I 2006 bad Red Barnet den svenske forsker Pernilla
Ouis om at undersøge fænomenet æresrelateret vold i Mellemøsten. Men
Red Barnet valgte at slette flere passager i rapporten med den begrundelse, at
grundlaget for undersøgelsen var for tyndt. Årsagen er alene censur og berøringsangst, siger
Pernilla Ouis.
Pernilla Ouis er selv muslim og siger, at hun ikke har nogen interesse i at kaste smuds på muslimer, men at man også må kunne
kritisere religionen, kulturen og Mellemøsten. Red Barnet derimod mener, at Ouis
peger fingre af hele Mellemøsten. Det beretter TV2/Lorry.
"Jeg beskylder ingen, men jeg fortæller, at
der findes visse strukturer i religionen og kulturen, der gør det svært," siger
Ouis til TV2/Lorry med henvisning til den strenge mellemøstlige sexmoral.
Ifølge Red Barnet, fordømmer Pernilla Ouis hele Mellemøsten, fordi hun sammenkæder kulturelle årsager med æresvolden på baggrund af et utilstrækkeligt grundlag. Det siger
Sanna Johnson fra Red Barnet i Mellemøsten.
"At hele Mellemøsten står for, at man har
ret til sex med børn under 18 år osv., men det er ikke holdningen hos alle i
Mellemøsten," siger hun.
Pernilla Ouis fik til opgave at undersøge
æresrelateret vold, ægteskaber og sexudnyttelsen af piger i Libanon,
Palæstina og Yemen. 400 piger er blevet interviewet.
"Vi har haft enkelte livshistorier med
piger, som har været udsat for seksuelle overgreb, tidlige ægteskaber eller
æresvold. Og vi har samlet disse livshistorier i hvert enkelt land. Både
muslimer og kristne," forklarer Pernilla Ouis.
Men det datagrundlag er alt for lille, mener
Red Barnet.
"Man kan ikke basere sig på udtalelser fra
et sted mellem 300-450 børn og sige, at dette er en absolut gyldighed for en
område der dækker mere end 200 millioner mennesker," siger Sanna Johnson.
Seksuel
udnyttelse almindelig
I Pernilla Ouis rapport er alt, som forklarer årsagerne til
æresvold, censureret. Men ifølge Ouis hænger æresvold, seksuel udnyttelse og
for tidlige ægteskaber sammen.
"Seksuel udnyttelse kan lede til æresvold, men det kan også
lede til tidligere ægteskaber, som kan ses som seksuel udnyttelse, da det er
meget små piger, vi taler om," siger hun og fortsætter: "Udfordringen for Mellemøsten
er, at deres seksuelle selvbillede trues, når vi siger, at seksuel udnyttelse er
ganske almindeligt. Vi siger, at deres æresnorm ikke nødvendigvis gavner
pigerne, men tværtimod gør det værre," forklarer Ouis til TV2/Lorry og fortsætter:
"Jeg tror, at det er udtryk for den misforståede velvilje, som så ofte er hos
os svenskere, når vi tror, at folk ikke kan håndtere konflikter eller kritik. Vi
sammenstiller kritik med en krænkelse, men det er ikke det samme. Og jeg mener,
at skal man behandle alle mennesker ens, så skal man kritisere dem på en
ligeværdig facon."
thomas@180grader.dk
|