|
|
| 30. mar 2008 kl 10:10 |
Print
Send artikel
|
| Med Anders Samuelsen som ny politisk ordfører er banen kridtet op for Ny Alliance: Der skal kapres liberale stemmer.
|
Læs også: Samuelsen kritiserer Venstre: Partiet har svigtet liberale idéer
|
| |
Efter at regeringen har afvist af fortsætte forhandlingerne med Ny Alliance om aktivering af de afviste asylansøgere, forsøger Ny Alliance at genrejse sig selv med endnu en alliance: Khaders demokrati og integration og Samuelsens reformer. Det skriver Berlingske Tidende.
"Det er vigtigt, at det står piskeklart, at det her parti er begge dele," forklarer Samuelsen til Berlingske Tidende. Der med et fald i medlemmer fra 12.000 til 1.400 og den ene menigsmåling efter den anden, der dømmer Ny Alliance ude af Folketinget må erkende, at enten er budskabet ikke nået ud, eller også er et budskab, der ikke er salgbart i dagens Danmark.
"Det er meget vigtigt, at vi får sendt det signal til de vælgere, som er
kommet til at tro, at det eneste det her parti går ud på, det er
afviste asylansøgere," siger han fastslår, at sådan er det ikke længere. Samuelsen går nu efter de mange utilfredse venstrevælgere.
Nok er nok er ikke nok
"Det var en falsk analyse at tro, at kun flygtninge flyttede stemmer. På
et tidspunkt havde vi fat i hver fjerde-femte af Venstres vælgere. Og
de flyttede sig ikke på grund af "nok er nok". Det var fordi vi så
positivt på globalisering og reformer. Vi havde ikke på noget tidspunkt
fat i Gitte Seebergs konservative vælgere. Det skulle vi have haft,
hvis det var "nok er nok", der trak. Kig på analyser af, hvor stor en
opbakning Venstres Søren Pind fik, da han havde sine liberale teser.
Det var enormt, og vi kan gøre det endnu bedre med klare
social-liberale teser," siger han.
Han erkender, at der har været en brist i kommunikationen, at budskaberne ikke er kommet klart nok i gennem. Nu forsøger han sig med enklere og klarere budskaber, som f.eks:
- Når der opstår råderum i økonomien, skal halvdelen blive i borgernes lommer.
- Foghs vækst i den offentlige sektor må halveres fra den nuværende ene procent til en halv.
- Det skal være tilladt at åbne private plejehjem, hvor de ældre selv
betaler 10-20 procent for opholdet og for al den brune sovs, de må
ønske.
Og han fortsætter:
"Tag en privat læge, der kan parkere sin bil i opvarmet kælder og få
klap på skulderen, når han gør det godt og får mere i løn. I det
offentlige kan han sætte sig ind på et dårligt kontor, og begynder han
at lave en ekstra indsats, så er der ballade. Vi er ligeglade med, om
det er offentligt eller privat. Vi skal bare have noget for vores
penge, det andet er en gammel diskussion fra halvfjerdserne," siger han.
Stivnet i socialdemokratisme
For Samuelsen er der lys for enden af tunnelen, han ser en fremtid for Ny Alliance, i et Folketing der er "stivnet i socialdemokratisme":
"Er der nogen andre, der har bud på, hvordan de kan redde sundhedsvæsnet
eller få rettet op på skoler, der ligner lort! Eller sørge for at det
igen bliver attraktivt at være lærer ved at skaffe penge til en højere
løn? Hallo, vi har et sundhedssystem, hvor kun portugiserne er ringere.
Vi har 1.000.000 danskere på overførselsindkomst. Af dem er 200.000 på
efterløn. Vores infrastruktur halter. Top- og mellemskat forhindrer
almindelige danskere i at arbejde sig rige. Det er unfair. 40 procent
rammes af »rigsmandsskatten«, men der er ikke 40 procent af os, der bor
på Strandvejen med udsigt over Øresund. Og om få år mangler flere
hundrede tusinde danskere en læge, fordi der ikke er nok! Integrationen
virker ikke! Man bygger mere og mere bureaukrati ind i den offentlige
sektor," siger han.
Og med reformivrigheden håber han på, at kunne appellere til de borgerlige vælgere ved næste valg.
"Nu kommer vi med et bud til de borgerlige vælgere, og hvis de fortsat
vil være nogle tøsedrenge som i valgkampen, så må de selv om det. Så er
de selv skyld i, at skatten ikke kommer ned," siger han til Berlingske Tidende.
thomas@180grader.dk
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 30. mar 11:12 af Simon |
| Lad os se det, før vi tror det. Erfaringerne med projektet har jo hidtil slået ret meget fejl. |
| |
| 30. mar 11:18 af Ulrik |
| Meget interessante tanker for en frustreret liberal som fx jeg. Hvis NA lod Samuelsen stå i spidsen og være partiets frontmand, så var mulighederne store. Khader var/er tydeligvis ikke opgaven voksen. |
| |
| 30. mar 11:33 af Jimmi Kristensen |
ja, det kræver da klart et formandsskifte, ellers er der da ingen der vil tro på det.
