Færre medlemmer af HK har noget imod, at deres medlemskontingent bliver brugt til at støtte Socialdemokraterne, lyder det glædesstrålende fra HK-formand Kim Simonsen på forbundet hjemmeside. Men det er en sandhed med så store modifikationer, at det nærmest må betegnes som en løgn, viser en beregning, som dansk-politik.dk har foretaget.
For godt nok er der 1.300 færre i medlemskaren, som har frameldt sig partistøtten fra 2006 til 2007. Men det skal ses i lyset af, at der i det hele taget er 16.000 færre medlemmer. Udregner man andelen af medlemmer, som ikke vil have deres kontingent brugt på partistøtte, så er den faktisk marginalt stigende: 8,90 procent i 2007 mod 8.86 procent i 2006, skriver dansk-politik.dk.
Alligevel glæder HK-formand Kim Simonsen sig i artiklen over den større beredvillighed hos medlemmerne til at støtte Socialdemokraterne økonomisk:
"Måske hænger faldet i antal frameldinger sammen med, at der ikke er så
meget at skælde Socialdemokraterne ud for lige nu. Flere og flere går
måske og spekulerer over, hvor den borgerlige side af Folketinget får
deres penge fra. De kommer jo også et sted fra - erhvervslivet. Måske
synes man ligefrem, at det er ok, at venstre side af tinget også skal
støttes. Vi har i hvert fald ikke holdt de seneste politiske projekter
hemmelige," siger han.
ole@180grader.dk
|