere end en
opringning til flyttemanden. Man skal efterlade kæreste, venner,
familie og job, for ikke at nævne den lejlighed, som man har stået på
venteliste til siden fødslen.
Nogle gange er sådanne afsavn nødvendige, som når man må flytte for
at få ønskejobbet. Men i studiepladsernes tilfælde burde alt dette
flytteri være unødvendigt. Problem: For mange studiepladser ét sted,
for få et andet sted. Løsning: Flyt studiepladserne derhen, hvor der er
efterspørgsel efter dem. Sådan ville problemet i hvert fald blive løst
på det frie marked.
Harry Potter og det velfungerende marked
"Harry Potter and the Deathly Hallows", den sidste bog i forfatteren
J.K. Rowlings serie om den unge troldmandslærling, er den hurtigst
sælgende bog nogensinde i Storbritannien. Allerede 24 timer efter
udgivelsen var der blevet langet 2.7
mio. eksemplarer over disken i forfatterens hjemland.
Alligevel er det i dag en smal sag at få fingre i bogen om Harry Potter
og hans venner. Amazon sælger således bogen for $9, til levering næste
dag (i hvert fald, hvis man bor i USA).
Når efterspørgslen på historier om livet på en trolddomsskole
bliver opfyldt lettere end efterspørgslen på uddannelsespladser,
skyldes det, at bøger bliver solgt på et frit marked, mens
studieansøgninger håndteres af et statsligt bureaukrati.
Både forlag og bogbutikker tjener deres penge på at tilfredsstille
kundernes behov og har derfor en interesse i at vurdere, hvor mange
bøger der kan afsættes. Universiteterne er derimod underlagt statens
kontrol, hvor politikerne kun behøver at stå til ansvar for "kunderne"
hvert fjerde år.
Når den usynlige hånd får et rap over fingrene
På trods af, at man i årevis har vidst, at ungdomsårgangene
bliver større og større, har man ikke tilsvarende øget
antallet af studiepladser. Og de politikere, der i disse dage kræver
flere
penge til de efterspurgte studiesteder, foreslår ikke nogen
besparelser på de knap så populære steder. Hvorfor dog lægge sig ud med
universitetsbestyrelser, når skatteyderne som sædvanlig betaler
regningen uden at kny?
Enhver planøkonomi resulterer i lange køer og spildte ressourcer,
og de statsstyrede universiteter er ingen undtagelse. Løsningen er at
privatisere de videregående uddannelser, så universiteterne selv kan
bestemme, hvilke og hvor mange studiepladser de vil oprette. Og lad
også gerne uddannelserne være brugerfinansierede, så de studerende
bliver mindet om, at der skal være jobmuligheder i den anden ende af
studiet i eskimologi. En god gedigen skattelettelse (en flad skat på 20 procent
er en god start) vil gøre det meget lettere at betale studielån
tilbage og i det hele taget gøre det mere attraktivt at uddanne sig til
et højere betalt job.
Unge
i dag er ikke forkælede, og det er hykleri af værste skuffe, når
meningsdannere fra en generation, der fik alt forærende, beskylder dem
for at være det. Vi skal dog ikke vende tilbage til 70'ernes frie optag og
dundrende underskud. I stedet skal universiteterne gøres frie, og
kontrollen skal tilbage i hænderne på de studerende, hvis liv og
karriere det drejer sig om. Markedets usynlige hånd har snart fået nok
rap over fingrene i statens røde skoler.
Mikkel Kruse er næstformand for Liberal Alliances Ungdom
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 11. aug 23:25 af Mads Rasmussen |
Universiteterne skal privatiseres!
Super ide!
Hvorfra var det du sagde du var fra??
Liberal Alliance! Nå ja det var jer med en flad pande på 20%!
Undskyld flad skat ikke pande. Det var markedets usynlige hånd som skrev det.
