|
|
| 27. maj 2007 kl 22:30 |
 Print
 Send artikel
|
| |
"Dansk Folkeparti har klart sagt, at de ikke ønsker skattelettelser - ergo er der ingen grund til at diskutere skattelettelser. Derfor sender jeg det signal: Der kommer ikke skattelettelser inden valget."
Sådan siger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen. Men det er løgn. Det er ikke Dansk Folkeparti, der forhindrer skattelettelser - det er Venstre selv, der gør det. Det tør partiet bare ikke sige i en situation, hvor Ny Alliance står parat til at opfange enhver Venstre-vælger, som i modsætning til Troels Lund Poulsen og de fleste af hans partifæller på Christiansborg endnu ikke har ladet sig socialdemokratisere. Derfor er det belejligt for Venstres topfolk i regeringen og deres stikirenddreng i folketingsgruppen at kunne skyde skylden på andre, og Dansk Folkeparti har ikke noget imod at få skylden. Men det gør ikke analysen sand.
Dansk Folkeparti har aldrig nogensinde stemt imod regeringen i en væsentlig politisk afstemning i Folketinget. Selv da regeringen ville justere på efterlønsordningen, gik Dansk Folkeparti med, selvom partiet i måneder og år forud havde sagt, at man under ingen omstændigheder ville pille ved efterlønnen. Det er der to grunde til:
For det første er Dansk Folkeparti enormt glad for den nuværende regering. Det er en regering, der behandler partiet godt, tager det alvorligt og giver det indflydelse. Dansk Folkeparti ville aldrig gøre noget, der kunne bringe denne regerings liv i fare, for alternativet ville være en socialdemokratisk regering og politisk marginalisering af Dansk Folkeparti.
For det andet er der i Dansk Folkepartis gruppe på Christiansborg en del borgerlige medlemmer. Folk som Søren Krarup, Jesper Langballe, Morten Messerschmidt og Colette Brix ville ikke kunne se sig selv i spejlet, hvis de var medvirkende til at forhindre regeringen i at lette skatten. Måske ville enkelte endda kunne bruge det som anledning til at skifte parti.
Derfor: Hvis Venstre står sammen med de Konservative om at kræve af Dansk Folkeparti, at der skal vedtages skattelettelser, så leverer Pia Kjærsgaards flok mandaterne til det. Det er kun statsminister Anders Fogh Rasmussens Venstre, der forhindrer skattelettelser i dette land. Det er værd at huske på i det borgerlige Danmark, næste gang der er folketingsvalg.
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 27. maj 22:35 af Mikael Olai Milhøj |
Helt rigtig analyse, virkelig god.
Specielt med henvisningerne til DFs medlemmer af lidt mere borgerlig karakter. Her har Morten Messerschmidt i hvert fald talt for skattelettelser.
Det er bare sørgeligt, at vi ikke får de skattelettelser. |
| |
| 27. maj 23:29 af G |
Hvornår indser folk at venstre er et parti ude på venstrefløjen...
Helt korrekt analyse. |
| |
| 27. maj 23:49 af Martin |
Rene ord for penge. En fornøjelse at læse, så kan man selv tænke sig til nuancerne:
DF rummer både de gamle "SiD-typer" og de nationalkonservative Krarup-typer, som fra hver deres udgangspunkt væmmes ved lalle-liberalismen, legemliggjort i R.
Mht. til skat og velfærd dominerer SiD-typerne. Jeg tror ikke de nævnte DF'eres holdninger spiller så stor en rolle. Det er "trojkaen", der bestemmer og lægger strategien.
Det virker derimod meget sandsynligt, at hvis Fogh slår i bordet og kræver DF's stemmer, så får han dem også. Måske skal han betale lidt, og det går nok ikke helt så nemt, som lederen antyder. Men alligevel: grundlæggende rigtig analyse.
|
| |
| 28. maj 09:06 af Mårten Hede |
Hvem siger det er borgerlig/liberal politik at give ufinansierede skattelettelser. Statsgælden udgør stadig over 450 mia. kr.
