|
|
| 23. apr 2008 kl 13:36 |
 Print
 Send artikel
|
| Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen forudser lemming-effekt i det offentlige, hvor man vil kappes om at tilbyde de ansatte fryns.
|
| |
Som den første kommune i Danmark har Hedensted valgt at tilbyde sine ansatte en lang række af økonomisk fordelagtige personaletilbud, populært kaldet fryns, skriver magasinet Resonans, som udgives af fagforbundet FTF.
Medarbejderne i den østjyske kommune får nu tilbudt alt fra private sundhedsforsikringer over gratis massage til favorable indkøbsordninger, bredbåndsinternet, telefoni og billige avisabonnementer.
Hedensted skal være en attraktiv arbejdsplads, der kan tage kampen om den kvalificerede arbejdskraft op med det private erhvervsliv, lyder begrundelsen.
I mange andre af landets kommuner følger man med på sidelinien, og i mandags mødte repræsentanter fra 23 kommuner op til en workshop, for at høre om erfaringerne i Hedensted.
Personalechef Jesper Holm fra Hedensted Kommune siger om den store kommunale interesse for frynsegoder:
"Mit indtryk er, at kommunerne har gået og ventet på startskuddet til det her, og nu kom det så i Hedensted. Jeg tror, at vi inden for et halvt til et helt år vil komme til at se personalegoder i en lang række kommuner."
I Solrød Kommune er man på vej med gode tilbud til medarbejderne, og mange andre kommuner vil hoppe med på vognen, mener personalechef Niels Høpner:
"Jeg tror på, at en tredjedel af kommunerne vil have det her indenfor kort tid. Vi er simpelthen nødt til det for at fremstå som en attraktiv arbejdsplads i en tid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er så stor, som den er."
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen spår, at langt flere end en tredjedel af kommunerne vil hoppe med på vognen med frynsegoderne.
"Når nogen starter med at indføre frynsegoder, bliver det jo et konkurrenceparameter, som kommunerne bliver målt på. Derfor vil vi nu højst sandsynligt se, at det breder sig. Man kan sige, at der er tale om en slags 'lemming-effekt', hvor man af frygt for at blive valgt fra siger, at hvis de andre gør det, må vi heller for en sikkerheds skyld også gøre det," siger Flemming Ibsen til Resonans.
ole@180Grader.dk
|
|
Tilbage til forsiden |
|
|
| |
Kommentarer |
| 23. apr 14:06 af Bob |
OK - det er jo ren markedsøkonomi.
Hvis prisen for den kvalitet medarbejdere man ønsker ligger sådan, at der skal diverse frynsegoder til for at få fat i dem, så er det bare såden.
Hellere et par "dyre drenge" , der kan få noget fra hånden, end et par billige, der ikke er noget værd (og som man derfor heller ikke vil have i en privat virksomhed).
Det amerikanske mundheld "if you pay peanuts - you get monkeys" passer generelt.
Der er idag ingen ved deres fulde fem, der gider gå for en lav løn bare fordi det er en offentlig arbejdsplads - så hellere blive i det private.
|
| |
| 23. apr 14:21 af Kenneth Jakobsen |
Skal de have endnu mere end de allerede har?.
De har både betalt frokost, og flere andre ting private ikke har. |
| |
| 23. apr 14:44 af DAniel |
@ Kenneth
Hov hov, var det misundelse ???
Så må det private jo til at konkurrere på markedsvilkår, men det er måske pludselig ikke ok alligevel ? |
| |
| 23. apr 14:56 af Rasmus J. |
@ Daniel
Hvis det private skulle konkurrerer på markedsvilkår med staten, så måtte staten standse med, at true/tvinge sig til de privates værdier for derefter at konkurrerer med de private.
Markedet er ikke frit, hvis en af de store spillere såsom staten render rundt og truer sig til de andres værdier. |
| |
| 23. apr 15:00 af Egebak |
| Det offentlige har det nemt, de kan jo bare stjæle mere fra de private og give det til deres ansatte. Det private har på ingen måde samme magt. Det er ikke at konkurre på markedsvilkår |
| |
| 23. apr 15:39 af Daniel |
@ Rasmus
Please, vi debatterer lønmodtagerpolitik, ikke din kæphest med samfundskontrakter m.m. |
| |
| 23. apr 15:42 af Daniel |
Pointen er netop, at det private på et givent talentmarked kan overbyde det offentlige, da de qua deres større værdiskabelse har flere ressourcer til rådighed (eller i det mindste selv kan bestemme deres udgiftskonto).
