|
|
| 28. jun 2009 kl 22:30 |
Print
Send artikel
|
| |
I 60'erne og 70'erne gik danske kvinder på barrikaderne i kamp for den frie abort med slagord om kvinders ret til at bestemme over egen krop. Siden er der sket mærkelige ting med kvindebevægelsen, for i dag handler den såkaldte ligestillingskamp i høj grad om at indskrænke denne ret til at bestemme over egen krop.
F.eks. skal kvinder ifølge nogle feminister ikke have lov til at bruge deres krop som rugemødre for barnløse par, selvom kvinderne selv måtte ønske det. Og konstant er der fra feminister angreb på kvinders ret til at bruge deres krop som prostituerede - senest fra Socialdemokraterns feminismeordfører Mette Frederiksen og de Radikales Marianne Jelved.
"If you love somebody, set them free," synger Sting. Det må være et budskab, som feministerne enten ikke er enige i, eller også elsker de ikke deres "søstre", for frihed synes ifølge feministerne at være noget af det værste, man kan give kvinder. For hvad vil de dog ikke bruge friheden til?
En væsentlig erfaring, som man må gøre sig, for at kunne indse sandheden af Stings ord, er at mennesker er forskellige. Også den kvindelige halvdel af menneskeheden. Mennesker ser simpelthen ikke ens på, hvordan livet helst bør skrues sammen. Det liv, som feministerne finder nedværdigende og vil hive deres medkvinder ud af med forbud, vil de, der skal reddes, slet ikke reddes fra. De har såmænd selv opsøgt det.
Feministerne skal være mere end velkomne til at missionere for deres synspunkter over for de kvinder, som de vil omvende. Men det er ikke bedre, at kvinder gør sig til herrer over andre kvinder, end at mænd vil styre kvinders liv.
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 28. jun 23:33 af Hugin |
He he, da jeg har læst et par avisoverskrifter idag vidste jeg allerede hvad emnet for dagens leder ville være inden den overhovedet var forfattet!
Feministerne som der refereres til vil ganske rigtigt påtvinge alle andre deres snævre moralbegreber og dertil hørende værdisæt. Dén slags moraliserende korstog burde man blot ryste på hovedet af, men som vi har lært af udviklingen i vores nordiske nabolande så er der al mulig grund til at tage nypuritanismen (forklædt som feministisk offergørelse) mere end alvorligt.
Derfor er det ikke kun kvindernes ret til at vælge selv man skal påberåbe sig. Det isolerede argument skydes al for nemt ned af den feminiserede og totalsocialiserende meningselite, for hvem mennesket per definition er til fare for sig selv og derfor skal fratages så mange valgmuligheder som muligt.
Selv om det bliver en lang og træls kamp må man også slå på de tilgængelige erfaringer; nemlig at forbud mod købesex faktuelt ikke hjælper de der angiveligt (iflg. forbudstilhængerne) er ofre - nemlig sexarbejderne. Man må simpelthen igen og igen fremføre at det onde man vil udrydde med et forbud rent faktuelt ikke bliver udryddet; men snarere forstærket og forøget. Et forbud er en ikke-løsning på et misforstået problem.
Når jeg skriver misforstået problem, så er det fordi der reelt eksisterer uendelig lidt fakta og deprimerende mange fordomme om sexindustrien. Diverse autoriteter (selvudnævnte såvel som reelle) kan ikke engang blive bare nogenlunde enige om hvor mange sexarbejdere, der er aktive i DK. Estimaterne varierer med en faktor 4-5 stykker. Derudover er der kun nogle grove estimater på den del af sexindustrien, der virkelig og helt reelt er problematisk, nemlig gadeprostitutionen; der er domineret af handlede kvinder og narkotikaafhængige kvinder.
Politiet anslår at gadeprostitutionen kun omfatter ca. 10 % af samtlige sexarbejdere, men alligevel er det dét relativt beskedne - men indrømmet problematiske - hjørne af industrien der helt dominere debatten for eller imod et forbud. Det svarer sådan circa til at ville forbyde al handel med brugte biler med den begrundelse at hver tiende brugtbilshandler (angiveligt) har en flosset moral og snyder kunderne så det driver med "sminkede lig" og manipulerede kilometertællere.