De konservative og Ny Alliance vil give skattelettelser, men vil ikke gennemføre tilsvarende offentlige besparelser. S vil øge de offentlige udgifter - også uden besparelser.
Væk med den enorme offentlige gæld, spar renterne og giv så skattelettelser. Som borgerlig/liberal og med 3 børn stemmer jeg stadig på Venstre
|
| |
| 28. maj 09:42 af G |
Nu er det Venstre der øger de offentlige udgifter mest, i form af deres nye social demokratisering og nu også kvalitetsreform.
Med det overskud vi har på de offentlige finanser (det største i Europa i forhold til BNP), så kræver det ikke at besparelser på offentlige udgifter for at give skatttelettelser, men at vi stopper væksten i det offentlige forbrug.
Jeg så dog helst, at vi begyndte med besparelse og de konservative har altid sagt at efterlønnnen skal væk. Det er dog Venstre og Dansk folkeparti, der blokerer for besparelser.
En skattelettelse i topskatten, vil yderligere i storstil være selvfinansieret, da det vil øge arbejdsudbuddet. Venstre har dog slået fast, at det ikke her skattelettelsen skal ske, til stor ærgelse og forundring hos de Konservative.
Jeg har meget svært at se, hvordan Venstre stadig kan kalde sig et borgeligt parti, for det er i hvertfald ikke borgelig politik de fører. |
| |
| 28. maj 10:34 af Mårten Hede |
"Nu er det Venstre der øger de offentlige udgifter mest". Det er ikke rigtigt. De konservative ministre er jo ikke lige dem, der er kendt for at gennemføre besparelser. Det er jo kun de ministre, der foreslår tiltag, som øger de offentlige udgifter, der får positiv presseomtale. Selv det, der skulle være en borgelig presse, giver ikke de ministre, der sparer på skatteydernes penge, positiv omtale.
De konservative var med i efterlønsforliget, der trods alt var et sridt i den rigtige retning.
Den økonomiske politik, der har medført et fald i den offentlige gæld på ca. 170 mia. kr. siden 2001, er da borgerlig?
|
| |
| 28. maj 10:38 af Bræstrup |
@ Mårten Hede.
Det er altså noget vrøvl. Iflg. Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra December 2006 forventes det offentliges nettogæld i år at være nede på 17 mia. kr. - og til næste år forventes den at blive forvandlet til et nettotilgodehavende på 36 mia. kr. At det offentlige stadig har en bruttogæld på 3-400 mia. skyldes ene og alane, at Thor P. nægter at sælge ud af statens aktiver (SAS, Kbh. Lufthavne, PostDanmark, m.m.m.), sådan som en borgerlig-liberal regering burde. I forhold til det, du taler om, kan man altså sige, at renteudgifterne modsvares af afkastet fra disse aktiver. |
| |
| 28. maj 11:06 af R Larsen |
Jeg så engang en film omhandlende en invation fra en fremmed galakse. Hver gang det blev opdaget at en jordbo faldt i søvn blev hans liv "overtaget" af en fra den fremmede galakse og man kunne så ikke tænke en selvstændig tanke mere, men måtte som en zoombie leve sit liv, og følge de regler og instrukser der blev udstukket fra samfundet.
Jeg nægter at falde i søvn. Jeg nægter at tro på der findes en anden samfundsopbygning end denne omklamrende velfærdsstat. Det kan og skal ikke være meningen at det offentlige skal vokse, men tværtimod skal det være til et absolut minimum, og kun være på et plan som omhandler det mindste det kræver for at Danmark kan kalde sig en stat.
Man skal huske på at hver gang folk råber mere velfærd og bedre kvalitet, råber folket også : Jeg vil have det bedre på bekostning af andres frihed og penge. |
| |
| 28. maj 11:58 af Daniel Korfits |
| Nu har jeg selv en fortid i Dansk Folkeparti, og kan derfor afsløre at langt de fleste her er socialdemokrater. Det er desværre de færreste som har samme borgerlige syn på tingene som Morten. |
| |
| 28. maj 11:58 af |
|
| |
| 28. maj 15:48 af Peter |
Så længe der er en forgældet stat og forgældede kommuner er der ingen grund til at give los. Forgældede private må også spare op (læs afdrage).