Nu går det offentlige så ind og kopierer det fryns, som det private med stort held har brugt til at konkurrere om de bedste talenter på et område. Hvad præcist er galt i det, forudsat at institutionen selvfølgelig overholder sine bevillinger ??? |
| |
| 23. apr 16:01 af Ivan Dybdal |
| Alle bør have mere fryns. Skattefri indkomste er det alle bedst kan lide f.eks. lotto og sort arbejde. Det gælder også for offentligt ansatte. Flad skat og max fryns til alle - går den så går den!? |
| |
| 23. apr 16:15 af Rasmus J. |
@ Daniel
Det hele hænger sammen - min kæphest, statens fryns og prisen på ris...
http://www.youtube.com/watch?v=MTN3s2iVKKI
:-) |
| |
| 23. apr 17:52 af Skovgaard |
Daniel skrev:
"Så må det private jo til at konkurrere på markedsvilkår..."
Hehe, dagens ignorante kommentar.
|
| |
| 23. apr 20:13 af Jan Hansen |
Den evige ordkrig mellem offentlige og privatansatte er latterlig. Sandheden er jo, at de to sektorer lever af og med hinanden. Vokser den ene sektor, så vokser den anden som regel også. Stiger lønnen i den ene sektor, så stiger lønnen i den anden også. Nu er frynsegoder så for alvor ved at bide sig fast i det offentlige arbejdsmarked, og hvorfor skulle det være anderledes? De to sektorer kæmper om at få fat i de samme medarbejdere, og indbyrdes kæmper de enkelte virksomheder jo også med hinanden.
Jeg er selv offentlig ansat, og er da også glad for den ugentlige kasse frugt, den betalte frokost, og adgangen til en delvist selvfinansieret massageordning (som jeg dog ikke benytter mig af), men ærlig talt - det er sq ikke det, der trækker læsset for mig. For mig handler det primært om personlige udviklingsmuligheder og dermed muligheden for videreuddannelse. Lønnen spiller så andenviolin.
Forøvrigt er jeg træt af at høre den samme sang fra privatansatte om ineffektivitet og bureaukrati samt ikke mindst dovne medarbejdere i den offentlige sektor. Til det sidste kan jeg sige, at jeg de seneste 5 år har haft en arbejdsdag på omkring 10-11 timer i snit, to af mine 30 kolleger i kontoret er pt. sygemeldte pga. stress (og de er vel at mærke begge AC'ere), og mth. bureaukrati gør vi alt for at begrænse det (vha. LEAN-metoden). Ingen bryder sig om bureaukrati - heller ikke offentlige ansatte - men der vil altid være en vis grad af det. Det kan ikke undgåes. Trygheden i ansættelsen er der nok stadig, men reelt er den for de fleste irrelevant, eftersom folk i dag skifter stillinger og arbejdsgivere som aldrig før.
Konstant at hænge offentlige ansatte ud for at være dovne og ineffektive pga. bureaukratiet, svarer til konstant at hænge privatansatte ud for at være nogle grådige svindlere pga. diverse skandaler i de private sektorer.
|
| |
| 23. apr 20:21 af Jan Hansen |
Den evige ordkrig mellem offentlige og privatansatte er latterlig. Sandheden er jo, at de to sektorer lever af og med hinanden. Vokser den ene sektor, så vokser den anden som regel også. Stiger lønnen i den ene sektor, så stiger lønnen i den anden også. Nu er frynsegoder så for alvor ved at bide sig fast i det offentlige arbejdsmarked, og hvorfor skulle det være anderledes? De to sektorer kæmper om at få fat i de samme medarbejdere, og indbyrdes kæmper de enkelte virksomheder jo også med hinanden.
Jeg er selv offentlig ansat, og er da også glad for den ugentlige kasse frugt, den betalte frokost, og adgangen til en delvist selvfinansieret massageordning (som jeg dog ikke benytter mig af), men ærlig talt - det er sq ikke det, der trækker læsset for mig. For mig handler det primært om personlige udviklingsmuligheder og dermed muligheden for videreuddannelse. Lønnen spiller så andenviolin.