Forbudstilhængerne må hele tiden mindes om at deres fokus reelt kun er på et lille hjørne af helheden - og at man risikerer at smide babyen ud med det snavsede badevand, hvis man fortsat insisterer på at fokusere snævert på dén alt for afgrænsede problemstilling. |
| |
| 28. jun 23:43 af Niels |
| der er tale om en grov kønsdiskreminering, når der kun tales om kvindelige prostituerede - hvad med de mandlige. Må vi så be om reel ligestilling, enten må de smalsporede nypuritanister tale om at hverken mænd eller kvinder ikke har retten til at bestemme over deres egen krop, eller også (hvilket klart er at foretrække) må de holde deres kæft og konsentrere sig om deres egen moral - der vist ikke har det for godt. |
| |
| 29. jun 04:54 af Rasmus Underbjerg Pinnerup |
| Glimrende leder. Den mangler blot to links. Ét til Seksualpolitisk Forum (http://www.seksualpolitik.dk/index.html) og ét til Sexarbejdernes Interesseorganisation (http://www.s-i-o.dk/) - begge sider indeholder rigeligt med stof til at imødegå de autoritære, nypuritanske would-be-feminister. |
| |
| 29. jun 07:03 af carolus |
| Hvad med at afskaffe kønsdriften. Eller hvad med krig,druk og fed mad? Der er nok for de radikale at tage fat på, når nu man ikke har nogen indflydelse i politik. |
| |
| 29. jun 07:47 af Maverick |
Samtlige politikere der overvejer at indføre et sådant forbud burde tvinges til at se det afsnit af Penn & Tellers: Bullshit, hvor de tager emnet prostitution op. Det burde åbne mange folks øjne op.
Derudover vil jeg mene at det er håbløst at forbyde køb, men ikke salg af sex. Det vil svare til at man forbyde køb af hælervarer, men ikke salget heraf. |
| |
| 29. jun 08:51 af Anders Black |
Endnu et godt eksempel på Soc. Dem's hykleri! Hvem var det der indførte lovlig prostitution for 10 år siden??? Soc.Dem.. Nu vil de afskaffe det igen. Deres holdninger blæser med vinden..
|
| |
| 29. jun 09:03 af JensH |
Nu vil S + SF også forbyde alkoholreklamer:
http://www.berlingske.dk/article/20090629/danmark/90629 008/ |
| |
| 29. jun 09:07 af Skovgaard |
@Anders Black
Det er pga mangel på ideologi. Uden ideologi, ingen fast retning. |
| |
| 29. jun 09:31 af LuckyLibertas |
Hovedproblemet idag er jo slet ikke den smalle individuelle og frivillige prostitution, som er sat igang af reelt frit valg, men hele det kriminelle område med masser af tvang og vold; det er jo dette sidste, som udgør hovedparten af området. Hvad med friheden for alle disse kvinder og mænd....beskytter vi den?
Det vælter ind med kriminalitet og vores lille politi kan ikke håndtere alle de nye opgaver det har fået.
Frit valg skal der selvfølgelig være, men det vil tjene den liberale sag, at holde lav profil her, fordi spørgsmålet om frihed til, at være luder eller trækkerdreng, er langt det mindste; og det vi skal koncentrere os om er det store, at løse alle de strafbare forhold i miljøet.
Danmark, som Nordens bordel, er jo en realitet, og det er ganske legitimt for lovgiver, at forsøge dæmme op for al den ufrihed de fleste arbejder under.
Hvis, man ikke vil risikere, at fremstå, som et kyniskt ungt brusehoved uden børn, der har svært ved, at se hovedproblemet for samfundet, må man vælge sin vinkel til problemet med større omhu.
|
| |
| 29. jun 09:36 af Leif Knudsen |
Socialdemokrater, SF og dem der er værre, har en festtid i medierne. De vil
- forbyde høj løn for bankdirektører
- forbyde kvinders ret til at bestemme over egen krop
- forbyde spiritusreklamer
- forbyde usund mad
- forbyde ... hver gang et samfundsemne er til debat
Disse altvidende mennesker mener de kan gennemskue alt og dirigere andre mennesker i mindste detalje. Hvor har vi set det før fra socialismens eksperimenter? Jo, f.eks. Østtyskland.
Her excellerede de velmenende og altvidende socialister også i at beskytte befolkningen mod sig selv. DDR's socialister var ikke mennesker fra en anden planet. De var bare ... socialister. Deres beskyttelse af andre mennesker mod sig selv skete i en flom af godheds-retorik, social forargelse og ønsket om fred på jord. Ligesom i Danmark med accelerende fart specielt under føring af Henrik Sass Larsen. DDR fik så også en lille smule hjælp fra socialismens mere praktiske forkæmpere i Stasi-systemet. Men det kommer nok også til Danmark, når socialismen får vind i sejlene igen med deres forbuds-evangelium.
De danske socialdemokrater er langt oppe i hælene på deres fortidige forbilleder i DDR og de tænker fuldstændig ens. En del socialdemokrater fik forøvrigt deres politiske skoling i DDR dengang, så hvor bliver de egentligt uddannet idag?
|
| |
| 29. jun 09:58 af Dennis Johansen |
Det der er lidt tankevækkende er at "feminisme" i dag dækker over alle mulige forskellige overbevisninger.
