Der er gået for meget spin og taktik i borgerlige politikeres udtalelser i den offentlige debat, og det skader udbredelsen af borgerlige synspunkter i samfundet. Det mener de Konservatives skatteordfører Lars Barfoed.
"Vi er blevet fanget mere og mere ind af, at når man diskuterer, hvad der er politisk klogt, så ligger det i luften, at hvis man siger noget, som de fleste vælgere er uenige i, så er det ikke politisk klogt. Diskussionen går ikke på, om den politiske substans er fornuftig, men på om man er uenig med vælgerne. Jeg har selv oplevet at blive kaldt politisk tonedøv, fordi jeg havde ført mig frem med det synpunkt, at efterlønnen skulle afskaffes, og at der skulle indføres en årsindkomstmodel på dagpengeområdet. Det er der jo mange, som er imod, og så siger man, at det er politisk tonedøvt. Der tror jeg nok, at vi alle sammen skal vise noget mere politisk mod til at sige det, vi mener, uanset om befolkningen er enig eller ej," sagde Lars Barfoed i dag, inden han blev afbrudt af højlydte klapsalver under en debat ved lanceringen af antologien "På ret kurs" om Poul Schlüters regeringsperiode.
Socialdemokratisk monopol
Lanceringen fandt sted ved et arrangement på Hotel Kong Frederik i København og var arrangeret af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Da klapsalverne fra de cirka 100 tilstedeværende var forstummet, fortsatte Lars Barfoed:
"For ellers får vi ikke brudt det - havde jeg nær sagt - socialdemokratiske monopol, der efterhånden er på meningsdannelsen i det her samfund, hvor man næsten kun kan sige noget, der er indenfor den socialdemokratiske sfære. Det er lige ved, at det er forbryderisk i nogle kredse at sige, at vi er det samfund i verden, der har de højeste skatter på arbejdsindkomst, og derfor skal skatten sættes ned. Det er jo lige ved, at det er fordækt at sige den slags ting, og det viser altså, hvor meget monopol de har på meningsdannelsen."
Besparelser kan skaffe plads til skattelettelser
Herefter kommenterede Lars Barfoed på den "Århundredets plan" med store skattelettelser, som Schlüter forgæves søgte at skaffe flertal for i 1989.
"Jeg er enig i, at når vi ser på den plan, så er der masser af elementer, vi kunne tage fat i. Jeg tror da bestemt, at det er muligt i det her samfund at finansiere betydelige skattelettelser. Efterlønnen er jo ikke helt afskaffet endnu. Vi har også en børnecheck, som også gives til de mest velstående i det her samfund. Det kunne man jo godt gøre noget ved, samtidig med at man ændrer på skatten for de pågældende mennesker - så er der jo ingen grund til, at de får børnechecken. Der kunne man sagtens spare betydeligt og på en borgerlig måde vise, at vi fokuserer velfærdsydelserne til de svageste i samfundet. Der er ingen, der taler om hele boligmarkedet, altså den sump der er af lejeregulering, boligtilskud o.s.v. Det kunne man også tage fat i. Der er nogen store og væsentlige områder, hvor vi kunne lave besparelser og brugerbetaling," lød det fra Lars Barfoed, inden han igen kastede sig ud i valgkampen.
ole@180grader.dk
|
Print
Send artikel