Pas på med den! Pludselig er den nede i bukserne på en eller anden, som du slet ikke ønsker den skal være i bukserne på. |
| |
| 11. aug 23:34 af Jimmi Kristensen |
@ Mads, tja, du vil altså hellere have den sorte hånd, statens sorte hånd som stjæler det lille hus, statens sorte hånd som stjæler din penge, som fordyrer dine priser, som slår dig over nakken, slår dig over fingrene hvis du ønkser frihed, og giver dig dens sorte F*** finger hvis du taler imod dens magt.
Neo- og nationalkonservative og socialister ligner hinanden som to dråber vand, blot anvender de lidt forskellige udtryk for de samme ting. |
| |
| 12. aug 03:13 af Erik R |
@Mads Rasmussen
Når de private laver biler, laver de Mercedes, Audi og Toyota, mens det offentlige laver Trabant og Wartburg.
Når de private driver sygehuse er det Hamlet og Mølholm, mens det offentlige vivler i nullermænd og patienter på gangene.
Når de private driver plejehjem er det 'Lottes Plejehjem' i København med Bailys, brun sovs og høj cigarføring, mens de offentlige plejehjem vender bleer og vækker folk om natten for at bade.
Når de private laver universiteter laver de Harvard, MIT og Yale, mens det offentlige laver...
Hvad er det nu, der er så fladpandet ved det private? |
| |
| 12. aug 06:54 af E.K. |
@ Erik R
..hvilket til fulde viser, at de private løsninger naturligvis primært vil søge at tilfredsstille det kundesegment, som udgøres af de økonomisk bedst stillede i samfundet, da overskuddet/fortjenesten/profitten (kært barn har mange navne) her vil være størst (enhver aktivitet i en virksomhed skal jo udføres med henblik på at tilvejebringe den størst mulige profit, det samme princip vil gælde på private uddannelsesinstitutioner.)
Idéen om at lade uddannelserne være fuldt ud brugerfinansierede er jo tilsvarende fremmende for at sikre genetableringen af fordums tiders ordnede forhold, hvor kun de velbeslåede fik sig en højere uddannelse, og hvor menigmand forstod at holde sig inden for sin givne socialgruppe. Det er med til at skabe og opretholde de "dynamiske effekter" samfundsgrupperne imellem. Og det giver de lavere sociale lag noget at se op til og respektere, når en person fra overklassen "er en lærd mand, som har gået på Universitetet!" |
| |
| 12. aug 08:15 af John |
Det lyder da som en super god ide, måske kunne alle de overflødige studier så blive fjernet.
Jeg mener, hvorfor skal jeg betale til nogle som studere oldtibetansk literatur, jeg kan ikke lige se hvordan samfundet får noget som helst ud af det. Man skal selvfølgelig kunne studere disse underligheder, men det skal foregå i fritiden og være betalt 100% af dem der bruger det.
Jeg har ikke gået op i hvilke studier der egentlig er tilrådighed, men der er uden tvivl masser som er totalt overflødige.
I et samfund hvor velstanden er kraftigt på retur, må der skæres væk hvor det gør mindst ondt, her kunne man virkelig spare en masse og det ville faktisk slet ikke kunne mærkes, undtaget selvfølgelig for de få det hygger sig med disse overflødige studier og dermed intet yder til resten af samfundet. |
| |
| 12. aug 09:11 af Pedersen |
Generelt enig med Mikkel i hans betragtning om stat kontra privat, men ønsker ikke at fordre de lokale trolle med deres mindreårige sprogbrug.
Interessant er jo, at der - til trods - for den "gratis" / skatteyderbetalte uddannelse i Danmark er en stor del af uddannelse, der er betalt, netop fordi de offentligt ejede bikser ikke kan levere en kvali-varer. Jeg tænker her f.eks. på avt eller de mange danskere der læser i udlandet.
Nogle kunne mene at det er et luksus-problem for de kvikke hoveder, der netop ønsker at dygtiggører sig, så det om det.
|
| |
| 12. aug 09:27 af Kent Andersen |
Erik R :
> Når de private laver universiteter laver de
> Harvard, MIT og Yale, mens det offentlige laver...