Så i dag er det ikke særligt seriøst at tale om "feminisme". Det er derimod interessant at spørge alle kvinder "Hvilken type feminist er du - idag?"
De færreste ved egentlig hvilken type feminist de faktisk tilhører.
"Feminisme" i sin oprindelige forstand er vel hvad vi i dag ville betragte som en militærisk feminisme - ekstremister.
Mens f.eks. I-feminisme betyder "Individualistsk feminisme" og dækker over et langt mere nuanceret syn på rigtigt og forkert. |
| |
| 29. jun 10:26 af Ole Birk Olesen |
Kære Dennis Johansen,
Hvad er forskellen på "individualistisk feminisme" og liberalisme? Så vidt jeg kan se, er der ingen forskel, og jeg synes ikke, at der er nogen grund til at kalde frihedsprincipper for feminisme, når de handler om kvinder - eller maskulinisme når de handler om mænd. Vi er jo mennnesker, alle sammen!
Jeg bruger udtrykket "feminisme" om den tankegang, at kvinder undertrykkes i en art klassekamp mellem kvinder og mænd - selvom kønnene har nøjagtig de samme friheder og rettigheder - blot fordi kvinder og mænd ikke ender med at leve de samme liv (løn, karriere o.s.v.).
|
| |
| 29. jun 10:36 af Jan Daniel Andersen |
Problemet med prostitution er netop den vold og tvang der eksisterer i visse dele af det miljø. Men det legitimerere da ingenlunde at man forbyder folk at bruge deres krop, præcis som de vil, sålænge de ikke krænker andre.
Forbud imod købesex, er udelukkende symptom behandling og en sørgelig erkendelse af manglende evner til at løse det reelle problem, nemlig de bagmænd, der udøver vold og tvang imod andre mennesker.
Forbud er altid den dårligste løsning, pånær når vi taler om grundlæggende krænkelser, såsom tyveri, vold og mord. |
| |
| 29. jun 10:47 af ckh |
Vi skal ikke have flere forbud. At Mette Frederiksen mener købesex skal forbydes bekræfter kun, at hun også med dette standpunkt er en uudviklet skrigende teenager, som i lighed med adskillige andre venstrefløjs-feminister i bund og grund er mere autoritære end demokratiske.
|
| |
| 29. jun 10:49 af Hugin |
@LuckyLibertas: "Danmark, som Nordens bordel, er jo en realitet, og det er ganske legitimt for lovgiver, at forsøge dæmme op for al den ufrihed de fleste arbejder under."
Du er tydeligvis bukket under for forbudstilhængernes propaganda. Din indstilling emmer af at du har slugt de kolporterede løgne ukritisk.
For det første er det på ingen måde dokumenteret endsige sandsynliggjort at "de fleste" arbejder under "ufrihed". Kvindehandel og tvang er især udbredt når man taler om gadeprostitution, men man kan selvfølgelig ikke afvise at det også er enkelte handlede kvinder blandt massageklinikkernes og bordellernes piger. Iflg. politiets skøn udgør gadeprostitutionen (inkl. de narkotikaafhængige piger) omkring 10% af markedet. Hvis vi forudsætter at samtlige gadeprostituerede er handlede/tvungne (et urealistisk worst-case scenarie) og at enkelte piger på bordellerne også er handlede, så ender vi på max. 15-20% af sexarbejderne.
Det samlede antal sexarbejdere er der heller ikke styr på, men skønnene går fra 1200 til godt og vel 6000 i hele Danmark. Et godt gæt er et sted imellem de to tal, måske i den høje ende? Lad os sige 5000!!
Det betyder at 750-1000 piger må anses som værende tvunget til prostitution i DK. Omvendt er der så ca. 4000 der frivilligt arbejder i industrien, fordi det ud fra de valgmuligheder pigerne nu engang har er den mest attraktive og indbringende mulighed.
Nordens bordel?? Hvis det har noget på sig må man jo have registreret at prostitutionen er flyttet fra de øvrige lande til Danmark efter indførelsen af forbuddene dér; men det er ingenlunde tilfældet. Sverige har faktisk måttet konstatere en nettostigning i sexindustriens omfang sammenlignet med før forbuddet - og det er endda kun den del af industrien man på en eller anden måde kan registrere, da en del af sexindustrien efter forbuddet nu er helt usynlig (for statistikerne og).