Men den smule virker uambitiøst, der er jo allerede råderum, og hvis vi afskaffede efterlønnen, kunne både top, mellem og bruttoskat afskaffes uden problemer.
Næh Liberalisterne har væsentligt mere format, de mangler så i modsætning til NA et par kendisser, men til gengæld har de den rigtige politik.... |
| |
| 30. mar 11:38 af Ulla Lauridsen |
Det var eddermame også på tide. Jeg blev ekstremt begejstret da NA blev dannet, netop fordi jeg betragtede det som en given ting at Khader og Samuelsen ville tilbage til old-school social-liberal politik - den politik, det radikale venstre havde forladt til fordel for stadig større vilje til detailstyring af folks privatliv.
Og så kom deres program - med krav om solfangere på alle nybyggede huse. SUK. Jeg gik ud fra at det var hvad Lars Kolind havde fået for sine penge.
Men nok om det.
Dansk politik skriger på en liberal stemme og liberale reformer, og der er INTET der tyder på at Liberalisterne snart får fingeren ud af næsen og gør noget ved det, så hvis det ikke lige var fordi NA nu ligger åben for berettigede anklager om designerpolitik, er det her en vinderstrategi. |
| |
| 30. mar 11:45 af Svend P |
Var det ikke en ide at få Søren Pind som rorgænger for NA? ;-)
DET kunne være godt! |
| |
| 30. mar 11:54 af Dorte |
Lars Kolind og Jørgen Poulsen er stadigvæk en del af Ny Alliance, er de ikke?
I så fald... |
| |
| 30. mar 12:00 af Bo Nake |
| På et tidligt tidspunkt kunne man tro, at der var noget i NA. Men jo mere desperate de udtaler sig om produktudvikling, står det pisseklart, at det parti er inderligt overflødigt. Nogle læger kalder den slags "protraheret selvmord." |
| |
| 30. mar 12:14 af Kjeld Flarup |
| Ny Alliance burde tage fat i Liberalisterne og få lidt hjælp der. NA har opstillingsretten. Liberalisterne visionerne. |
| |
| 30. mar 12:30 af Mark Seemann |
Det var da gårsdagens gode nyhed! Det er da sandt at de udmeldinger der kom i går godt kunne være mere liberale, men det er da stadig noget af det mest liberale, man længe har hørt ET MEDLEM AF FOLKETINGET udtale, så vær nu lidt positive. Man skal jo starte et sted :)
Nu er der jo nok længe til næste valg, så der bliver vel god tid til at se NA an. |
| |
| 30. mar 12:43 af Skovgaard |
"Nu kommer vi med et bud til de borgerlige vælgere, og hvis de fortsat vil være nogle tøsedrenge som i valgkampen, så må de selv om det. "
Hvad snakker manden om!??? De borgerlige stemte ikke på dem fordi at de var røde. Det har intet med at være tøsedreng at gøre. Det er deres egen venstreorienterede slingrekurs der er skyld i deres resultater. |
| |
| 30. mar 12:57 af Jesper R |
Et skridt i den rigtige retning. Så skal vi bare have Khader væk fra formandsposten.
Som Kjeld rigtigt skriver, så ville et samarbejde imellem Liberalisterne og NA være formidabelt. |
| |
| 30. mar 13:53 af F. Madsen |
Til alle frittænkende mennesker vil jeg anbefale at de stifter bekendskab med Christopher Arzrounis "Helt utænkeligt".
|
| |
| 30. mar 13:56 af Jacob |
Ny Alliance skød sig selv gevaldigt i foden ved at fokusere så kraftigt på indvandrerpolitik som de gjorde. Jeg tror, at mange borgerlige, inklusive mig selv, sådan set var ligeglad med flygtninge/indvandrerpolitikken fordi den bliver ført ok nu, men blev interesseret i Ny Alliance netop på grund af deres skattepolitik og reformiver.
At de så satte Khader i spidsen var så at skyde sig selv i den anden fod... Samuelsen skulle klart have været formand fra starten. Han er kvik, og han kender til partiets skattepolitik.
Hvis de lagde vægt på den økonomiske politik ville de kunne kapre mange utilfredse borgerlige. Vi sidder jo fast med tre socialdemokratiske partier: VKO. |
| |
| 30. mar 14:16 af |
"Hvad snakker manden om!??? De borgerlige stemte ikke på dem fordi at de var røde."
