Det offentlige forbrug er vokset med 35 milliarder under statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det viser Finansministeriets budgetredegørelse, som udkom
fredag, skriver Ritzau.
Det giver finansminister Thor Pedersen (V) anledning til - stolt - at afvise, at den
borgerligt-liberale regering har skåret i de offentlige udgifter, sådan som forskellige venstrefløjsorganisationer tidligere har påstået.
"Stigningen er først og fremmest sket inden for den
borgernære service på sundheds-, undervisnings- og socialområdet. Det er på den
baggrund ganske ubegribeligt og mod bedre vidende, at nogen fortsat taler om
nedskæringer. Det bliver ikke mere korrekt af at blive gentaget i det
uendelige. Tallene taler for sig selv: Denne regering har markant øget
danskernes velfærd," siger han.
mkr
|