I faktske tal er der heller ikke meget der tyder på at Danamrk er "bordel" for andre lande. Højt sat er der altså 5000 sexarbejdere blandt en befolkning på godt og vel 5½ million - altså 1 ud af ca. 1100 indbýggere. Sammenligner vi med eks.vis Tjekkiet (hvor prostitution er tolereret men ikke fuldt legaliseret) så regner man med at der arbejder 25000-30000 sexarbejdere dér. Med en befolkning på ca. 10 millioner giver det 2-3 sexarbejdere per 1000 indbyggere. Man kunne også demagogisk sammenligne med lande som Thailand, Phillipinerne eller Brasilien for at kontrastere prostitutionens omfang i DK. I alle tilfælde viser det sig at prostitutionen i DK har et ganske, ganske beskedent omfang.
Uanset omfanget så er det ikke legitimt for lovgivere at lovgive (læs: forbyde) en bloc for en hel industri, når det beviseligt kun er en mindre del af industrien, der giver anledning til overgreb. Det svarer til at eks.vis skattevæsenet per automatik forhøjede borgernes skyldige skattebetalinger ud fra en antagelse om at alle alligevel snyder.
Man plæderer for at skyde gråspurve med kanoner; og det kan så være hvad det være vil - det mest groteske er, at i den her sammenhæng kan kanonerne uanset størrelse slet ikke ramme gråspurvene. Et forbud er kort sagt ikke blot en indskrænkning af friheden og voksne menneskers ret til at indgå aftaler til eget bedste; et forbud er tillige hjernedødt.
|
| |
| 29. jun 10:50 af Frihed |
"Vi er jo mennnesker, alle sammen!"
Jamen det er jo SMUKT, Ole, jeg er rørt til tårer ;)
Det er en absolut trist tendens vi ser fra formynderiske - især kvindelige - politikere, om at indskrænke folks frihed "i godhedens navn".
Det er tåbeligt at forbyde ting som folk gør alligevel, som ikke skader andre. |
| |
| 29. jun 10:53 af Jan S. |
LuckyLibertas du skriver at " Damnark som Nordens bordel er jo en realitet ".
Hvad for et Norden er det Danmark er bordel for?
Det er jo hverken Norge eller Sverige, som uanset forbuddet, har akkurat lige så mange prostituerede, som før.
Bordel Danmark er jo netop et af de fantasifostre, som rumler rundt i forbudsfanatikernes hjerner, og som de - desværre ofte uimodsagt - får lov til at markedsføre, som om der var tale om fakta.
Diskussionen er jo ikke ny, og det er veldokumneteret, at et forbud ikke vil formindske antallet af prostituerede, men blot gøre deres tilværelse vanskeligere og åbne op for markedet for alternativ "beskyttelse", når muligheden for at søge hjælp hos politiet forsvinder.
Forbudsfolkene angiver jo altid omsorg for de prostituerede, som årsagen til at der skal være et forbud, men det er da en sær form for omsorg, der prisgiver dem man vil hjælpe i forhold til de kriminelle grupper, som helt sikkert er klar til at rykke ind.
Jeg kan defor ikke lade være med at undre mig over den arrogance med hvilken typer som Mette Frederiksen tilsynedeladende, helt uden hensyn til konsekvenserne, er parate til at kravle op på svage grupper for selv at komme til at se højere ud. |
| |
| 29. jun 11:17 af Læns |
Jeg synes man bør have et autorisationssystem for bordeller for at styrke sikkerheden forluderne og kunderne.
Så kan man udstede licenser til de ludere der frivilligt ønsker at prostituere sig, mod at de lader sig teste osv.
Al uautoriseret prostitution der foregår kan så straffes hårdt. På den måde kommer man den ufrivillige prostitution til livs og kan bevare den frivillige prostitution.
|
| |
| 29. jun 11:20 af Hugin |
| Iøvrigt er det da opføftende at der internt i såvel S som hos de radikale findes en fornuftbaseret modstand mod forbud. Morten Bødskov har mod og mandshjerte nok til at tale det feministiske Rom midt imod og hos de radikale har man sågar et kvindeligt hovedbestyrelsesmedlem (Linda Kristiansen) der forholder sig til fakta og foreslår et alternativ til et hjernedødt og skadeligt forbud. Hurra for at fornuften endnu lever - selv om det så kun er hos et mindretal!! |
| |
| 29. jun 11:43 af Hugin |
#Læns
Dit forslag om autorisation er lige så urealistisk og skadeligt som foubudstilhængernes "løsning"
I samme øjeblik man etablerer en autorisationsordning skaber man forudsætningerne for et sort marked. Dermed skaber man også forudsætningerne for at undergrundsbordellerne kan udkonkurrere de bordeller der vælger at køre forretningen efter lovgivningen.
