|
|
| 31. okt 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| Dagens klumme: Niels Westy skriver om de vælgere, der bilder sig selv ind, at det gør en forskel, hvor de sætter deres kryds.
|
| Af Niels Westy Munch-Holbek |
| |
Så er vi atter i gang med de tilbagevendende ritualer i forbindelse med et folketingsvalg. Herunder hører efterhånden, at hovedemnerne er velfærd og udlændingepolitik, tilsat et stænk snak om skattelettelser der måske nok mere korrekt burde omtales som skatteomlægninger.
At ingen af partierne stiller spørgsmål ved den grundlæggende konstruktion af vores velfærdssystem, som alle påstår, de kan gøre bedre, bør ikke undre nogen. Selv om der måske skulle være en og anden, der vil påstå noget andet, anviser politiske partier sjældent nye og innovative løsninger - det handler primært om at regne ud og tækkes de forestillinger, vælgerne har.
Man vil med andre ord hylde vores velfærdsmodel indtil den dag, det endelig går op for vælgerne, at dens postulerede målsætninger ikke er mulige.
På mange måder kan det undre, at der fortsat er så stor en tro på, at det f.eks. rent faktisk er muligt at opbygge et effektivt fungerende offentlig uddannelsessystem uden radikale ændringer. På trods af at vi har et af verdens absolut dyreste uddannelsessystemer, er det aldrig lykkedes at omsætte de anvendte ressourcer i faglige resultater, hvilket diverse internationale undersøgelser har vist med al ønskelig tydelighed.
Diskussionen om kvaliteten af vores sundhedssystem er heller ikke af nyere dato, og diskussionen om ventelister osv. vil vi komme til at høre om i mange år fremover, uanset hvem der kommer til at danne regering. Ikke nødvendigvis fordi der er en mangel på ressourcer, men fordi de grundlæggende strukturer og rammer omkring sygdomsbehandlingen umuliggør en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Vi er tilsyneladende også fast besluttede på at fortsætte med en velfærdsmodel, hvis centrale omdrejningspunkt er en fornægtelse af økonomiske incitamenters betydning for vores valg her i livet. Da Socialforskningsinstituttet for et par år siden udsendte en rapport om det forkætrede kontanthjælpsloft og dets evne til at få bistandsmodtagere i beskæftigelse, var konklusionen, at effekten var minimal. Det gav straks anledning til et argument om, at det ikke hjalp at sætte loft over ydelserne. At forklaringen måske snarere er, at loftet er sat for højt, kom man ikke ind på.
Det var der ellers en hel del, der tydede på i omtalte rapport. Hvordan skal man ellers tolke det, når halvdelen af bistandsmodtagerne kun vil acceptere at arbejde, hvis den samlede transporttid er under en time om dagen, og kun 5 procent vil acceptere en transporttid på 2 timer eller mere om dagen?
Hvis man ser på vores velfærdssystems resultater gennem det seneste halve århundrede, må man også spørge sig selv om, hvorfor man fastholder et system, der først og fremmest synes kendetegnet ved at være leveringsdygtig i, at stadigt flere mennesker er blevet parkeret på passiv forsørgelse.
Således er det lykkedes at hæve antallet af passivt forsørgede i den arbejdsdygtige alder fra 200.000 mennesker i 1960 til 900.000 i 2004. Og mens kvinders erhvervsfrekvens er steget kraftigt i samme periode, er den faldet med ca. 10 procent for mændenes vedkommende. Populært sagt kan man sige, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, for at (en del af) mændene kunne blive hjemme.
Min undren over at vi holder fast i noget, der åbenlyst ikke virker, skyldes muligvis, at jeg i min naivitet går ud fra, at formålet med at hjælpe folk i nød er at gøre dem i stand til at klare sig selv, at hovedformålet med at sende vores børn i skole er, at de skal lære noget, og at sundhedsvæsenet eksisterer for at behandle folks sygdomme (når det er muligt).
Jeg vil ikke påstå, at der ikke undervises i skolerne, behandles på hospitalerne osv. eller at man ikke gerne vil hjælpe folk i nød. Problemet er bare, at der er så mange andre interesser, der lige skal tages hensyn til.
Det være sig mere eller mindre obskure sociale og pseudo-demokratiske målsætninger i uddannelsessystemet, ideologiske idiosynkrasier der hæmmer en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedssektoren eller prioritering af en særlig ønskværdig (lige) indkomstfordeling, der direkte saboterer målet med at gøre folk selvernærende. Sidstnævnte er samtidig en af de væsentligste årsager til vores manglende evne til at integrere indvandrere fra især 3. verdenslande.
Intet af ovenstående vil være forandret næste gang, vi går til valg, hvorfor det allerede nu er muligt at sige, hvad de(n) kommende valgkamp(e)s hovedtemaer vil være, nemlig velfærd, udlændinge og integration, og diskussionen vil ligne den nuværende og de foregående valgkampe til forveksling
At tro at et kryds på rette sted den 13. november skulle ændre dette er vist at betragte som vælger(selv)bedrag.