UC Berkeley ??? |
| |
| 12. aug 09:29 af Erik R |
@Mads Rasmussen.
Du skal prøve at se profitmaksimering som en ven.
Det er profitmaksimering der holder producenten fokuseret på kundens behov og kvalitetskrav. Det er profitmaksimering der giver motivationen, dynamikken, kreativiteten og produktiviteten i den private sektor.
Det er derfor vi kan vælge imellem 39 forskellige brød hos bageren, i stedet for som i de tidligere østlande, at stå timer i kø til én brødtype af elendig kvalitet.
Det er en fejl at tro, at private løsninger vil søge at tilfredsstille det velhavende segment alene.
Profitmaksimering vil sikre, at ethvert behov hos kunderne vil søges opfyldt. Derfor har vi da også så mange varer af forskellig pris og kvalitet på markedet. Derfor kan man få både store og små biler hos Toyota, og billigt og dyrt pålæg i køledisken. Fordi det efterspørges i forskellig pris og kvalitet.
Private universiteter betyder da ikke automatisk, at de studerende selv skal til at betale. Samfundet kan da fint tilbyde gratis uddannelse til danskerne som i dag. De kan da bare udstyre de studerende med vouchers eller stipendiater, som kan indløses på de private uddannelsesinstitutioner.
Fordelen herved er så netop, at uddannelsesinstitutionerne ville begynde at interessere sig for deres renommé, for kvalifikationerne i deres lærestab, og kvaliteten af deres undervisningsmateriale og lokaler. Fordi de i kraft af profitmaksimering og eksistensberettigelse vil skulle til at tiltrække de studerende, blandt andet ved at udbyde de studiepladser og -retninger der er efterspørgsel på.
Profitmaksimering er din ven, for den sikrer at der står nogen på spring for at opfylde dine behov - og det til en konkurrencedygtig pris.
Det offentlige er ikke dårligt fordi det er offentligt, men fordi der ikke findes nogen selvmotiverende mekanismer i det offentlige system. Derfor møder man nemt en hoven mangel på service, lange ventetider, dårlig kvalitet og ingen individuelle hensyn. Nærmest som var man til ulejlighed.
|
| |
| 12. aug 09:38 af Erik R |
| Min foregående kommentar var egentlig til E.K. og ikke til Mads Rasmussen... |
| |
| 12. aug 09:41 af Kent Andersen |
Mikkel Kruse : Den dag en gruppe private investorer beslutter at anlægge et universitet i Frederikshavn, er altså den samme dag som Stein Bagger bliver løsladt. I international sammenhæng er der altså i Danmark meget kort vej til det nærmeste universitet. Det at danske studerende skal flytte for at starte et studium er altså helt naturligt. |
| |
| 12. aug 09:46 af PhD-studerende |
Blandt mine yngre kollegaer (PhD-studerende) er det en udbredt opfattelse at studiet kun hjælper dem som i forvejen kan selv.
Kvaliteten af undervisningen (især på bachelor-uddannelserne) er ikke imponerende. Jeg har haft flere undervisere som praktisk talt gjorde sig selv til grin i hver eneste forelæsning. Det er pinligt.
Problemet her er at universitetet har en del ansatte som ikke kan forske og som man ikke vil fyre. Løsningen er derfor at lade dem undervise på de første år. Det er ikke optimalt. Især ikke fordi det tager modet fra mange nye studerende.
En konsekvens er at det er stort set umuligt for PhD-studerende at få lov til at undervise. Og det på trods af at det ville være billigere og i mange tilfælde bedre for både universiteter og studerende.
I øvrigt indgår undervisning som en del af PhD-uddannelsen i form af "vidensformidling" -- dette forsøger mange universiteter dog at slippe let og elegant uden om gennem fri fortolkning af lovens bogstav.