Hvad skulle en licens gøre godt for? Så alle kan pege fingre og sige "hun arbejder som luder"? I det hele taget er ordet "luder" en mærkat man fra myndigheder og moralister benytter til at "brændemærke" folk som mindreværdige og urene. Ordet "prostitueret" benyttes på samme måde. Kan vi ikke snart få indført det værdineutrale "sexarbejder", så stigmatiseringen kan få en ende?
Derudover er din forestilling om "hårde straffe" fuldstændig naiv. Kunderne kan jo ikke umiddelbart skelne mellem autoriseret og uautoriseret, så tilbage er kun spørgsmålet om du mener vi skal piske eller hænge de piger der formaster sig til at indgå en aftale om salg af sexydelser uden at den statslige licens er i orden????
Endelig så åbner et autorisationssystem op for at pigernes indtægter skal momses og indkomstbeskattes. Så har vi altså skattefar, der agerer superalfons, når 75-80 % (moms + topskat) af pigernes indtjening ryger i de offentlige kasser. Er det dét vi vil - staten som superalfons?
Altså rent bortset fra at det aldrig ville kunne lade sig gøre; de autoriserede (og skattebetalende) piger ville øjeblikkeligt blive konkurreret ud af markedet. Intet sted i verden har skattemyndigheder haft bare en smule held med at beskatte sexindustriens omsætning - og det bliver heller ikke den danske skattefar der får held til det. Heldigvis.
I realiteten fungerer 80 % af sexindustrien i DK ganske problemfrit. Skulle man ændre noget til det bedre kunne det passende være muligheden for at finansiere bordeller og lignende til markedsrente i stedet for gennem private rigmænd (der naturligvis kræver skyhøjt afkast for at man som investor risikerer en rufferisigtelse). Bordeller finansieret lovligt til markedsrente ville alt andet lige give flere penge i pigernes lommer og reducere muligheden for højt afkast til de mere lyssky bagmændstyper.
|
| |
| 29. jun 11:58 af |
@Ole Birk Olesen,
Feminisme i sin oprindelige forstand er noget ekstremistisk vrøvl. Det er der heldigvis mange kvinder der godt ved i dag.
Derfor er der igennem de sidste par år også opstået mange andre former for feminisme.
Det du argumenterer for er I-feminisme.
Se: http://www.ifeminists.net/e107_plugins/content/content.php?cat.9.view |
| |
| 29. jun 12:11 af Ole Birk Olesen |
Til ovenstående:
Så spørger jeg bare igen: Hvad er forskellen på I-feminisme og liberalisme? |
| |
| 29. jun 12:46 af Eini Carina Grønvold |
God leder.
Jeg vil tillade mig at reklamere for et initiativ, der søger at nuancere den feministiske debat i Danmark.
http://prosexfeminisme.wordpress.com/
Vi var bl.a. med til at arrangere den feministiske demo for sexarbejderes rettigheder - imod sexkøbsforbud d. 8. marts i år. |
| |
| 29. jun 14:47 af Søren Andersen |
Der går et gys igennem mig, når Mette Frederiksen gang på gang ytrer sine våde totalitære drømme. Gudskelov har Socialdemokraterne udspillet deres rolle i dansk politik, hvor Dansk Folkeparti har overtaget værdipolitikken og Socialistisk Folkeparti fordelingspolitikken. Man kan mene, hvad man vil om disse partier, men de har i hvert fald ingen fascister, der når skrigeskinken til sokkeholderne.
Det burde simpelt hen forbydes at indføre flere forbud i landet. Lad dog folk leve deres liv i fred, så længe det ikke skader nogen! Hvornår får vi et ægte liberalt parti, der går til valg på forbudsstop? |
| |
| 29. jun 14:49 af Lasse Westy Bech |
Perspektiverne har Mette Frederiksen nok ikke tænkt meget over. Det vil jo også gøre det ulovligt at ernære sig som pornoskuespiller. Måske har hun tænkt tanken, og er blevet begejstret over at kunne tage sin moral på den høje hest, og stoppe det hun finder forkert.
Hvor stopper festen så? En film som 'Idioterne' ville jo så også være forbudt, for de fik vel løn under optagelserne?
Hvis der kommer et parti der vil afskaffe 100 regler om måneden, så fik det min stemme. Det eneste politikerne gør, er at lave flere regler, og stort set altid forbud. |
| |
| 29. jun 14:50 af Lasse Westy Bech |
@Søren
Der var du lige hurtigere end mig, 2 sjæle - 1 tanke :-D |
| |
| 29. jun 15:36 af K. Jensen |
Må jeg så ikke i den forbindelse, anbefale de radikale Linda Kristiansens rapport "Menneskehandel og prostitution i et europæisk perspektiv".
