I en hvervekampagne, som skal få mænd til at bakke op om forbud mod købesex, hævder Dansk Kvindesamfund, at prostitution nærmest er at sammenligne med slaveri.
"Dansk Kvindesamfund mener ikke, at vi i et liberalt samfund, hvor vi hylder den enkeltes personlige ansvar og frihed, kan tillade køb af et andet menneske," skriver den feministiske organisation i en mail til mændene.
Hvad mener I med det? "Køb af et andet menneske"?
"Hvad vi mener med køb af et andet menneske?" siger Hanne Helth, der er talskvinde for Dansk Kvindesamfunds kampagne "Tag stilling, mand!", til 180Grader.dk.
Ja, det er vel ikke helt åbenlyst, at man "køber et andet menneske", når man går til prostitueret - man køber vel en tjenesteydelse, så hvorfor skriver I det på den måde?
"Når vi skriver 'køb af et andet menneske', så mener vi, at man køber en seksuel ydelse hos en prostitueret. I visse tilfælde er der faktisk også tale om, at man køber et andet menneske, når det er hos en handlet kvinde."
Men når man køber sig til en klipning nede hos frisøren, så køber man ikke frisøren, vel? Man køber ikke et andet menneske, når man får sit hår klippet, vel?
Så hvorfor bruger I den formulering om sexkøb?
"Fordi en sexkøber køber sig retten til i princippet at gøre ved en kvinde, hvad han vil i den periode, hvor han lejer hende til at have sex med."
Nu er jeg ikke ekspert på området, men det er vel ikke det, der sker. Man køber vel en veldefineret ydelse hos den prostituerede - fransk, spansk, dansk o.s.v. Er det anderledes, end når man køber en klipning hos en frisør eller rengøring af sit hus hos en rengøringsdame?
"Jeg mener ikke, at man kan sammenligne det at købe sex hos en prostitueret med at købe en klipning hos en frisør. Der er en væsentlig forskel."
Hvorfor er der det?
"Fordi prostitution drejer sig om langt mere, end at manden køber en seksuel tilfredsstillelse. Man køber jo adgang til et andet menneskes krop og ikke bare en klipning eller pudsning af et par sko. Nogle af de kvinder, som skal lægge krop til prostitutionsakten, oplever alvorlige fysiske og psykiske skadevirkninger af det, og det er lige netop, fordi det ikke kun er en udveksling af en ydelse, som er slut, efter at udvekslingen er overstået."
Når I skriver, at man "køber et andet menneske", er det så ikke bare for at bruge et sprog, der lyder dramatisk, selvom det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden?
"Det er jeg ikke enig med dig i."
Men man køber vel ikke mere et andet menneske, når man køber et handjob hos den prostituerede, end når man køber en klipning hos frisøren?
"Jo, det er det, jeg lige har forklaret dig, at man gør. Fordi her er tale om et helt menneske med både følelser og fysik. Derfor kan man ikke sammenligne det at købe sex hos et andet menneske med en hvilken som helst vare eller tjenesteydelse. Der er både fysiske og psykiske skadevirkninger inden for prostitution, som gør, at man anser det for at være et socialt problem - noget to socialministre i rad er enige med os i - og ikke bare et arbejde som alle andre."
Når I skriver, at det handler om, hvad vi kan gøre i "et liberalt samfund, hvor vi hylder den enkeltes personlige ansvar og frihed", bør vi så ikke også hylde den prostitueredes personlige ansvar og frihed? Hun har jo friheden til at sige nej.
"Vores kampagne retter sig ikke imod at forbyde prostituerede, den retter sig imod at forbyde sexkøb, fordi vi mener, at mænd skal tage et ansvar. I en liberal tankegang taler man om frihed under ansvar, og hvis man vil tage det ansvar alvorligt, så mener vi, at man bør se på, at sexkøbere har et ansvar, fordi det netop er skadeligt for nogen af de mennesker, der skal sælge sex. Oven i det kommer, at omkring halvdelen af de kvinder, som er i den danske sexindsustri i dag, kommer fra udlandet, og en del af dem er handlede hertil."
Men I vil jo også forbyde køb af sex hos danske kvinder, hvor vi ikke har hørt historier om menneskehandel, vel?
"Ja, for vi kan sige om prostitution, at uanset hvordan du kommer ind i det, og uanset om du på et tidspunkt har truffet et valg om det, så er det faktisk de samme skadevirkninger, du bliver ramt af, hvis du bliver ramt af skadevirkninger efterfølgende. Så er der ingen forskel på, om du på et tidspunkt havde det godt med at prostituere dig, eller om du ikke havde det godt. Der er meget store risisci forbundet med det at prostituere sig."
Der er risiko forbundet med de fleste stillinger på arbejdsmarkedet. Sidder man f.eks. ved kassen i et supermarked i mange år risikerer man dårlige skuldre. Er det ikke op til den enkelte selv at vurdere, om han eller hun finder det værd at løbe den risiko? Hvorfor skal I bestemme over den prostituerede, at hun ikke må få kunder?
"Fordi det er dokumenteret igennem en lang årrække, at der er alvorlige psykiske og fysiske skadevirkninger af prostitution ..."
Der kan
være det, ikke?
"Ja, der
kan være det, og det kan ikke sammenlignes med at få en tennisalbue ved at sidde ved kassen i Netto. Det ville være at negligere de alvorlige traumer, som kvinder kan blive påført i prostitution."
Andre mennesker kan få stress eller en fysisk arbejdsskade på arbejdet, men derfor skal vi vel ikke forbyde al arbejde?
"Vi anser ikke prostitution for at være et arbejde," siger Hanne Helth.
ole@180grader.dk
|
Print
Send artikel
