|
|
| 15. apr 2008 kl 14:31 |
Print
Send artikel
|
| Ny udlændingeskat får vellønnede danskere til at bosætte sig andre steder end London, vurderer eksperter.
|
Læs også: "Danmark er bare et rigtigt, rigtigt kedeligt sted at være, hvis man er afhængig af dygtige folk"
|
| |
Vellønnede danskeres forkærlighed for at bosætte sig i London p.g.a. Storbritaniens lempelige beskatning af udlændinge kan meget vel blegne nu, for landets Labour-regeringen har vedtaget en ny skattelov, som særligt rammer udlændinge, skriver business.dk.
Fremover skal udlændingene oplyse deres udenlandske indtægter til de britiske myndigheder, og de skal betale skat af pengene, også selv om de måske beskattes af indtægten i et andet land. I stedet for at betale skat af indkomsten kan de betale et fast årligt beløb på 30.000 pund, eller tæt ved 300.000 kroner.
Betales det faste beløb på 30.000 pund om året ikke, vil de blive beskattet af deres udenlandske indtægter på samme måde, som briterne selv bliver beskattet, det vil sige med op til 40 procent.
Advokat og formand for det dansk-engelske handelskammer Per Troen vurderer, at de nye regler vil få velhavende udlændinge til at forlade London og søge andre steder i Europa at bosætte sig.
"Den første gruppe er de meget velhavende, der har så mange penge og så store formuer, at vi ikke engang drømmer om det. De ser de nye skatteregler som et brud på den tillid, der ellers er bygget op gennem mange år, og som har sikret dem en lav skat. Mister det globale samfund troen på, at de kan regne med England som et skattely, bliver de væk. De vil så i stedet flytte til Schweiz, Monaco, Luxembourg eller Dubai," siger Per Troen ifølge business.dk.
Skatterådgiver hos Ernst og Young Per Lundbæk Christensen mener dog ikke, at de nye regler vil betyde noget for velhavere med store tocifrede millionformuer.
"Men for folk med mere normale indkomster og formuer fra udlandet kan de nye regler godt være ubehagelige. Så visse danskere og andre udlændinge vil givet søge væk fra England. Det er noget vi allerede hører om. De kommer ikke hjem til Danmark, men flytte andre steder hen. Det kunne eksempelvis være til Schweiz eller andre steder hvor skatten er lav," siger Per Lundbæk Christensen.
ole@180grader.dk
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 15. apr 17:03 af Afskaf rentefradragsretten |
Når det ikke er de rigtigt rige, men kun mellemvaren, så smutter de næppe till Monaco da de ikke har råd til det.
Overskriften er derfor vildledende. |
| |
| 15. apr 19:39 af RasmusE |
| Alle de lande, der nævnes, burde jo i grunden få vreden op i enhver liberalist. Her er der tale om lande, der i udpræget grad lever af at snylte på andre landes foretagsomhed, i stedet for at frembringe noget som helst selv. |
| |
| 15. apr 20:25 af Michael Kastberg |
| Hvis den danske brandbeskatning virkelig er et udtryk for "foretagsomhed" (ROFL), så vil jeg gerne bede regeringen foretage sig lidt mindre :) |
| |
| 15. apr 20:26 af Kjeld Flarup |
| Statlig tåbelighed kender da ingen grænser. Det kommer til at koste britterne dyrt. |
| |
| 16. apr 01:50 af KB |
Det ser umiddelbart ud til at betyde at hvis jeg flytter til London 1/7, så beskattes jeg af min indkomst for årets første 6 måneder (i DK). Det har jeg ikke råd til... Loven må også betyde, at forretningsfolk som driver udenlandsk virksomhed ganske enkelt ikke har råd til at bo i England qua kravet om dobbeltbeskatning.
Jeg var i Singapore søndag og mandag, her er et land som har forstået hvad globalisering handler om. Nemlig at gøre det nemt og økonomisk attraktivt at drive virksomhed. Singapore sprudler af foretagsomhed med driftige forretningsfolk, nybyggeri overalt, containerskibe ligger i kø i verdens travleste havn. (Læste også en Singapore-avis med reklame fra Saxo Bank på side 2, Lars og Lars rykker!!) Om 10 år er de europæiske overhalet indenom af Asiens fremstormende økonomier. Vestens storhedstid er forbi, druknet i selvfed, misundelseskultur. |
| |
| 16. apr 12:00 af Jimmi Kristensen |
Ja, de vil hurtigt opdage konsekvenserne. De vil næppe komme til at mangle koncernsdirektører, men alle de andre ledere, eksperter og velklassificerede folk en virksomhed har brug for, vil ikke være så interesserede i London, det er jo heller ikke helt billigt at bo der.
Men, for nogle er der vel mulighed for at flytte til Irland, der jo også har en lav selskabsskat. |
| |
| 16. apr 17:35 af Christian Olesen |
Lad dem endelig ta afsted, så er vi fri for de fjolser!
Hvis det er deres livsindhold, så welbekomme! |
| |
| 16. apr 21:15 af Philip Fortuna |
| Woohoo Dubai!! |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|