|
Statsministeren og andre politikere har afkrævet Ny Alliance svar på, hvordan partiet vil finansiere en skattelettelse, som får indkomstskatten ned på maksimalt 40 procent. Men det er slet ikke så svært, mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.
For det første kommer det slet ikke til at koste de 50 milliarder kroner, som det er blevet påstået af bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det regnestykke forudsætter, at danskerne slet ikke arbejder mere, selvom de får mere ud af det - og det er helt forkert, mener CEPOS.
"Videnskabelige
undersøgelser dokumenterer, at når skatten sænkes på den sidst tjente krone, så
arbejder folk mere - og de arbejder mere effektivt. Dermed kommer der også
flere skattekroner tilbage til statskassen," forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra
CEPOS til Nyhedsavisen.
Nulvækst i det
offentlige
En stigende arbejdslyst kan dog kun finansiere en del af
skattelettelserne, tilføjer han. Resten af pengene kan findes i besparelser
inden for det offentlige. CEPOS foreslår, at man skal fjerne efterlønnen i 2012, begrænse perioden
hvor man kan få dagpenge til et år, samt indføre nulvækst i det offentlige i
de næste syv år.
"Det sidste betyder faktisk ikke noget som helst. Alt det,
danskerne har i dag, vil også have om syv år. Lønnen til lærerne og
sygeplejerskerne vil stige efter samme udviklingstakst som i dag. Der vil
stadig være råd til at købe borde til skolerne og kanyler til hospitalerne. Eneste
forskel er, at man ikke tilfører ekstra ressourcer til det offentlige," siger
Mads Lundby Hansen til Nyhedsavisen.
Ny Alliance vil endnu ikke tage stilling til, hvordan
skattelettelserne skal finansieres. De ønsker, at partiets nu 18.000 medlemmer
skal have mulighed for at påvirke, hvordan partiets konkrete politik skal se
ud.
Danske Bank: Det er nemt
Chefanalytiker Steen Bocian mener, at man meget nemt kan afskaffe top- og mellemskatten over en seks-syv årig periode, og dermed sænke marginalskatten til 43 procent.
"Det er mere et spørgsmål om politik, end det er et spørgsmål om, det er økonomisk muligt," siger Steen Bocian til Ritzau.
Sådan en skattelettelse vil koste statskassen 26 milliarder kroner, men halvdelen er selvfinansierende, fordi lettelsen vil anspore danskerne til at arbejde mere. Dermed er den reelle udgift på 13 milliarder kroner. Ophæves nominalprincippet i skattestoppet, så boligskatter og afgifter stiger i takt med inflationen, vil det kunne finansiere skattesænkningen, påpeger Steen Bocian.
|
Print
Send artikel