Hvad er Danmarks offentlige gæld i dag? |
| |
| 29. maj 01:27 af Mårten Hede |
Det er et faktum at den offentlige gæld udgjorde ca. 620 mia. i 2001, hvor den borgerlige regering tiltrådte. Gælden er siden nedbragt med 170 mia. kr. og udgør nu ca. 450 mia. kr.
Hvis ikke der var denne offentlige gæld ville rentebesparelsen være så stor, at indkomsskatten kunne sænkes med mindst 5%. Det er god borgerlig/liberal politik.
Vær på vagt overfor de "borgerlige", der på bedste Anker Jørgensen-stil vil stoppe nedbringelsen af den offentlige gæld. At give ufinansierede skattelettelser og/eller velfærdsforbedringer er ikke borgerlig politik. |
| |
| 29. maj 08:24 af G |
@ Mårten Hede
Hold kæft, har aldrig læst så meget vrøvl, du har hverken forstået borgelige eller liberal politik.
Dit indlæg er sørgeligt.
Regeringen(Venstre) har bevidst valgt at sætte det offentelige forbrug op. Det er steget mere end under Nyrup. Der skete også flere privatiseringer under Nyrup. Samtidig har man indført et skattestop, så hele velfærdstigning og velfærden bliver gjort afhængig af nivauet i Dansk økonomi, som de sidste år har ligget på et topniveau.
Om det er Borgelig Politik, så er fanme alt borgelig politik.
Så kunne vi efterfølge Hugo Chaves og Cuba og kalde Danmark et borgeligt land.
Dit indlæg giver på ingen måde mening, når Venstre udvider velfærdsstaten og tillader store budgetoverskred i de offentlige budgetter.
Du er jo heller ikke borgelig, men hører hjemme uden på venstrefløjen, men så passer Venstre dig godt.
Det jeg forstår heller ikke hvordan du kan relatere Anker Jørgensen til dette, det virker som du ikke har nogen situationsforståelse.
Det er endvidere redegjort for den offentlige nettogæld i indlægget af Bræstrup. Det holder simpelthen ikke stik det du siger og din måde at debattere på er useriøs, når du ikke tager hele billedet i betragtning. |
| |
| 29. maj 09:45 af @lennart |
Til alle jer som kritiserer vores udemæket stasminister. Spørg jer selv hvem i al verden skulle
ellers lede Danmark ???? Nu snakker vi ikke en eller anden idealtilstand, som mange liberalister drømmer om, men om realiteternes verden !!
Skal det være Helle Thorning, Khadar eller Jelved.
Tror i selv på jeres ønsketænkning ?
"Hvis man ikke kan få den man elsker, må man elske den man får" |
| |
| 29. maj 11:04 af G |
Det er ingen forskel på Helle Thorning og Anders Fogh, de er begge socialdemokrater.
Det ville ikke betyde noget overhovedet. Kan du sige, hvor politikken er forskellig på et eneste område.
Nej, for det er den heller ikke.
I forhold til politiske øjemed, så er der mange politikere jeg hellere så som statsminister end Anders Fogh. For mig er det vigtigst at vi får en borgelig statsminister og det har vi ikke på nuværende tidspunkt. |
| |
| 2. jun 13:45 af Kenneth Rasmussen |
Helt rigtigt.
Jeg stemte ved valget i 2001 på Venstre, Danmarks nysocialdemokratiske parti, og det kunne aldrig falde mig ind, at gøre det igen. Sidste gang fik De Konservative et kryds, da jeg i min daværende naivitet troede på, at det kunne gøre en forskel.
Nu tror jeg ikke mere, men handler.
Jeg har, som mange andre borgerlige, indset, at vi aldrig slipper af med tårnhøj skat og labels som "rigt svin", "asocial" og "egoist" når man som mig syntes, at det er lige i overkanten at der står 70000 på lønsedlen og får 32000 udbetalt (jeg har en del rentefradrag).