Hvilket VK ikke er?.
[quote]Det har intet med at være tøsedreng at gøre. Det er deres egen venstreorienterede slingrekurs der er skyld i deres resultater.[/quote]
Hvad er det for en slingerkurs?. At de insisterede på indrømmelser, for at stille deres mandater til rådighed?. Det er da ren strategi. |
| |
| 30. mar 14:38 af Jan Daniel Andersen |
NA+Liberalisterne. Det ville være en dejlig cocktail af liberale ideer. Det er langt fra nok, til min smag, men som Mark Seeman siger er det da et godt sted at starte.
Hvis vi kan liberalisere den danske politk, kan man jo håbe på at den venstreorienterede skræmme kampagne imod liberalisme, ville bliver afsløret for hvad den var. Og så ville der være grobund for endnu mere liberal politik. Der er måske håb for en fremtid i DK. |
| |
| 30. mar 15:19 af Rasmus J. |
Jeg tror de fleste af os liberale er blevet brandt af så mange gange før, at vi ikke rigtig tror på endnu en politiker, som invitere os på date (er jeg den eneste med deja-vu?)
Men hvis Hr. Samuelsen vil kraftig nedtone det "sociale" i hans socialliberalisme (der er rigelig i folketinget som dækker det område), love han smider hans lille sortebog med nummere til socialisterne ud, og ellers giver retorisk modstand til de 170+ socialister og socialdemokrat som sidder i Folketinget, så kan det måske være vi mødes i stemmeboksen næste gang... |
| |
| 30. mar 16:14 af AB |
| "Social-liberale teser" ... hmmm... "social" betyder næsten altid noget "social-istisk" ... så jeg foretrækker stadig "Liberalisterne" indtil vi får et markeds-anarkistisk parti, som vil ægte frihed UDEN omfordelings-tvang ... |
| |
| 30. mar 17:20 af Astrid |
| Det er lige før, at man får medlidenhed med de liberale... |
| |
| 30. mar 17:49 af NH |
For liberalister, der ønsker at stemme, kan der da set i lyset af Samuelsens soleklare udmeldning kun være ét parti at stemme på ved næste valg: Ny Alliance.
Jeg tvivler på, at partiet Liberalisterne får tilstrækkeligt med underskrifter til at blive opstillet, og i øvrigt er de heller ikke nogen måde renlivede liberalister. Se blot deres ynkelige udlændingepolitik. Liberalisme betyder ubetinget fri bevægelighed over grænserne. Ikke blot af varer, tjenesteydelser og kapital, men også af mennesker. Det har partiet Liberalisterne desværre ikke fattet. |
| |
| 30. mar 18:13 af Peter Bjørn Perlsø |
Hahahah... er det same NA som før valgkampen komplet afviste at være potentialt hjemsted for "ultraliberale"?
Anders Samuelsen - fald død om. |
| |
| 30. mar 18:21 af KS |
| @NH: Fri bevægelighed for mennesker ville være det rene selvmord lige nu, det kræver et meget mere liberalt samfund før det er realistisk. |
| |
| 30. mar 18:34 af Anders |
| Hvis Samuelsen er så liberal, hvorfor har han så været medlem af De Radikale i så lang tid? |
| |
| 30. mar 19:46 af NH |
@Perlsø: Ja, det er samme NA. Troede du virkelig, at der var to? Eller er du bare dårlig til at være ironisk? Som man tydeligt ser det hos Venstre, er et politisk standpunkt kun gældende, til man tager et nyt. Det gælder også hos NA, men i denne sammenhæng med positivt fortegn.
@KS: Selvmord for hvem? For de dovne og åndsformørkede DFere, der er bange for, at mere hårdtarbejdende og kvikkere udlændinge tager deres job? Eller for skabsracister, der bruger alle mulige syge undskyldninger for at forhindre menneskers frie bevægelighed og holde udlændinge ude af landet?
@Anders: Fordi han har skiftet standpunkt. Det vil han utvivlsomt selv indrømme, så det er en ærlig sag. |
| |
| 30. mar 19:50 af TOE |
Det er fint at snakke snakken.
Men kan du gakke gangen.
Jeg vil se noget før du får min stemme, --
som I tabte under valgkampen sidste gang. |
| |
| 30. mar 19:59 af Ajo |
| NA er yappende hundehvalp, som spilder vælgernes tid. De havde alle chancer og misbrugte dem. Derfor bør de nedlægges, jo før jo bedre. |
| |
| 30. mar 20:33 af Astrid |
@NH
Med de synspunkter, så hører du vist hjemme hos Ønskelisten (hvis du ikke allerede er det). |
| |
| 30. mar 20:36 af Astrid |
Er Anders Samuelsen gal??!! Når man har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, så skal man UD af Danmark. Og ikke tilbydes job, lejlighed og livslang forsørgelse.