Et andet eksempel er udbudet af kurser. Hver eneste gang der kniber med økonomien svinder udbudet ind. Man siger ganske vist at man har "valgfag", men der er så lidt at vælge imellem at mange reelt ikke har nogle valg.
Og så er der bureaukratiet.
Når man som PhD-studerende har taget et kursus skal det godkendes af studienævnet. Jeg tog et kursus for et år siden som jeg stadig ikke har fået endeligt bekræftet på trods af adskillige henvendelser -- det er ikke usædvanligt.
Når man skal holde ferie insisterer de på at man meddeler det flere måneder i forvejen. Det er fuldstændig umuligt for mange PhD-studerende. En konsekvens er at mange ganske enkelt ikke "formelt holder ferie". De arbejder lidt ekstra til hverdag og afspadserer i stedet -- der er dog ingen kontrol med dette.
I et projekt jeg er tilknyttet har vi forbud mod at registrere arbejde uden for visse tidsrum. Disse regler er fuldstændig umulige at overholde. Konsekvensen er at vores tidsregistrering ikke siger det fjerneste om hvornår vi faktisk udfører vores opgaver. Instituttet -- som er helt med på denne praksis -- har dog intet imod at sende denne "dokumentation" til højere sted.
Sådan er det hele vejen igennem. Alligevel er vi mange der holder ud. Det er jo gratis (for os). Og vi bliver klogere -- men det er på trods af systemet, ikke på grund af det... |
| |
| 12. aug 10:22 af Kent Andersen |
Ph.D. studerende : Ph.D.'en er en forskeruddannelse. Sådan er det i alle lande med succesfulde universiteter. Der betragtes det som en nedgang i kvaliteten at overlade undervisningen til uprofessionelle undervisere som Ph.D. studerende (ja beklager, men du er studerende og ikke professionel endnu). Det vil de studerende finde ud af og vælge andre universiteter, hvor undervisningen er professionel, og foretages af etablerede forskere der kender området. Endvidere er det en nedgang i kvaliteten af Ph.D. uddannelsen, at de Ph.D. studerende ikke får tid til at uddanne sig som forsker.
Jeg kender kun til fattige latinamerikanske lande, hvor man overlader undervisningen til Ph.D. studerende - først og fremmest for at spare penge. |
| |
| 12. aug 10:39 af Niko |
@PhD-studerende
Kan du ikke lige for en ordens skyld nævne hvilken slags forskning der er tale?
Det er soleklart for enhver der har sat sig lidt ind i forskning på universiteter i DK at der er MEGET stor forskel på den slags ting mellem forskellige faggrupper.
Jeg kan love dig for at nogle af de ting ikke var noget reelt problem da jeg var PhD-stud.
|
| |
| 12. aug 10:50 af Niko |
@ Kent Andersen
De findes skam også andre steder end i latin-amerikanske lande. Pointen er at den danske mentalitet ikke efterstræber at folk skal gøre sig dygtige på et tidligt nok tidspunkt, som samfund 'pacer' vi ikke de unge nok til at de kan nå op på et niveau allerede som PhD-studerende så undervisning er kvalificeret nok.
En eller anden nævnte (dog uden indhold) Harvard, MIT, Yale, en anden UC Berkeley. Disse steder er der bestemt studerende som er kvalificerede.
Den slags hårde facts kan vi næppe ændre på med mindre vi starter langt langt før uni-niveau. |
| |
| 12. aug 11:19 af Kent Andersen |
> En eller anden nævnte (dog uden indhold) Harvard,
> MIT, Yale, en anden UC Berkeley. Disse steder er
> der bestemt studerende som er kvalificerede.
Ingen af disse steder har Ph.D. studerende til at undervise centrale kurser på en uddannelse. Valgfri kurser kan man måske som Ph.D. studerende få lov at undervise hvis man har færdiggjort den forskning der er nødvendig for at blive Ph.D. Men at sætte en studerende til at undervise en basal del af produktet universitetet udbyder (kernekurser) kunne man aldrig finde på.