Niels Westy Munch-Holbek er cand. polit., uddannelsesforstander på Handels
og Teknisk Gymnasium Nordsjælland og vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 31. okt 23:18 af Liberalist |
| Det er da ikke ligegyldigt hvor de 900.000 på passiv forsørgelse sætter deres stemme. De ved godt at man kan stemme sig til andre folks penge. Og i nær fremtid kommer der blot endnu flere fra den store generation på passiv forsørgelse. Det bliver ikke anderledes før hele denne genration er væk eller at "de andre folk", altså dem der betaler gildet, stemmer med fødderne og flytter bort fra landet. |
| |
| 31. okt 23:41 af Jonas Petersen |
Ehhh hvem har sagt, at nogen tror, vi får radikale samfundsændringer igennem ved at stemme til et folketingsvalg!? Er det først lige gået op for dig? Jeg tror ikke, andre har gået rundt med den slags illusioner :-D
Det er jo også et statistisk matematisk faktum, at det ALDRIG gør en forskel, hvor det enkelte individ sætter sit kryds - så hvis man skal tro på, at ens stemme har nogen effekt på samfundet for at stemme, så kan man ligeså godt blive hjemme til alle fremtidige valg, ligemeget hvem man kan stemme på!
|
| |
| 1. nov 00:45 af Mia Nyegaard Radikal folketingskandidat, København |
Selvfølgelig gør det en forskel, hvor du sætter dit kryds og selvfølgelig skal du stemme. Med den nye valgreform, er det blevet rigtig vigtigt at have et kendt ansigt i de nye store valgkreds og derved kan Fx Anders Fogh trække rigtig mange stemmer på hele Sjælland, men det betyder så også at de ekstra mandater han trækker vil gå til ukendte kandidater, der ikke behøver nær så mange personlige stemmer for at blive valgt. Og hvis man kan blive valgt på ca. 150 stemmer eller hvad det var, der fik Anders Samuelsen i folketinget, hvorefter at han skaber sig et netværk inden for politik, der udmønter sig i et nyt parti, der lige nu ligger til at kunne bestemme, hvem der bliver DK's næste statsminister, ja så betyder det da noget, hvem du stemmer på.
Når vi så begynder at diskutere den ført politik, så kan vi godt blive enige om, at Helle og Anders mere eller mindre vil det samme, og de sidste mange regeringer alle har ført en velfærdspolitik, der ikke har ført til mange reele reformer i samfundet.
Og netop derfor er det vigtigt at stemme på et parti, der vil reformer, både når det gælder, skole, sundhed og skat - og det vil Det Radikale Venstre.
Personligt vil jeg gerne have et demokrati, der bygger på ligeværdig dialog med borgerne, vi skal som politikere mere ud på gaderne og arbejdspladserne for at høre, hvad det er folk gerne vil have, og vi skal bruge de nye medier aktivt, så vi kan lytte og nå flere folk via blogs etc.
Men en ligeværdig dialog kræver også at borgerne gider engagere sig, at de gider sætte sig inde i de ting der berører dem og at de kommer med nye forslag til, hvordan samfundet kan gøres bedre.
Og selvfølgelig går samfundet ud på, at give folk mulighed for at kunne selv, og så hjælpe dem, der er i nød. Og min undre går derfor på, hvorfor du som fremtidsforsker ikke bruger din medietid til at komme med gode konstruktive forslag til, hvordan vi får et bedre samfund. Med eller uden vælgerdemokrati, hvis du hellere var fri, så kom gerne med et bedre forslag vi kan diskutere indtil dag vil jeg som Churchill sige, at demokratiet i hvert fald er den mindst ringe styreform jeg kan komme på.
Men som sagt jeg er åben for at lytte til andre ideer.
http://mianyegaard.blogspot.com/
Og som fremtidsforsker må du da have masser af ide |
| |
| 1. nov 02:22 af Poul Erik Andersen |
Til Mia Nygaard,
Hvad udrettede de radikale under ti års SR-regering?
Altså udover at åbne sluserne for en indvandring, som i dag og generationer fremover vil være en økomisk belastning af dimensioner.
Og udover at forringe folkeskolen i en sådan grad, at man den dag i dag stadig kæmper med en genopretning, således elever, der går ud af tiende klasse, som minimum kanskrive, læse og forstå dansk.
Og endelig, for nu at nævne det værste, partiets landforrædderiske holdning under fodnoteperioden, og som partiet iøvrigt gentog under Muhammed-krisen.
Men lad os da endelig høre noget om det, Mia Nygaard, fortæl os noget konkret om de radikale velsignelser, som samfundet efter din opfattelse skulle have nydt godt.
Altså bortset fra den underholdningsværdi, Det radikale Venstre altid har repræsenteret, og som af samme grund selvfølgelig har haft en mentalhygiejnisk samfundsværdi i og med, at det er en fastlået kendsgerning, at en sund latter er gavnligt for helbredet.
Med venlig hilsen,
Poul Erik Andersen |
| |
| 1. nov 03:44 af Sofavælger |
@ Mia Nygaard.
