180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!
180Grader.dk har skiftet system!
Lørdag den 26. maj 2012
     180 web
 
Danskerne siger ja til brugerbetaling for hjemmehjælp
 
Rohde vil have Haarder som kommissær
 
Integrationskonsulenter tror ikke, at hjemrejsepenge vil få utilpassede indvandrere til at rejse
 
Større udgifter til administration i Løkkes storkommuner
 
Tidligere SF-borgmester i Vejle vil stemme borgerligt
 
Landsretten frikender Youtube-guldsmed
 
Retorikprofessor: Politikere er blevet bedre til at snakke udenom kritik
 
SF: Hjemrejseordning for udlændinge skal være med fortrydelsesret
 
Penge er uden betydning for kvaliteten af skolens undervisning
 
Vesselbo: DF-retorik smitter af på regeringen
 
Kvinder stemmer på mænd
 
Ernæringsforskere: Fedtskat kan sænke levealderen
 
Folketingsflertal vil forbyde tobak til vandpiben
 
Aaen: Jeg er stadig kommunist
 
Venstreborgmester kritiseres for bilreklame
 
 
31. okt 2007 kl 15:36 Print   Send artikel

Schlüter: Kolossal fejl, at regeringen ikke lover skattelettelser i valgkampen

Tidligere statsminister Poul Schlüter mener, at regeringen i valgkampen har begået en fejl ved at lade hele dagsordenen handle om velfærdsydelser. Han skoser de Konservatives ledelse for at være for optaget af "døgnets aktuelle begivenheder" fremfor de store linjer.
 
De Konservatives tidligere statsminister fra 1982 til 1993, Poul Schlüter, gav i dag en hård medfart til regeringens valgkamp og det forhold, at den ikke går til valg på at love befolkningen skattelettelser.

"Efter min mening er det en kolossal fejl, at den nuværende regering ikke går ud i en kampagne med et klart tilbud til folk om at gennemføre en klækkelig nedsættelse af marginalskatterne. Det gør de ikke, og når de ikke gør det, så tænker folk jo mere og mere socialdemokratisk. Så drejer det hele sig kun om velfærdssamfundet," sagde Poul Schlüter i dag i forbindelse med et CEPOS-arrangement, der skulle lancere en ny antologi, "På ret kurs," om Schlüters regeringer.

Da han blev spurgt, hvordan det lykkedes for ham, at gøre de Konservative mere end dobbelt så store fra 1974 til 1982, opfordrede han samtidig de i meningsmålingerne trængte konservative til at tale mere om de grundlæggende forskelle på at være konservativ fremfor socialdemokrat i stedet for at gå op i småtterier.

"Det gjorde vi ved at tale og skrive i en uendelighed, vi gentog hinanden uafbrudt, om hvad det vil sige at være konservativ. Hvad er den konservative identitet, den konservative grundholdning - hvad betyder det? Det hjalp. Så gik vi frem ved det næste valg fra 10 til 15 mandater, ved det næste igen fra 15 til 22, og til sidst blev det 26 mandater. Og så dannede vi regeringen. Jeg tør ikke sige, om det er noget lignende, der skal til nu, men det tror jeg, det er. Al den politiske opmærksomhed her i landet i de seneste år er blevet koncentreret om småting. Små rettelser i lovgivningen, og der mangler altså et stort, ægte stridspunkt, og det må være på det idépolitiske område, at man skal søge den strid. Ellers kan folk ikke se forskel på de borgerlige partier og Socialdemokratiet. Den forskel er der, men vores ledelse taler ikke så meget om det. De er så optaget af alle døgnets aktuelle begivenheder," sagde Poul Schlüter.

Barfoed tager kritikken til sig
De Konservatives skatteordfører, Lars Barfoed, som også var til stede i salen på Hotel Kong Frederik, tog kritikken til sig.

"Jeg har altid meget respekt for, hvad Poul Schlüter siger. Poul Schlüter er en formidabel god analytiker af dansk politik, og langt hen af vejen er jeg enig i, at det drejer sig om at få det gjort mere klart for vælgerne, hvad det vil sige at være konservativ og borgerlig, og få det gjort soleklart, at der altså er et valg mellem en socialdemokratisk velfærdsmodel, som går ud på at fordele mere af velstanden gennem højere skatter, og så en konservativ velfærdsmodel, som går ud på at sænke skatterne, så vi bliver mere velstående og får mere råd til velfærd. Det kunne man godt gøre klarere," sagde Lars Barfoed som dog også mente, at de Konservative allerede arbejder i den retning:

"Så hører jeg også Poul Schlüter sige til Det Konservative Folkeparti, at vi skal være mere markante med hensyn til at komme med bud på, hvad vi gerne vil, når det gælder de store linje og ikke hænge os så meget i småting. Der vil jeg sige, at vi går jo til valg på, at skatten på den sidst tjente krone skal ned på maks 50 procent. Det siger vi klart og tydeligt, og der kører annoncer på det for øjeblikket. Det kan være, at vi skal gøre det endnu mere klart, for det er helt oplagt, at man skulle kunne forstå, hvad det vil sige at være konserativ. Man skal anskueliggøre, at der er forskel på os og Socialdemokraterne. Så langt hen ad vejen er jeg enig, men jeg mener også, at vi faktisk gør det."

ole@180grader.dk
AddThis Feed Button Tilbage til forsiden
 

Danskerne siger ja til brugerbetaling for hjemmehjælp (10. nov 08:59)
Rohde vil have Haarder som kommissær (10. nov 08:16)
Større udgifter til administration i Løkkes storkommuner (9. nov 14:34)
Tidligere SF-borgmester i Vejle vil stemme borgerligt (9. nov 14:09)
Landsretten frikender Youtube-guldsmed (9. nov 13:22)
Retorikprofessor: Politikere er blevet bedre til at snakke udenom kritik (9. nov 12:17)
SF: Hjemrejseordning for udlændinge skal være med fortrydelsesret (9. nov 11:17)
Penge er uden betydning for kvaliteten af skolens undervisning (9. nov 10:33)
Vesselbo: DF-retorik smitter af på regeringen (9. nov 10:02)
Kvinder stemmer på mænd (9. nov 08:59)
Ernæringsforskere: Fedtskat kan sænke levealderen (9. nov 08:14)
Folketingsflertal vil forbyde tobak til vandpiben (9. nov 07:28)
Aaen: Jeg er stadig kommunist (8. nov 14:13)
Venstreborgmester kritiseres for bilreklame (8. nov 13:37)
DF sikrer millioner til bedre paskontrol (8. nov 13:02)
Samuelsen: Gratis offentlig transport i Horsens (8. nov 11:21)
Akut syge behandles af medicinstuderende (8. nov 09:58)
Klimatopmøde kan gøre kørekort 3.000 kroner dyrere (8. nov 09:35)
  Dagens klumme: Asger Aamund forestiller sig en omvendt Kolind - eller en Helle Thorning: 60% skat på Fyn, 40% alle andre steder.
 
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
Integrationskonsulenter tror ikke, at hjemrejsepenge vil få utilpassede indvandrere til at rejse (10. nov 07:47)
   

   
   
Indenfor 14/03/08
 
 
 

 

   
 
   
Indenfor 14/03/08