Forøvrigt er jeg træt af at høre den samme sang fra privatansatte om ineffektivitet og bureaukrati samt ikke mindst dovne medarbejdere i den offentlige sektor. Til det sidste kan jeg sige, at jeg de seneste 5 år har haft en arbejdsdag på omkring 10-11 timer i snit, to af mine 30 kolleger i kontoret er pt. sygemeldte pga. stress (og de er vel at mærke begge AC'ere), og mth. bureaukrati gør vi alt for at begrænse det (vha. LEAN-metoden). Ingen bryder sig om bureaukrati - heller ikke offentlige ansatte - men der vil altid være en vis grad af det. Det kan ikke undgåes. Trygheden i ansættelsen er der nok stadig, men reelt er den for de fleste irrelevant, eftersom folk i dag skifter stillinger og arbejdsgivere som aldrig før.
Konstant at hænge offentlige ansatte ud for at være dovne og ineffektive pga. bureaukratiet, svarer til konstant at hænge privatansatte ud for at være nogle grådige svindlere pga. diverse skandaler i de private sektorer.
|
| |
| 23. apr 20:26 af Daniel |
@ Rasmus
Nej det gør ikke. Det her handler om konkurrence om arbejdskraft.
@ Skovgaard
"Hehe, dagens ignorante kommentar."
Flot debatniveau, næsten lige så flot som Markus fra AFA. |
| |
| 23. apr 20:43 af Skovgaard |
"Flot debatniveau, næsten lige så flot som Markus fra AFA"
Ah, det var under bæltestedet :) |
| |
| 23. apr 20:50 af Skovgaard |
Jan skrev:
"Vokser den ene sektor, så vokser den anden som regel også. Stiger lønnen i den ene sektor, så stiger lønnen i den anden også."
Nå for søren. Så lader vi da bare lønnen i det offentlige stige uhæmmet. Det er jo noget vi kan kontrollere. Så stiger lønnen i det private på magisk vis også. Og inden længe er vi alle millionærer! Så kan vi trække os tilbage alle sammen og leve af renterne.
Hvorfor har ingen tænkt på det noget før!?? Genialt! |
| |
| 23. apr 21:45 af Armadillo-man |
@ Daniel
har læst dine svar til bemeldte Markus (Lund).
Bukker i respekt. Både for indhold og tonen.
(Hvis Markus er en troll, så gav du en glimrende version af Nothung) |
| |
| 23. apr 21:49 af Armadillo-man |
@ Daniel
har læst dine svar til bemeldte Markus (Lund).
Bukker i respekt. Både for indhold og tonen.
(Hvis Markus er en troll, så gav du en glimrende version af Nothung) |
| |
| 23. apr 22:02 af Armadillo-man |
@ Daniel
har læst dine svar til bemeldte Markus (Lund).
Bukker i respekt. Både for indhold og tonen.
(Hvis Markus er en troll, så gav du en glimrende version af Nothung) |
| |
| 24. apr 19:31 af Jan Hansen |
@Skovgaard:
Fordi der er noget fælt noget i denne verden, som går under navnet inflation.
Stiger lønnen i den private sektor, så stiger købekraften, og så stiger priserne, og dermed har vi inflation. Så kommer de offentligt ansatte og forlanger mere i løn, og det får de jo (ikke mindst pga. reguleringen), og så stiger købekraften igen, og sørme om ikke også priserne stiger endnu mere, og så har endnu mere inflation.
Men ellers godt set! 8-) |
| |
| 24. apr 20:21 af Skovgaard |
@Jan Hansen
Det giver ikke inflation hvis stigningen i løn stiger i takt med øget produktion.
Så nej, øgede løninger i det private giver ikke automatisk inflation. Ikke hvis det er resultatet af produktivitetsstigning og sådan er det jo i det private.
Du siger så at hvis det offentlige får mere i løn så stiger købekraften.
Men såfremt at de ikke har øget deres produktivitet, så vil de enten få deres løn ved at private skal betale mere i skat.
Det giver mindre købekraft til det private. De private laver i højere grad reelle goder, så dette er skidt. Desuden betyder højere skatter at incitamenter til at yde ekstra og tage chancer (starte virksomheder) mindskes.
Eller hvis de offentlige ansatte får mere i løn ved at der trykkes flere penge, så giver det inflation, hvilket også går ud over det private, står for væksten i samfundet.
|
| |
| |
Tilføj kommentar |
|
|
| |
| Tilbage til forsiden |
|
|
|
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
|
|
|
|