"Personligt vil jeg gerne have et demokrati, der bygger på ligeværdig dialog med borgerne, vi skal som politikere mere ud på gaderne og arbejdspladserne for at høre, hvad det er folk gerne vil have, og vi skal bruge de nye medier aktivt, så vi kan lytte og nå flere folk via blogs etc.
Men en ligeværdig dialog kræver også at borgerne gider engagere sig, at de gider sætte sig inde i de ting der berører dem og at de kommer med nye forslag til, hvordan samfundet kan gøres bedre. "
For det første: Hvordan har du så tænkt dig, at få folk til det? Og hvad mener du, det er, at den gennemsnitlige dansker kan bidrage med? De sidste dages læsning om almindelige danskere (og deres holdninger/viden) i forbindelse med valget giver mig ikke just lyst til at bryde ud i jubel over, at disse folk har stemmeret...
For det andet: Problemet er vel netop, at alle partierne lytter for meget på hvad masserne gerne vil (læs "vil have"), istedet for at føre en på langt sigt bæredygtig politik.
|
| |
| 1. nov 06:56 af Raymond M. Kristiansen |
Ahh, en god gang kynisme her. Nej, hvis dit formål er en totalminimalstat eller en anarkistisk stat hvor der regner penge ned på alle, gør det nok ikke en forskel at stemme.
Spørgsmålet om systemers udvikling er interessant, og vi ved da alle godt, at selvom man får en ny regering, vil der ikke komme de store ændringer. Jovist, der kom da en 24-års regel her, noget krigføring der, og Søren Krarups påvirkning på regeringen har man kunnet påvise, men selv efter 6 år med VKO-regering har vi ikke afskaffet velfærdssystemet, og der er da stadig masser af mennesker, der passivt får penge af staten.
Jeg forstår ikke helt, hvor Niels Westy vil hen. At de højredrejede læsere af 180grader _ikke_ skal stemme? At vi behøver et Helt andet parti i Danmark?
På den anden side forstår jeg Rigtigt godt pointen med at iboende fejl i et system overlever ændringer i form af politisk ledelse. Vi kender eksempelet med magtfulde administratorer i offentlige systemer som egentlig blot vil have, at tingene bliver gjort som de altid er blevet gjort. Deres syn på politikere er som deres syn på døgnfluer.
Ok, hvad kan vi så gøre? Jeg må indrømme, at jeg er enig med Mia - og det ikke fordi vi er fra samme politiske parti, men fordi demokratiet trods alt er det bedste system, vi har. Vi kunne måske godt drømme os til et oplyst oligarki som kunne få Gennemført ting i turbotempo, men det slår alt for tit fejl, og så går det galt. Rigtigt galt.
Jeg har ikke læst nok af Niels Westy ellers til at se, hvilke konkrete tiltag han gerne vil se indenfor rammen af et repræsentativt demokrat, som vi har i dag, men jeg skal nok opdatere mig :) |
| |
| 1. nov 08:49 af Lisbet |
"Personligt vil jeg gerne have et demokrati, der bygger på ligeværdig dialog med borgerne, vi skal som politikere mere ud på gaderne og arbejdspladserne for at høre, hvad det er folk gerne vil have ..."
Det handler vel ikke om at I skal rundt "at høre, hvad det er folk gerne vil have". Det er jo ikke nogen gavebod og der er immervæk nogen der skal betale for alt det I gerne vil "give" folk.
Politikere er vel borgere som alle os andre dødelige. En lidt mere jordnær tilgang, kunne måske tydeliggøre, hvor rart det kunne være at politikerne blandede sig mindre i, hvad folket gerne vil have. |
| |
| 1. nov 09:41 af David |
| HVad med at fortælle folk, hvilke visioner man har, istedet for at lefle for de luner et velfærdsmæt folk nu engang på kommando kan gylpe op: Mere velfærd, mere velfærd, mere velfærd. |
| |
| 1. nov 09:47 af Mia Nyegaard Radikal folketingskandidat. |
@ Poul Erik Andersen
Nu skrev jeg jo retbeset i mit indlæg
At jeg var enig i, at regeringerne over tid har ført den samme form for politik, uden de store reformer, eller som Raymond Kristensen formulerer "Jeg forstår godt godt pointen med at iboende fejl i et system overlever ændringer i form af politisk ledelse"
Når det er sagt så mener jeg, at SR-regeringen siden 93 ført og i hvert fald fik tæsk for at føre en stram udlændinge politik, jeg vil også gerne anerkende, at de førte en ansvarlig økonomisk politik og at de fik ledigheden bragt ned ved fører en stukturpolitik, der andet gjorde en øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet mulig. Og så fik det Europæiske miljøagentur til København
Og en af de ting jeg synes kendetegener radikal politik, er, at vores politik er fremadsynet og gennemtænkt (læs nogle gange næsten for gennemtænkt og akademisk, men alligevel hellere det end det modsatte).
Nu har jeg ikke tid til at tjekke fakta, skal ud af døren og på arbejde, men mener, at de radikale sidst i 70erne stod fadder til en bæredygtig energipolitik, som de var med til at gennemføre op igennem 80'erne.
