Advokat Michael Thiesen fra Sankt Petri Advokater har sendt fem krav
til Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll som skal opfyldes inden fem
dage. Det skriver Ritzau.
Kravene er at få Borgerligt Centrums penge, underskrifter til
opstilling til Folketinget, løsøre, domænenavn og medlemskartotek
udleveret. Hvis kravene ikke efterleves tager Borgerligt Centrum sagen
til retten.
"Der opstilles fem krav, som skal opfyldes inden nogle dage - og sker
dette ikke, indleder advokaten en sag. Thiesen har fra partiets side
frie tøjler til at køre sagen til ende, så vi kan komme videre med det
politiske," oplyser Jeppe Søe fra Borgerligt Centrum til Ritzau.
|