Hun skriver bl.a., og med kilde i politiet, at kun cirka 5 % af de udenlandske kvinder i prostitutionsfaget (cirka 2500) er ofre for trafiking. Det antal er altså omkring 125 kvinder.
Om Sverige bl.a., hvis jeg lige må grovcitere;
"I Sverige har de i snart ti år haft et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Den seneste evaluering fra den svenske socialstyrelse viser, at antallet af prostituerede ikke er faldet, og at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort (www.socialstyrelsen.se: ?Kännedom om prostitution 2007?). Efterspørgslen ser ikke ud til at være faldet, og der findes ikke tegn på, at ti års sexkøbsforbud har gjort, at handlen i større grad er flyttet til Danmark. Svenske politifolk udtaler, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset (www.guardian.co.uk: ?How making the customers the criminals cut street prostitution?, 050108). Og de prostituerede udtaler selv at de føler sig mere stigmatiserede og udsatte (www.sans.nu/konsekvenser.htm). Prostitutionsmiljøet er mørklagt, og prostitution foregår under ukontrollerbare former, hvor forskellige typer misbrug af de prostituerede ofte gør sig gældende (www.salli.org: ?Talk delivered at Beijing Plus Ten meetings on the Swedish model?)."
Se hele indlæget og læs rapporten her;
http://lindakristiansen.wordpress.com/2009/01/08/menneskehandel-og-pros titution-i-en-europ%c3%a6isk-kontekst/
Det er ikke ofte de radikale er så fornuftige, så når de er, skal det også fremhæves.
|
| |
| 29. jun 15:41 af Bob |
Enten skal både køb og salg være tilladt eller også skal begge dele være forbudt.
En "model" , hvor den ene del af transaktionen er legal og den anden forbudt , er lidt underlig.
Kerneproblemet er vel, at man meget gerne vil have skovlen under en gruppe , der tjener penge på at presse ( typisk) kvinder ud i prostitution, og at det hidtil ikke er gået alt for godt med at ramme disse gangstere/alfonser. ( Eller også er der ikke så mange af dem, som man går og tror?)
Man kan tvivle på, at køberne holder sig tilbage når/hvis det bliver forbudt - et forbud vil nok gøre det mere lukrativt for den hårde kerne af gangstere/alfonser, og ydermere give dem en mulighed for lidt pengeafpresning af dem, der evt bliver videooptaget igang med at købe sex.
Forbud eller ej - hvis man vil have skovlen under gangsterne/alfonserne, så må man gå hårdhændet til værks med både utraditionelle efterforskningsskridt og meget lange fængselsstraffe for alfonseri (og udvisning bagefter , hvis det er udlændinge).
Det er lidt flovt, at "retssikkerheds-hensynene" misbruges i en sådan grad, at det er blevet lidet risikabelt at være alfons, menneskehandler , narkohandler o s v.
Burde det ikke være en menneskeret at kunne færdes i et miljø uden kriminalitet ?
Folk, der laver omhyggelig planlagt og velovervejet kriminalitet skal væk fra gader og stræder og sættes i livsvarig forvaring under lås og slå - det gælder f eks narko-handlere, menneskehandlere , professionelle tyveknægte , bedragere o s v. |
| |
| 29. jun 17:10 af tb |
Alle jer som argumenterer for et forbud, med den begrundelse at der findes kyniske bagmænd som tvinger kvinder til prostitution under slavelignende forhold, bedes besvare følgende spørsmål:
I den hypotetiske situation, at der om 10 år opstår en ny kriminel trend, hvor kyniske bagmænd tvinger uddannede læger fra indien til at udføre brystforstørrende operationer til spotpris under slaverilignende forhold i de vestlige lande, hvilket viser sig at være yderst populært, vil I da argumentere for et forbud mod brystforstørrende operationer?
Hvis I svarer nej til spørgsmålet, vil jeg bede jer ophøre med at argumentere på den tidligere nævnte måde, da I åbenbart kan indse det urimelige i, at forbyde et erhverv på grundlag af en handling som i sig selv er kriminel, nemlig at holde folk som slaver. Ethvert erhverv kunne pludseligt blive ramt af et forbud, fordi nogle bliver tvunget til det ét eller andet sted i verden.
Hvis I svarer ja, vil jeg gerne vide hvorfor I ikke bare syntes det indlysende, nemlig at man skal bekæmpe den i forvejen kriminelle handling at holde folk som slaver, uanset hvilket erhverv de bliver tvunget til at udføre? Man skal simpelthen finde slaverne, befri dem, og anholde bagmændende, og så ellers lade folk dyrke præcist det erhverv de ønsker.