> Pointen er at den danske mentalitet
> ikke efterstræber at folk skal gøre sig
> dygtige på et tidligt nok tidspunkt
Ja det er der meget rigtigt i, og sådan fungerer det ihvertfald i USA.
En anden ting er, at de i USA har Ph.D. programmer, som man skal søge optagelse i, og som udbyder Ph.D. kurser og Ph.D. coaching. I Danmark har man ikke sådan noget. Der bliver den Ph.D. studerende vidst bare låst inde på et kontor, og forventes at komme ud med en god Ph.D. afhandling efter 3 år...:) |
| |
| 12. aug 11:20 af andersen |
@ Erik R
igen igen en argumentation uden dokumentation og mest lignende fantasteri.
Plejehjemmet Lotte er lige så offentligt, som alle andre offenlige plejehjem, men ledelsen har opnået at kunne gøre tingene på en mere menneskelig måde. Det kunne man lære noget af. Alting behøver ikke nødvendigvis at blive fuldstændig opsplittet i enten privat eller offentlig.
Men når du nu ellers er så godt i gang med at lovprise private virksomheder, så glemte du lige ISS, der er så skidegode til at gøre rent, at på de hospitaler, hvor de står for rengøringen, er der bakterier, blod og andre "lækre" ting fra operationer spredt ud over stort set alle arealer. Det er sådan noget, de private virksomheder også kan. |
| |
| 12. aug 11:35 af Mads Rasmussen |
Jimmi og Erik R
Jeg er ikke socialist, men netop N-konservativ som Jimmi har gættet.
Staten skal tøjles. Utøjlet er den nemlig ikke særlig rar. Korrekt!
Men lad nu være med den her "privatiserings" feber.
Den stinker af ideologisk kassetænkning og teenage idealisme. Når bare vi osv. osv.
Hvad er staten andet end et andelsselskab?
Netop så alle kan være med, få en god uddannelse osv.
Jeg har mødt en del liberalister i mit liv og de minder mig utroligt meget om, ja netop socialister!
Storskrydende tågehorn som vil redde verden med netop deres geniale PLAN!
Alle hæver og bruger de offentlige midler med samme vellystighed! Og begge lige EUbegejstrede. Så er der dømt stat i lårtykke stråler! |
| |
| 12. aug 11:45 af Mads Rasmussen |
Og iøvrigt!
"E.K."
Aldrig har jeg da hørt noget ligende!
Her har vi i 2009 en mand som ønsker sig feudalismen tilbage.
Omend ikke andet, så originalt! |
| |
| 12. aug 12:23 af Daniel |
@ Mads
Siden hvornår har EU været liberal ? Dét er det vidst kun Jimmi og andre løjerlige liberale der stadig påstår :)
Jeg er ikke helt enig i at Universiteterne stadig skal være fri. På eks. uddannelsesmarkedet, vil efterspørgslen stadig være retrospektiv og med en forsinkelse på (mindst) uddannelsens længde af åbenbare årsager. Derfor skal samfundet have lov til at stille krav om visse uddannelsers tilgængelighed og antal pladser samt for andre deres indhold (eks. medicinsk og juridisk embedseksamen m.v.).
Derudover kan de da fint sættes fri?
Klummen har dog en fin pointe, nemlig det latterligt skæve uddannelsesmarked; Langt de fleste eks. ha.jur. studerende vil være det i Kbh eller Århus. Fat det nu, Sander. Luk dog SDU's uddannelse om dét og flyt pladserne til Århus og Kbh. |
| |
| 12. aug 12:26 af Erik Rudbeck |
@andersen.
Kan du overveje at skrue lidt ned for retorikken? Det er mest befordrerne for debatten, når deltagerne benytter et almindeligt sobert ordvalg, og udviser almindelig respekt for, at debat netop handler om forskel i opfattelse.
Plejehjemmet Lotte står opført som et 'friplejehjem'.