Jeg tror jo ikke på, at det nogen sinde ændrer sig, og det ligegyldigt hvad statsministeren hedder. Jeg havde sikkert haft 1000 kroner mindre til overs om måneden, hvis statsministeren fortsat hed Poul Nyrup Rasmussen, men det gør jo ingen forskel.
Det er simpelthen ufatteligt at manden der i starten af halvfemserne skrev "Minimalstaten" har gjort det så dårligt for os, der tjener mange penge - og vel at mærke har gjort en stor indsats for at kunne tjene meget.
Jeg har taget mit ansvar for mit eget liv seriøst, er nu højt-uddannet, læser videre på universitet med støtte fra det firma jeg er ansat i samtidig med, at jeg arbejder fuld tid. Jeg bliver ikke forholdsmæssigt godt nok belønnet for min indsats, da det meste af min løn forsvinder ned i statskassen til den, i Danmark, indiskutabelt gode velfærd som gavner os alle - vel dog undtaget mig og mine ligesindede og ligelønnede, som godt nok ikke for meget ud af anstrengelserne.
Jeg betaler i år det samme i skat som 6-7 kassedamer. Er det rimeligt? Hvorfor skal jeg betale mere end dem?
Tilbage til handlingen: Jeg er i gang med at forlade landet. Først bolig og siden arbejdet også.
Jeg gider ikke, at ende som en gammel bitter mand, så jeg tager konsekvensen, modsat hvad flertallet af velfærdsnarkomanerne gør på noget som helst eget punkt i deres liv, når det er for bare to øre risikabelt at ændre på tingenes trygge tilstand.
Kræve ind og klage sig, det kan velfærdsnarkomanerne finde ud af at gøre i deres trygge skatteyderbetalte ly, men at gøre noget for andre end sig selv -det kniber det stærkt med.
|
| |
| 3. jun 10:20 af G |
Jeg har en evindelig tro på at man kan gøre en forskel i Danmark, men det sker bare ikke ved en stemme på Venstre.
De Konservative og Ny Alliancer, ser helt klart ud som de mest fornuftige alternativer. |
| |
| 3. jun 11:40 af Kenneth Rasmussen |
Til G:
Ha ha ha, du bliver nok klogere med tiden.
Du skal forstå, at der i Danmark er så mange der lever af eller er afhængige af offentlige ydelser, at det faktisk er den gruppe som har magten.
Hver fjerde dansker mellem 18 og 65 er på overførselsindkomst.
Jeg troede også som dig engang, men er blevet klogere ved at indse ovennævnte faktum.
Hvis du er utilfreds med skat og andet så rejs til udlandet som jeg gør.
Forholdene kan umuligt ændres til det gunstige her. |
| |
| 3. jun 12:34 af Leif Knudsen |
Det er pudsigt at se den historiske linie ... eller mangel på samme. Fremskridtspartiets eksistensgrundlag var afskaffelse af indkomstskatten. Dets arvtagere i lige linie taler idag officielt for en forøgelse af indkomstskatten.
Dette bør overbevise enhver om evolutionsteoriens korrekthed. En elefant kan over tid transmogryffes til en mus, hvis omgivelsernes pres betinger det.
Er elefanten uddød? At høre Venstre og Ny Alliance er som at se computeranimerede genskabelser af noget der var engang.
|
| |
| 3. jun 14:27 af Kenneth Rasmussen |
Til Leif Knudsen:
Jeg har opgivet Danmark som bopæl. Det er for dyrt.
Klag endenlig videre.
Eller gør noget ved sagen ved at flytte udenlands.
|
| |
| 4. jun 23:56 af Marianne J |
Vores skattepolitik har et hovedformål: at fremtidssikre vores velfærd.
Det gør vi ved at omfordele beskatningen, så skatten på arbejde sænkes og skatten på mursten gøres retfærdig.