Ang. folkeskolen, så mener jeg, at det er for dårligt, at 24% af en årgang ikke får en ungdomsudannelse, at vi lader folk gå ud af 10. klasse, som er funktionelle analfabeter. Og jeg ser gerne et skolesystem, som tester børnene, men som tester børn for børnenes skyld, for at kunne hjælpe dem - ikke for at måle nationale standarder. Jeg ser gerne et folkeskolesystem bygget på tillid til vel og
efteruddannede lærer. Jeg ser gerne en folkeskole, der lever op til nuværende standarder for indeklima, undervisningsmateriale mm.
Og så er jeg da glad for, at jeg om ikke andet kan bring et smil på dine læber, for uden at vide, hvad du vil med vores samfund og demokrati, så fornemmer jeg, at vi nok ikke bliver politisk enige - men i vores samfund er der jo heldigvis plads til divergerende holdninger.
@sofavælger
Der bliver jeg dig svar skyldig, men jeg bliver nødt til at tro på, at vi sammen og med hjælp fra bl.a. blogs mm. kan gøre demokratiet mere lyttende, for hvis vi ikke tror på det, hvad er der så tilbage?
Når jeg skriver en ligeværdig dialog, som mener jeg, at man skal lytte, men også være kritisk over for hinanden, ligeværdig dialog betyder ikke, at jeg bare blindt skal følge hvad du eller andre siger, der er jo bl.a. derfor at vi partipolitisk deler os efter anskuelse.
For mig er en ligeværdig dialog ikke ligmed at blæse i vinden efter meningsmålinger og fokusgruppers for-godt-befindende!
Det jeg gerne vil med en ligeværdig dialog er at lade folke komme til order, at have mulighed for at træffe mine beslutninger, når jeg har hørt flere side af samme sag. Og så ud fra min viden og overbevisning fremfører en langsigtet politisk plan for en bæredygtig fremtid for Danmark. Og derfor er jeg Radikal, fordi jeg mener, at vi i det mindste kommer med et bud på en bæredygtig fremtid
@Lisbeth,
Jeg er ganske almindelig og dødelig og jeg en ligeværdig dialog en jordnær tilgang - som skrevet ovenover, så betyder dialog ikke, at jeg gør som du siger, men at jeg lytter til hvad du siger, at jeg tager det til indtægt og derefter forsøger at være med til at skabe et samfund, som vil alle kan være en del af og med mit socialt liberale sindelag er det et samfund, med plads til forskellighed, frihed til den enkelte og en forståelse for de forpligtende fællesskaber. Og ud fra de rammer tror jeg på, at de fleste mennesker kan og vil selv og jeg har ingen træng til at rende rundt og blande mig i hvad folk foretager sig, så længe det holder sig inden for lovgivningen og ikke går ud over andre.
Og så ellers rigtig god dag til alle
/Mia Nyegaard
|
| |
| 1. nov 10:21 af JTK |
"At tro at et kryds på rette sted den 13. november skulle ændre dette er vist at betragte som vælger(selv)bedrag."
Man fristes jo helt til at skrive alene kan vi intet sammen kan vi alt.
Demokrati er jo en langsom og tung skude. |
| |
| 1. nov 10:35 af Jacob Rasmussen |
Kære Niels,
Hvad er så lige dit budskab? At eftersom et gram mel fra eller til ikke gør nogen forskel, så kan man bage et brød helt uden at komme mel i?
At måden at skabe udvikling i samfundet på er ved at blive hjemme på sofaen?
Eller er det ved demonstrationer? Terrorhandlinger?
Den danske (skandinavisk/nordeuropæiske) samfundsmodel er ikke blevet skabt ved revolution med ved evolution. Man kunne også sige, at den er præget af pragmatisme (det, der virker i virkeligheden) snarere end ideologi (det, der virker på skrivebordet).
Denne samfundsmodels ufuldkommenheder til trods, har den dog vist sig forholdsvis overlevelsesdygtig og succesfuld samtidig med, at den har udviklet sig ganske gevaldigt siden Anker Jørgensens 70'ere, som jeg er født ind i.
Et samfund, der er rigt nok til at aflønne både kongehus og fremtidsforskere kan ikke have fejlet totalt. Men bliv du blot hjemme på sofaen, hvis det hele er ligegyldigt. Køerne ved stemmeboksen plejer at være lange nok, som det er. |
| |
| 1. nov 10:54 af Kai Mikkelsen |
Mia Nygaard tilstæber en "ligeværdig dialog", der forudsætter at borgeren gider sætte sig ind i tingene
Når så borgeren har gjort det og fremkommer med kritik (Poul Erik Andersen 02.22), har man ikke tid - skal lige ud ad døren, og besvarer ikke de værste kritikpunkter.