Altså I socialister, hvor svært kan det være? Jeg forstår simpelthen ikke, at I kan være så ulogisk tænkende!
|
| |
| 29. jun 17:56 af Henrik R Clausen |
"En "model" , hvor den ene del af transaktionen er legal og den anden forbudt , er lidt underlig."
Heh :)
Se nu på den positive side: Man vil frelse de stakkels syndige kvinder ved at tage levebrødet fra dem. En ædel, Viktoriansk tankegang, hvor vi lader moralen styre lov og ret.
OK, jeg prøver igen...:
Se nu på den positive side: Det ville være ganske beskæftigelsesfremmende for politi, advokater og andre, der skal håndhæve denne lov om moral og sædelighed.
Hm. Det ser heller ikke indlysende fornuftigt ud.
Jeg prøver igen...:
Se nu på den positive. Alle socialistiske regimer, der har søgt at skabe det ideelle menneske via lov og tvang, er gået til grunde.
Det var bedre :) |
| |
| 29. jun 18:38 af Rasmus |
Carolus skrev:
"Hvad med at afskaffe kønsdriften. Eller hvad med krig,druk og fed mad? Der er nok for de radikale at tage fat på, når nu man ikke har nogen indflydelse i politik."
De er da allerede godt i gang med at lovgive mod alle ovennævnte. |
| |
| 30. jun 11:15 af Jan Daniel Andersen |
| Hvis man skal ramme alle fag, hvor der i et vist (mindre) omfang findes udøvelse af tvang og slavelignende tilstande, har Skattevæsnet så ikke et pænt stort problem? |
| |
| 30. jun 11:38 af Anne Jensen |
@Hugin - mærkelig kommentar!
Ifølge dig er andre faggruppers autorisation intet værd - det passer ikke!
Stemplet som luder - øh, er det ikke det, hun/han laver? Stå dog ved det. Hvis man selv synes, at det er odiøst, så er der da noget galt.
Skattebetalende konkurreres ud af markedet? Ja, sort arbejde er der overalt - skal vi så også opgive mht. håndværkere etc? |
| |
| 30. jun 13:48 af Hugin |
#Anne Jensen
Autorisation benyttes for at beskytte kunder mod ukvalificeredes udbud af ydelser; ydelser der kan have en negativ konsekvens for modtageren såfremt de produceres af ukyndige. Eks.vis sikrer en lægelig autorisation at man ikke risikerer at få fjernet sin blindtarm af en automekaniker og en advokat bestalling sikrer at juridiske bistand ikke leveres af kassedamen henne fra Irma.
Ved at trække en autorisationsordning ned over hovedet på sexindustrien opnår kunderne ikke nogen fordele; den eneste effekt bliver at påføre pigerne en masse ekstraudgifter (det koster kassen at overholde alle mulige for kunden ligegyldige formalia), der så igen gør at pigerne prismæssigt ikke kan konkurrere med de piger der vælger at arbejde uden autorisation. En sexydelse, der produceres af en ukyndig har ikke nogen negative konsekvenser for kunden - ud over at det formentlig er en ringere oplevelese.
At du ikke mener ordet "luder" er socialt stigmatiserende (det betyder på jævnt dansk at der ligger en moralsk/etisk afstandstagen/fordømmelse indbygget i ordet) er blot din personlige opfattelse - jeg kan i medierne konstatere at pigerne tilsyneladende foretrækker det værdineutrale "sexarbejder" og jeg kan ikke se hvorfor man ikke skal føje dem i det ønske medmindre man da har en interesse i at opretholde de fordomme om erhvervet som man jo ved eksisterer, netop fordi politikere som Mette Frederiksen fremturer med forbudsønsker,krav om adfærdsregulering, statsbetalt holdningsbearbejdning og hvad har vi?
Ordet "luder" sammen med ordet "prostitueret" er simpelthen ord med en negativ indholdsmæssig balllast, der udpeger de formastelige som mindreværdige, uværdige, moralsk anløbne og - nå ja, ofre på enhver tænkelig måde der skal beskyttes mod sig selv. Derfor kan man ikke anvende ordet uden samtidig at signalere en bestemt holdning (moralsk standpunkt). |
| |
| 30. jun 14:48 af Jan Daniel Andersen |
@Hugin (30. jun 13:48).
Spot on!
Ideen med autorisation er nok den sjoveste af alle de dumme politiske forslag, jeg nogensinde har hørt.
Dog kunne jeg nu godt tænke mig at se hvordan sådan en autorisation skulle tildeles... og ikke mindst af hvem og med hvilke kriterier.
Man kunne således blive Statsautoriseret Luder, for nu at blive i den nedladende jargon ;-).
|
| |
| 30. jun 15:53 af Hugin |
#Jan Daniel Andersen: "Dog kunne jeg nu godt tænke mig at se hvordan sådan en autorisation skulle tildeles... og ikke mindst af hvem og med hvilke kriterier."