Om friplejehjem skrives:
"De fleste plejehjem i Danmark er enten kommunale eller selvejende med driftsoverenskomst med en kommune. Herudover findes nogle plejehjem, som hverken er kommunale eller har driftsoverenskomst med en kommune. De kaldes friplejehjem."
Forstå mig ret. Privat er ikke per definition godt, og offentligt per definition dårligt, men de motivationsfaktorer jeg omtaler, findes kun i ringe grad i det offentlige. Det har ikke noget med gode og dårlige medarbejdere at gøre, men om virksomhedens evne til at holde fokus.
Så snart man har med et monopol at gøre, privat eller offentligt - vil man kunne opleve kundearrogance. Tag f.eks TDC - især da de var alene på markedet.
Når ISS ikke gør ordentligt rent, er det simpelthen fordi der ikke er snor i dem. Hvis du bestiller en maler, men ikke instruerer ham, eller følger op på hans arbejde, vil han også typisk forfalde til sjusk.
Derfor falder ISS-problematikken tilbage på hospitalets utilstrækkelige kravspecifikation og manglende kvalitetskontrol. Du finder næppe uhumsk rengøring på private hospitaler, og måske gør ISS også rent på nogen af dem.
Når Mærsk får bygget skibe ude i verden, lever de helt op til kravspecifikationen og de aftalte leveringsterminer, for ellers fremgår sanktionerne af kontraheringsaftalen. Når DSB får bygget tog hos Ansaldo Breda, så går det modsat. Det er et spørgsmål om kompetence, og ikke mindst fokus på vores ven 'profitmaksimering'.
Hvis Rigshospitalets økonomi og eksistens var afhængig af deres evne til at tiltrække patienter, så kunne de ikke leve med dårlig patientbehandling, lange ventetider, lemfældig rengøring og slidte lokaler.
Når jeg foretrækker private leverandører, er det fordi de har noget i klemme, hvis de ikke leverer som aftalt. I det offentlige synes det ikke som om hverken inkompetence, ligegyldighed eller dårlig service har nogen konsekvens for hverken ledelse eller medarbejdere. Ej heller er det vist kutyme med belønning for en ekstraordinær indsats.
På Rigshospitalet overvejer man måske at fyre ISS. Hos Mærsk havde man fyret de medarbejdere, der havde lavet en dårlig aftale med byggeværftet. |
| |
| 12. aug 12:48 af Niko |
@Kent Andersen
Jeg er helt enig i at studerende ikke underviser de basale kurser, det skal de sandelige heller ikke. Den måde jeg læser indlægget af 'PhD-studerende' for oven er at der er tale om kurser lidt længere henne i forløbet, og her forekommer dette i det store udland, om man så må sige.
Ja, jeg er bekendt med problemet om at nogle fakulteter sætter deres PhD folk ind på kontoret for at bliver der indtil det er tid til at aflevere end såkaldt afhandling. Dette er skammeligt! De sidste 5-10 år er den obligatoriske kursus byrde for PhD-studerende faldet og faldet, der stilles ingen krav om fordybelse fra fakulteternes side, og vejlederne er i snit ligeglade for så kan de koste rundt med den studerende i flere timer per uge uden der kommer for meget brok. Vi er holdt op med at uddanne de studerende med en bred viden i deres felt, nu skal de bare være specialister i et ekstremt lille hjørne af et emne. Igen er det skammeligt! Det kan desuden være problematisk for aftagerne af studerende efter endt uddannelse at finde ud af hvad forskellige folk faktisk har af kvalifikationer... Mht. manglende kurser til PhD-studerende så er det nok præcis det økonomiske der fjerner dette, uni får jo ikke penge for det fra staten når folk på PhD forløbet består noget, det gælder kun de lavere led.