Som kristen går jeg ind for næstekærlighed, men næsten er din nærmeste, og ikke samtlige 6 milliarder mennesker i verden... |
| |
| 30. mar 21:00 af Bo Nake |
Astrid, næstekærlighed er ikke noget man kan "gå ind for". Det er ikke en programerklæring eller et manifest, men et bud. Det er et bud, fordi det er imod vores natur. Og når du opdager, at du ikke kan opfylde det, må du vende dig til Gud for tilgivelse. Når du erklærer dig som kristen, bør du også kende den mest almindelige børnelærdom. Næstekærlighed som noget, "man kan gå ind for", adskiller sig ikke fra den en SFer udtrykte, da han sagde, at rygelovgivning bunder i kærlighed.
Men ellers har du ret: Charity begins at home. Men det er ikke næstekærlighed, men almindelig - sig gerne, borgerlig - fornuft. |
| |
| 30. mar 21:26 af NH |
| @Astrid: Går Enhedslisten ind for afskaffelse af indkomstskatten? Går de ind for ubetinget privat ejendomsret? Nej, men det gør jeg. Det gør du næppe, så du har i givet fald mere til fælles med Enhedslisten end jeg. |
| |
| 30. mar 21:52 af John Galt |
"Når der opstår råderum i økonomien, skal halvdelen blive i borgernes lommer."
Det er jo ultraliberalistisk retorik (sarkasme)!!!
Siger lidt om hvor grelt det står til i DK. Når et parti vil markere sig som liberalt, er det nok at komme med sådan en udmelding om at borgerne får lov til at beholde halvdelen af deres ejendom... Mange tak!!
Jeg har det fysisk dårligt lige nu! |
| |
| 30. mar 22:41 af simon |
| Der er heller ingen, andre end john, der har kaldt dem ultraliberale. De er socialliberale eller venstreliberale. |
| |
| 30. mar 23:13 af Jørgen |
| Jeg synes det lyder meget fornuftigt. Ærgerligt at de ikke startede ud på den måde, så det var de ting, der for alvor var kommet på dagsordenen, da Ny Alliance var in... |
| |
| 31. mar 00:54 af nicolai |
haha.. Liberalisterne. Det er jo ikke engang et parti. Stem I nu bare på ny alliance, anders fogh, eller hvem I stakkels fantaster tror kan skaffe jer en smule rabat på den skattebillet I sikkert selv har skamredet for ydelser i jeres ungdom :)
held og lykke - danmark er og bliver socialdemokratisk ejendom. |
| |
| 31. mar 01:17 af NH |
| @John Galt: Helt enig, det er sygt. Men som det ser ud er NA nok det mindst kollektivistiske parti i Folketinget lige nu. |
| |
| 31. mar 01:33 af NH |
| @Nicolai: Jeg håber, at du over tid selv bliver godt og grundigt skamredet af dine socialistvenner, Så må vi jo se, hvor fedt du synes det har været at blive flået i skat, når du ender med at må tigge staten om lidt folkepension. |
| |
| 31. mar 01:41 af Peter Bjørn Perlsø |
NH: "@Perlsø: Ja, det er samme NA. Troede du virkelig, at der var to? Eller er du bare dårlig til at være ironisk?"
Ellers også er du bare dårligt til at /forstå/ irnoi...
" Som man tydeligt ser det hos Venstre, er et politisk standpunkt kun gældende, til man tager et nyt. Det gælder også hos NA, men i denne sammenhæng med positivt fortegn."
Ja, indtil det ændrer sig igen om et par måneder eller når NA enten får vind i sejlene, hvad der ny kommer først... hvis du virkelig tror "kurssiftet" holder er du da godt naiv. |
| |
| 31. mar 04:21 af NH |
@Perlsø: Ja, det er lidt svært at forstå din "irnoi."
Vi får se, hvem der er mest naiv m.h.t. NA's "kurssifte." Jeg gætter på, at det bliver dig.
P.S. Har du overvejet at tage et kursus i retstavning? Eller har du bare generelt problemer med at anvende et tastatur? |
| |
| 31. mar 10:43 af |
| De må hellere kalde det byrådsmedlem, som vil fraråde unge kvinder under 18 at bære tørklæde til orden, så... Uanset hvad man mener om tørklædet, er det i hvert fald et personligt valg. |
| |
| 26. maj 03:25 af Tommy Jensen |
| Hvorfor startede NA ikke med de udmeldinger ? Daarlig timing fordi respekten er vaek, men bedre sent end aldrig. |
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|