Først og fremmest skal man hoste op med en masse penge i gebyrer til den udstedende myndighed..............dernæst skal man selvfølgelig op til en eksamen og dér demonstrere et tilfredsstillende fagligt niveau. Ja, man ser det næsten for sig..............med eksaminator og hele pivtøjet!
|
| |
| 30. jun 19:54 af Jan Daniel Andersen |
@Hugin.
Så kunne det da være det ikke ville være så tosset endda at være offentlig ansat ;-). |
| |
| 30. jun 23:29 af Henrik R Clausen |
"En sexydelse, der produceres af en ukyndig har ikke nogen negative konsekvenser for kunden."
Ehm?
Jeg mener nok, at risikoen for AIDS og andre mindre behagelige sygdomme forøges betydeligt af de ukyndiges arbejde.
En (frivillig) ordning, hvor der bliver ordnede forhold, lægetilsyn etc., ville sikkert være udmærket. |
| |
| 1. jul 00:27 af Hugin |
#Henrik R. Clausen: "Jeg mener nok, at risikoen for AIDS og andre mindre behagelige sygdomme forøges betydeligt af de ukyndiges arbejde."
Forkert, de nævnte sygdomme spredes når man undlader at bruge kondom. Du antager altså at pigerne ikke kan finde ud af at få kunden til at bruge kondom med mindre sundhedsmyndigheder og læger mandsopdækker pigerne og laver lister med formalia der skal overholdes? Det er jo helt ud i hampen, netop fordi det da er pigerne der om nogen har en klar interesse i at beskytte sig mod de sygdomme.
Så vidt jeg er orienteret, så er kondombrug et absolut krav hos det store flertal af pigerne (i hvert fald de der frivilligt sælger sex) og der er derfor ingen grund til at sætte myndigheder og læger i sving med at regulere noget der jo fungerer perfekt.
Der vil formentlig altid være nogle få procent af pigerne, der tilbyder ubeskyttet sex; og det vil der være fordi der er nogle få procent af kunderne, der er villige til at betale en høj tillægspris for netop den ydelse. Det vil autorisationer, smileyordninger og lovbefalede lægetjek ikke ændre en tøddel på.
Antager man at pigerne ikke kan finde ud af at beskytte sig mod sygdomme og/eller gå til lægen med jævne mellemrum, så viser det blot at man ligger under for den fordom at pigerne ikke er "normale mennesker" som du og jeg, men tværtimod nogle hjernedøde og viljeløse dukker der ikke evner at beskytte sig selv mod banale risici.
Ordnede forhold?? Hvad menes der egentlig med det - og tror man ikke at pigerne selv kan finde ud af at vælge de massageklinikker hvor de finder forholdene i orden? Igen, pigerne er altså tænkende væsener og kan selv sige fra og til.
Jeg fatter ikke at nogen kan tro myndighederne (der jo notorisk svigter når det gælder at finde og beskytte eksempelvis børn udsat for overgreb) skulle være bedre til at sørge for "ordnede forhold" end de piger/kvinder, der hver dag vælger at arbejde under de pågældende forhold?
|
| |
| 1. jul 09:26 af Jan Daniel Andersen |
@Hugin.
-"Jeg fatter ikke at nogen kan tro myndighederne..."
Det er desværre en udbredt opfattelse i danmark, at politikere og myndigheder er en slags overmennesker, der ikke begår de samme fejl, som almindeligt dødelige. Bare se på diverse diskussioner om privat vs. offentligt, hvor vesntrefløjen alt for ofte tillægger det offentlige en definitiv god moral og det private en definitiv skidt moral.
Vi er alle mennesker og vi fejler og tilgodeser osselv på andres bekostning; det gælder BÅDE private individer, direktører i private virksomheder OG så sandeligt også politikere. |
| |
| 13. jul 17:11 af Mads Jensen |
@Læns
Sådan er det allerede. Da prostitution blev lovliggjort i 1998, blev der samtidigt lavet krav om jævnlige lægetest og en officielt registrering. Dengang var det dog ikke tilladt som hovederverv og der er siden sket yderligere libralisering.
Der skal dog nævnes af langt de fleste sex-arbejdere stadig arbejder sort og derfor ikke er påvirket af de officielle regler. Der virker jo lige overflødigt pludseligt at skulle tage 25% ekstra for betale moms og derefter så betale 50% i skat, når man alligevel er vant til at udføre et ildeset og ulovligt erhverv. Derudover er bordeller jo også stadig uliglovlige pga af ruferi loven. Kun andelsbodeller hvor de ansatte selv ejer hele virksomheden er tilladte. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|