Bedre karakteristik kan ikke gives af de radikale.
|
| |
| 1. nov 11:19 af ThomasW |
Mia Nyegaard skrev:
"...Når det er sagt så mener jeg, at SR-regeringen siden 93 ført og i hvert fald fik tæsk for at føre en stram udlændinge politik,"
Man må virkeligt spørge sig selv, om hvilken planet det er Mia Nyegaard og R lever på. Den tidligere udlændingepolitik, som selv nu Socialdemokratiet gennem accept af 24-års reglen og tilknytningskravet har erkendt var for slap var tværtimod kendetegnet ved vidt åbne grænser og familiesammenføring af tusindvis af fattige mennesker uden kvalifikationer.
De radikale var jo også for særloven om ophold til palæstinenserne, men MN tror eller håber åbenbart, at vælgerne er dumme.
|
| |
| 1. nov 11:42 af Jacob Rasmussen |
@Poul Erik Andersen.
"Hvad udrettede de radikale under ti års regering?"
Tjah....
Afskaffede formueskatten.
Sænkede topskatten med 5% (modsat den nuværende regerings ca ½%)
Gennemførte strukturreformer, der skabte et så fleksibelt arbejdsmarked, at Danmark som eneste land i Europa oplevede et massivt fald i arbejdsløsheden samtidig med at man holdt inflationen på et minimum. Det omtaler man stadig i EU som "det danske mirakel" og forsøger at gøre efter.
Privatiserede masser af statsvirksomheder
Sikrede en stabil og massiv velsstandsstigning i samfundet generelt
Sikrede en betragtelig forøgelse af den private pensionsopsparing, således at færre i fremtiden vil være afhængig af folkepensionen
|
| |
| 1. nov 12:13 af Flemming Rasmussen |
Meget rigtigt i klummens konklusioner, vedr. de ubevægelige strukturer i det offentlige system. Men det er over stregen at slå fast, at det så ikke nytter at stemme.
Nu kører der en linje her i tråden om de ulykker Radikale har haft “held” til at nedkalde over nationen. Ser man på dette partis lange karriere i, hvordan en nation nedbrydes, omkalfatres og ødelægges, så bliver det temmelig tydeligt at det nytter at stemme... især gjorde det en markant forskel i 2001.
Ulykkeligvis er hukommelse og retningssans hos mange vælgere uhyggelig kort, og nu har vi faktisk igen en reel risiko for at dette sekteriske parti af moralske galninge igen kan møve sig i position til at bygge videre på deres rædselsprojekt. Derfor nytter det selvfølgelig at stemme... men det nytter kun i den rigtige retning, hvis vælgerne sender Radikale og deres gøgeunge NA hen som bænkevarmere på ubestemt tid. |
| |
| 1. nov 12:35 af Niels Westy Munch-Holbek |
Efter at have læst de kommentarer der er indkommet indtil nu er det vist på sin plads, at jeg gør opmærksom på følgende:
Jeg påstår IKKE, at der ikke er forskel på partierrne.
Hvad jeg derimod påstår er, at uanset hvem man stemmer på, vil det ikke betyde en væsentlig forbedring eller forandringer på de nævnte områder, det kræver radikale forandringer, der først kommer (hvis de nogensinde kommer) den dag hvor vælgerne efterspørge en sådan vare.
Som sådan ligner politik jo ethvert andet marked for vare- og tjenesteydelser.
Til påstulatet fra en af debatindlæggene om, at det radikale venstre står for en sammenhængene politik, kan jeg kun svare:
ladiladiladi - og hvordan bliver en liberal indvandrer- og flygtningepolitik og høje overførselsindkomster så lige sammenhængene?????
Hvis partierne skal bedømmes på sammenhæng i politikken, må jeg desværre indrømme, at den overlegne vinder bliver Dansk Folkeparti. De har jo valgt at lade tegnedrengen ligge fremme på bordet og smække hoveddøren i.
Personligt ville jeg foretrække, at døren står åben, og tegnedrengen ligger dybt begravet i lommerne, men en sådan (ekstremistisk) holdning er der ingen der sælger på det demokratiske partimarked, nok fordi der ikke er salg/stemmer i det. |
| |
| 1. nov 13:36 af Mia Nyegaard |
@ Kai Mikkelsen og Thomas W,
Jeg tror bestemt ikke at vælgerne er dumme!
Og jeg vil rigtig gerne svarer på kritikken, men desværre i forhold til min valgkamp og tid til at indgå i online dialoger hele tiden, så har jeg et arbejde. Et arbejde som jeg ellers er rigtig glad for så ingen beklagelse bare en konstatering i forhold til, at jeg gerne svarer på de kritiske spørgsmål om fodnoter og muhammed, vil bare gerne have lidt mere tid til det og til til at tjekke fakta før jeg svarer, for selv om jeg gerne ville vide alt, så gør jeg det langt fra.
Jeg vil betegne mig selv som nøjagtig lige så klog eller dum (for at bruge Thomas betegnelse) som de fleste andre vælgere/danskere.
Og i forhold til fodnotepolitik, skal jeg altså lige have læst op på DIIS rapport før jeg begiver mig ud i at svarer og ang. Muhammed krise, så går jeg fuldt ud for ytringsfrihed og har altid fastholdt JP's ret til at trykke tegningerne. Jeg mener, faktisk at Fogh gjorde det udemærket i den sag.