Et privat universitet med PhD-skoler kunne være en mulig løsning. |
| |
| 12. aug 13:11 af Daniel |
@ Erik R
Teknisk set beviser det jo også, at både offentlige OG private leverandører skal holdes i ørerne, hvilket beviser at incitamentsstrukturen for private i hvert fald er lavere end liberalister ofte påstår -
Den er ikke betinget om lønchecken kommer fra ISS a/s eller fra Statens Lønsystem, men snarere om den den enkelte har en vågen chef, kunde eller medkontrahent.
En anden debat er så, om det offentlige generelt havde været bedre tjent med ordentlige ledelser og LEAN runder fremfor at skulle bruge ressourcer på at kontrollere private kontrahenter, men det er en anden snak.
Problemet består dog som du illustrerer og jeg er helt enig i tendensen.
Andetsteds, nemlig hos en privat kontrahent, Kammeradvokaten, forhandles stort set alle IT kontrakter for statens institutioner. Hér sidder een nøglemedarbejder og regerer over IT ret afdelingen og han har ét paradigme som alle statens IT kontrakter forhandles ud fra. Og som følge heraf taber staten hvert år et milliard beløb samlet set på dårlige IT kontrakter, hvor leverandører specielt på service-delen hæver konsulenttimer ad libitum.
Fedt for CSC og hvad de alle hedder, knap så fedt for os topskatteydere.
En privat leverandør der ikke er opgaven voksen. Igen.
|
| |
| 12. aug 13:29 af Borbissen |
| PhD'er til at undervise? Der hvor jeg læste havde (og har) man kandidat- og sågar bachelorstuderende til at undervise de første årgange. Det var ikke altid de mest kompetente undervisere, kan jeg godt love jer. |
| |
| 12. aug 14:19 af Anders H |
| Kronikøren klager over planøkonomi og at studiepladserne ikke flyttes/oprettes de steder der er efterspørgsel efter dem, men glemmer (eller ved det måske ikke) at for langt hovedparten af de danske universitetsuddannelser er det de enkelte universiteter, der fastsætter, hvor mange studiepladser de opretter og at der faktisk findes et taksametersystem, der sikrer bevillinger til de universiteter, der har høj studieaktivitet. |
| |
| 12. aug 14:27 af E.K. |
@Mads Rasmussen
"Aldrig har jeg da hørt noget ligende!
Her har vi i 2009 en mand som ønsker sig feudalismen tilbage."
Den rummer ihvertfald selve essensen af det borgerlige projekt: At gøre op med lighedsmageriet. |
| |
| 12. aug 15:20 af |
E.K.
Du er hardcore. Det har sin bestemt sin charme, men ikke meget mere!
Her er ikke tale om at man gennemtvinger den totale lighed. Her er tale om at man investere i at få så mange så muligt til forfølge deres talent/interesse og dermed højner samfundets indtægt og konkurrencedygtighed.
Hvis man af frygt for ligemageri melder sig ud af alle fællesskaber, så er der ikke tale om "Det borgerlige projekt" men om at forfølge en tåbelig og skadelig kæphest. |
| |
| 12. aug 15:59 af Mads Rasmussen |
Ikke af, men til E.K.!
|
| |
| 12. aug 16:27 af PhD-studerende |
@Kent Andersen
Lad mig først og fremmest understrege at jeg personligt føler mig priviligeret. Jeg klager ikke over min egen situation. Jeg har selv valgt det.
Hvad angår undervisere er mit budskab ganske enkelt at universitetet bør ansætte de bedste der kan købes for den pris man vil betale. Her er situationen desværre at de dårligste ansættes fordi man ikke kan skille sig af med dem. Det er ikke min opfattelse at denne situation er unik. Desværre.
Et glimrende eksempel på at der er noget om snakken er i øvrigt den modstand mod video/podcast forelæsninger som man finder mange steder på danske universiteter. Denne modstand kommer ikke fra de studerende. Den kommer fra underviserne.
