Nutidens danske politikere er blevet bedre til at snakke udenom, når journalister og andre stiller dem kritiske spørgsmål, og det betyder, at bl.a. journalisterne nu også må blive bedre til at lytte efter, om de egentlig får svar på deres spørgsmål, eller om de bare får noget, der lyder som et svar, men reelt ikke er det. Det mener Christian Kock, som i årevis har analyseret politiske diskussioner og
debatter som professor på Afdeling for Retorik, Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
"Vi har ikke lavet en statistisk optælling, men det er vores klare
indtryk, at det er en omsiggribende epidemi i den politiske debat ikke
at svare reelt på de kritiske argumenter og spørgsmål, som kan stilles
til ens politik. Det er en uskik, som gør, at vores beslutningsgrundlag
som vælgere simpelthen ikke er godt nok længere," siger
Christian Kock til videnskab.dk.
Han nævner tre populære muligheder, som kan bruges, når en politiker ikke vil svare på de spørgsmål, som han eller hun stilles:
- Ignorere argumentet og sige noget, der intet har med det at gøre
- Svare på en forvrænget udgave af argumentet
- Afvise modargumentet blankt uden at give en grund til det
Christian Kock opfordrer alle omkring politikerne til at lære at afkode snydesvarene.
"Journalister, borgere og dem, der underviser på alle niveauer, må blive mere bevidste om det her, så vi kan gribe fat i det og gøre det anderledes. Demokrati og medborgerskab kræver ordentlig debat og ordentlige svar, så vi skal finde ud af, om vi ikke kan være uenige på en lidt mere fornuftig måde," siger han til videnskab.dk.
Klik her for at læse mere på videnskab.dk
ole@180grader.dk
|
Print
Send artikel
