Af Per Andreasen
Kvinden ligger med spredte ben på briksen i et øjeblik, mens fertilitetslægen sprøjter sæden fra en anonym mand op i hende.
For denne kortvarige procedure betaler den inseminerede kvinde knap 5000 kroner, men for det offentlige kan den kunstige befrugtning blive en hel del dyrere.
Når barnet kommer til verden, er familien berettiget til det særlige børnetilskud på 11.300 kroner om året skattefrit, som ellers var tiltænkt kvinder, som ved et "uheld" blev enlige mødre. Det svarer i de 18 år, som beløbet udbetales i, til godt 200.000 kroner, som andre familier ikke får. Og det gælder uanset om barnets moder er alene eller faktisk har en partner, der udfylder rollen som forsørger.
Tilskuddet ender derfor som en bonus for nogle familier i stedet for en tiltrængt hjælp.
Forældet lovgivning
På grund af en udvikling, politikerne ikke havde forudset, da de udformede loven, dækker tilskuddet i dag en langt bredere skare end det oprindeligt var meningen.
"Man lavede det i sin tid for kvinder, der var kommet galt afsted. Det er ikke tilfældet, når man bliver kunstigt befrugtet. Så kan det ikke komme bag på nogen, at man ikke kender faderen," siger Rene Christensen, familieordfører for Dansk Folkeparti.
Han ser gerne, at loven revideres, så tilskuddet udelukkende går til de små familier, det oprindeligt var møntet på.
"Jeg synes, vi skal bruge pengene på dem, der har behov for det, og hvis den enlige mor tjener en million om året, så har hun jo ikke behov for det tilskud," siger Rene Christensen.
Flere bliver inseminerede
Siden loven trådte i kraft i 1987, er insemination med donorsæd blevet stadig mere almindeligt. Fra 2001 til 2007 blev antallet af børn af anonyme sæddonorer mere end fordoblet.
I januar 2007 blev det lovligt for enlige kvinder og lesbiske par at blive inseminerede på offentlige fertilitetsklinikker. Dette er en af grundene til væksten i antallet af inseminerede.
Fra 2006 til 2007 er der således sket en stigning på 1844 inseminationer, hvilket svarer til godt 29 procent.
Hullet i loven giver mulighed for, at ikke kun ressourcestærke enlige mødre, men også par kan få det særlige børnetilskud.
Hvis et par ikke er et par på papiret, kan de vente med at blive det, til efter kvinden er blevet befrugtet med donorsæd på lige fod med de enlige kvinder. Efterfølgende kan parret modtage det særlige børnetilskud, selv hvis de vælger at gifte sig.
Hvis parret tjener over et vist beløb om året, trækkes der 10% fra tilskuddet, men det særlige tilskud kan udelukkende frakendes hvis den insemineredes partner adopterer donorbarnet.
Karrieremødre
Selvom det umiddelbart er inseminerede par, der ser ud til at have mindst behov for det særlige børnetilskud, har den typiske inseminerede enlige kvinde også sjældent behov for det.
"De er veluddannede og har gode menneskelige ressourcer. Det er de kvinder, som har overskud til at forsørge et barn, der vælger at tage graviditeten alene," siger Ursula Benthin-Ley, fertilitetslæge og indehaver af klinikken Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg.
Stadig flere enlige karrierekvinder vælger at blive kunstigt befrugtede for at blive mødre, mens deres biologiske ure stadig tikker. Manden kan altid komme senere.
For disse kvinder er det sjældent nødvendigt med kompensation for den fraværende fader. Selvom der på længere sigt kan opstå et behov for en mand i hjemmet, savnes han ikke økonomisk.
Håber på glemsel
SF stillede i april måned i år 13 spørgsmål til velfærdsministeren om det særlige børnetilskud. Anledningen var, at enlige adoptanter ikke kan få tilskuddet.
Det ser SF gerne ændret, fordi de enlige adoptanter, ifølge SF, kunne have behov for det særlige børnetilskud.
"Adopterede børn er ofte mere udsatte, og derfor vil vi gerne sørge for, at deres familier har midlerne til at klare det," siger Karina Lorentzen, familieordfører for SF.
Resultatet blev imidlertid et andet end forslagsstillerne havde ventet.
Det var ikke muligt at få en kommentar til sagen fra velfærdsminister Karen Jespersen (V), men ifølge hendes svar på spørgsmålene fra SF, ønsker hun at ligestille familierne ved at fjerne tilskuddet fra de modtagere, der reelt set ikke har behov for det.
"Når en enlig kvinde bliver gravid efter kunstig befrugtning, må man gå ud fra, at der er tale om en velovervejet beslutning. Pågældende må således have vurderet, at både de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at forsørge barnet er til stede," svarede Karen Jespersen på et af spørgsmålene fra SF.
Det fik SF til at stikke halen mellem benene.
"Når der er to forældre, skal de ikke have et særligt tilskud, men vi håber faktisk at forslaget bliver glemt, for vi vil ikke have, at de kunstigt befrugtede stilles ringere," siger Karina Lorentzen.
Selvom SF gruer for resultaterne for de enlige mødre, når velfærdsminister Karen Jespersen vender tilbage med en løsningsmodel til efteråret, kan de godt gå med til, at det særlige børnetilskud fremover kun skal tilfalde de nødlidende.
"Vi kan sagtens forestille os en indkomstafhængig udbetaling. Det er ægte SF-politik," siger Karina Lorentzen.
redaktionen@180grader.dk
|
Print
Send artikel