For når vi går ud og taler ytringsfrihed andre steder, ja så skal vi også feje for egen dør.
At jeg så ikke selv villge have trykt tegningerne er en helt anden sag, men jeg kunne heller ikke drømme om at male Jesus på en mur med erigeret lem, men i ytringsfrihedensnavn, så var det JJThorsen ret.
og så lover jeg at komme tilbage til fodnoter mm. når jeg lige har lidt mere styr på det og det bliver sikkert først sent i nat, da jeg skal arbejde, hente nogle foldere på posthuset undervise og nå et debatmøde. Og som forholdsvis ukendt kandidat har jeg hverken de store penge eller mennesker til at hjælpe, så jeg gør hvad jeg kan for at følge med over det hele
En rigtig god dag til alle
|
| |
| 1. nov 13:51 af Michael Kastberg |
Så meget for at gå i dialog med vælgerne via blogs
O_o |
| |
| 1. nov 14:00 af Jacob Rasmussen |
At kalde fodnotepolitikken for landsforrædderisk er vist en misforståelse af ordet. Men den var i hvert fald konsekvent, for de radikale var dengang et pacifistisk parti, der fra første færd havde været modstander af opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter.
Skal man tale om forrædderi i den sammenhæng (men vel næppe landsforrædderi), skal man snarere rette skytset mod socialdemokratiet, der havde støttet NATOs såkaldte dobbeltbeslutning under Anker Jørgensen, men som vendte rundt på en tallerken, da de kom i opposition og derefter spillede hasard med Danmarks troværdighed i NATO for at bruge atomvåbnene til indenrigspolitisk drilleri af regeringen.
Historiens dom synes at være, at de radikale i øvrigt tog fejl her, idet 80'ernes rustningskapløb efter alt at dømme var en væsentlig medvirkende faktor i Sovjetunionens kollaps - eller i hvert fald fremskyndede det uundgåelige. Partiet har jo også i dag forladt den pacifistiske linie og vendt det gamle spørgsmål - "hvad skal det nytte" - til en positiv stillingtagen til, hvorda det danske forsvar rent faktisk skal bruges aktivt.
Men altså: fra modstand mod opstilling af mellemdistanceraketter og til landsforræderi - det er altså....skal vi kalde.....en smule ureflekteret. |
| |
| 1. nov 16:10 af ThomasW |
Kære Mia
Tak for dit svar. Men jeg kan stadig ikke følge din opfattelse af udlændingepolitikken ført 1983-2001 som stram. Det er jo et faktum, at R var imod stramninger under Poul Nyrup, og at ønsket om at stramme praksis mod tvangsægteskaber ikke kom nogle vegne, før at SR regeringen var faldet i 2001.
Hvis i havde gennemført de samme stramninger som dem, i nu nødtvungent accepterer, og som et flertal af jeres egne vælgere støtter, ville i formentligt stadig have indflydelse.
|
| |
| 1. nov 16:12 af Michael |
Endnu en af de her sære klummer skrevet af et menneske der befinder sig politisk i periferien, og egentligt bare ønsker at på en gang at fortælle hvad der logik for perlehøns og samtidig at prøve at være nyskabende.
Selvom et Folketingsvalg aldrig er blevet afgjort af én stemme så er to kommunalvalg faktisk blevet afgjort af henholdsvis 1 stemme og stemmelighed. I Bov kommune i 1997 fik begge fløje nøjagtigt samme antal stemmer og borgmestervalget måtte afgøres af 2 papirsedler trukket op af en hat. Og på Frederiksberg vandt Mads Lebech det sidste og afgørende mandat på 1 stemme efter en omtælling.
I 1998 var de tæt på 70 stemmer på Færøerne, der afgjorde om det skulle være Uffe Elleman eller ham den bedrevidende der skulle være statsminister.
Og mon ikke der var et par dovne traditionelle demokrater fra Florida der fortryder at de ikke lige fik stemt i år 2000? Det tror jeg hvist nok der er!
Så til Niels Westy har jeg kun at sige. Skriv en klumme om noget vi ikke ved i forvejen - ellers bliv væk med dit ligegyldige pladder!!! |
| |
| 1. nov 16:19 af Karsten Aaen |
Grunden til vi har et af verdens dyreste undervisnings-systemer er ganske enkelt lærernes lønninger. Italienske lærere får udbetalt hvad der svarer til ca. 7500 danske kr eller ca. 1000 Euro pr. måned. Amerikanske lærere tjener ca. 27-28.000 US dollars - om året...mens nogle danske lærere tjener 27-28.000 kr. om måneden (brutto ganske vist).
Mht. PISA-undersøgelsen og diverse andre undersøgelser bygger de på et totalt forældet amerikansk-engelsk undervisningsmønster, hvor man tager udgangspunkt i det faglige stof, og så banker det ind i elevernes hoved, og så tror, at eleverne kan fremdrage dette stof, når de skal bruge det. Det kan de IKKE!! Resultatet er at man har skoleviden som man aldeles ikke kan bruge ude i det virkelige liv, som f.eks. den totalt ubrugelige viden om hvor Nakskov ligger, som desuden ikke er viden, men snarere rådata.
Og ja, hovedformålet med at børnene går i skole er at de skal lære noget, men det jo ikke, det er interessant, vel? Det der er interessant er hvad børnene skal lære. Og id kan man altså ikke klaresig med regning, skrivning, læsning og fremmede sprog, so man (måske) kunnje i 1950erne. I dag betyder det at man kan samarbejde, de personlige kompetencer mv. langt, langt mere end den evt. hårde faglige viden som man måtte have fået banket ind i sit hoved i skolen alt. De fleste arbejdsgiverne er squ ligeglade med om eleverne ved hvornår ruder konge var knægt eller hvor Nakskov ligger. Data og fakta og information kan man nemlig lære efterfølgende, men et behageligt væsen, og samarbejdsevner er noget der skal trænes hver eneste dag - også i skolen. Og hvis ikke en uddannelseschef kan se det, vil jeg da bestemt mene, at manden måske omgående bør se sig om efter et andet job. Måske skulle han spørge virksomhederne om hvad de efterspørger af deres arbejdskraft? Næsten alle som en vil garanteret sige, at de gerne ser at de unge menneesker kan samarbejde, ikke at de kan stå på et ben og recitere kongerækken. For det er nemlig det, PISA-undersøgelserne i stort tal går ud på, at få eleverne i andre lande presset ind i angelsaksisk nyliberalistisk tankegang, hvor det kun er det, der kan måles, der har værdi. Og det vil altså sige, at det bliver rent faktuelle spørgsmål som man stiller til eleverne i diverse tests, fordi så har de jo nemlig lært det. Vel har de ej - de har lært at der er noget, der hedder skoleviden, og almen viden. Og at de to ting er forskellige. Dansk skolepolitik har de siste 50 år gået den anden vej, og forsøgt at inddrage elevernes almene viden og erfaringer i undervisningen, og har fremragende resultatet --- ikke mindst da en 8. skoleklasse vandt VM i robotbold for nogle år siden - fordi de kunne tænke selv. Det er resultatet af det danske skolesystem. Eleverne lærer at tænke selv og finde kreative løsninger på forskellige problemer. Og det er det, der er DK's store styrke, både nu og i fremtiden. Og hvis en uddannelseschef ikke kan se at det er den vej, vi skal rent undervisningsmæssigt i det her land, og ikke kalkere et forældet amerikansk undervisningsmønster, fordi man så kan blive nr. 1 i en eller (dum) PISA-undersøgelse, som jo tester eleverne ud fra teori og ikke ud fra praksis, ja så er der altså noget galt. PISA-undersøgelserne siger intet om hvad eleverne reelt kan, den siger noget om, hvor godt de er i stand til at tage en test!
Mht. kontanthjælpsmodtagerne - tjah --- mange af dem har familie og børn - eller er enlige forsøgere. Og et transporttid på 1 time eller 2 timer mm. vil for dem faktisk betyde en flytning. Og sådan er det. Jeg er ked af at sige det, men cand.polit. uddannelsen er øknom uddannelsen, og som økonom lærer man jo, at mennesket udelukkende bliver bliver motiveret igennem 'økonomiske incitamenter'. Og det er ganske enkelt forkert, kan jeg oplyse. Mennesket lever ikke af brød alene, for nu at udtrykke det på den måde.
Og det er på høje tid, at økonomerne indser, at mennesker ikke bliver motiveret udelukkende af højere løn, eller ved at man skærer i deres kontanthjælp. Det eneste de fattige bliver er endnu mere fattige...
Her i Jylland ligger fabrikkerne ofte langt væk fra
de store byer, og det er faktisk ofte nødvendigt at have en vil her i Jylland. Men det den vis uddannelseschef nok intet om, siden han jo sikkert bor i Nordsjælland og kan tage det bedste offentlige transportnet i hele Danmark. Mange bistandsklienter har faktisk slet slet ikke råd til en bil. For dem vil et almindeligt job på almindelige vilkår blot betyde, at de kan afbetale deres gæld hurtigere end ellers!
Mht. til stigningen fra 200.000 til 900.000 på offentlig forsørgelse fra 1960-2004, ja så ved uddannelseschefen (og Ole Birk m.fl) squ da udmærket godt, at det handler om at ældre mennesker i dag får folkepension, hvor de i landbrugssamfundet i 1960 boede på aftægt (allernådigst måske) hos deres børn. I 1960 kunne landsbytossen, alkoholikeren eller den sindslidende jo også godt overleve gennem småjobs her og der for landmændene og de små virksomheder, de dengang lå ude i landsbyerne. De virksomheder er totalt lukket nu, enten opkøbt eller fusioneret og så er de flyttet bort fra landsbyerne ind til de store byer eller til udlandet. Det er her stigningen i folk på f.eks. overførselsindkomst slår igennem, ikke fordi folk ikke VIL arbejde, men fordi de små-industrier, der før kunne optage dem, er lukkede.
