180Grader.dk (21. aug 2008 kl 11:16)
Trykkefrihedsselskabet vil udgive Muhammed-bog i Danmark
Det store amerikanske forlag Random House turde ikke udgive Sherry Jones' bog om Muhammeds barnehustru, men nu er Trykkefrihedsselskabets forlag i kontakt med forfatterens agent.
Trykkefrihedsselskabets forlag er i forhandling om at udgive en kontroversiel bog om den muslimske profet Muhammeds barnehustru Aisha, hvis udgivelse er blevet bremset af frygt for repressalier i USA. Det fortæller forlagets talskvinde, Helle Merete Brix, til Berlingske Tidende.
Ifølge Brix har man kontaktet forfatteren Sherry Jones' agent og fået et foreløbig positivt svar i en mail, hvor agenten skriver: "Når man tager i betragtning, hvad der er sket i jeres land, så beundrer jeg jeres parathed til at sikre, at ytringsfriheden ikke forhindres."
Sherry Jones indgik en kontrakt med det store amerikanske forlag Random House, men da forlaget blev advaret om, at bogen om Aisha kunne krænke radikale muslimer, valgte forlaget at trække sig.
Trykkefrihedsselskabet i Danmark blev dannet i 2004. Selskabet forsvarer ytringsfriheden og arrangerer møder samt udgiver bøger.
ole@180grader.dk
© Copyright 2009 by 180Grader.dk