Lad mig understrege at valget af undervisere blot er et eksempel på en ting mit universitet åbenlyst ikke kan finde ud af. Der er masser af andre eksempler ... |
| |
| 12. aug 17:32 af H. Roland J. |
Hovedargumentet mod brugerfinancieret privat uddannelse er altid: "Så er det jo kun de rige, der bliver uddannet. Sådan fungerer det frie marked jo".
Her er et lille crashcourse til dem, der frygter brugerfinanciering;
1) Supermarkeder er brugerfinancierede og private uddeler af fødevarer. Der findes de dyre af slagsen (Irma f.eks.) hvor en liter mælk koster mere end den gør hos Lidl, for eksempel. Det er ikke helt den samme mælk, men essensen er den samme.
2) En uddannelse er en forbedring af et produkt. Produktet Menneske bliver til, eksempelvis, Menneske/Mekaniker. Der er nogen, der har brug for mekanikere (autoværksteder), men det er ikke nødvendigvis i samfundets interesse, at uddanne for mange mekanikere. Derfor bør autoværkstederne, som jo har brug for mekanikerne, betaler for uddannelsen af disse...
Stipendier er en udemærket måde at financiere uddannelser på, eller en branche kan gå sammen om at lave et uddannelsessted for netop deres type medarbejdere.
Jeg har tidligere beskrevet hvordan Jeg mener grundskolen skal udformes (Liberator.dk's debutforum), og den kan sagtens føres videre til de videregående uddannelser.
|
| |
| 12. aug 18:09 af R. Reagan |
Kulturminister vil hjælpe Radio 100FM
12. aug. 2009 16.20 Politik Opdat.: 12. aug. 2009 17.07
Vilkårene for at drive reklamefinansieret radio i Danmark er for barske, mener kulturminister Carina Christensen, som vil komme branchen til hjælp.
-------------------------------------------------
HA,HA,HA,H A det frie marked på bistand!
|
| |
| 12. aug 18:19 af Kent Andersen |
PhD Studerende :
Alle forslag om at forbedre en given situation kan udlaegges som "klageri" over den aktuelle situation - det behoever du ikke bekymre dig om overfor mig... :)
> Her er situationen desværre at de dårligste ansættes
> fordi man ikke kan skille sig af med dem.
Jeg kan ikke se, at det at man "ikke kan skille sig af med dem" noedvendigvis skulle betyde at de daarligste bliver ansat. Men det faktum, at det er stort set umuligt at skille sig af med fastansatte, betyder da ihvertfald, at man bliver noedt til at opfoere sig UTROLIGT dumt hvis man skal have en fyreseddel.. Mao. hvis man BLIVER daarlig med aarene, er der ikke megen risiko for at blive fyret. Og det er jeg enig i er problematisk.
Der er dog een ting at sige til forsvar for denne "fastansaettelsespolitik" : Der er MEGET langt imellem de universiteter hvor man kan blive ansat. Mao. hvis man bliver fyret som forsker/underviser indenfor et givet omraade, saa kan man komme i en situation, hvor man bliver noedt til at flytte til et helt andet land for at faa et nyt job. Derfor stiller folk i denne branche (ioevrigt det samme i stort set alle lande) krav om, at man kan vaere rimeligt sikker paa at man kan fortsaette i jobbet - ellers siger man "nej tak" til jobbet. |
| |
| 12. aug 18:21 af Kent Andersen |
Ph.D. studerende : Ioevrigt meget enig i at denne modstand imod "video/podcast" er latterlig. |
| |
| 12. aug 19:13 af Kenneth Jakobsen |
Nogen gange ville jeg virkelig ønske, det var ungdomspartierne der var på stemmesedlen!. :)
VU, KU og LAU er ikke lige så fulde af kompromis'er, med deres egne værdier, som deres moderpartier. LA er dog mit bedste bud, inden den står på blanke stemmer. |
| |
| 26. okt 20:00 af Thomas |
| I svergie har det været en kæmpe succes med folkeskoler drevet på denne måde, hvorfor skulle det ikke virke med universiteter |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