Mht. de 20-25% som går ud af folkeskolen uden at kunne læse, er det ganske enkelt ikke korrekt at kunne kalde dem for 'funntionelle analfabeter.
Her er en lille interessant tekst om dette testeri.
http://api.archive.stibographic.com/binAPI/streamfile.exe?name=FSDocume nts4849248.pdf&type=application/pdf&path=ArchiveFiles
Især side 3 er interessant. Her står det bl.a. dette:
"1. Retrieving information: Evne til at finde, lokalisere og uddrage vigtige ord og passager i
en tekst."
man er altså ikke funktionel analfabet, hvis man kan dette.
Uddannelseschefens uddannelsessyn synes at være parkeret i 1950erne hvor læreren overhøre om eleven nu kunne sige ting, dvs. om eleven kunne sige noget korrekt, også kaldet gylpe de svar op, der stod i bogen. Det er bestemt ikke dette opgylp Danmark har brug for i fremtiden...det er tværtimod mennesker der har kreative, aparte, innovative og en smule skøre ideer, sagt på en anden måde: Fremtiden tilhører dem der skille sig sig ud, både individuelt såvel som samfundsmæssigt...
/Karsten
|
| |
| 2. nov 00:01 af Mia Nyegaard |
Ang. fodnotepolitikken, så mener jeg ikke, at det var landsforræderig og er generelt enig med Jacob Rasmussen i den henseenden og så vidt jeg lige hurtigt kunne læse mig til i diisrapport, så var DKs sikkerhed ikke truet. Men jeg synes at fodnotepolitikken sætter fokus på noget helt andet, og det er naturligvis dillemmaet mellem en mindretalsregering vs et flertalstyrani, hvem skal have mest ret? - jeg ved det ikke, men det er da en interessant demokratisk diskussion
@Karsten, funktionel analfabet er måske et for stækrt ord at bruge - så læst og forstået.
Og selvom jeg ikke bliver enig med alle her på sitet, så synes jeg at det er fascinerende at nettet giver os mulighed for en diskusion som denne.
Så takker for debatten og glæder mig til at diskutere mere alle mulige steder på nettet. |
| |
| 8. mar 18:31 af Hans Munch-Holbek |
Det er en forsimpling af problematikken omkring passiv forsørgelse, at gøre det til et spørgsmål om manglende økonomisk incitament til at arbejde.
Du er ellers så god til at påpege "systemfejl" og strukturelle problemer, men du ser ikke, at den samme systemstruktur skaber "tabere" og "fastansatte klienter", der tit er tømt for ressourcer og ikke kan klare sig på lige vilkår på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Men man ser dilemmaet i forbindelse med bistandslovens revalideringshjælp.
Flygtninge, der kom her til landet i 80'erne blev automatisk tildelt den meget lukrative revalideringshjælp, der var større end selv højeste invalidepension, men uden krav om at de skulle ud på arbejdsmarkedet.
Mange af disse mennesker kom heller aldrig i arbejde, men blev fanget på passiv forsørgelse med store menneskelige omkostninger til følge.
Bl.a skabte det en generation af 2.g'ere, som er vokset op med forældre, der stod udenfor arbejdsmarkedet.
Derfor har vi den udskældte starthjælp i dag.
Omvendt kunne mange danskere have haft gavn af, at at have fået tilbudt revalideringshjælp, der bl.a. indebar fuld forsørgelse under uddannelse, hvor de i stedet i en ung alder p.g.a. kommunal kassetænkning blev parkeret på en livslang førtidspension, også med store menneskelige omkostninger til følge.
Men at der faktisk kan udrettes noget med en hårdtarbejdende "pædagogisk" indsats, som også påpeget af Claus Hjort Frederiksen, viser sig ved, at det er lykkedes at aktivere mange tusinder af de svageste bistandsgruppe-4 og -5 klienter og førtidspensionister.
Dansk Folkeparti stillede forslag om, at førtidspensionister skal kunne afprøve sig selv på arbejdsmarkedet mod, at de skal kunne få førtidspensionen igen, hvis det viser sig, at de ikke kan klare det.
De har også en god psykiatri-politik og er imod V+K's forslag om, at sindslidende skal kunne tvangsmedicineres med potentielt hjerneskadende og livstruende psykofarmaka.
Mennesker kan være gået så meget i hundene, som narkoprostituerede f.eks. (Nogle gange ikke til trods for, men på grund af velfærdssamfundets indbyggede strukturfejl) at de skal støttes og passes som små børn for (måske) at blive stærke og selvhjulpne individer igen.
Og hvem kan sige sig selv helt fri for, at kunne være endt på samfundets skyggeside, hvis livet var forløbet lidt anderledes? |
| |
| 8. mar 18:40 af Hans Munch-Holbek |
En lille korrektion af mit indl?
Jeg skriver: "De har ogs?n god psykiatri-politik og er imod V+K's forslag om, at sindslidende skal kunne tvangsmedicineres med potentielt hjerneskadende og livstruende psykofarmaka."
Der skulle v? tilf?. "i egne hjem".
Det er jo i forvejen lovligt p?sykiatriske sygehuse.
|
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