Skatten på arbejde skal ned
Det er imod al sund fornuft, at det, der beskattes mest, er det, der er mest brug for, nemlig arbejde. Nedsætter vi skatten på arbejde medfører det - i modsætning til skattestoppet - ikke forringelser af velfærden. Tværtimod, er nedsættelse af skatten en sikring af fremtidens velfærd.
For sænker vi skatten på arbejde løftes beskæftigelsen så der bliver rum til at ansætte de mennesker, der skal sikre os alle velfærden i fremtiden - flere pædagoger i daginstitutionerne, personale til at hjælpe de ældre, der ikke kan selv og lærer til at uddanne vores børn.
Fra arbejde til mursten
Regeringen smider hvert år mere end 1 mia. kr. ned i skattestoppets sorte hul. Det er penge som går til lettelser af boligskatten til allerede velhavende boligejere. På denne måde skaber skattestoppet mere ulighed ved især at favoriserer de bedst stillede boligejere.
Vi ønsker at fastholde ejendomsværdiskatten, så den stiger med lønudviklingen og med reguleringen af folkepensionen og de andre overførsler. Ved salg kan beskatningen gå op på 1 procent igen.
Defacto vil vi opkræve nøjagtigt det samme beløb i skat som regeringen, men vi vil gøre det på en smartere og mere socialt retfærdig måde.
De bredeste skuldre skal bære
Når skatten på arbejde sættes ned, gælder det for alle, så både dem der tjener meget, og dem der tjener lidt, får noget ud af det.
Personer med lave indkomster opnår en skattelettelse gennem øget person- og beskæftigelsesfradrag. Mens personer med høje indkomst tilskyndes til at gøre en ekstra indsats, idet indkomstgrænsen for topskatten øges.
Ingen stilles således dårligere efter den radikale skattereform. Tværtimod giver vi folk muligheden for selv at vælge, hvordan de vil indrette
Derfor vil vi af med skattestoppet – derfor vil vi have en skattereform.
http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=66254 |
| |
| 5. jun 00:15 af Peter Birch Sørensen |
Målsætninger for arbejdsstyrken kan gennem en stigende beskæftigelse muliggøre en højere vækst i indkomsten pr. indbygger, hvilket vil bidrage til et fortsat højt velstandsniveau i internationalt perspektiv. Samtidig vil højere beskæftigelse skabe et finanspolitisk råderum, der gør det muligt enten at lempe kravene til udgiftsvæksten eller at gennemføre skattelettelser.
Hvis det økonomiske råderum ønskes anvendt til
skattelettelser, vil lempelser af marginalskatten formentlig være det instrument, som vil have størst virkning på det effektive arbejdsudbud. Et større arbejdsudbud som følge af en lavere skat vil yderligere bidrage til det finanspolitiske
råderum.
|
| |
| 5. jun 02:40 af Bent Aarup |
| @Kenneth R. Kan du ikke lige kigge forbi Liberalisterne.dk inden du flytter. Jeg tror og haaber dette nye aegte liberale parti kan give dig et nyt haab for Danmark, som det har gjort for mig. |
| |
| 6. jun 11:46 af Lea |
Kenneth, kunne du løfte sløret for hvor du flytter hen? Du har så ret i at det næsten er til grin at have en høj indtægt i Danmark. Det lønnen ikke stort bedre end så meget andet.
|
| |
| 6. jun 23:04 af |
|
| |
| 15. jun 23:25 af Christian J |
Til Kenneth.
Inden du flytter, så lige gør op med dig selv at du ikke vender tilbage som 70 årig og kræver pension (hvis reglerne også tillader det)
For så kan dit udbrud ikke tages særligt seriøst. Samtidig hvis du vil underbygge det, så kig på hvad du har betalt i skat og hvad du har modtaget (undervisning, sygehus osv) for det lyder til at du ønsker privat betaling af alt. Så har du vel heller ikke et problem med at have betalt for det du har modtaget eller?
mvh
en socialdemokrat, som ikke har noget imod at hjælpe andre. Og ja, jeg arbejder også en del, har arbejdet 63½ denne uge indtil videre og har mindst 8 timer i morgen plus det løse resten af weekenden |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
