Optøjer på grund af mangel på mad, skatteprotester, strejker og høj arbejdsløshed er blot nogle af de begivenheder, som trendforskeren Gerald Celente forudser, vil komme til at ramme USA i fremtiden.
Gerald Celente, som blandt andet forudsagde finanskrisen, at USA ville 'tabe' krigen i Irak en hel måned før den overhovedet gik i gang, sovjetunionens sammenbrud samt aktiekrakket i 1987, siger nu i et interview til FOX News, at vi ikke blot er vidne til et kollaps i den amerikanske økonomi, men et kollaps af selve imperiet USA. Han kalder det 'The Obamageddon'.
Gerald Celente, der grundlagde Trends Research Institute tilbage i 1980, siger, at tendensen til at stat og virksomheder smelter tætter sammen, bedst kan beskrives som fascisme. Han forudsiger, at hvis ikke Obama stopper denne udvikling, så kan det ende helt galt for USA, i form af store teltbyer, øde spøgelsesindkøbscentre, tiltagende bandekrige, generalstrejker osv.
I slutningen af 2008 udtalte Gerald Celente, at de amerikanske familier vil komme til at have mere fokus på mad end gaver, når det bliver juleaften i 2012.
Se interviewet med Gerald Celente på FOX News her: